Download PDF - Ulla Toftdahl

5.4.1 Murkens empiriske forskning
Gudsforholdets psykologiske forudsætninger
Murken undersøgte de patienter der i 1994-95 ankom til det psykosomatiske hospital i
Bad Kreuznach i Tyskland. Udfra de 603 patienter var der 465 personer der svarede på
spørgeskemaer omkring personlighed, religiøsitet og psykisk sundhed. (De resterende
patienter var i en emotionel eller intellektuel tilstand, hvor de ikke kunne svarer). Der
deltog 347 kvinder (74,6 %) og 118 mænd (25,4 %). Af diagnoser var der en
overvejende del, der havde depression (37,2%), derudover angst,
personlighedsforstyrrelser og alle mulige former for psykosomatiske sygdomme.
Patienterne blev i undersøgelsen inddelt i 2 grupper – dem der rapporterede, at de
troede på Gud (N= 321, 69%) og dem der ikke troede på Gud (N=144, 31%).
Spørgeskemaerne målte: Religiøsitet, selvopfattelse og psykisk sundhed. Nogle af
resultaterne er som følger:
1. Som forventet var psykisk sundhed stærk forudsigeligt udfra personlige og
sociale ressourcer
2. En komparativ ((t-test) af de 2 gruppe patienter (troende og ikke troende) viste
ingen forskel i målinger af: selvopfattelse, social støtte og psykisk sundhed. På
denne måde blev troen på Gud som variabel uafhængig fra personlighedstræk,
ressourcer og psykisk sundhed.
3. Der var en positiv korrelation mellem social støtte og positive følelser overfor
Gud, for mændenes vedkommende (andre køns specifikke religiøse udtryk kan
forstås som resultat af køns specifikke socialisering)
4. Der var korrelation mellem negative følelser overfor Gud og negativ
selvforståelse og psykisk sundhed, men overraskende var det samme ikke
gældende ved positive følelser overfor Gud.
5. Ingen klare vekselvirkninger mellem religiøsitet og sociale og personlige
ressourcer.
Konklusionen er, at der ingen generel effekt er af at være religiøs på selvforståelsen,
social støtte eller psykisk sundhed. At være religiøs er en måde at søge mening.
Murken opfordre til at vigtigheden af at tage hensyn til negative følelser overfor Gud,
både i den kliniske psykologi og den pastorale konsultation.
46