Download PDF - Ulla Toftdahl

Recommendations

Info

5.5 Opsamling Gudsforholdets psykologiske forudsætninger I forhold til problemformuleringen, har Rizzuto´s teori den betydning, at de psykologiske forudsætninger for gudsrepræsentation dels er forældrerepræsentationen og dels selvrepræsentationen. Gudsrepræsentationen er ikke en kopi af disse, hvor Gud har fået forældrenes egenskaber, men er også blevet dannet i håbet og fantasien, og kan virke som en kompensation for forældrenes egenskaber. Kirkpatrick har påpeget at specielt tilknytningen til forældrene eller andre tilknytningspersoner har betydning for vores tilknytning til Gud. Begge teoretikere er enige om, at opfattelsen af Gud kan ændres ved personens udvikling og vi får i vores voksenliv flere nuancer med. Den personlige udvikling kan også have betydning i forhold til Murkens teori, der fremhæver selvforståelsen (og den sociale støtte) som de vigtigste faktorer, der har indflydelse på relationen til Gud. 5.6 Overgang Denne præsentation har teoretisk belyst, at menneskers aktuelle psykiske tilstand har en betydning for den aktuelle gudsrepræsentation, og derved for menneskers oplevelser og opfattelser af Gud (religionen og religiøsiteten). Dette er samstemmende med Rectors udtalelse: religious experience, belife and practice may be understood as an expression of the state of self and the life-loong need for self- esteem-enhacing selfobject. (Rector 2000 s.257). Hun mener derudover, at dele af Rizzuto´s teori kan indgå i selvpsykologiens forståelse (Rector 1996 s.252). Især gudsbilledets dannelse (gudsrepræsentationen) og Gud som selvobjekt har vigtige skæringspunkter (Rector 1996 s.257). Denne tankegang vil jeg følge, og via selvpsykologien have fokus på, både hvad der har været medvirkende til menneskers aktuelle psykiske tilstand, og hvilken indflydelse dette har (haft) i forhold til Gud, kristendommen og religiøsiteten. Selvpsykologien betragter selvet som det motiverende for menneskers rettethed. Derudover har selvpsykologien også en fænomenologisk tilgang, hvilket jeg også har i specialet. Alt i alt ser jeg selvpsykologien som en teori, der har et bud på et svar til problemformuleringen. Jeg har i specialet indtil nu været optaget af de psykologiske forudsætninger med særlig henblik på intentionaliteten. For at bibeholde fokus på intentionaliteten vælger jeg at redegør for 48
Gudsforholdets psykologiske forudsætninger og anvende psykolog Jan Tønnes Hansens teori om selvets rettethed, der er en videreudvikling af Kohuts selvpsykologi til en almenpsykologi. Tønnes Hansen skriver dog ikke om religion, hvorimod Kohut nævner, at Gud kan opfattes som selvobjekt (Kohut 1985, Rector 1996 s.256 og 2000 s.257). (Tønnes Hansen har taget navneforandring til Tønnesvang). 6.1 Selvet som rettethed, Tønnes Hansen Selvet er et psykologisk begreb, der i en almen psykologisk forståelse beskriver den bestemte form for overordnet organisering og strukturering af det psykiske som muliggør den enkeltes oplevelse af at være et vedvarende og sammenhængende center for initiativ og perceptuelle indtryk, og som ligger til grund for, at han/hun kan være refleksiv og i vital og afbalanceret bevægelse samt leve og udleve et optimalt engageret og meningsfuldt liv. (Tønnes Hansen 2001 s.66). Da selvet har den overordnede organisering og strukturering, er det intentionaliteten. Bertelsens fokus er intentionalitetens psykologi, men Tønnes Hansen vil derimod vise at menneskers intentionalitet indgår i en kompleks selvdannelse og således udgår en konkret personlig motivationsstruktur. Selvets udvikling og modenhed afgør, hvordan vi oplever os som et sammenhængende center for initiativ og perceptuelle udtryk. Som før omtalt udtrykker Bertelsen (2000) det som selvets modenhed, Pahuus (1998) skrev om livsmod og livsglæde og Kohut/ Tønnes Hansen udtrykker det her, at vi kan være refleksive og i vitalt og afbalanceret bevægelse. Dette skal til, for at vi kan være ”bevægelige” eller fleksible i den ofte omskiftelige verden, vi lever i, men også for at vi kan bevarer vores engagement og finde mening. Tønnes Hansen (2001) fastholder Kohuts bipolare selv. Mennesket ønsker på den ene side at være et individ, der er optaget af at give udtryk for sig selv, og at dette udtryk bliver spejlet tilbage til os (den 1. pol, der også er den 1. konstituent). Vi er også optaget af at været orienteret imod og af andre og verden, som vi kan idealisere (2. pol og 2. konstituent). (Jf. Bertelsen, 2000, spejling og idealisering). I spændingsfeltet 49
Page 1 and 2: Gudsforholdets psykologiske foruds
Page 5 and 6: 1.1 Indledning Gudsforholdets psyko
Page 7 and 8: 1.3 Opgavens opbygning Gudsforholde
Page 49: Gudsforholdets psykologiske foruds
Page 67 and 68: 6.4 Polarisering omkring én af kon
Page 71 and 72: 7.1 Case Gudsforholdets psykologisk
Page 89 and 90: 10.1 Perspektivering Gudsforholdets
Page 91 and 92: 11.1 Litteraturliste Gudsforholdets
Page 95 and 96: 13.1 Summary Gudsforholdets psykolo

Download PDF - Ulla Toftdahl

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?