Download PDF - Ulla Toftdahl

Recommendations

Info

Gudsforholdets psykologiske forudsætninger Instrinsikal orientering: Personerne finder motivet i religionen (som mål), egne og andres behov tilpasses ind i trossystemet. De stræber efter at internalisere troslæren og følger den helt. De lever deres religion (ibid.) Den religiøse orientering kan måles vha. spørgeskemaer. Allport og Ross har udarbejdet spørgeskemaet Religious Orientation Scale (ROS). Se bilag. 4.1.1 Diskussion om brugen af religiøs orientering Allport mente, at mennesker befinder sig et sted på det kontinuum, imellem disse to religiøse orienteringer (ibid. og Zinbauer 1999 s.898). Efterfølgende undersøgelser har vist, at dels kan mennesker have en orientering udfra begge, og dels er det 2 uafhængige dimensioner. Dvs. at vi både har en ekstrinsikal (E) og en instrinsikal (I) religiøs orientering, og placeringerne op den ene dimension er uafhængige af placeringen på den anden (ibid.). Kirkpatrick & Hood (1990) stiller 2 overordnede spørgsmål til ROS. 1) Hvad måler religiøs orientering egentlig ? Måler det motivation, en personlig variabel, eller en kognitiv stil ? 2) Hvad defineres I og E ved ? De citerer videre Gorsuch, der skriver, at de items der findes i ROS, er en sammenblanding af attituder, tro, værdier og adfærd. Kirkpatrick & Hood er enige, så svaret på det 1. spørgsmål bliver, at den religiøse orientering måler lidt af det hele (ibid. s.444). Problemet med den manglende præcisering, er at målingerne ikke kan valideres. Det andet problem kommer i forhold til hvad I og E står for. Instrinsikal (I) indeholder mange uklare faktorer (ibid. s.446). Instrinsikal skalaen (se bilag) måler måske mere hvor forpligtet personen er i forhold til religionen og fællesskabet. (ibid. s.447f og Batson et al s.162f). Batson et al. sammenstiller instrinsikal orientering, med Erik Hoffer´s koncept om en ”true believer”, og med Allports definition af en moden religiøsitet. Samtidig foreslår Batson et al. en ny dimension (ibid.). Quest orientering: Personerne møder ærligt eksistentielle spørgsmål, og er hele tiden søgende efter større klarhed, samtidig med at de ved, de ikke finder svaret. De er selvkritiske og har et positivet syn på religiøs tvivl. (Ibid.) Udover ROS benytter Batson, Schoenrade og Ventis (1993) benytter også 4 andre skalaer, bl.a. Religious Life Inventory , der i alt giver en tredimensionel måling af personens religiøsitet. 26
Gudsforholdets psykologiske forudsætninger Kirkpatrick og Hood (1990) mener, at ”quest” er indeholdt i I-skalaen. Spørgsmålene (i ROS, se bilag) der afgør placeringen på ekstrinsikal skalaen er mere præcise, men måler måske mere motivationen. E-faktorerne kan inddeles i mindst 2 forskellige grupperinger: Ekstrinsikal–social (Es) faktorer, hvor motivationen er det sociale, og ekstrinsikal–personlig (Ep), hvor motivationen er egen velvære, sikkerhed og beskyttelse (Kirkpatrick 1990 s.446). Es og Ep foreslås derfor at være et udtryk for en religiøs involvering udfra 2 forskellige selviske motivationer (ibid.). Allport beskrev den religiøse orientering som en mere eller mindre moden religiøsitet, men denne teori er forladt af de fleste religionspsykologer. Andre mener dog (f.eks. Kahoe and Meadow og Hood, i Batson et al. s.182), at den religiøse orientering også kan sige noget om personens modenhed. Religiøs modenhed og selvets modenhed er ikke det samme, men udfra en antagelse om, at religiøs modenhed må være i en vis overensstemmelse med selvets modenhed, tænker jeg, at Allports tankegang kan give lidt mening. Hvis vi har et 1. ordens rigid selv, der kræver af andre (og Gud), at de skal spejle dem eller være idealiserbare, kan det sammenstilles med en ekstrinsikal religiøs orientering. Det må kræve et modent selv at have en instrinsikal eller quest religiøs orientering. Denne tankegang læser jeg også i Kirkpatrick & Hoods artikel (1990). De skriver, at ekstrinsikal er opdelt i mindst 2 selviske motivationer mod enten det sociale eller mod egen sikkerhed og velvære. Som jeg før skrev, bliver de 2 (3) religiøse orienteringer oftest opfattet som 2 (3) uafhængige dimensioner, dvs. vi er på et kontinuum på hver dimension. Disse placeringer giver et samlet udtryk, og er hele tiden i bevægelse. Samtidig med denne bevægelse, er der oftest en overvejende tendens til enten ekstrinsikal, instrinsikal (eller quest) religiøs orientering. Når mennesker udvikler et modent selv, dvs. et 2. ordens selv med 2. ordens refleksion, vil forholdet, og heri forholdet til Gud, også ændres. Derfor vil en udvikling til mere modenhed også medføre en anden placering på de 2(3) dimensioner. Jeg formoder, at ved et modent selv, vil placeringen på den instrinsikale (eller evt. quest) dimension får mere betydning end på den ekstrinsikale dimension. Derved siges det også, at selvets modenhed er med i menneskers måde at opleve religiøsiteten på, og hvad vi vil bruge religionen og 27
Page 1 and 2: Gudsforholdets psykologiske foruds
Page 5 and 6: 1.1 Indledning Gudsforholdets psyko
Page 7 and 8: 1.3 Opgavens opbygning Gudsforholde
Page 27: Gudsforholdets psykologiske foruds
Page 67 and 68: 6.4 Polarisering omkring én af kon
Page 71 and 72: 7.1 Case Gudsforholdets psykologisk
Page 79 and 80:
Gudsforholdets psykologiske foruds
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
10.1 Perspektivering Gudsforholdets
Page 91 and 92:
11.1 Litteraturliste Gudsforholdets
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
13.1 Summary Gudsforholdets psykolo
Page 97 and 98:
show all

Download PDF - Ulla Toftdahl

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?