Download PDF - Ulla Toftdahl

Recommendations

Info

Gudsforholdets psykologiske forudsætninger kreativ livsudfoldelse. Hvis vi ikke oplever at blive bekræftet i vores væren, vil det påvirke selvværdet negativt (Ibid.). Eftersom Gud er usynlig, må vi selv forme eller skabe vores forestilling om ham. Dette gøres i første omgang udfra de repræsentationer, vi har af forældrene. Rizzuto mener, modsat f.eks. Freud, men i enighed med Winnicot, at det ofte er moderen, der giver den væsentligste del af ”materialet” til vores opfattelse af Gud, men som oftest ses en blanding af både moderen og faderen. Senere komme der også andre personer til. Forældrenes evne til at spejle barnet er den første direkte erfaring som anvendes ved udviklingen af gudsrepræsentationen. Hvis disse erfaringer ikke er tilstrækkelige, vil barnet forblive fikseret på et stadie af narcissistisk behov for spejling. Dette kan bl.a. vise sig i grandiose fantasier og identifikationer med gud /Gud. I en af de 4 cases Rizzuto beskrive, siger én af patienterne: ”I feel that God may be me in a mirror… (Rizzuto 1979 s.109) Vi er ikke bare modtagere (fra forældrene), men med-skabere i denne dynamiske proces, når gudsrepræsentationen formes. Her kommer vores fantasi, evne til symbolisering og kreativ erfaringsbearbejdelse i brug. Når barnet f.eks. finder ud af, at Gud er større og stærkere end forældrene, da er der noget at være imponeret over (Rizzuto 1979, Engedal 1999 s.24). Derved bliver gudsrepræsentationen ikke en kopi af vores forældre. Ved tilsvarende proces som ved forældrene (og andre) bliver også Gud et overgangsobjekt. Men det er en speciel form for overgangsobjekt, da den ikke på samme måde som andre overgangsobjekter, skal ophøre med at være overgangsobjekt, når den er internaliseret. Gud som overgangsobjekt skal derimod forblive, og styrkes, om end den også ændres efterhånden (Rizzuto 1979 s. 178ff). Det kan diskuteres, hvor hensigtsmæssigt det er at benævne Gud som et overgangsobjekt. Jeg kan se sammenligningen i forhold til hvordan gudsrepræsentationen dannes, og mennesker kan tillægge Gud forskellige egenskaber. Men der bliver lidt ”sutteklud” over det, som om Gud er en sutteklud, vi kan støtte os til. Hvis dette bliver ved, ja helt ind i voksenlivet, kan det benævnes som et umodent selv. (jf. tidligere om Bertelsen). Det kan minde om det Freud observerede 36
Gudsforholdets psykologiske forudsætninger (jf. indledningen). Men det tror jeg ikke, er Rizzuto´s mening, i forhold til hvad hun ellers skriver om gudsrepræsentationen. Selvom hun skriver, at det er en anden form for overgangsobjekt end de andre overgangsobjekter vi har, kunne et andet ordvalg have tydeliggjort det. Rizzuto skriver at også det sociokulturelle har indflydelse på udviklingen af gudsrepræsentationer, da det sker i et dialektisk samspil mellem individuelle intrapsykiske processer og kulturens symbolske univers (Rizzuto1979 s.200). Dette sker i starten ved at barnet får et indblik i forældrenes kultur, men også i den viden vi får, f.eks. hos familien eller i skolen. Derved sker ”the sekund birth of God” (Rizzuto 1979 s.7- 8, Engedal 1999 s.20-21). I artiklen fra 1996 omtales Gud flere steder som The God created and found (f.eks. 416). Dette gøres ud fra Winnicots antagelse om, We create the objects we find. (Rizzuto 1979 s.83 og 1996 413ff). Den dynamiske proces vil fortsætte i vores udvikling. Efterhånden bliver det en mere selvstændig dynamisk struktur, og vi tager mere ansvar. (Rizzuto 1979 s.45f og 52 Engedal 1999 s.24). Men som oftest vil vores gudsrepræsentation have nogle karaktertræk, der kan føres tilbage til forældrene. Dette kan både være direkte overført, eller det modsatte af forældrenes, (ofte fra én af dem) (Rizzuto 1979 og 1996, Langmoen 2001). Vi kan overføre egenskaber til Gud som vores forældre ikke havde, f.eks. at blive set og holdt af. Rizzuto har også observeret, at vi kan overføre f.eks. den vrede, vi ikke turde have mod vores forældre, til Gud. (Jf. Due Madsen (ad 2), der skriver, at derved ”redder” klienten forældrene). Gudsrepræsentationen er (som oftest) ikke entydig, vi tillægger Gud mange egenskaber. Gudsrepræsentationen indgår derudover også i vores egen udvikling, hvilket fører til, at der foregår en gensidig påvirkning mellem selvrepræsentationen og gudsrepræsentationen (Engedal 1999 s.23). Vi er i en konstant omformulering af vores selv- og objektrepræsentationer (herunder Gud), for at opnå psykisk balance. Hvis dette ikke umiddelbart lykkedes vha. de repræsentationer vi har, eller vi er i krise, kan vi vha. defensive (forsvars) manøvre ændre vores opfattelse af Gud. Men at ændre gudsrepræsentationen kan være vanskelig for os, så derfor ændrer vi i stedet oftest først opfattelsen af os selv. Andre muligheder er enten at regredierer til tidligere gudsrepræsentationer, Gud kan tale direkte til os, vi kan få en 37
Page 1 and 2: Gudsforholdets psykologiske foruds
Page 5 and 6: 1.1 Indledning Gudsforholdets psyko
Page 7 and 8: 1.3 Opgavens opbygning Gudsforholde
Page 37: Gudsforholdets psykologiske foruds
Page 67 and 68: 6.4 Polarisering omkring én af kon
Page 71 and 72: 7.1 Case Gudsforholdets psykologisk
Page 89 and 90:
10.1 Perspektivering Gudsforholdets
Page 91 and 92:
11.1 Litteraturliste Gudsforholdets
Page 93 and 94:
Gudsforholdets psykologiske foruds
Page 95 and 96:
13.1 Summary Gudsforholdets psykolo
Page 97 and 98:
Gudsforholdets psykologiske foruds
show all

Download PDF - Ulla Toftdahl

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?