Download PDF - Ulla Toftdahl

Gudsforholdets psykologiske forudsætninger
religiøse gruppe. Bag den forvredne og misbrugte religiøsitet ligger der ofte en
sund religiøs længsel efter sammenhæng og mening, som behøver lang tid og
forståelse for at spire frem
3) .Kreativ religiøsitet. Troen og den nye sociale tilknytning kommer til at fungere
som et koordinatsystem, hvor klienten kan blive en del af en større helhed
sammen med andre. Dette kan for nogle være til stor hjælp.
Menneskers tro og deltagelse i menighedslivet kan ofte få skylden for deres problemer
(Pfeifer 1993 s.16 og 18). Problematikker i forhold til personens religiøsitet, er bl.a.
beskrevet som ekklesiogene neuroser (kirkelige neuroser), som mennesker kan få som
følge af et tyngende kristeligt miljø og opdragelse. Der er blevet skelnet mellem primær
og sekundær ekklesiogene neuroser, hvor de primær neuroser henviser til, at
kristendommen og heri de kirkelig miljøer bærer hovedansvaret for neurosens opståen,
og sekundær neuroser, hvor kirken er med til at aktivere en (latent) neurose, men hvor
grunden er lagt et andet sted (Kristensen 1987 s.7f). Den schweiziske psykiater Samuel
Pfeifer (1993 og 2002) er overbevist om, at det oftest er sekundære ekklesiogene
neuroser, da troen nok kan spille en rolle, men den er ikke eneste væsentlige faktor.
Desuden er det ikke kristendommens væsen at det kan frembringe problemer, mener
både psykologen Meissner (1996) og den danske teolog Kurt Kristensen (1987). Derfor
bærer de kristne miljøer et ansvar for hvordan kristendommen bliver formidlet, f.eks.
ved forkyndelsen (Kristensen1987). Forkyndelsen og den kristne praksis kan give
anledninger problemer i menneskers liv (Meissner 1996 og Kristensen 1987). Der kan være
miljøer, især lukkede og/eller autoritære trossamfund (ofte sekter), der kan være den
primære årsag til menneskers psykiske problemer (Meissner 1996).
I specialet er det de sekundære ekklesiogene neuroser, der er i fokus.
Neurosediagnose er ikke længere benyttet, da det var så bredt, at det var svært at
sætte en behandling i gang udfra alene denne diagnose (Pfeifer 1993). I dag benyttes
diagnoserne personlighedsforstyrrelser (F 6) og angst (F 4). Ved både
personlighedsforstyrrelser og angst, kan styrken og sværhedsgraden være forskellig,
bl.a. i forskellige livssituationer og over tid. (Due Madsen 1999, Pfeifer 1993). Der er flydende
grænser mellem normalområdet og psykiatrien, og ikke alle mennesker med psykiske
30