Download PDF - Ulla Toftdahl

5.3 Tilknytningsmønstre til Gud, Kirkpatrick
Gudsforholdets psykologiske forudsætninger
Rizzutos teori om gudsrepræsentationens dannelse udfra forældre- og
selvrepræsentation, kan overordnet sammenstilles med Kirkpatricks (1992) inddragelse
af tilknytningsteorien (Bowlby) i forhold til menneskers tilknytning til Gud (om end de
har forskellig teoretisk referenceramme). Ligesom tilknytningen til forældrene har
betydning for tilknytningen til andre mennesker, her den også betydning for
tilknytningen til Gud. Vi kan have en sikker, undgående eller ambivalent tilknytning til
Gud. Men tilknytningen er ikke nødvendigvis den samme til Gud som til forældrene
(Kirkpatrick 1992 og Pargament 1997 s.356), hvilket er i overensstemmelse med Rizzutos
teori.
Kirkpatrick finder en overensstemmelse mellem menneskers selvopfattelse og
opfattelse af Gud. Undersøgelser har vist, at mennesker som opfatter Gud som kærlig
og til gavn for dem, har højere selvværd og positiv selvopfattelse (Kirkpatrick 1992) Faktor
analytiske studier giver støtte til hypotesen om, at tilknytning repræsenterer et centralt
punkt med hensyn til menneskers tro på Gud (Ibid. s.13). Heller (i Kirkpatrick 1992) fandt, at
en usikker opfattelse af Gud, korresponderede med en angst/ambivalent tilknytning.
Når mennesker tænker på Gud som ”Gud-den-distancerende-ting-i-skyen”, var der
paralleller til en undgående tilknytning. De religiøse handlinger, som f.eks. bøn og
tilbedelse, kan illustrere tilknytningen. I bønne kommer mennesker tæt på Gud, og det
har da betydning, om Gud opleves som ”en sikker base”, dvs. om der er en sikker
tilknytning, når mennesker henvender sig til Gud, eller om de henvender sig med angst
og ambivalens. Ainsworth har fundet, at mennesker der ikke havde en sikker tilknytning
til forældrene, søgte dette hos andre. Disse ”forældre-surrogater” kunne komme til at
spille en vigtig rolle i personens liv. Ainsworth har ikke i den forbindelse nævnt
42