Download PDF - Ulla Toftdahl

Recommendations

Info

Gudsforholdets psykologiske forudsætninger Rizzuto. I Norge, og især inden for den norske religionspsykologi, er hendes teori kendt og anvendt. Jeg tager denne teori med, da jeg anser den som væsentlig i forhold til de psykologiske forudsætninger, der kan være med i forståelsen af, hvordan mennesker har dannet deres opfattelse af Gud. 5.1 Dannelsen af gudsrepræsentationen, Rizzuto Ana-Marie Rizzuto er en amerikansk psykoanalytiker og professor i klinisk psykologi, og har i flere år interesseret sig for, hvordan menneskers opfattelse af Gud blev dannet. Hendes kendskab til og studie af Freud, men også Jung og Adler var ikke helt tilfredsstillende, da det ikke stemte overens med hendes erfaringer. Teoretisk fandt hun stor inspiration indenfor objektrelationsteorien (især Winnicot). Rizzutos teori skal derfor forstås udfra objektrelations teorien, hvor den væsentligste tilføjelse er gudsrepræsentationen, men hun har stadig bibeholdt dele fra psykoanalysen i sin teori. I bogen The Birth of the Living God. A Psychoanalytic Study, (1979) giver hun en fremstilling af sin forskning og teori, hvor hun sætter den op imod især Freuds teorier. Jeg vil i min fremstilling, kun redegøre for Rizzutos teori. Rizzuto tager i teorien ikke stilling til om Gud findes – men arbejder med den psykologiske oplevelse og erfaring af Gud (1979 s.4). Dette er i overensstemmelse med religionspsykologien, som jeg beskrev tidligere. Rizzuto arbejder med den psykologiske Gud, men skriver, at terapeuten må respektere, hvis klienten tror på en levende Gud, der er virksom (Ibid.) De fleste børn i vesten bliver præsenteret for eksistensen af en Gud, enten i hjemmet eller miljøet og kulturen omkring dem (Rizzuto 1979 s.87 + 200 og 1996 s.412 ). Rizzuto mener ikke, der findes ikke-troende, om ikke andet så er der en tro på en Gud i det ubevidste (jf. Frankl). Men det er ikke alle, der vil lade dette være en integreret del af deres verden – enten fordi de vælger det fra, ikke tør eller har noget andet de sætter i stedet (Rizzuto 1979 s.47). Men for at det bliver en internaliseret del af os, må vi gennemløbe en serie af indre processer, før vores psyke kan indoptage repræsentationerne af det hellige. De processer der sker i dannelsen af gudsrepræsentationen, sammenstiller Rizzuto med den måde vi danner 34
Gudsforholdets psykologiske forudsætninger repræsentationer af andre mennesker, men samtidig forudsætter gudsrepræsentationen, selv-repræsentation og repræsentationer af andre. For at forstå hvordan gudsrepræsentationen dannes, vil jeg starte med forklaringen af hvordan repræsentationer dannes. Vi har som børn mange former for samvær med omsorgsgivere, f.eks. vores mor. Disse oplevelser husker vi, og samlet bliver det til en repræsentation af mor. Men vi har også forskellige repræsentationer af mor f.eks. hvad vi måtte gøre eller ikke gøre, hvad der fik hende til at blive gal –hvordan hun viste sin vrede osv. Ligeledes er der far- repræsentationer og repræsentationer af andre mennesker, efterhånden som vi får flere kontakter. Disse repræsentationer er nogle vi danner i overgangsområdet. Overgangsområdet er et hvilested fra det kontinuerlige arbejde med at holde indre og ydre realiteter adskilt og samtidig sammenbundet. Repræsentationerne er både det vi møder hos forældrene, men også det vi ønsker at møde (vores fantasi). Det er altså ikke som forældrene reelt er. Efter den psykologiske separation fra forældrene, har vi stadig brug for støtte til vores forskellige gøremål, det kan f.eks. være et anerkendende nik eller blik. Når forældrene ikke er tilstede, kan moderens blik eller faderens nik blive husket og benyttet i situationen, dvs. repræsenteret i vores indre. Vi husker da, at mor anerkendte os, far så os og vores behov, og da kan vi også anerkende os selv, se os selv og vores behov. Vi kan også huske en tilladelse eller et forbud til en bestemt tanke, følelse eller handling. Mor og far bliver da overgangsobjekter, der bliver en støtte og hjælp for os (eller det modsatte, alt efter hvordan repræsentationen er). Men også bamser, sutten eller andet kan (som overgangsobjekter) give den tryghed, vi mangler, når vi skal stå på egne ben. Senere i livet, vil vi internalisere det, vi kan bruge af det som overgangsobjekterne repræsenterer. Vi udvikler os da til modne og selvstændige mennesker (Ibid.). I denne udvikling får vi også få indtryk af os selv. Hvis vi bliver mødt, dvs. spejlet f.eks. igennem øjenkontakten fra moderen, bliver vi bekræftet i vores væren. Dette giver os både en god selvfølelse og kan udvikle en samhørighed og tillid til andre mennesker. Dette virker stimulerende på vores opfattelse af os selv og muliggør en legende og 35
Page 1 and 2: Gudsforholdets psykologiske foruds
Page 5 and 6: 1.1 Indledning Gudsforholdets psyko
Page 7 and 8: 1.3 Opgavens opbygning Gudsforholde
Page 35: Gudsforholdets psykologiske foruds
Page 67 and 68: 6.4 Polarisering omkring én af kon
Page 71 and 72: 7.1 Case Gudsforholdets psykologisk
Page 87 and 88:
Gudsforholdets psykologiske foruds
Page 89 and 90:
10.1 Perspektivering Gudsforholdets
Page 91 and 92:
11.1 Litteraturliste Gudsforholdets
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
13.1 Summary Gudsforholdets psykolo
Page 97 and 98:
show all

Download PDF - Ulla Toftdahl

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?