Download PDF - Ulla Toftdahl

Recommendations

Info

Gudsforholdets psykologiske forudsætninger tredje er der andre end religiøse ”svar” på eksistentielle spørgsmål. Men jeg tror, at eksistentielle spørgsmål kan få mennesker til at søge svar i religionen. Forskningen fra Modum Bad viste, at med et fokus på religiøse og eksistentielle spørgsmål i behandlingen, havde det en betydningsfuld virkning for patienternes liv (Follesø et al. 2003). Derudover kan religiøse svar være emotionel støttende eller have en kompleks kognitiv organisering, der i sammenhæng forklare de fundamentale og eksistentielle spørgsmål (Pargament 1996, Sørensen 2003, Meissner 1996 s.255). Det kan derfor være relevant at inddrage eksistentiel psykologien som de psykologiske forudsætninger. 2.4 Eksistentiel psykologi, Yalom Irvin Yalom er eksistentiel psykoterapeut og psykolog, og har derfor primært et klinisk sigte og med en eksistentiel – fænomenologisk teoretisk tilgang. Derudover indgår flere forskningsresultater han selv og andre har foretaget. De psykologiske forudsætninger der bidrager til menneskers oplevelser og opfattelser er iflg. Yalom en grundlæggende konflikt, der udspringer af vores konfrontation med tilværelsens grundvilkår. (Yalom inddrager ikke Gud i sin teori). Vi har angst for denne konfrontation, som vi forsøger at undgå ved hjælp af forskellige forsvarsmekanismer. Forsvarsmekanismerne giver os i første omgang tryghed – men de virker også begrænsende for vores udvikling. Der er 4 grundvilkår: døden, friheden, meningsløsheden og isolationen. Alt vi foretager os (tanker, følelser og handlinger) kommer udfra angsten for at forholde os til dette. Ved døden tænker Yalom specielt på vores fysiske død. ”Døden” kan også være, forfald eller forskellige former for tab, f.eks. andres død eller relationer der ophører. Ved konfrontationen med døden kommer separationsangsten. De 2 mest benyttede forsvarsmekanismer er “frelseren” eller “særligheden”. Vi kan danne os en ”personlig frelser”, dvs. en person der kan redde os. I en kristen kontekst, kan det være Gud/Jesus, men det kan også være andre mennesker. Evt. andre kristne. Yalom har i sin praksis set, at klienter ved sammensmeltning med “frelseren”, bl.a. fritager sig selv 14
Gudsforholdets psykologiske forudsætninger fra ansvar. Et andet forsvar er at føle sig “som noget særligt” –Jeg er noget særligt i og med det er mig, Gud har givet mig noget særligt – han ser specielt mig. Eksistentiel isolation. Der er forskel på interpersonel isolation (relationer), intrapersonel isolation (en fraspaltning af dele af os selv) og eksistentiel isolation (bevidstheden om at vi er ene, der er ingen der kan overtage eller bære f.eks. vores smerte eller død). Grundvilkåret er den eksistentielle isolation. Mennesker er ene, men vi kan have svært ved at holde dette ud. Derfor søger vi ofte at dække denne ensomhed via relationer, der til en vis grad kan kompensere for det, men aldrig ophæve den eksistentielle isolation. Ved sammensmeltningen, som forsvarsmekanisme, vil vi prøve at forhindre, at vi kommer i kontakt med den eksistentielle isolation. Mennesker kan søge en sammensmeltning med Gud. Gud er altid med os, en del af vores liv, og vi er derfor aldrig alene. Sammensmeltningen kan også blive med andre kristne eller hele menigheden, hvor vi kun lever som en del af et fællesskab, har en forbundethed og forpligtelse i det fællesskab. Hvis det ikke kan opnås i relationer til andre, kan det være en åndelig forbundethed, der giver ”vished” om, at vi ikke er alene. Frihed. Vi har (en stor grad af) frihed i vores liv – og til dette hører der også et ansvar. I og med vi har ansvar, er der også mange valg, der skal træffes. Når vi ikke ønsker at have ansvar, omgås vi disse valg, ved f.eks. at udskyde eller afværge de(t) valg der skal træffes på forskellige måder. Når vi bliver angste for friheden i forhold til det ansvar vi har for eget liv, og valg vi selv skal træffe, kan Gud blive en støtte – eller blive bruget til ansvarsforskydning. Vi kan lægge alle beslutninger over til Gud, han skal vejlede os og åbne og lukke de døre, der viser os hvilken beslutninger, der er rigtige for os. Vi kan også (ureflekteret) overtage værdier, holdninger og meninger fra andre kristne /menigheden, der afgør valgene, og derved er vi selv uden ansvar (modsat hvis vi reflekteret overtager værdierne, så de bliver ”vores”). Mening og meningsløshed. Livet og alt vi foretager er i sig selv menings-løst. Men da vi ikke kan leve uden en mening, søger og skaber vi den selv. Kristendommen tilbyder en mening, en mening med hvorfor vi lever, og oftest også en mening med det der sker os 15
Page 1 and 2: Gudsforholdets psykologiske foruds
Page 5 and 6: 1.1 Indledning Gudsforholdets psyko
Page 7 and 8: 1.3 Opgavens opbygning Gudsforholde
Page 15: Gudsforholdets psykologiske foruds
Page 67 and 68:
6.4 Polarisering omkring én af kon
Page 69 and 70:
Gudsforholdets psykologiske foruds
Page 71 and 72:
7.1 Case Gudsforholdets psykologisk
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
10.1 Perspektivering Gudsforholdets
Page 91 and 92:
11.1 Litteraturliste Gudsforholdets
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
13.1 Summary Gudsforholdets psykolo
Page 97 and 98:
show all

Download PDF - Ulla Toftdahl

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?