| Asger Baunsbak | Tre radikale byrødder ... - Radikale Venstre

JANUAR 

2009 

NR. 1 

| Asger Baunsbak | Tre radikale byrødder | Gruppen ser frem | 

| Bruddet med Politiken | Troløse tider | Gåden Robert Mugabe |

2 

indhold 

Håbet skal fi ndes i historien 

Asger Baunsbak-Jensen er et af partiets ikoner. 

Han måtte nødtvunget forlade politik på grund af 

et depressivt sind, men det politiske engagement 

stopper ikke bare fordi helbredet tvinger én væk fra 

rampelyset. Tværtimod er Asger Baunsbak stadig i 

stand til at fi nde håb i historien, når han giver sit 

bud på vejen frem for Radikale Venstre. 

side 16 

Vendepunkt 

Politiken var indtil 1970 Radikale Venstres partiavis. 

Men det lavede Herbert Pundik hurtigt om 

på, da han tiltrådte som chef på Rådhuspladsen. 

Radikal Politik fortæller beretningen om bruddet 

mellem Radikale Venstre og Politiken, og hvad der 

siden fulgte for den traditionsrige avis. 

side 36

adikal politik 

Hold snitterne fra loven 

MÅSKE ER DET BARE MIG, der har fi ne fornemmelser, men det virker unægteligt, 

som om grænsen mellem den udøvende, lovgivende og dømmende kraft er blevet lidt 

for fl ydende i de senere år. Nær sagt, hver gang en større sag fra det danske retssystem 

får offentlighedens bevågenhed, er der politikere, der føler sig kaldet til at kommentere 

dommen. For eksempel kunne vi høre Dansk Folkepartis Peter Skaarup – der i en stor 

parentes bemærket jo er formand for Folketingets Retsudvalg – udtale sig både før og 

efter en spritbilist fi k den hidtil hårdeste straf i en sag, hvor han kørte en dreng ihjel i 

Århus. Straffen på tre et halvt år var ikke nok, mente Peter Skaarup i en tone, der indikerede, 

at der mindst skulle livstid til, mens han jagtede enhver lokal journalist, der 

ville lægge øre og blok til kravet om højere straffe. Nu er vi nok ikke mange, der er 

uenige med Peter Skaarup i, at den konkrete sag er dybt tragisk og ulykkelig, og ja, der 

skal måske hårdere straffe til. Men det er ikke pointen, pointen er, at Peter Skaarups 

kritik er helt utilstedelig al den stund, at han repræsenterer den lovgivende magt og 

ikke den dømmende. Derfor skal han blande sig uden om retssystemets arbejde. Alt 

andet er ren og skær populisme for stemmejagtens skyld. 

PÅ HJUL OG STEJLE 

Eksemplet fra Århus er langt fra enestående, og det er næsten, som om det er hver eneste 

gang en spektakulær sag ruller hen over mediesamlebåndet, at politikere stiller i kø 

for at blande sig. I skrivende stund er Stein Bagger på vej hjem fra Amerika, men det 

skulle ikke undre mig, om op til fl ere politikere har krævet ham på hjul og stejle, inden 

julefreden har sænket sig over Danmark. Hvis så ”bare” tendensen med at blande sig 

i domstolenes arbejde stoppede ved kriminalsager og profi lerede bedragere, men det 

gør den jo desværre ikke. Det så vi for eksempel i den såkaldte ”tunesersag”, hvor 

en mand, der ikke var dømt ved nogen domstol, blev offentligt dømt af fl ere politikere, 

der sågar også mente, at han var ”farlig” og derfor havde fl ere gode bud 

på hans straf, som næsten indebar offentlig lynchning på Slotsholmen. Og senest 

toppede Pia Kjærsgaard alt og alle, da hun i et ugebrev mente, at nu var det 

nok tid til, at den vestlige verden begyndte, at se stort på menneskerettighederne. 

Man kunne mene, at et sådant synspunkt har DF-dronningen 

da altid stået for, men i ugebrevet fi k vi syn for sagen, da hun skrev, at: 

”Menneskerettigheder, der efterleves til punkt og prikke, vil i realiteten 

risikere at ødelægge Vesten indefra…”, hvilket jeg tillader mig at 

tolke, som om Pia K. og co. ønsker at hælde vores dyrebareste rettigheder 

ud med opvaskevandet, hvilket igen er fuldstændig i strid med, 

hvad en politiker burde give sig af med. Så stop den her uklædelige 

indblanding i vores retssystem og kom til fornuft. 

IKON 

Asger Baunsbak Jensen er for denne signatur et radikalt ikon, og jeg 

tvivler ikke et sekund på, at han havde sagt fra, hvis han havde oplevet 

en kollega, der overtrådte tre-delingen af magten, som i ovenstående 

eksempler. I denne udgave af Radikal Politik kan du komme helt tæt 

på Asger Baunsbak, der er et menneske, der måske i sidste ende var 

for meget menneske til politik, men som alligevel i dag har mange 

gode betragtninger om vejen frem for vores parti. Det skal nok blive 

bedre, siger han, og den her udgave af Radikal Politik er da også en 

af de bedre. Der er i hvert fald store mængder af rigtig godt læsestof 

og smukke portrætter. Nyd det hele og godt nytår. 

Søren Højlund Carlsen 

Redaktør 

3

4 

indhold 

08 Siden sidst 

Radikal Politik giver dig overblikket over vinterens 

mange radikale udspil, nyheder og debat. Denne 

gang blandt andet om en ny klimaordfører, regioner, 

politireform, radikale.net, Grundlovsdag og meget 

mere. 

14 Trines kamp 

Trine Nebel Schou har gennem fl ere år kæmpet mod 

Lyngby-Taarbæk kommunes to viceborgmestre, som 

hun og en partifælle mente fi k uretmæssigt meget i 

løn. Undervejs er hun blevet truet med retssager og 

beskyldt for bagvaskelse, men Trine vandt til sidst 

kampen – i hvert fald på papiret. 

24 Radikale byrødder 

Landet over knokler radikale medlemmer i byrådssale 

og på rådhuse for maksimal radikal indfl ydelse 

på landets kommuner og de lokale beslutninger. Radikal 

Politik tog en tur rundt i det radikale politiske 

Danmarkskort og mødte tre byrådsmedlemmer, der 

holder den radikale fane højt i hver deres kommune. 

32 Mod lysere tider 

2008 var et turbulent år for Radikale Venstre og 

folketingsgruppen. Men med et nyt år foran os har 

gruppen visket tavlen ren og rystet posen med ordførerskaber. 

Fornyet energi og nye roller skal bringe 

fremdrift i 2009. Radikal Politik præsenterer folketingsmedlemmernes 

arbejdsseddel for det nye år. 

48 Gåden Mugabe 

Han har smadret sit lands økonomi. Han har folkemord 

og terror på samvittigheden. Alligevel får Robert 

Mugabe lov til at regere som præsident på 28. år 

i Zimbabwe og hyldes af millioner af afrikanere som 

en stor forkæmper for deres sag. Radikal Politik ser 

på gåden om Robert Mugabe. 

Troløse tider 

I en ny bog portrætterer kommentator Niels 

Krause-Kjær dansk politik og dens aktører 

gennem tekst og ikke mindst billeder. Med 

eneret for Radikal Politik har forfatteren nu 

skrevet et særligt opdateret afsnit, der kredser 

om Radikale Venstre. 

side 42 

UDGIVER: 

Radikale Venstre • Christiansborg • 1240 København K 

REDAKTØR: 

Søren Højlund Carlsen (ansvarshavende) 

REDAKTION: 

Jesper Gronenberg, Johannes Sørensen, Henrik Kjerrumgaard, 

Anna Rørbæk og Søren Bald 

SKRIBENTER I NUMMER 1: 

Marcus Aggersberg, Mads Brandsen, Anders Lundt Hansen, 

Thomas Køhler, Leonora Beck, Morten Østergaard, Tomas 

Bech Madsen, Gitte Kvist og Niels Krause-Kjær 

FOTOGRAFER I NUMMER 1: 

Ditte Valente, David Bering, Jonas Ahlstrøm, Casper Sejersen, 

Nicky Bonne, Scanpix og Colourbox 

LAYOUT: 

Helle Bøye Christensen 

FORSIDEN: 

Asger Baunsbak Jensen er fotograferet af Nicky Bonne 

DEADLINE: 

Sidste frist for indsendelse af uopfordret materiale til Radikal 

Politik nr. 2–2009 er den 20. januar og skal sendes til 

redaktion@radikale.dk. Redaktionen påtager sig intet ansvar for 

materiale, indlæg, foto mv., som indsendes uopfordret. Redaktionen 

for denne udgave sluttede den 1. december 2008. Der tages forbehold 

for senere ændringer i politikken, personer, ordførerskaber, 

udspil m.m. Annoncer, artikler, debatindlæg og andet indhold udtrykker 

ikke nødvendigvis Radikale Venstres offi cielle holdning 

Radikal Politik udkommer seks gange årligt. 

Næste nummer udkommer til februar 2009 

WEB: 

radikale.dk/radikalpolitik og radikale.net 

ABONNEMENT: 

Kr. 200 om året. Gratis for medlemmer af Radikale Venstre. 

Kontakt Radikale Venstre på tlf. 33 37 47 47 for abonnement. 

ANNONCER: 

Vestergaard og co. Kontakt: René Vestergaard, tlf. 98 51 00 30, 

rene@vesco.dk 

TRYK OG OPLAG: 

Arco Grafi sk, Skive, der er miljøcertifi ceret og har EMAScertifi 

kat og licens til Svanemærket produktion. 

Oplag: 10.500. ISSN: 0107-279X

Fulde medlemsrettigheder 

nu 

DER ER FOR FÅ RADIKALE folketingsmedlemmer. Det bør laves om, men 

det kan nok først blive ved næste valg. Og vi risikerer jo, at vælgerne ikke deler 

vores ønsker om opadgående ændringer. Men nogle ting kan vi allerede nu gøre. 

Vi kan gå målrettet efter at fi nde de allerbedste kandidater, og vi kan give dem 

en favoritværdighed, så vælgerne tydeligt kan se, hvem vi foretrækker. Det ville 

jo ikke være dårligt, hvis de valgte også var de bedste. Der står ikke skrevet i 

hverken Grundloven eller partiets vedtægter, at der skal nomineres en kandidat 

i hver eneste opstillingskreds. I øvrigt opstilles kandidaterne slet ikke i kredse. 

De opstilles i storkredse. Og de vælges i storkredse, ikke i opstillingskredse. Et 

eksempel: Niels Helveg Petersen er ikke valgt i Middelfart-kredsen. Han er valgt 

i den fynske storkreds og nomineret i Middelfart-kredsen. Danmark afskaffede 

enkeltmandsvalg i 1920 og fi k efter radikale og konservative krav forholdstalsvalg. 

Måske skulle vinterens møder starte med denne indgangsbøn. ”Kandidaterne 

vælges i storkredse og kan nomineres i en eller fl ere opstillingskredse”. 

SNURRIGT SYSTEM 

Hvert eneste folketingsmedlem er valgt efter et snurrigt, men meget rimeligt system, 

der indebærer, at hvert parti får mandater efter sin stemmeandel, og mandaterne 

spredes, så der er geografi sk bredde. Man får ikke nødvendigvis et mandat, 

hvor man har fl est stemmer. Vores folketingsmedlemmer er valgt som repræsentanter 

for Det Radikale Venstre og for alle de vælgere, som stemmer på partiet. 

Og tre ud af fem radikale stemmer falder på partiet og ikke en person. Når de 

enkelte foreninger i storkredsen har fundet deres foretrukne kandidater, så kunne 

storkredsens medlemmer træde sammen. Og så kan der laves kvalitetsvurderinger. 

Der er sikkert også kandidater, som primært er interesserede i at vise en lokal 

profi l, og som ikke har de største ambitioner om at komme i Folketinget. De yder 

en vigtig indsats, men behøver ikke være på forsiden. 

VALGLOVENS VIRKELIGHED 

Hvis hver storkreds på den måde kunne fi nde frem til tre-fi re både interesserede 

og rigtigt kyndige, så kunne disse kandidater hver blive nomineret i to-tre 

kredse. Det ville entydigt vise vælgerne, at her er de kandidater, som de radikale 

medlemmer helst ser valgt. Og mellem dem kan der sagtens være masser af konkurrence. 

I dag slører man nogle steder forholdene og kalder nogle for top- eller 

spidskandidater, men det er kvalitativt langt bedre, hvis storkredsens medlemmer 

går sammen og vælger, at der skal satses på nogle få kandidater, som f. eks. 

kan blive nomineret i fl ere kredse med forskellige geografi ske, erhvervsmæssige 

og demografi ske forudsætninger. Valgloven bestemmer, at MFére vælges i storkredse. 

Ved 2007-valget blev der desværre kun valgt én radikal i hver storkreds. 

Alligevel giver vores nuværende vedtægter selv den mindste opstillingskreds vetoret 

mod fælles opstillinger. Det er tæt på polsk rigsdag. 

Burde vi ikke nu slå tre fl uer med et smæk? Burde vi ikke bevidst gå efter en 

skrappere udvælgelse af kandidater og derpå give de bedste en favoritplacering, 

så vælgerne kan se, hvem vi foretrækker? Og burde vi ikke også lade medlemmerne 

i hver eneste storkreds have direkte indfl ydelse på, hvem der skal kæmpe 

om at blive storkredsens repræsentant ved næste valg? Lad os indrette os på 

valglovens virkelighed og dermed også give alle radikale medlemmer reel indfl 

ydelse på noget af det vigtigste i partiarbejdet, nemlig udvælgelsen og prioriteringen 

af folketingskandidaterne i deres egen storkreds. 

radikal politik 

Søren Bald 

landsformand 

Radikale Venstre 

5

6 

Et mål, tre valg, 

mange politiske idéer 

DER SKAL VÆLGES RADIKALE! 2009 bliver 

året, hvor vi knokler for at fastholde mandatet i Europa- 

Parlamentet, for at sikre radikale i alle regionsråd og i så 

mange kommunalbestyrelser som overhovedet muligt. 

Det er alle vigtige valg for os – og det er vigtigt at samarbejde 

om dem. Der er i sagens natur en vis arbejdsdeling 

mellem de forskellige demokratiske forsamlinger. Og de 

muligheder, vi har, er ikke ens. Vi kan ikke gøre hinandens 

arbejde: Folketinget kan ikke sørge for god børnepasning, 

kommunalbestyrelsen kan ikke lave skattereform. 

Men vi er afhængige af hinanden. 

Folketinget og regeringen har ansvaret for, at der er 

politisk råderum, økonomisk råderum og grundlæggende 

pligter og rettigheder for alle borgere. Jeg oplever, at 

det svigter i øjeblikket. Der er brug for en lang række 

reformer for at give plads til at løfte ansvaret i kommunalbestyrelser 

og regionsråd. 

TILLID 

Først og fremmest er der brug for tillidsreform. Helt 

grundlæggende tillid til, at folkevalgte i regionsråd og 

kommunalbestyrelser varetager det politiske arbejde 

mindst lige så godt og grundigt som folkevalgte i Folketinget 

– og i Europa-Parlamentet. Der er brug for tillidsreform 

som grundlag for Folketingets arbejde, at vi ruller 

bureaukrati, overfl ødig kontrol, dokumentation og 

registrering tilbage og dermed giver tid og plads til at 

løse de egentlige opgaver. Det gælder lærerne i skolen, 

socialrådgivere i børn- og ungeforvaltningen (helst på 

skolen i stedet for på kontoret!) og sosu-assistenter på 

plejecentret. Men det er ikke kun et spørgsmål om at frigøre 

tid til de egentlige opgaver – undervisning, udfordring, 

støtte, omsorg. Det egentlige er at frigøre engagement. 

Det menneskelige engagement, der er kernen i 

al kvalitet og i samfundets sammenhæng. Tillidsreform 

skaber mulighed for at tage politisk ansvar i regionsråd 

og kommunalbestyrelser – og er dermed også det modsatte 

af den ekstreme centralisering, som vi har måttet 

fi nde os i under VKO. 

REFORMER 

Dernæst er der brug for reformer, der sørger for grundlæggende 

sunde økonomiske strukturer. Vi foreslår en 

ambitiøs skattereform – lavere skat på arbejde og højere 

skat på forurening. Vi foreslår reformer af dagpenge og 

efterløn. Målet er at skabe økonomisk råderum for regionsråd 

og kommunalbestyrelser. De stadigt stigende 

forventninger, som regeringen hele tiden fordrer kombineret 

med store årgange, som går på en velfortjent pension, 

er en kæmpe udfordring for kommunalbestyrelser 

og regionsråd. Økonomiske reformer skaber mulighed 

for økonomisk råderum for regionsråd og kommunalbestyrelser 

– og dermed også det modsatte af den fortsatte 

økonomiske centralstyring, som vi må fi nde os i under 

VKO. Ikke mindst skal folketinget sikre den grundlæggende 

retssikkerhed og værnet mod vilkårlighed. Det er 

fundamentet for det kommunale og regionale selvstyre. 

HVAD SÅ EUROPA? 

Hvad så med Europa-Parlamentet? Folketinget skaber 

råderum og grundlag for lokalt selvstyre. Folketingets 

politikere kan noget, som hverken politikere i regioner 

eller kommuner kan. Men der er problemer og muligheder, 

der er større, end hvad Folketinget kan bidrage til. 

Det gælder stadig fl ere spørgsmål, at vi har mistet suveræniteten 

– magten – over dem. F.eks. de store klimaspørgsmål, 

kvindehandel, anden organiseret kriminalitet, 

selv grundlæggende rettigheder som ligestilling og 

muligheden for at bo sammen med ens familie. Uanset 

hvor radikale knokler for at bliver valgt, for at få lov til at 

repræsentere vælgerne er målet et bedre samfund – frit, 

humanistisk, bæredygtigt. 

Det kræver, at vi arbejder sammen. Uanset hvad hver 

enkelt af os bidrager med, er alle bidrag nødvendige. 

Godt nytår. 

Margrethe Vestager 

gruppeformand

Hver dag dør mere end 30.000 

børn under 5 år ! 

• 

• 

• 

Over halvdelen af disse børn dør af sygdomme, 

der let kan forebygges eller helbredes 

For 135 kr. kan UNICEF vaccinere et barn mod de 6 mest udbredte børnesygdomme 

For 160 kr. kan UNICEF behandle 400 børn mod udtørring som følge af diarré 

For 200 kr. kan 5 børn beskyttes mod hiv-smitte fra deres mor under fødslen 

Meld dig som UNICEF Partner allerede i dag på 

www.unicef.dk 

Foto: UNICEF Danmark 

7

8 

siden sidst 

5. JUNI SKAL VÆRE 

FÆLLES DEMOKRATIDAG 

Socialdemokraterne foreslog tidligere på året, 

at slå kristne og muslimske helligdage sammen. 

Men det vil være en forkert beslutning, 

fordi det splitter samfundet, hvis man indfører 

helligdage for hver enkelt religion, lyder 

reaktionen fra Radikale Venstre. 

– Hvis alle religioner skal have ret til deres 

egne helligdage, splitter det samfundet ad. 

Derfor kan vi ikke tillade, at hver enkelt religion 

får ret til at fejre deres egne helligdage 

uafhængigt af hinanden, siger Radikale Venstres 

religionsordfører Bente Dahl, der i stedet 

har et nyt forslag. 

– Politikernes opgave er at forsøge at samle 

samfundet. Derfor skal vi give politiske frihedsrettigheder 

og ikke splitte samfundet 

med egne helligdage. Radikale Venstre foreslår 

derfor at opgradere 5. juni til fælles national 

demokratidag, så vi på den måde får en 

national festdag, som alle kan samle sig om, 

siger Bente Dahl. 

GIK GLIP AF PRIS 

– MEN FIK EN ANDEN 

Radikale Venstres sociale netværk Radikale. 

net var en af de nominerende til kommunikationsprisen 

”Kom-pris ’08”. Prisen blev uddelt 

til årets bedste kommunikatører af Dansk 

Kommunikationsforening sidst i november. 

Men desværre blev det kun til nomineringen og 

ikke til en sejr i en sms-afstemning blandt deltagerne 

på den konference, hvor prisen skulle 

uddeles. Til gengæld kan vi glæde os over, at 

siden for nylig vandt international anerkendelse, 

da netværket blev valgt til Politics-Onlines 

årlige: ”Top 10 Who Are Changing the World 

of Internet and Politics” sammen med blandt 

andre mybarackobama.com. Dermed kan radikale.net 

bryste sig at være blandt de ti organisationer 

og personer i verden, der er bedst til 

at udnytte internettet politisk. 

– Radikale.net gør partiet og arbejdet med 

partiets politik relevant for mange fl ere mennesker, 

end vi er vant til. Det er vigtigt, fordi 

partierne generelt bruger fl ere kræfter på at 

professionalisere sig end på at gøre sig relevante 

for både medlemmer og andre interessenter, 

sagde Margrethe Vestager til Computerworld i 

forbindelse med kåringen. 

VIL NEDLÆGGE 

TO REGIONER 

Regeringen spiller med fordækte kort, når de 

vil have regionerne til at centralisere og effektivisere 

sygehusvæsenet. I virkeligheden er 

hensigten at nedlægge to af regionerne. Sådan 

lyder udmeldingen fra Radikale Venstre oven 

på regeringens positive modtagelse af en rapport 

fra det såkaldte Erik Juhl-udvalg, der kom 

sidst i november. Her bliver det blandt andet 

konkluderet, at visse regioners sygehusplaner 

ikke lever op til anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen 

om at samle lægerne og ekspertisen i 

store sygehuse. 

– Vi har en fornemmelse af, at det er hensigten 

med udspillet, at man kun vil have tre regioner. 

Vi er tilhængere af fem velfungerende regioner, 

siger sundhedspolitisk ordfører for De 

Radikale, Lone Dybkjær til Ritzau. Et centralt 

element ved ekspertudvalgets anbefalinger er, 

at antallet af akutsygehuse på landsplan skal 

mere end halveres. 

– Det nytter ikke noget, at vi kommer i en 

situation, hvor vi forlænger kørselstiden så meget, 

at vi ikke har en chance for at redde liv. 

Der skal være en balance mellem tingene, og 

det er den diskussion, vi gerne vil tage, tilføjer 

Lone Dybkjær.

BENTE DAHL MEDLEM AF 

NORDISK BESTYRELSE 

Radikale Venstres Nordenordfører Bente Dahl blev 

i efteråret i Helsingfors valgt som det danske medlem 

af Nordisk Kulturfonds bestyrelse. Hun tiltræder 

ved årsskiftet og glæder sig til arbejdet. 

– Det er en stor ære og glæde for mig først at 

blive udpeget til at være det danske medlem af 

bestyrelsen af en enstemmig dansk delegation og 

derefter valgt til posten af valgkomitéen i Nordisk 

Råd. Jeg glæder mig utroligt meget til at tage fat på 

udfordringerne i bestyrelsesarbejdet og arbejde for 

kulturlivet i Norden, siger Bente Dahl. 

Nordisk Kulturfond støtter amatøraktiviteter, 

der foregår mellem befolkningerne og uddeler 

hvert år omkring 30 millioner danske kroner til 

kulturlivets nordiske amatører. 

– Jeg har i mange år ønsket at kunne deltage i det 

arbejde, der varetages af den bestyrelse. Det nordiske 

samarbejde handler i høj grad om befolkningernes 

aktive deltagelse i eksempelvis kulturelle 

aktiviteter hen over grænserne. Derfor er netop 

Nordisk Kulturfond en meget vigtig organisation, 

siger Bente Dahl. 

VESTAGER BLIVER 

KLIMAORDFØRER 

Den radikale folketingsgruppe har ændret 

holdopstilling frem mod næste valg og mest 

markant er det, at gruppeformand Margrethe 

Vestager bliver ny klimaordfører. Baggrunden 

er, at Radikale Venstre nu vil profi - 

lere sig endnu stærkere på klimaområdet. 

– Jeg tror ikke, at man kan fi nde nogen 

bedre indikation for, hvor højt vi prioriterer 

klimaspørgsmålet end, at gruppeformanden 

tager ordførerskabet. Klimaministeren 

har et rigtig godt fundament. Men det er et 

meget vigtigt område for radikale, og rigtigt 

mange er optagede af denne problemstilling. 

Hvis vi kan yde et politisk bidrag til, at klimaspørgsmålet 

fastholdes ekstremt højt på 

den politiske dagsorden, så vil vi gøre det. 

Det er det, som det her ordførerskifte er et 

udtryk for, siger Margrethe Vestager til Ritzau. 

Udover det nye ordførerskab til Margrethe 

Vestager, så er en række ordførerskaber 

også blevet nyfordelt efter Simon Emil Ammitzbølls 

exit. Det drejer sig om følgende: 

Boligordfører: Jørgen Poulsen, kulturordfører: 

Johs. Poulsen (også post, distribution og 

færdselssikkerhed), medieordfører: Jørgen 

Poulsen og retsordfører: Morten Østergaard 

sammen med Lone Dybkjær (familie, ret 

og ligestilling). Desuden indtræder Morten 

Helveg Petersen i Skatteudvalget. 

RADIKALE VIL ØGE EFFEKT AF JOBPLAN 

15.000 personer til arbejdsmarkedet. Det er en mulighed, hvis man 

fremrykker aktiveringsindsatsen markant, mener Radikale Venstre. 

Hvis regeringen vil, så kan effekten af dens ramponerede arbejdsmarkedsreform 

blive markant større end de omkring 7000 personer, 

som der er lagt op til som det realistiske mål nu og her. Og gevinsten 

kan høstes uden den dagpengeændring, som faldt på gulvet i efteråret. 

Den radikale arbejdsmarkedsordfører, Morten Østergaard, peger over 

Ritzau på, at hvis man vil rykke indsatsen helt frem til i nogle tilfælde 

blot ugers ledighed, så kan det gøre en forskel. 

– Der har vi sagt, at en håndholdt beskæftigelsesindsats, hvor man 

fremrykker aktiveringsindsatsen, alene kan bringe tallet op på 15.000, 

siger den radikale arbejdsmarkedsordfører, Morten Østergaard. Det 

vil dog koste penge på fi nansloven i form af ekstra ressourcer til 

jobcentrene, som skal løfte opgaven. Den radikale vurdering er dog, 

at den samfundsøkonomiske gevinst vil være langt større end udgifterne. 

Dele af beskæftigelsesindsatsen er dog bundet af forlig med Socialdemokraterne, 

som ikke er med i forhandlingerne om en jobplan 

II, som arbejdsmarkedsreformen er blevet til. 

9

10 

siden sidst 

BESKÆMMENDE BEHANDLING 

AF PSYKIATRIPATIENTER 

Europarådets Torturkomité var for nylig på besøg 

på to institutioner i Danmark. Og beskeden er, at 

man ikke har set en så høj grad af bæltefi ksering 

i andre lande. Derudover benyttes en tvangsmetode, 

hvor patientens arme er sat fast til et bælte om 

maven, og en rem mellem fødderne giver stærkt 

begrænset mobilitet. Rapporten kalder behandlingen 

af de psykiatriske patienter for mishandling. 

Det er skræmmende, lyder en reaktion fra 

Lone Dybkjær. 

– Det er bestemt ikke rart, at nogle af de svageste 

i samfundet behandles så skidt. Det er metoder, 

som de fl este af os forbinder med behandlingen 

af fanger på Guantanamo-basen, og som ikke 

er eller bør være lovlige, siger Lone Dybkjær, der 

er psykiatriordfører for Radikale Venstre og som 

nu vil tage spørgsmålet op i Folketinget. 

– Der er tale om en gruppe mennesker, der har 

brug for hjælp. Og vi fejler i den grad med at tilbyde 

dem en ordentlig behandling. Derfor vil 

Radikale Venstre særskilt tage spørgsmålet op i 

forbindelse med drøftelserne om de øgede bevillinger 

på psykiatriområdet, siger Lone Dybkjær. 

Det er seks år siden, at Torturkomitéen sidst var 

forbi Danmark. Og dengang var der også en skarp 

kritik af de danske forhold. 

DEN ØKONOMISKE PLAN BRUDT SAMMEN 

De økonomiske vismænd konkluderer i deres rapport, som blev offentliggjort 

ultimo november, at det sejler for regeringens økonomiske 2015-plan. Rapporten 

konstaterer, at reformmålsætningerne i planen ikke er opfyldt. Nu er det altså alvor, 

lyder det fra Radikale Venstre, der kræver et kasseeftersyn af reformerne. 

– Regeringens 2015-plan er brudt sammen. Der er behov for reformer, 

også mere vidtgående, end hvad vismændene foreslår. Regeringen skal tage 

et ansvar for sin egen 2015-plan. Når også vismændene konkluderer, at målsætningerne 

i planen ikke er opfyldt, og at efterlønsordningen og det nuværende 

dagpengesystem ikke kan fastholdes, må regeringen fremlægge en 

plan for, hvordan dansk økonomi kommer på ret køl, siger den radikale fi - 

nansordfører Morten Helveg Petersen. Vismændene advarer i efterårets vismandsrapport 

om en lempelse af fi nanspolitikken, selv om også de forudser 

negativ vækst i 2009. Og Morten Helveg Petersen er enig. 

– Finanspolitikken bør ikke lempes, selv om ledigheden stiger næste år, 

og der er udsigt til en hård landing i økonomien. De langsigtede konsekvenser 

af en lempelse ville være et øget reformbehov og endnu større ledighed, 

og det er ikke, hvad Danmark har brug for. Danmark har brug for reformer 

nu. En skattereform kan afhjælpe problemet med mangel på arbejdskraft og 

bidrage til løsning af klimaproblemerne, hvis den skrues rigtigt sammen. 

Radikale Venstre har selv foreslået en skattereform, og vismændene siger, 

at en skattereform kan anvendes til at øge arbejdsudbuddet. Det er altså efterhånden 

grundigt dokumenteret, hvad skatten kan anvendes til, og det bør 

ingen partier have vetoret over for, siger Morten Helveg Petersen.

PINLIGE TVANGSUDSENDELSER 

Morten Østergaard, der er udlændingeordfører for 

Radikale Venstre, er målløs over, at Danmark for 

fjerde gang har forsøgt at tvangsudsende tamiler til 

Sri Lanka – og igen er blevet stoppet. 

– Det burde være hævet over enhver tvivl, at menneskerettighedsdomstolen 

mener, at man ikke kan udsende 

tamiler til Sri Lanka på dette tidspunkt. Men 

Flygtningenævnet ignorerer tilsyneladende den forpligtelse, 

det har til ikke bare at følge, men også rette 

ind efter menneskerettighedsdomstolens praksis. Og 

jeg er dybt forundret og målløs over, at man nu endnu 

en gang har tvunget domstolen til at trække i nødbremsen. 

Det er pinligt for Danmark, siger han. 

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) 

har tidligere været i lukket samråd om sagen, men det 

har tilsyneladende ikke hjulpet.. 

– Ministeren må nu i fuld åbenhed forholde sig til 

denne meget akutte problemstilling. Vi kan ikke acceptere, 

at Flygtningenævnet sidder menneskerettighedsdomstolen 

overhørig. Derfor vil jeg bede ministeren 

om at forholde sig til sagen, og på baggrund af 

hendes svar overveje, om vi skal tage yderligere initiativer. 

Der er måske behov for at præcisere lovgivningen 

på området, så Flygtningenævnets forpligtelse 

til at følge domstolens praksis træder tydeligere frem, 

siger Morten Østergaard. 

FØDEVAREMINISTER FORVIRRER 

Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) har planer om 

at indføre tre mærker, som viser hvor mange procent 

af restauranters varer, der er økologiske. Gradueringen 

skal vise, i hvilket omfang restauranterne anvender 

økologiske varer. Radikale Venstres fødevareordfører 

Bente Dahl kritiserer det bureaukrati, mærkningen vil 

medføre, og er bekymret for gennemskueligheden. 

– Radikale Venstre går ind for at styrke forholdene 

for økologi, og derfor vil vi ikke bakke op om noget, 

der slører billedet for de økologiske forbrugere. Det 

er en svaghed ved det system, fødevareministeren vil 

indføre, at mærkningen ikke afslører, hvilke varer der 

er økologiske, og hvilke der ikke er, men i stedet kun 

viser en overordnet mærkning af hele restauranten, siger 

fødevareordfører Bente Dahl, der mener, at det vil 

være vanskeligt at undgå bureaukrati i en så detaljeret 

måde at vejlede om delvis anvendelse af økologiske 

varer, sådan som fødevareministeren har varslet. 

– Jeg foreslår i stedet virksomhederne at skrive på 

menukortet, når en bestemt ret er fremstillet af økologiske 

varer, eller når bestemte ingredienser er økologiske 

samt annoncere, at det er muligt at købe økologisk 

fremstillede menuer. Derved kan kunden vælge 

på et oplyst grundlag. Det kan virksomhederne gøre 

under den nuværende lovgivning, og derfor forvirrer 

ministerens bebudede tiltag mere, end det gavner, siger 

Bente Dahl. 

JA TIL EUROAFSTEMNING 

Regeringen ønsker en hurtig afstemning 

om euroen, men tøver af hensyn til SF. 

Det vurderer den radikale EU-ordfører, 

Lone Dybkjær, efter et møde mellem de 

EU-venlige partier. 

– Det tror jeg gerne, den vil. Men jeg 

tror også, at den gerne vil have, at SF er 

med. Det ændrer jo ikke på Det Radikale 

Venstres holdning. Vi synes, at regeringen 

skulle træde i karakter og sige, at det er 

fuldstændig afgørende for Danmarks økonomi, 

at vi kommer med i euroen, siger 

Lone Dybkjær. På mødet slog statsminister 

Anders Fogh Rasmussen (V) fast, at 

der ikke er truffet nogen beslutning, men 

at omkostningen for Danmark ved at stå 

uden for euro-samarbejdet er blevet tydelig 

med den fi nansielle krise, og den politiske 

omkostning vil vokse i fremtiden, 

hvor eurogruppen vil arbejde tættere sammen. 

Lone Dybkjær opfordrer statsministeren 

til at sende euro-forbeholdet til folkeafstemning 

uden de øvrige forbehold så 

hurtigt som muligt. 

– Krisen betyder, at vi synes, vi skulle 

prioritere den afstemning. Den er uafhængig 

af, hvad der sker i Irland, hvor argumentet 

omkring forsvarsforbeholdet er, at 

vi lige skal se, hvad irerne gør, for det kan 

være, de vil gøre noget på forsvaret. Og 

omkring retsforbeholdet har vi ingen protokol, 

hvis ikke vi har Lissabon-traktaten, 

siger Lone Dybkjær på Ritzau. 

11

12 

siden sidst 

FOGH SURFER DOVENT PÅ GRØN BØLGE 

Som en doven surfer på den grønne bølge sparer statsministeren på energien ved at kopiere Radikales Venstres forslag 

til en grøn skattereform, mener Margrethe Vestager. Men de er så tilfredse med det miljøvenlige genbrug, at partiet 

glemmer copyright, lover den radikale leder, Margrethe Vestager over for Ritzau. Den nybagte klimaordfører vil også 

gøre Danmark uafhængig af kul, olie og gas, sænke skatten på arbejde og hæve den på forurening. 

– Både på mål og på midler er det en fuldstændig 1:1 kopi. Vi kan stort set genkende vores egne formuleringer, siger 

hun om statsminister Anders Fogh Rasmussens tale på Venstres landsmøde. Her sagde han, at ”vi skal sænke skatten 

på arbejde, fordi vi gerne vil have, at det skal kunne betale sig at arbejde, men til gengæld så er vi nødt til at kigge på, 

hvordan kan vi så øge incitamentet til at spare på energien og nedbringe forureningen”. 

Foghs ord og argumenter ligner, hvad Radikale Venstre skrev i august 2007 i et oplæg. Derfor undrer den radikale 

leder sig over, at regeringen ikke ville have hende med til de egentlige forhandlinger om fi nansloven for nylig. Hun 

vælger imidlertid at tage Venstres skifte som ærligt ment. Samtidig mener hun, at statsministeren er presset til at blive 

grøn både af økonomiske og sikkerhedspolitiske grunde. 

– Selv om troværdigheden er på vej ned, så må forventningerne være på vej op, tilføjer Margrethe Vestager. 

KRITIK AF HASTELOV 

Lovforslaget om strammere vilkår for udlændinge 

på tålt ophold er blevet til i overhalingsbanen, 

og det er helt uforsvarligt, mener Radikale 

Venstre, der derfor i december skrev til 

Folketingets formand, Thor Pedersen (V), for 

at få det høje tempo diskuteret i Udvalget for 

forretningsorden. Udlændingeordfører Morten 

Østergaard er blandt andet vred over, at Folketinget 

ikke i tiden fi k det normale høringsnotat 

med kommentarer fra organisationerne. 

Normalt foreligger svarene fra organisationerne, 

inden et lovforslag bliver førstebehandlet 

i Folketinget, så lovforslaget kan tilpasses 

svarene, påpeger han. Det var ikke muligt ved 

dette lovforslag, hvor andenbehandlingen kan 

fastsættes. 

– Det er ikke rimelige arbejdsvilkår. Vi er 

på herrens mark. Processen er en opskrift på 

lovsjusk, siger Morten Østergaard til Ritzau. 

Anledningen til loven om strammere vilkår for 

udlændinge på tålt ophold er oplysninger om, 

at en tuneser boede tæt på en tegner, han angiveligt 

ville myrde – tegneren bag karikaturen 

af profeten Muhammed med en bombe i turbanen. 

Højesteret har afgjort, at Politiets Efterretningstjeneste 

ikke har fremlagt beviser, som 

kunne retfærdiggøre, at tuneseren sad i fængsel 

i over et halvt år. Han er fortsat udvist uden 

retssag, men kan ikke tvinges til sit hjemland, 

hvor han risikerer tortur. Mange organisationer 

har kritiseret hastværket. De fi k kun få dage til 

at kommentere lovforslaget, som er aftalt mellem 

regeringen og Dansk Folkeparti. Forslaget 

betyder, at de i øjeblikket 18 udlændinge på tålt 

ophold kan tvinges til at bo i Center Sandholm i 

Nordsjælland, hvor de skal melde sig hver dag.

POLITIREFORM PÅ SPORET 

Radikale Venstre indgik i efteråret en aftale om en justering 

af politireformen, som tilfører fl ere betjente og administrative 

medarbejdere til politiet for 850 mio. kr. Gruppeformand Margrethe 

Vestager mener nu, at politireformen er tilbage på sporet 

og forventer mærkbare forbedringer hurtigt. 

– Regeringen har ønsket fl ere ressourcer, så politireformen 

kunne gennemføres som aftalt. Det har vi imødekommet i klar 

forventning om, at reformen dermed er tilbage på sporet. Vi 

gik til forhandlinger med krav om, at politiet skal være tilgængeligt, 

når borgerne ringer, og det var et krav fra vores side, at 

betjentene i videst muligt omfang skal bruge deres arbejdstid 

på egentligt politiarbejde. Med den administrative styrkelse og 

meroptaget på politiskolen har vi opnået det. Reformen er tilbage 

på sporet, og vi har forhindret, at der her midt i reformperioden 

indføres nye målsætninger om synlighed frem for opklaringsarbejde, 

siger Margrethe Vestager, der også noterer sig, at 

det radikale forslag om at fjerne fl ere opgaver fra politiet ligeledes 

indgår i aftalen. Retsordfører Morten Østergaard glæder 

sig over, at der nu også er en aftale om at styrke indsatsen mod 

bander med fl ere radikale fi ngeraftryk. 

OBAMA HAR RET I KRITIK 

KOMMUNERNE TIL GRIN 

Årets fi nanslov mellem VKO og Y fl ytter tydeligere end nogensinde 

de politiske prioriteringer fra kommunalbestyrelserne 

til Christiansborg. Dermed hamres endnu et søm i det 

kommunale selvstyres ligkiste. Det mener Johs. Poulsen, der 

er kommunalordfører for Radikale Venstre. 

Det har længe været forudsigeligt, at årets fi nanslov 

ville ende med kioskbaskerne ”Loft over ældre-madpriser” 

og ”Penge til skoletoiletter”. Dermed har Dansk Folkeparti 

endnu engang med accept fra Venstre og Konservative 

først lagt kommunerne i en økonomisk spændetrøje 

ved at indføre service- og anlægsloft, hvorefter VKO nu 

som julemænd kommer med penge til deltaljeret øremærkede 

områder. Dermed fl yttes de politiske prioriteringer 

tydeligere end nogensinde til Christiansborg, hvor VKO’s 

fi nansordførere leger kommunalbestyrelse, siger den radikale 

kommunalordfører Johs Poulsen, der er oprørt over 

detailstyringen i aftalen. 

– Tegningen er lysende klar. Dansk Folkeparti er næsten 

uden for indfl ydelse i kommunerne. Derfor fl yttes beslutningerne 

til Christiansborg. Når VKO er helt nede i detaljen 

for at fastlægge prisen på mad på plejehjemmene eller renovering 

af et skoletoilet, mister beslutningsrummet i kommunerne 

fuldstændig betydning. Det er principielt set en 

katastrofe for kommunerne, og det gør det meningsløst at 

engagere sig i lokalpolitik. Dermed er VKO’s fremfærd også 

et demokratisk tilbageskridt, medmindre man – som Dansk 

Folkeparti – i realiteten blæser værdien af selvforvaltning 

og et decentralt Danmark et langt stykke. Det er allerværste 

er dog, at Venstre og Konservative så villigt deltager i legen. 

Måske hænger det sammen med, at regeringspartierne helt 

kynisk kalkulerer med, at ingen ser sammenhængen, når de 

i julemandskostume nedbryder det kommunale selvstyre. 

Men det er dybt sørgeligt, at den regering – hvis største parti 

engang forsvarede det lokale demokrati og frirum – nu aktivt 

medvirker i nedbrydningsarbejdet. Det er populisme af 

værste skuffe, fastslår Johs Poulsen. 

Barack Obama rettede før nytår alvorlig kritik af den danske indsats for de irakere, der er på fl ugt fra krigshandlingerne i 

Irak. Danmark og andre lande, der deltog i koalitionen i Irak, ”har gjort sørgeligt lidt for at klare fl ygtningekrisen, og må 

opmuntres til at gøre mere”, skriver Obama på sin offi cielle hjemmeside. Barack Obamas kritik rammer hovedet på sømmet 

i den linje, Radikale Venstre længe har fremført i Folketingssalen. Desværre har Radikale Venstres integrationsordfører 

Morten Østergaards kritik af den danske indsats ikke vundet gehør hos regeringen og integrationsminister Birthe Rønn 

Hornbech (V). Hun afviste allerede i foråret i en debat i folketingssalen at kigge nærmere på FN’s råb om hjælp til de irakere, 

der har været ramt af krigshandlingerne i Irak. 

– Vi har meget længe kritiseret regeringen for at svigte sit ansvar i forhold til situationen omkring fl ygtninge i Iraks nærområder. 

Vi har gentagne gange opfordret til, at man lyttede til FN’s nødråb om akut behov for genbosættelse af irakiske 

fl ygtninge. Men vi har talt for døve øren. Derfor håber jeg, at Barack Obama måske kan åbne regeringens øjne for den nødsituation, 

der eksisterer som en direkte følge af krigen i Irak, siger integrationsordfører Morten Østergaard, der også har et 

konkret forslag klar til den indtil nu handlingslammede danske regering. 

– Konkret foreslår Radikale Venstre, at den næste såkaldte kvoterejse, hvor der vælges fl ygtninge til Danmarks årlige fl ygtningekvote 

på 500, går til nærområder til Irak, så vi kan adressere det akutte behov for hjælp, siger Morten Østergaard. 

13

14 

hvad så? 

Trines kamp 

2008 blev et ganske specielt år for det radikale byrådsmedlem Trine Nebel Schou. Sammen 

med sin partifælle Henrik Brade Johansen har hun kæmpet mod Lyngby-Taarbæk 

kommunes to viceborgmestre. Undervejs er hun blevet truet med retssager og beskyldt for 

bagvaskelse, men de to radikale vandt kampen – i hvert fald på papiret. 

TEKST: Søren Højlund Carlsen FOTO: Ditte Valente 

Den 17. maj 2008 kunne 

man i Berlingske Tidende 

læse om en prekær sag 

i Lyngby-Taarbæk Kommune, 

hvor kommunens 

to viceborgmestre angiveligt hævede 

løn, når de fi k fri til at gå til byrådsmøder 

eller andre politiske arrangementer. 

I årevis havde rygterne svirret i kommunen 

om, at den konservative Lene Kaspersen 

og socialdemokraten Liss Kramer 

Mikkelsen, frit kunne benytte deres 

arbejdstid til politisk arbejde. Rygterne 

var også nået Trine Nebel Schou og under 

et institutionsbesøg rundt i kommunen 

sammen med Marianne Jelved, fi k 

Trine Nebel Schou bekræftet rygterne. 

– Den ene af kommunens viceborgmestre 

havde mere eller mindre en ’tom 

stilling’ på den ene af de institutioner 

vi besøgte. Vi fandt ud af, at det faktisk 

drejede sig om begge vores to viceborgmestre, 

fortæller Trine Nebel 

Schou, der med sin partifælle Henrik 

Brade Johansen straks tog affære. Han 

tog sagen op i kommunens økonomiudvalg, 

mens Trine Nebel Schou, der for 

halvandet år siden selv var ansat på en 

af kommunens skoler, men aldrig havde 

fået tilbudt en lignende ordning, stod 

frem i Berlingske Tidende og fortalte 

om sagen. Men det skulle hun nær aldrig 

have gjort. 

– Den ene viceborgmester gik helt 

op i limningen af frustration og klagede 

over os til Statsforvaltningen, og 

samtidig truede hun os med både bål, 

brand og bagvaskelsessag, og har gjort 

det mange gange siden, men hendes 

kraftige reaktion styrkede os bare i, at 

vi havde fat i noget, siger Trine Nebel 

Schou. 

FORVALTNING BAKKEDE OP 

På trods af den ene borgmesters vrede, 

fandt Statsforvaltningen dog ikke nogen 

problemer i, at de to radikale medlemmer 

havde fortalt om sagen. Og da 

Berlingske Tidende gik ind i sagen og 

bad om aktindsigt dukkede to såkaldte 

’borgmesterbreve’ op fra arkiverne. 

Brevene var 17 år gamle, underskrevet 

af den daværende kommunaldirektør og 

borgmester og gav de to viceborgmestre 

ret til at ”få tjenestefrihed med løn til 

deltagelse i alle møder og politiske aktiviteter”, 

som det hed i brevet. 

– Det var disse borgmesterbreve, der 

i løbet af 17 år har udviklet sig til mere 

eller mindre ’tomme stillinger’, og hvor 

nye chefer undervejs er blevet bedt om 

at blande sig uden om, når de havde forsøgt 

at sige fra, siger Trine Nebel Schou, 

der – i lighed med andre kommunalt ansatte 

kommunalbestyrelsesmedlemmer 

– aldrig nogen sinde har fået tilbudt en 

tilsvarende ordning. Tværtimod fi k Trine 

Nebel Schou som nyvalgt medlem at 

vide, at hun skulle passe sit arbejde og 

forsøge at bytte med kolleger og tage 

vikartimer, så hun ikke forsømte noget. 

Trine vurderer i dag, at hun under hele 

sin ansættelse har fået eftergivet 25 til 

37 timer alt i alt, noget som Socialdemokraterne 

i Lyngby nu forsøger at sidestille 

som en ulovlighed på lige linje 

med viceborgmestrenes. 

– Men gudskelov for, at jeg ikke fi k 

det samme, for det handler slet ikke 

om det. Den her sag handler om borgenes 

penge og troværdighed over for 

dem, der har valgt os, siger Trine Nebel 

Schou, der betegner ordningen som 

meget lemfældig og en umoralsk omgang 

med borgernes skattekroner. 

– Jeg tror ikke alt er ikke kommet 

frem i denne sag, siger Trine Nebel 

Schou, der har lovet ikke at nævne nogen 

af de mange medarbejdere, som 

hun har talt med om sagen. 

AFGØRELSEN 

Omtalen af sagen førte til, at Kommunernes 

Landforening blev sat til at lave 

en juridisk undersøgelse. Den var færdig 

i november og erklærede, at ordningen 

var ulovlig. ”Kommunens praksis 

har i et vist omfang medført, at kommunen 

har betalt for meget i løn til de 

pågældende ansatte”, hedder det i afgørelsen, 

der dog ikke har medført, at de to 

viceborgmestre skal betale penge tilbage. 

”Kommunen er ikke i besiddelse af 

nogen form for dokumentation af størrelsen”, 

skriver KL, der fraråder, at man 

bruger mere tid på dén side af sagen. 

– Vi får aldrig at vide, hvor mange 

penge kommunen har tabt, men vi er 

glade for det lykkedes vores to-mands 

partigruppe at få kastet lys over det 

17-årige misbrug, siger Trine Nebel 

Schou. Borgmesterens fl ertal har accepteret 

at beklage offentligt, at ordningen 

har kunnet fi nde sted. Men da 

Radikale Venstre, SF og Venstre, der 

udgør oppositionen, stillede forslag om 

at undersøge ordningen nærmere, blev 

forslaget stemt ned. 

– Sagen viser, at det nytter, hvis man 

råber op og tager kampen, men den viser 

også demokratiets anden side, at 

hvis et politisk fl ertal ønsker lagt låg 

på en sag, kan de faktisk slippe af sted 

med det, slutter Trine Nebel Schou, der 

stadig håber, at sandheden om hvordan 

borgernes penge er blevet brugt, en dag 

får lov at komme helt for dagens lys.

Trine Nebel Schou sidder i kommunalbestyrelsen 

i Lyngby-Taarbæk Kommune og er formand for 

kommunens Integrationsråd. Hun er tidligere 

folkeskolelærer, men studerer nu retorik ved 

siden af det politiske arbejde. 

15

16 

Håbet skal 

fi ndes i historien 

Radikale Venstre skal være krystalklare, så skal vi nok klare skærene. 

Det garanterer Asger Baunsbak-Jensen som Radikal Politik har mødt 

for at få inspiration til fremtiden fra en af fortidens radikale ikoner. 

For selv om Asger Baunsbak nødtvunget måtte forlade politik på 

grund af et depressivt sind, stopper det politiske engagement ikke, 

bare fordi helbredet tvinger én væk fra rampelyset. Tværtimod er 

Asger Baunsbak stadig i stand til at fi nde håb i historien. 

TEKST: Marcus Aggersberg 

FOTO: Nicky Bonne

18 

Interviewet er slut. Asger Baunsbak 

har været omkring det meste. 

I tre timer har den 76-årige 

ekspolitiker forsøgt at sætte ord 

på, hvad de radikale skal gøre 

for at genfi nde deres fodfæste i det politiske 

landskab. Nu sidder han tavs i 

sin lænestol med en kop kaffe i hånden 

og tænker over, om han mangler at sige 

noget. Pludselig tager læberne tilløb til 

et sidste indspark: 

– Vi bliver ofte beskyldt for at være 

et midterparti, sikke noget sludder. De 

Radikale er et socialradikalt parti. Vi er 

ikke borgerlige, vi er ikke socialdemokrater, 

og vi heller ikke er SFére. Vi er 

et parti med et stort frisind, en stor social 

lidenskab, og så er vi dét parti herhjemme, 

der står stærkest på vores principper 

og idealer upåvirket af tider og vælgerstemninger, 

og selv om vi er usynlige i 

øjeblikket, er det kun midlertidigt. 

Han sidder lidt uden at sige noget. 

– Hvis vi vel at mærke selv vil, siger 

han så og slår en fast næve i bordet. 

NYE MULIGHEDER 

De Radikale har det ikke godt. Det er 

efterhånden en gammel sang, og billederne 

fra jubelvalget i 2005 er med tiden 

kørt fast et sted i erindringens udkant. 

Men den kedelige udvikling er ikke begyndelsen 

til enden på partiets rolle som 

hovedaktør i dansk politik, beroliger Asger 

Baunsbak. Tværtimod er det starten 

på en ny tid med nye muligheder: 

– I de 103 år, partiet har eksisteret, har 

det i halvdelen af tiden været medlem 

af en regering. I den anden halvdel af 

tiden har partiet afgjort, hvem der kunne 

danne regering eller blive siddende 

som regering. Der har aldrig før været 

en periode på over syv år, hvor de radikale 

ikke har været bundet af at være det 

udslaggivende parti, som skulle indgå 

kompromiser. Det giver partiet en helt 

ny frihed til at fi nde ud af, hvad det vil 

stå for i en tid med enorme forandringer, 

siger han, da interviewet begynder. Og 

der er nok at rette op på. Sidste efterår 

fortalte meningsmålingerne en historie 

om et parti, der nærmede sig afgrunden, 

og denne søndag i november ser situationen 

ikke mindre besværlig ud. I dagens 

udgave af Berlingske Tidende står 

de radikale til at få under fi re procent af 

stemmerne, hvis Anders Fogh Rasmussen 

udskrev folketingsvalg. 

– Det er selvfølgelig ikke morsom 

læsning, men når man som jeg har 

fulgt politik på tæt hold i over 50 år, 

tager man den slags forstyrrelser roligt. 

Det er jo ikke første gang, at de radikale 

befi nder sig i en situation med magre 

mandattal. Sidste gang var ved valget 

i 1977, dengang stod vi med seks mandater, 

som ikke kunne bruges til noget 

som helst, og det døde vi som bekendt 

ikke af. Der er med andre ord ingen 

grund til at gå i panik, konstaterer Asger 

Baunsbak tørt. 

INGEN PANIK 

Der er nu heller ikke meget panikstemning 

over den 76-årige ekspolitiker, 

som han sidder dér med begge hjemmesko 

plantet i gulvtæppet i sit arbejdsværelse, 

bagerst i det rummelige parcelhus 

i Farum. Et lille huleagtigt rum foret 

med bøger. Det er herfra, hans verden 

går. Her lader Asger Baunsbak sig synke 

ned i sin lænestol, når han har brug 

for ro til at tænke over tingene, og det 

er herfra, at han som forfatter og fl ittig 

kronikør de seneste to årtier har bragt 

sig selv i spil og lagt stenene til sin position 

som partiets nestor. I 1984 sagde 

han selv endegyldigt farvel til drømmen 

om et liv som toppolitiker, da han 

overraskende og pludseligt valgte at 

trække sig fra jobbet som folketingspolitiker 

kort efter at være blevet valgt 

ind. En beslutning som mange af hans 

politiske kolleger havde svært ved at se 

logikken i dengang, men som gav god 

mening for hovedpersonen selv. 

– Jeg voksede op i en familie, der var 

domineret af en depressiv syg far, og de 

ting, der sker tidligt i et menneskes liv, 

kommer til at præge det resten af livet. I 

mange år ønskede jeg ikke offentligt at 

fortælle, at jeg havde arvet et depressivt 

sind fra min far. Jeg havde ikke lyst til, 

at folk skulle sidde nede i salen og tænke: 

Er han mon rask i dag? Men jeg viste 

mit parti den respekt at trække mig, 

fordi jeg ikke ville ende i en situation, 

hvor jeg midt i en valgkamp blev ramt af 

en depression. Det kunne jeg ikke byde 

nogen. Historien om det depressive sind 

står beskrevet i den erindringsbog, som 

Asger Baunsbak udgav i 2007. Her fortæller 

den 76-årige ekspolitiker direkte 

og usentimentalt om baggrunden for, at 

han måtte forlade politik og aldrig fi k 

den karriere, som hans politiske talent 

berettigede til. Og også om den smerte, 

som var forbundet med erkendelsen. 

– Det var svært for mig at forlade politik, 

og det har været et stort afsavn, for 

jeg er politisk af natur. Jeg elsker miljøet 

omkring Christiansborg, og jeg hol- 

der af den politiske debat, men jeg var 

nødt til at vælge det fra. 

Men er man et politisk menneske, stopper 

det politiske engagement ikke, bare 

fordi helbredet tvinger én væk fra rampelyset. 

Man kan ikke dæmpe et temperament, 

som Baunsbak selv udtrykker det, 

og de sidste 25 år har han været den mur, 

som skiftende ledere i partiet har spillet 

bold op ad, når de har manglet nye øjne 

på de politiske udfordringer. 

– For mig har det altid været livet om 

at gøre mit til, at de værdier radikalismen 

bygger på, bliver ført frem og får indfl ydelse 

på samfundsudviklingen. Derfor 

kan jeg heller ikke lade være med at blande 

mig og komme med indspark. 

LIDENSKAB 

Der er stor forskel på, om man betragter 

politik som et personligt kald eller en 

genvej til et tungt CV. I dag er der alt for 

mange, som bruger det politiske liv til 

at fremme deres personlige karrierer, 

mener Baunsbak. Det betyder ikke, at 

der ikke fi ndes politikere, som har deres 

lidenskab intakt. 

– Tag sådan en mand som Barack 

Obama, man er jo ikke i tvivl om, at 

han ønsker at skubbe til udviklingen. 

Han vil forandring. Men lidenskab gør 

det ikke alene, man skal også have idealdannelse, 

og hvor henter politikere 

deres idealdannelse henne i dag? Kanalerne 

er tørret ud. Der var i hvert fald 

nogle andre kampe, der skulle kæmpes, 

da jeg var ung. Betyder det så, at der 

ikke længere er noget at kæmpe for? 

Slet ikke, lyder Baunsbaks pointe. Der 

er masser af slag, som venter på at blive 

udkæmpet. De ser bare anderledes ud, 

end de gjorde for 50 år siden: 

– Vi skal først og fremmest splintre 

den uhyggelige nationalisme, som er på 

fremmarch i disse år. Det er hér, mellem 

Radikale Venstres internationalisme og 

Dansk Folkepartis angstfyldte nationalisme, 

at modsætningen står. For det 

andet skal vi skabe en politik, der giver 

nogle bud på, hvordan vi indretter 

samfundsøkonomien anderledes, end 

den måde de multinationale selskaber 

hidtil har gjort det på, og som er skyld i 

den nuværende krise. For det tredje skal 

vi se på, hvordan vi bedst muligt afværger 

den lurende klimakatastrofe, vi står 

over for, og sidst men ikke mindst skal 

vi kæmpe for at skabe bedre vilkår for 

samfundets svage og udsatte. 

Det lyder jo fl ot alt sammen, og det er 

formentlig de færreste radikale, som er ►

20 

► 

uenige i de betragtninger, men hvordan 

skal partiet løfte opgaven i praksis? 

– Med visioner. Jeg har ikke lyst til 

at gisne om, hvem der skal danne regering 

efter næste valg. Det er dybest 

set uinteressant, eftersom næste folketingsvalg 

formentlig ligger fl ere år ude 

i fremtiden. Men tiden indtil må for alt 

i verden ikke blive en ørkenvandring, 

de næste år skal være en besindelsestid, 

hvor partiet fi nder sine egne ben at 

stå på. Og det kan være en frugtbar tid 

for et parti at besinde sig på sine rødder, 

det er bestemt ikke noget negativt, 

siger Baunsbak. 

– Det er det kun, hvis man for enhver 

pris vil sætte sine fi ngeraftryk på 

fi nanslovsforhandlingerne. 

Det må du lige uddybe? 

– Jeg mener ikke, vi skal sigte efter 

at opnå små resultater aktuelt og få en 

ny regering på lang sigt. Det forholder 

sig snarere lige omvendt. Vi skal lave en 

politik på lang sigt, og vi skal have en 

ny regering så hurtigt som muligt. 

Siger du, at partiet helt skal lade være 

med at indgå forlig med regeringen? 

– Jeg siger, at vi skal besinde os og 

bruge kræfterne på at markere os på 

nogle få vigtige områder, i stedet for at 

slide os op på en masse småforlig, som 

alligevel ikke batter det store. I foråret 

lancerede de radikale for eksempel en 

udmærket 2015-plan, men jeg er rystet 

over, at vi efterfølgende ikke har set 

mere til de 100 punkter, der lå i planen. 

Vi skal være bedre til at placere de radikale 

temaer i medierne. Vi er simpelt- 

hen for beskedne. Se, hvordan Dansk 

Folkeparti uge efter uge stjæler overskrifterne. 

Opskriften er enkel. De radikale 

skal sætte ansigt på de svage, ligesom 

Dansk Folkeparti gør det med de ældre, 

siger Baunsbak. 

– De Radikale skal gå ind med hele 

sit humanistiske menneskesyn og sætte 

ansigt på og tale til de psykisk syge, 

alle de psykisk nedslidte mennesker, og 

de mange, som har svært ved at klare 

de stigende krav på arbejdsmarkedet. 

Vi har en forældet opfattelse af, hvad 

fattigdom er herhjemme. Folk tror, det 

handler om ikke at kunne få smør på 

brødet, men den menneskelige nød er 

ikke længere materiel, den er psykisk. 

Stress er tidens pest, og hvert eneste

år bukker tusindvis af sunde og raske 

mennesker under for sygdommen. 

Hvordan kan vi indrette vores samfund, 

så folk ikke bliver ramt? Det skal 

vi komme med nogle konkrete bud på. 

Vi skal tænde lys i de unge, så de kan se, 

at det er et fælles ansvar at løse problemerne. 

Politikerne svigter, hvis ikke de 

formår at tænde lyset i folk med deres 

idealer. Det kan ikke nytte noget, at de 

bliver ved med at tale om strukturer og 

reformer, der bunder i rationelle regnestykker. 

Koncernkulturen er dømt til at 

mislykkes. Derfor er jeg radikal. 

JA TIL EUROPA 

Og når det gælder europapolitik, er Asger 

Baunsbak ikke mindre skarp i sine 

udmeldinger. Han opfordrer de radika- 

le til at spidde SF på deres holdninger 

til EU og udstille partiets angst for at 

sige ja til euroen, ligesom de radikale 

skal føre an i kampen for en folkeafstemning 

om de danske forbehold. 

– Og vi skal ikke være bange for at 

få et nej. Vi skal tværtimod sætte tingene 

på højkant og tydeligt fortælle folk, 

hvilke konsekvenser et eventuelt nej vil 

få for os. Forklar vælgerne, at Danmark 

spærrer for en helt afgørende udvikling 

i Europa, hvis vi vælger at sige nej. 

På samme måde skal de radikale ikke 

være bange for at komme med bud på, 

hvordan man styrker Europaparlamentets 

magt, siger Baunsbak. 

– Vi skal have visioner på Europas 

vegne og hele tiden komme med forslag 

til forbedringer af EU. Se på, hvordan 

man på sigt kan skabe et europæisk superparlament 

med to kamre, hvor det 

første kammer bliver sammensat i forhold 

til befolkningernes størrelse, det 

andet med to repræsentanter fra hvert 

land – ligesom det amerikanske senat. 

Vi skal træde i karakter som idéskabende 

for fremtiden – både på nationalt, 

europæisk og internationalt plan. 

EFTERSYN 

Og det leder os frem til den økonomiske 

politik, der ifølge Baunsbak i den grad 

trænger til et globalt eftersyn. 

– Det viser sig jo, at alle de jakkesætsklædte 

kapitalister, som kørte rundt 

i deres store fi rhjulstrækkere og råbte, 

at det frie marked ville klare alle forhindringer, 

frivilligt overlod al magten ► 

21

22 

► 

til staten, den dag problemerne opstod, 

siger Baunsbak triumferende. 

–Den udvikling åbner for dannelsen 

af nye idealer om samfundet og rejser 

nye spørgsmål: Hvilke muligheder er 

der for at skabe andre produktionsenheder 

og økonomiske former end de 

kapitalkoncentrationer, der ligger i de 

multinationale selskaber i dag? Har andelsbevægelsens 

tanker en plads i næste 

generation? Hvis jeg var 30 år og gik 

ind i politik, ville jeg nedsætte en tænketank, 

der kiggede på mulighederne 

for at bringe elementer fra andelsbevægelsen 

i spil igen, og se på om det kunne 

danne model for Europa og resten af 

verden, siger Baunsbak og slår til lyd 

for, at de radikale skal være et parti, der 

bryder med traditionen om, at det udelukkende 

er intellektuelle overvejelser 

og økonomiske udregninger, der danner 

baggrund for politiske løsninger: 

–Vi skal sætte mennesket først. Idealet 

er de løsninger, der tager udgangspunkt i 

menneskets muligheder og begrænsninger. 

Et menneskesyn, så stærkt et ord vil 

jeg bruge. Jeg tror, der er ting i den menneskelige 

natur, som ikke bliver kaldt på i 

dag, som er blevet opgivet og glemt i forbifarten, 

fordi de store strukturer har taget 

magten. Det er et oprør, jeg taler om. 

– Du taler om nye strukturer, der giver 

plads til, at for eksempel andelstankerne 

kan udfolde sig, men i sidste ende kræver 

det, at almindelige mennesker har lyst til 

at udfolde sig i de rammer. Har de det? 

– Det er jeg sikker på. Mennesker har 

lyst til at have indfl ydelse på deres eget 

liv. Selvfølgelig er det muligt, at det viser 

sig ikke at være tilfældet, men hvorfor 

ikke spørge folk. Foreslå det. Der er 

snart kommunalvalg, hvorfor ikke lade 

de radikale kandidater stille op med visioner 

for, hvordan man kunne lave forskellige 

andelsforsøg i lokalsamfundet. 

Folk skal vide, at stemmer de radikalt i 

Ringkøbing Kommune, vil vi gøre forsøget, 

og se hvad det skaber af nye muligheder. 

Vi kan selvfølgelig ikke love, 

at det bliver en succes, ligesom Barack 

Obama heller ikke kan garantere, at tingene 

bliver, som han siger. Men vi kan 

prøve at vise nye veje. 

PRÆSIDENTVALG 

Set fra lænestolen i Farum bliver næste 

folketingsvalg et præsidentvalg mellem 

Helle Thorning Schmidt og Venstres 

nye leder eller De konservatives 

Lene Espersen, og det afgørende er derfor 

ikke, om Margrethe Vestager bliver 

statsminister eller ej. Det afgørende er, 

at de radikale kan hente de 10 mandater 

hjem, der er nødvendige for at få indfl ydelse 

på de områder, partiet står for. 

– Så er det muligt, at nogle af vores vælgere 

stemmer Venstre. Jamen, så lad dem 

stemme Venstre. Vi skal overstråle de andre 

med vores visioner, og vi skal sikre 

ungdommens interesse for os som bevægelse, 

som det parti, der giver idealer for 

det samfund, vi skal leve i om 30 år. 

– Så siger du også, at partiet i forsøget 

på at ramme bredt, er gået væk fra 

at melde klart ud på nogle områder? 

– Ja, det mener jeg. Og det har kostet 

vælgere. 

– Men den lave tilslutning behøver 

vel ikke at hvile på uklarhed. Den kan 

lige så godt hvile på et klart fravalg. At 

det er ganske præcist, hvad Margrethe 

Vestager vil, og at det netop er uenighed 

med hende og fl ertallet i folketingsgruppen, 

der fi k vælgerne til at vende 

de radikale ryggen ved sidste valg? 

– Hvis du lægger mærke til det, slår 

jeg ikke ned på nogen og siger, at han 

eller hun har fejlet. Jeg dømmer ikke 

partiet, det er slet ikke mit ærinde, jeg 

holder mig til fremtiden. Sidste valg er 

overstået, lad det være. Det interessante 

er, hvad der sker om to–tre år. Og hvis 

ikke vi har en klar oppositionslinie i 

forhold til regeringen, og i visse henseender 

også til Socialdemokraterne, som 

ikke ved deres levende råd om, hvordan 

de skal få nogle af deres stemmer tilbage 

fra Dansk Folkeparti, så får vi ikke 

den nødvendige fremgang. Derfor skal 

vi skal have nogle få kerneområder, 

som vi repeterer for befolkningen. Det 

er jo det, Pia Kjærsgaard kan. Hvorfor 

er Dansk Folkeparti så stærke? Fordi de 

er så dygtige til at gentage, hvad de står 

for, og de viger ikke fra det. Vi skal gøre 

det samme, selvfølgelig fra det diametralt 

modsatte udgangspunkt. 

DEN SMALLE KAMP 

Radikale Venstre skal holde op med at 

tro, at det kan vinde kampen i bredden. I 

de år, hvor partiet var tungen på vægtskålen, 

var man selvsagt nødt til at forholde 

sig til fl ere områder ad gangen, men når 

man som nu er nede på ni mandater og 

står uden for indfl ydelse er situationen en 

anden, mener Asger Baunsbak. 

– Vi oplever at stå uden for indfl ydelse 

i to valgperioder i træk, og det må vi 

altså tage til efterretning. Det kan ikke 

nytte noget, at man tror, man kan dække 

sig ind på alt fra boligpolitik over 

forsvarspolitik til miljøpolitik. Jeg siger 

ikke, at taktikken ikke kan ændres, når 

vi engang sidder i regering, men det er 

ikke tiden til at skyde med spredehagl. 

– Hvad er de væsentligste forhindringer 

for, at det kan lade sig gøre at føre 

dine anbefalinger frugtbart ud i livet? 

– Jeg vil godt starte med at sige, at 

folketingsgruppen jo allerede arbejder 

med de her temaer, jeg forstærker bare 

processen med mine ord. Men når det er 

sagt, så frygter jeg for, at EU har toppet. 

Jeg er tilbøjelig til at tro, at den økonomiske 

krise med tiden vil vise sig ved 

socialt sammenbrud og arbejdsløshed, 

og den slags fører næsten altid nationalisme 

med sig. Min frygt er en stilstand 

i den europæiske proces frem for 

en fremdrift i retning af de ting, vi har 

talt om. Det bliver svært at få folkeafstemninger 

med opbakning, fordi folk 

mister overskueligheden i den enorme 

informationsmængde. De kan forholde 

sig til en detalje, ikke den store sammensatte 

mængde af emner, problemer 

og ideer, der ligger i at forme et Europa i 

så lang en proces. Jeg frygter, at problemerne 

omkring Lissabon-traktaten fører 

til en stagnation og en opløsning af 

Europa i nogle få store stater, der styrer 

fremad og en række mindre stater, der 

havner i tilbageskuende nationalisme. 

Det er derfor, jeg er så optaget af EU. 

Det europæiske samarbejde står ved 

en korsvej, mener Baunsbak, og netop 

derfor er der brug for et parti, som kan 

sige tingene ligeud og tvinge folk til at 

tage stilling. 

– Vi skal ikke være bange for et nej. I 

det hele taget skal man ikke være bange 

for kriser i politik. Nogle gange er det jo 

netop krisen, der er brug for, hvis man skal 

ryste folk ud af døsen. Går man uden om 

kriser, kan man komme til at svigte i det 

lange løb. At være radikal er ikke at være 

konfl iktsky, det er at vide, hvad konfl ikten 

drejer sig om, og så tage opgøret. 

– Er der vælgere i alt det her? 

– Der er nok til 10 mandater, og det er 

rigeligt. Det afgørende er ikke at få mange 

stemmer og blive til en folkebevægelse, 

den slags kan nemt blive til opportunisme. 

Vi har i årevis fået at vide, at de 

radikale svingede som vinden blæste, at 

Niels Helveg ikke kunne bestemme sig 

ved et tag-selv-bord. Det kan være, det 

engang var sådan, men det er ikke længere 

tilfældet, og sådan må det heller ikke 

være fremover. Vi skal være krystalklare. 

Er vi det, skal vi nok klare skærene. Det 

vil jeg godt garantere. □

ASGER BAUNSBAK-JENSEN 

er født i 1932 og forfatter og foredragsholder. 

Han er tidligere 

undervisningsdirektør, landsformand 

for Radikale Venstre 

og medlem af Folketinget. Asger 

Baunsbak-Jensens udgav 

forrige år sine erindringer om 

at vokse op med en depressiv 

far og selv leve med en depressionssygdom 

og om at udfordre 

og overvinde depressionen. 

Han bor i Farum med sin hustru 

og er stadig aktiv i den lokale 

vælgerforening. 

23

Radikale byrødder 

Landet over knokler radikale medlemmer i byrådssale og rådhuse for maksimal 

radikal indfl ydelse på landets kommuner og de lokale beslutninger. Ofte 

er de radikale byrådsmedlemmer det eneste radikale medlem af deres byråd, 

så deres politiske arbejde kræver både god politisk fornemmelse og ganske 

meget knofedt. Mads Brandsen tog en tur rundt i de radikale politiske Danmarkskort 

og mødte tre byrådsmedlemmer, der holder den radikale fane højt 

i hver deres kommune. 

25

26 

Tungen på vægtskålen 

Hvis man skal tælle til 16 i byrådet i Randers Kommune, må man have Mogens Nyholm med. Som 

formand for miljø- og teknikudvalget holder han den grønne fane højt og det er blandt andet lykkedes 

ham at forhindre byggeriet af boliger i et bynært naturområde. 

Hans kolleger – eller konkurrenter, 

om man vil – 

i byrådet i Randers kalder 

ham spøgende for 

grønne Mogens. Og det 

er da også især på det grønne område, 

at den 46-årige økonom og handelsskolelærer 

fra Vorup har slået sine folder, 

siden han i 2005 blev indvalgt i Randers 

Byråd. Som led i konstitueringen 

med Socialdemokraterne og byrådets 

enfant terrible, Beboerlisten, kunne 

Mogens Nyholm sætte sig for bordenden 

i Miljø- og Teknikudvalget. Den 

placering har givet ham en masse indfl 

ydelse – og et stort ansvar. 

– Som partisoldat kan man sige, 

hvad man vil, men det er jo helt afgørende, 

hvad man mener, når man er det 

16. og afgørende mandat i byrådssalen, 

siger Mogens Nyholm, der trods ivrig 

insisteren på, at Radikale Venstre er et 

midterparti, er blevet stemplet som en 

del af rød blok af Randers Amtsavis. 

En søgning i avisernes artikeldatabase 

InfoMedia viser da også, at Nyholm i 

perioder har været lederskribentens 

yndlingsaversion på den traditionelt 

borgerligt orienterede avis. Men det er 

måske ikke så underligt. 

– De nye store kommuner har betydet, 

at kommunalpolitik er blevet langt 

mere interessant for medierne. Vi er meget 

mere eksponerede, end tidligere byråd 

var. Det eneste, der godt kan ærgre 

mig, er, at det kan være svært at komme 

igennem med de positive historier, siger 

Nyholm, der med en samtidig debut som 

byrådsmedlem og udvalgsformand har 

fået kam til sit hår rent tidsmæssigt. 

– Jeg plejer at sige, at jeg har et fritidsjob 

på handelsskolen, mens mit arbejde 

er politik, siger han og understreger, 

at arbejdet som underviser naturligvis 

ikke er venstrehåndsarbejde, men at 

politikken tidsmæssigt har fået overtaget. 

Dog er han gået ned på 30 timer på 

Silkeborg Handelsskole, så der er bare 

lidt luft i den stramme kalender. 

MÆRKESAGER 

Radikal Politik møder ham en fredag 

eftermiddag, hvor budgetforhandlings- 

maratonet med møder til unormalt sent 

om aftenen er veloverstået. Tidsforbruget 

er ikke rigtigt et problem, når man 

som ham brænder for sagen, men man 

bør ikke regne sin timeløn ud, siger 

Mogens Nyholm. 

– Der er for mig slet ingen tvivl om, 

at vederlaget til kommunalpolitikere 

er alt for lavt. Hvis man skal have held 

med at tiltrække kvalifi cerede til at gå 

ind i lokalpolitik, så må vilkårene forbedres, 

mener han og anslår, at politikken 

fylder i omegnen af 40–50 timer 

ugentligt. Spildt har tiden dog heldigvis 

ikke været. Der er nemlig for længst 

sat fl ueben ud for nogle af mærkesagerne 

i det radikale program fra 2005. 

– Vi sagde nej til skolelukninger, og 

der er ikke blevet lukket en eneste skole, 

og vi fi k bremset byggeriet af boliger 

ved Hvidemøllevej samt en vej 

gennem Vorup Enge, fastslår han. Netop 

Hvidemølle-projektet har i årevis 

været en kæphest for Nyholm og partiet. 

Idéen blev født, da borgmesteren 

var Danmarks yngste og hed Michael 

Aastrup Jensen (V), men først da der 

kom en radikal stemme i byrådet lykkedes 

det at bremse byggeriet, der ville 

ødelægge store dele af den bynære 

natur, som Nyholm i øvrigt i parentes 

bemærket har udsigt til fra sit kontor. 

Men der er mange fl ere grønne idéer på 

tegnebrættet. Det er tydeligt, at man, 

når man er radikal i Randers, har en 

klar grøn profi l. Det kunne Mogens 

Nyholm godt ønske sig, at man tog ved 

lære af på tinge. 

– Det er vigtigt, at partiet også melder 

ud på de områder, der optager folk 

allermest, og ikke kun på højtravende 

områder. Det er fi nt at have fokus 

på udlændinge- og retspolitik, bare 

det ikke kammer over, for der er altså 

mange borgere, der er mere optaget 

af hverdagslivets udfordringer, mener 

Nyholm og nævner den aktuelle proteststorm 

mod regionernes planer om 

nedskæringer på rutebilerne som eksempel. 

Dog adresserer han ikke den 

største buket tidsler til den radikale folketingsgruppe, 

men til regeringen. Den 

presser nemlig kommunalpolitikerne i 

helt urimelig grad, mener han. 

– Jeg er en af dem, der har råbt højest 

om det i byrådet, for jeg mener, vi er 

ved at blive marionetdukker på grund 

af al den centrale styring. Det er noget 

skidt, at Folketinget laver regler for, 

hvor meget kommunerne må tage for 

mad til de ældre. Det er en sag mellem 

vælgerne og byrådet, som bør afgøres 

på valgdagen. Adspurgt om det kan få 

konsekvenser for hans lyst til at være 

politiker, siger han: 

– Jeg bliver i politik, så længe jeg synes 

det er spændende. Den dag, hvor 

jeg synes minusserne er større end 

plusserne, så stopper jeg. Det er de dog 

slet ikke ved at være. 

Grønne Mogens er klar til en periode 

mere og regner stærkt med at få 

selskab af mindst endnu en folkevalgt 

fra liste B. 

– Det, at vi nu er i byrådet her i Randers, 

giver os en helt anden platform at 

føre næste valgkamp på. Folk kender 

os og ved, hvad vi står for. 

Mogens Nyholm er uddannet økonom og 

har i de sidste 10 år været handelsskolelærer. 

Han har to gange været opstillet som 

radikal spidskandidat til Randers Byråd, 

og var frem til 2005 også folketingskandidat 

i Grenå. Blev byrådsmedlem i 2005 

som det første radikale byrådsmedlem i 

Randers i 35 år. I dag er han formand for 

Miljø- og teknikudvalget. 

(FOTO: David Bering)

28 

Pragmatikeren fra Jelling 

Da Dorte Rørbye i 2005 blev valgt ind i Vejle Byråd rykkede hun tættere på borgerne, men ikke tættere 

på magten. Og det har hun det egentlig ganske fi nt med. 

Dorte Rørbyes brevsprække 

giver et fi ngerpeg 

om, at dens ejer er radikal. 

”Politiken, tak”, 

står der på den som en 

venlig påmindelse til avisbuddet om, 

at her skal han altså ikke bryde sig om 

at levere Jyllands-Posten. Og radikal, 

det er hun. Med stort R. Bag sig har 

hun en årrække i Vejle Amtsråd. Da 

amterne lukkede og slukkede, skiftede 

den 65-årige talepædagog fra Jelling til 

kommunalpolitik og blev valgt til Vejle 

Byråd. Et skifte, der er bekommet hende 

rigtig godt. 

– Jeg oplever, at min rolle som politiker 

er blevet meget mere interessant. 

Folk er meget mere optaget af, hvad jeg 

laver og jeg er virkelig kommet tættere 

på borgerne, siger Dorte Rørbye. I 

amtsrådet var hun ikke en del af det 

store brede fl ertal, der konstituerede 

sig. Den rolle er hun ikke ked af, at hun 

også har fået i byrådet. 

– Jeg er og har altid været pragmatiker, 

så hvis mit vilkår for at være i politik 

er at være i opposition, så jeg har 

det fi nt med det. Alligevel har jeg fået 

en række resultater igennem, og jeg har 

aldrig syntes, at min indsats har været 

spildt. 

Der kommer heller ikke meget klynk 

fra Rørbye over, at det er uoverkommeligt 

at være den eneste radikale i det 31 

medlemmer store byråd: 

– Når man som jeg er eneste radikale 

kvinde i en byrådssal, så har man 

altså bare at spidse albuerne og se at 

klare mosten. Enten overlever man og 

synes det er sjovt, eller også går man 

ned med fl aget. Jeg har valgt det første, 

griner hun. 

NEJ TIL VB 

Konkret har det betydet, at Dorthe Rørbye 

har måttet vælge sine kampe med 

omhu, og alligevel har hun siden 2005 

sat fl ere radikale aftryk. 

– Jeg har kastet mig over kulturen og 

særligt børnekulturen, fordi jeg synes 

det var undervurderet. Jeg sidder også 

i vores sundheds- og forebyggelsesudvalg 

og i et udvalg om landsbyerne, 

hvor det er lykkedes os at komme ud 

at tale med borgerne i den nye kommune 

– med stor succes, fortæller hun 

og betoner dog, at hun som eneste byrådsmedlem 

nødvendigvis må markere 

sig bredt og ikke kun på enkelte 

områder. Lige så passioneret, Rørbye 

taler om børnekultur, lige så indigneret 

bliver hun, når samtalen falder på 

VB – Vejle Boldklub. Hun er glad for at 

gå imod det store fl ertal, når det angår 

kommunale kroner til de lokale fodboldspillere. 

– VB fi k 70 mio. kr. til at bygge nyt 

stadion og yderligere 400.000 kr. årligt 

til driften af det. Kommunen nedlagde 

en sangskole, men VB skulle da have 

en kvart mio. kr. til en åbningsceremoni. 

Vi taler altså om et privat fi rma, der 

har masser af penge i forvejen, tordner 

Rørby, der langt hellere vil satse på 

gravhøje i stedet for grønsvær. 

– Jeg har brugt mange kræfter på 

at få de andre byrødder til at indse, 

at kommunens kulturelle fyrtårn er 

Jelling-monumentet, som er på UNE- 

SCO’s verdensarvsliste. 

TIL GRIN 

Først blev hun nærmest til grin, da hun 

nævnte det faktum, men efter et besøg 

af et kommunikationsbureau, der 

gav hende ret i, at kommunen bør markedsføre 

sig på natur og kultur, kom 

byrådsmedlemmerne på bedre tanker 

– og nu skal området omkring stenene 

udvikles. 

– Jeg vil ikke tage æren, men jeg 

skubbede meget til den dagsorden, siger 

Rørbye beskedent. 

Hendes rolle som kritisk, men konstruktiv 

opposition har hun taget med 

sig fra årene i amtsrådet. 

– Hvis man sagde noget kritisk, blev 

man dømt ude. Det var ikke let at komme 

igennem, hvis man ikke ville klappe 

hinanden på skulderen og blive en 

del af systemet sammen med det brede 

fl ertal. Det afviste Dorte Rørbye dengang 

– og det gør hun stadig i dag. Men 

ud over den øgede opmærksomhed 

omkring hendes og de øvrige byrådsmedlemmers 

arbejde er tonen i byrådet 

også end anden. 

– Tonen er varmere og bedre. Vi tager 

os generelt godt af hinanden, og 

jeg oplever, at jeg er meget respekteret. 

Det skyldes nok, at jeg sætter mig ind i 

sagerne og stiller spørgsmål. 

Og dog. Der var nærmere kulde i 

luften, da Vejle Amts Folkeblad i sommers 

bragte historien om en mail-fejde 

mellem Dorte Rørbye og udvalgsformand 

Peter Sikær Kristensen (S). I en 

mail skrev han lige ud, at han ikke ville 

være i selskab med hende til en kabaret 

– som hun i øvrigt havde meldt afbud 

til. Det affødte en byge af læserbreve, 

der bakkede Rørbye op og en skideballe 

til Sikær fra hans egen formand. 

– Jeg tror aldrig jeg har haft en politisk 

sag, der har givet mig så meget 

kredit, fortæller hun. Kredit er nu ikke 

det, Rørbye vil give regeringen for sin 

håndtering af kommunerne. 

– Det kommunale selvstyre lider af 

iltmangel. Når Karen Jespersen siger, 

at hvis kommunerne ikke gør det godt 

nok, kan staten bare overtage, er det da 

dybt beskæmmende. Regeringen har 

det med at fi nde på nye tiltag og profi - 

lere sig på dem, når de går godt, blot for 

at give kommunerne skylden, så snart 

noget går galt, siger Dorte Rørbye. 

Dorthe Rørbye er uddannet talepædagog, 

men er i dag gået på pension og helliger 

sig politikken på fuld tid. I 1998 blev 

hun medlem af Vejle Amtsråd, da Ebbe 

Lundgaard nedlagde sit mandat. Hun 

blev genvalgt i 2001, og stillede i 2005 

op til Vejle Byråd, hvor Radikale Venstre 

kom ind med knap 2.000 stemmer efter 

mange år ude i kulden. 

(FOTO: Jonas Ahlstrøm)

30 

Poul og papiret 

På trods af enorme mængder af læsestof brænder Poul Bernt for arbejdet i Helsingør Byråd. Her har 

han siddet siden 2005, som den første radikale i tyve år. 

De meterhøje bunker af 

dagsordener, notater og 

rapporter tårner sig op 

på spisebordet i Poul 

Bernt Jensens funkisrækkehus 

i Snekkersten. Da han blev 

valgt til Helsingør Byråd i 2005, var 

det som den første radikale i over 20 år. 

Et byråd, der er mest kendt for borgmester 

Per Tærsbøl, der siges ikke at være 

så konservativ, at det gør noget - og for 

ikke at tie, når han har noget på hjerte. 

Hvorvidt liste B har ædt af liste C, vides 

ikke, men der er for hovedpersonen 

selv ingen tvivl om, at de landspolitiske 

vinde blæste i hans retning den dag i 

november for tre år siden. 

– Jeg blev valgt ind på den radikale bølge, 

men vi trak vores eget mandat, siger 

han i dag. Gennem et valgforbund med 

Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten 

lykkedes det at fjerne Konservatives absolutte 

fl ertal i byrådet. Muligvis hjulpet 

på vej af en foreslået golfbane i Espergærde, 

som folkestemningen vendte sig 

imod. Det rokkede dog ikke Poul Bernt, 

der som den eneste kandidat støttede 

projektet. Efter en speget konstituering, 

hvor en forhåndsaftale mellem Konservative, 

Venstre og Dansk Folkeparti kom 

frem i lyset, fi k Poul Bernt mulighed for 

at selv at vælge udvalg. Det blev til Børne- 

og Ungeudvalget samt Beskæftigelses- 

og Erhvervsudvalget, hvor han tilmed 

blev næstformand. 

– Det betyder jo ikke noget. Udover, 

at jeg skal lede et møde i dag, konstaterer 

Poul Bernt. 

ERHVERVSPOLITIK 

Men netop erhvervspolitikken var og 

er en af hans mærkesager. 

– Vi havde erhvervsområder, der 

nærmest var slum, og derfor kunne ingen 

virksomhed med respekt for sig 

selv drømme om at fl ytte dertil. Men 

nu har vi fået en ny erhvervspolitik 

med fokus på at tiltrække kreative og 

videnstunge virksomheder, så nogle af 

de 13.000 borgere, der pendler ud af 

kommunen, kan arbejde lokalt. Konkret 

har Poul Bernt foreslået at opføre 

en markant kontorejendom i 16 etager 

i udkanten af byen, der skal byde velkommen 

til Helsingør. 

– Borgmesteren har efterhånden 

taget idéen til sig, men Socialdemokraterne 

vil gerne have lejligheder på 

toppen, fortæller han. Skridtet fra engageret 

partisoldat til dagsordensættende 

byrådsmedlem har han oplevet 

som positivt. Det daglige samarbejde 

fungerer godt på trods af de politiske 

uenigheder. – Det er klart, at hele den 

politiske debat i kommunen præges af, 

at borgmesteren har sit solide fl ertal. 

Det bruges ikke så ofte, blandt andet 

fordi Venstre er imod Kulturværftet. 

Det er et nyt kulturcenter med bibliotek 

og teater, der etableres i det tidligere 

skibsværft. Et projekt som Poul Bernt 

støtter helhjertet. 

TIDEN 

Den største udfordring er de førnævnte 

bunker af papir. De er nærmest endeløse, 

og det er et problem, hvis man vil 

have et byråd, der ikke kun består af 

akademikere, mener han. 

– Hvis man ikke, som jeg, har været 

vant til at pløje store mængder papir 

igennem grundet mit arbejde, risikerer 

man altså at knække nakken på det. 

Som enligt medlem gør papirmængden 

det svært at komme rundt om alle 

sagsområder, men jeg prøver at markere 

mig bredt, siger Poul Bernt. En anden 

udfordring er tiden. I Poul Bernts 

tilfælde har der været rigeligt af den siden 

april 2006, hvor han gik på pension 

– men han mener, at det er vanskeligt 

at bestride et fuldtidsjob og være kommunalpolitiker 

uden at nedprioritere 

den ene af delene. 

– Hvis jeg havde beholdt mit job, måtte 

jeg fokusere på møderne i byrådet og 

mine to udvalg, mens viften af andre aktiviteter 

måtte skæres fra, fastslår han, 

men har ingen løsning på, hvordan man 

gør arbejdsbelastningen mindre. 

– Det er et problem at have et byråd 

kun med fuldtidspolitikere, for 

så får man ikke bredden med, mener 

Poul Bernt og nævner den sidste udfordring. 

Den ligger på Slotsholmen i 

København. 

– Vi har en regering, der snyder på 

vægten. De har det med at glemme, at 

de mange initiativer fra regeringen koster 

kommunerne masser af penge. Det 

gør jeg tit opmærksom på både i indlæg 

og i byrådssalen, ligesom jeg også 

altid går imod tiltag, der skaber mere 

bureaukrati. Alle de kvalitetsrapporter, 

dokumentationskrav og servicestrategier 

giver mig simpelthen røde 

knopper. 

– De koster masser af medarbejderressourcer, 

og der kommer sjældent andet 

ud af det end mere papir, og hvad 

skal vi så med det, spørger Poul Bernt 

retorisk. Han synes også der er god 

grund til, at partiet griber i egen barm 

på ét område: Udlændingepolitikken. 

– Jeg synes partiet har et problem, 

når det overser de problemer, der opstår, 

når borgere med indvandrerbaggrund 

dominerer et boligområde eller 

en folkeskoleklasse. Det nytter ikke at 

være så højtsvævende, at man ikke når 

jorden. 

Frem til udgangen af 2009 er han den 

socialliberale stemme i Helsingør Byråd, 

men om han er spidskandidat ved 

næste valg, vides ikke. 

– Jeg så gerne, at en yngre bliver 

spidskandidat, men ellers stiller jeg mig 

gerne til rådighed, siger Poul Bernt. 

Poul Bernt Jensen er uddannet civilingeniør. 

Har siden 1985 arbejdet i staten 

som rådgiver på IT-området, og var indtil 

2006 chefkonsulent i Videnskabsministeriet. 

I partiet har han været medlem af 

hovedbestyrelsen i en årrække, stillede 

op til byrådet første gang i 1984 og har 

også fl ere gange været folketingskandidat, 

senest i 2005. 

(FOTO: Ditte Valente)

32 

LONE DYBKJÆR er EUordfører, 

sundhedsordfører, 

ligestillingsordfører, handicapordfører 

og retsordfører 

for familie og ligestilling. 

Lone Dybkjær har som EUordfører 

et stort mål for 2009, 

der næsten overskygger alle 

hendes andre ordførerskaber. 

– Det helt store og vigtige 

for mig i det kommende 

år er, at vi skal genvinde vores 

mandat i Europa-Parlamentet. 

Så i år står Europa 

og parlamentsvalget forrest 

i mit arbejde. Som det mest 

pro-europæiske parti er det 

helt afgørende, at vi er repræsenteret 

i parlamentet. Derfor 

skal jeg bidrage til at udvikle 

og udføre den strategi, 

der er undervejs. Og kommer 

der eventuelt en EU- afstemning 

også, så får vi nok at se 

til, siger Lone Dybkjær, som 

dog også understreger, at alle 

ordførerskaber er vigtige. 

– Som en lille gruppe er vi 

forpligtet til at satse bredere 

og fl ere af os har fl ere vigtige 

områder. For eksempel har 

jeg jo også sundhedsområdet, 

hvor vi også skal byde ind i 

2009, siger Lone Dybkjær. 

Mod lysere 

2008 var et turbulent år for Radikale Venstre og ikke mindst folketingsgruppen. Men med et nyt år 

foran sig har gruppen nu visket tavlen ren og rystet posen med ordførerskaber. Fornyet energi og nye 

roller skal bringe fremdrift i 2009. Radikal Politik har bedt folketingsmedlemmerne se frem mod de 

lysere tider og vise lidt fra deres arbejdsseddel. 

TEKST: Søren Højlund Carlsen 

FOTO: Casper Sejersen 

MORTEN ØSTERGAARD 

er næstformand for gruppen, 

arbejdsmarkedsordfører, integrations- 

og udlændingeordfører 

og retsordfører. 

Morten Østergaard har 

haft et begivenhedsrigt og 

travlt 2008, der sluttede med 

den meget omtalte ”Tuneserlov”. 

I 2009 vil næstformanden 

fortsat arbejde med 

retssikkerhed og udlændingepolitikken. 

– Jeg betragter faktisk Nyborg 

strand stævnets tema: 

”Retssamfund under pres”, 

som et startskud til at sætte 

mere tryk på debatten om 

retssamfundet i 2009. Temaet 

forener den radikale udlændinge- 

og retspolitik, og 

desværre er der nok at tage 

fat på. Vi skal have et kritisk 

eftersyn af terrorpakkerne 

med den administrativ udvisning 

som det første punkt, 

vi skal holde fortsat fokus på 

sikring af danskernes EUrettigheder 

og på forebyggelse 

af kriminalitet frem for 

bare straf, hvilket er i tråd 

med vores sociale 2015-plan, 

siger Morten Østergaard, der 

også får travlt med rets- og 

integrationspolitikken. 

MARGRETHE VEST- 

AGER er gruppeformand 

og klima- og energiordfører. 

Margrethe Vestager supplerede 

i efteråret sin formandspost 

med klimaet i en 

erkendelse af, at det bliver 

det altoverskyggende tema 

i 2009. 

– Jeg håber, at vi på klimaområdet 

i 2009, kan tage demokratiske 

beslutninger for 

en global forandringsproces 

til det bedre - og måske endda 

skærme de svageste for 

hårde konsekvenser. 

For det omfatter hele verden: 

en gigantisk omstillingsproces, 

men udfordringen 

i klimaforandringerne 

giver grundlag for nye og 

forpligtende måder at samarbejde 

på globalt, regionalt, 

nationalt og lokalt, siger 

Margrethe Vestager, der 

mener, at klimakampen skal 

gøres konkret og meningsfuld. 

– Der er mange gode konkrete 

løsninger: At få mere 

ud af energien, hvor den 

produceres, at bruge energi 

mere effektivt i anden produktion 

og at tænke transport 

på en anden måde – for 

eksempel billigere miljø- og 

klimakloge biler og dyrere 

kilometer. 

BENTE DAHL er forbrugsordfører,kirkeordfører, 

fødevarerordfører, mindretalsordfører,landdistriksordfører, 

ø-ordfører, dyrevelfærdsordfører. 

Bente Dahl er, ud over 

sine ordførerskaber, også repræsentant 

ved Nordisk Råd 

og det er et område, hvor hun 

vil lægge mange kræfter i 

starten af 2009. 

– Jeg tiltræder som formand 

for Nordisk Kulturfond 

i januar 2009, hvor jeg 

vil lægge mange kræfter i at 

påvirke kulturområdet i Norden. 

Kulturfonden er en af de 

vigtigste kulturmedspillere 

på nordisk plan. I Nordisk 

Råd er jeg også formand for 

den liberale gruppe, Mittengruppen, 

hvor jeg prioriterer 

at få EU’s nordlige dimension 

styrket, fortæller Bente 

Dahl, der også vil bruge tid 

på et veterinærforlig og på 

det økologiske område. 

– I det kommende år vil jeg 

bruge mange kræfter på at 

sikre, at det veterinærforlig, 

jeg var med til at forhandle på 

plads, også bliver implementeret 

efter hensigten. Og i forbindelse 

med regeringens ønske 

om en ”grøn vækst” tror 

jeg, der bliver tiltag på mit 

område, hvor jeg uden tvivl 

vil bruge mange kræfter på at 

få fokus på økologien.

tider 

NIELS HELVEG PETER- 

SEN er udenrigsordfører, 

skatteordfører og ordfører for 

rigsfællesskab og grundloven. 

Niels Helveg Petersen 

starter blandt andet året med 

at fejre sin 70 års fødselsdag 

med en stor fest i sin kreds 

i Middelfart. Men trods 

markeringen af det skarpe 

hjørne, bliver der ikke skruet 

ned for aktiviteterne for 

den tidligere udenrigsminister. 

I 2009 vil skat og den 

nye amerikanske præsident 

præge dagligdagen. 

– Der er fl ere spørgsmål, 

der bliver vigtige i 2009. 

Hvad vil Barack Obama, når 

han er blevet indsat og hvad 

betyder den nye præsident 

for Europa og for Danmark, 

og for forholdet mellem EU 

og USA? Og ikke mindst 

skal vi holde øje med, hvad 

sker der i Irak - især i forhold 

til Iran og Afghanistan, 

siger Niels Helveg Petersen, 

der også har en mulig skattereform 

på vej ind over 

skrivebordet. 

– Skattekommissionen 

barsler med sit udspil tidligt 

i 2009. Derefter udformer 

regeringen et forhandlingsoplæg, 

hvorefter forhandlingerne 

går i gang. Målet for 

os er jo en ambitiøs skattereform, 

der nedbringer skat 

på arbejde og skaffer fi nansiering 

ved grønne afgifter 

på en måde, der sikrer den 

sociale balance. 

JØRGEN POULSEN er 

udviklingsordfører, indfødsretsordfører, 

boligordfører, 

medieordfører, samt retsordfører 

for internationale 

konventioner. 

Jørgen Poulsen, der jo blev 

indlemmet i den radikale folketingsgruppe 

i det forgangne 

år, har en del ordførerskaber. 

Og for 2009 er der en klar 

dagsorden i fl ere af dem. 

– I Udenrigsudvalget vil 

jeg bruge alle kræfter på at 

holde regeringen i sporet for 

at nå 2015-målene. Samtidig 

vil jeg arbejde for, at Danmark 

gør sit til at sikre, at 

EU ikke falder for fristelsen 

til at sende regningen for den 

fi nansielle krise videre til 

ulandene, fortæller Jørgen 

Poulsen, der også skal bruge 

tid på sit medieordførerskab 

og indfødsretten. 

– Jeg kommer til at bruge 

både tid og kræfter på, at få 

kvaliteten i Danmarks Radio’s 

programvirksomhed 

tilbage efter de mange fl ytteproblemer. 

Men jeg tror 

også, der bliver store opgaver 

i forbindelse med overgangen 

til digitalt TV og i 

spørgsmålet om salget af 

TV2, siger Jørgen Poulsen. 

– Endelig vil jeg som indfødsretsordfører 

arbejde for, 

at Danmark, lige som 22 af 

EU’s 27 medlemslande, skal 

tillade dobbelt statsborgerskab, 

fortæller Jørgen Poulsen, 

der også er boligordfører, 

men det er så nyt et område 

for ham, at han endnu ikke 

tør spå om det område. 

JOHS. POULSEN er kommunalordfører,miljøordfører, 

naturordfører, trafi kordfører 

og kulturordfører. 

Johs. Poulsen er ofte på 

pletten, når regeringens forhold 

til kommunerne skal 

spiddes. Og det skal det mange 

gange, spørger man Johs. 

Poulsen, der føler stærkt for 

det kommunale selvstyre, og 

øverst på hans dagsorden for 

2009 står kampen mod centralt 

detailstyring. 

– Kommunalvalget kommer 

naturligvis til at fylde 

mere og mere. Kommuner 

og regioner er udsat for et 

centralt detailstyringstyranni 

uden sidestykke i historien, 

og vi er det parti, der 

mest entydigt kæmper mod 

den udvikling. Vi byder i 

stedet ind med mere tillid og 

frihed, siger Johs. Poulsen, 

der har en teori om, hvorfor 

kommunernes indfl ydelse 

bliver undergravet i disse år. 

– Dansk Folkeparti er uden 

for indfl ydelse i mange kommuner. 

Derfor fl yttes beslutningerne 

til Christiansborg, 

hvor VKO er helt nede i detaljen. 

Men dermed mister beslutningsrummet 

i kommunerne 

fuldstændig betydning 

og det gør det meningsløst at 

engagere sig i lokalpolitik, siger 

Johs. Poulsen, der også er 

trafi kordfører og i den egenskab 

sluttede året af med tunge 

trafi kforhandlinger, der 

gav et godt resultat set med 

radikale briller. De resultater 

skal følges op i 2009. 

– Jeg får også en spændende 

opgave i det nye år, 

når vi tager fat på forhandlingerne 

om en plan for 

”grøn vækst”. 

MARIANNE JELVED er 

uddannelsesordfører, socialordfører 

og forskningsordfører. 

Marianne Jelved ønsker 

med sine samlede ordførerskabsprojekt 

at: ”skabe et nyt 

antiautoritært oprør, der frisætter 

selvstændigheden og 

omtanken”, som Marianne 

Jelved siger i sit nytårsønske. 

– Mit store mål er at selvstændiggøreuddannelsesinstitutionerne 

fra folkeskole til 

universiteter, det vil sige, at 

mindske statens og regeringens 

centralstyring, så fagfolkene 

kan generobre deres faglige 

identitet og stolthed, siger 

den tidligere gruppeformand 

om sit fokus på 2009. 

MORTEN HELVEG PE- 

TERSEN er fi nansordfører, 

forsvarsordfører, it-ordfører 

og erhvervsordfører. 

Morten Helveg Petersen 

har som fi nansordfører og 

forsvarsordfører i høj grad 

været i ilden i 2008 og med et 

forsvarsforlig rundt om hjørnet 

og en truende fi nanskrise 

vil det ikke være anderledes 

i det kommende år. 

– Meget kort fortalt, så skal 

jeg i det kommende år bruge 

mange kræfter på fi nanskrise, 

skattereform og forsvaret, 

siger Morten Helveg, der traditionelt 

rundede året af med 

fi nansloven, der heller ikke 

denne gang indeholdt skyggen 

af reformer. 

33

34 

”Der er behov for en ny regering, der kan samarbejde bredt, 

og hvor Radikale Venstre er garanten for økonomisk ansvarlighed, 

aktiv socialpolitik, effektiv udlændingepolitik, en ambitiøs 

klimapolitik og et solidt engagement i EU og i verden”. 

Radikale Venstres hovedbestyrelse, november 2008

36 

Politiken blev grundlagt den 1. oktober 1884 

i København af Viggo Hørup, Edvard Brandes 

og Hermann Meyer Bing 

Da politiken sagde farvel 

Politiken var indtil 1970 Radikale Venstres partiavis. Avisen 

var sågar repræsenteret ved folketingsgruppens møder. 

Men det lavede den tidligere chefredaktør, Herbert Pundik 

hurtigt om på, da han tiltrådte som chef på Rådhuspladsen. 

Dermed blev Politiken det første store dagblad, der rev 

båndet over til et bestemt parti. Her følger Herbet Pundiks 

beretning om bruddet mellem Radikale Venstre og Politiken, 

og tiden der fulgte for den traditionsrige avis. 

TEKST: Thomas Køhler FOTO: Polfoto 

Da Herbert Pundik den 

2. januar 1970 tiltrådte 

som Politikens chefredaktør, 

var han ikke særligt 

optaget af danske indenrigspolitiske 

emner. Han kom fra 

en tilværelse som udenrigskorrespondent, 

havde i 1954 slået sig ned i Tel 

Aviv sammen med sin kone, Sussi, og 

han var faktisk på vej til Nigeria på reportagerejse 

for at dække en borgerkrig, 

da han pludselig blev kaldt hjem 

til København, hvor han blev tilbudt 

stillingen som chefredaktør for Politiken. 

Herbet Pundik fortæller i dag, 

at han var meget optaget af Vietnamkrigen, 

studenteroprøret i Paris, men 

ikke af den danske kommunalreform 

eller dannelsen af Kristeligt Folkeparti 

– to begivenheder, som det måske ellers 

nok kunne have været naturligt, at 

chefredaktøren for den radikale avis 

havde en mening om. I dag beundrer 

han den bestyrelse, der turde udnævne 

ham med den baggrund. 

UDVANDRET 

I 1970 havde man i den københavnske 

avisverden den såkaldte tre-fi re deling 

med Berlingske Tidende som den konservative 

avis, Aktuelt som Socialdemokratiets 

avis og Politiken som den 

radikale avis. Herudover havde man de 

små aviser, det kommunistiske Land og 

Folk og det uafhængige Information, 

hvor Herbert Pundik tidligere havde arbejdet 

som journalist. Information var 

den eneste avis, der var uafhængig af 

partipolitiske interesser og blev endda 

i 1970 overladt af ejeren, forlæggeren 

Fogtdal, til medarbejderne, så den var 

i høj grad uafhængig. På det tidspunkt 

havde Herbet Pundik dog været væk fra 

Danmark i nogle år – alligevel oplevede 

OPLAGSTAL 

Politiken udkommer i 110.230 

eksemplarer og 140.441 på søndage.

Politikens chefredaktør fra 1905 til 1927 

hed Henrik Cavling, der har lagt navn til 

landets fornemmeste Journalistiske pris. 

“Vi var kommet fra Danmark og havde medbragt 

danske værdier om fri meningstilkendegivelse, og 

især da for journalister. Der oplevede jeg en konfl ikt” 

Mandag 

til Radikale Venstre 

Radikal Politik 

Nr. 1 – januar 

2009 

Gratis 

han spændingsfeltet mellem politiske 

partier og aviser. 

– Min kone og jeg var udvandret i 

1954, og i 1957 blev jeg ansat ved den 

israelske fagbevægelses blad Davar, og 

det var jeg glad for, for jeg følte mig 

meget personligt identifi ceret med den 

israelske arbejderbevægelse, som var 

en socialdemokratisk bevægelse med 

nogle socialistiske anstrøg. Men efterhånden 

som jeg så det indefra som journalist, 

blev jeg mere og mere skeptisk 

over for en partipresse. Vi var kommet 

fra Danmark og havde medbragt danske 

værdier om fri meningstilkendegivelse, 

og især da for journalister. Der oplevede 

jeg en konfl ikt mellem min ideologiske 

støtte til partiet og mit arbejde som 

journalist. Jeg oplevede for eksempel, 

at nogle af mine artikler blev fordømt 

i partiets eksekutivkomite og ved en senere 

lejlighed skrev jeg kritisk om nogle 

byplanlægningsprojekter, som arbejdsministeren, 

den senere statsminister 

Golda Meir havde ansvaret for, hvilket 

fi k hende til at ringe til min chef og kræve, 

at jeg blev fyret, fortæller Herbert 

Pundik 38 år efter han indtog chefredaktørkontoret 

på Politiken. 

IDIOTEN FRA ORIENTEN 

Her afl øste Herbert Pundik en chefredaktør, 

der i høj grad havde været ”de 

radikale interessers vagthund”, som 

Pundik formulerer det. Tidligere hav- ► 

37

38 38 

► 

“Det mest naturlige ville have været, at 

bestyrelsen havde taget mig ved vingebenet 

og hældt mig ud af klappen.” 

de Bo Bramsen i 1963 forsøgt at løsrive 

Politiken fra Radikale Venstre, men 

var blevet stoppet af bestyrelsen. Nu tog 

Herbert Pundik helt egenhændigt beslutningen, 

vel vidende at bestyrelsen måske 

ville fyre ham på det grundlag. 

– Jeg kan godt forestille mig, at der i bestyrelsen 

allerede har været nogle diskussioner 

om, hvorvidt det var i bladets interesse 

at være en partiorienteret avis. Det mest 

naturlige ville have været, at bestyrelsen, 

hvis den havde været in one single mind, 

havde taget mig ved vingebenet og hældt 

mig ud af klappen. Der var oven i købet en 

generalforsamling, hvor sagen blev rejst af 

partiloyale kredse, men hvor bestyrelsesformanden, 

højesteretssagfører Bernhard 

Helmer Nielsen bakkede mig op. Men der 

var altså ingen fra bestyrelsen, der havde 

turdet rejse det spørgsmål, men da der så 

kommer en eller anden idiot nede fra Orienten, 

så støtter man ham, fortæller Herbet 

Pundik, der så løsrivelsen som en naturlig 

konsekvens af tidsånden i 1970. 

– Det var helt naturligt for mig. Jeg 

havde i Israel kæmpet for mit lille råderum 

som journalist, selv om jeg fl ere gange 

blev kaldt til afklapsning. Da jeg sagde 

ja til at blive chefredaktør, var der ingen 

tvivl for mig om, at jeg ville videreføre 

mine idéer om, at det eneste levedygtige 

var en fri og uafhængig presse. Og så må 

du ikke glemme, at 1970 var et livligt år 

i Danmark med studenteroprøret og forfatterne, 

der med Rifbjerg i spidsen røg 

hash på Kulturministeriets trappe. Der 

var studenteroprøret i Paris. Jeg var også 

inspireret af, hvad der skete i Europa. Det 

er ikke nogen efterrationalisering, for det 

fremgår af de breve, jeg skrev hjem til min 

kone, at jeg kunne se, at de bedst skrivende 

journalister, var de uafhængige. Det andet 

var, at Politikens oplag var faldet næsten 

hele vejen fra Anden Verdenskrig, og det 

var det problem jeg var blevet ansat til at 

løse. Løsningen måtte være at få fat i den 

nye politisk bevidste ungdom, og den ville 

sgu’da ikke læse en avis, der var partipolitisk. 

Det hele var jo i opbrud. Og det viste 

sig jo også at være et rigtigt træk, både for 

mig personligt, for jeg blev ikke fyret, og 

for bladet, for der gik kun fem år, så begyndte 

oplaget at vende. 

“Løsningen måtte være at få fat i den nye politisk 

bevidste ungdom, og den ville sgu’ da ikke læse en 

avis, der var partipolitisk.” 

EN BAGDØR KLAR 

Men også Herbert Pundiks personlige historie 

spillede ind i hans beslutning. Da 

Pundik blev ansat var det egentlig kun for 

to-tre år. Han var en midlertidig løsning 

på nogle ledelsesproblemer, der var på Politiken 

og Pundik opfattede ikke chefredaktørjobbet 

som et drømmejob. Han ville 

ikke omplante sin familie fra Israel til 

Danmark igen, da rejsen til Israel i 1954 

i høj grad havde været et ideologisk valg 

om at bo i det jødiske land, hvor hans børn 

skulle vokse op. 

Men den administrerende direktør 

Ernst Klæbel tilbød ham den ordning, 

at han skulle arbejde 25 dage på Politiken 

og holde fri med familien i Tel Aviv 

10 dage om måneden. Så da han traf beslutningen 

om at løsrive Politiken fra Det 

Radikale Venstre uden at spørge bestyrelsen, 

vidste han også med sig selv, at 

han ikke satte det store over styr rent personligt. 

Han kunne bare pakke sin kuffert 

og i løbet af en halv time være ude i 

lufthavnen og rejse hjem. 

SAMARBEJDSVANSKLIGHEDER 

Efter bruddet med Radikale Venstre var 

der en række interne problemer på Politiken, 

der skulle løses. Der var samarbejdsvanskeligheder 

mellem redaktion og administration 

med en tradition for vandtætte 

skodder, hvor opfattelsen på redaktionen i 

høj grad var den, at administrationen bare 

skulle skaffe pengene, så skulle redaktionen 

nok bruge dem, med det resultat, at 

regnskabet så forfærdeligt ud. Ret hurtigt 

stod det klart, at der skulle fyres medarbejdere, 

hvilket førte til en krise i september 

1971, som fi k navnet ”sorte september”, 

opkaldt efter den palæstinensiske opstand 

mod den jordanske konge. I en vis forstand 

var det held i uheld, da udgangen på krisen 

blev den første større samarbejdsaftale 

mellem medarbejderne og chefgruppen. 

Her fi k medarbejderne reel indfl ydelse på 

økonomiske dispositioner og høringsret. 

Kombineret med en række kreative annonceringstiltag 

var samarbejdsaftalen – sammen 

med Politikens nye uafhængige profi l 

– med til at vende udviklingen. 

Herefter blev Politiken mere og mere 

en avis, der gjorde sig bemærket med en 

række projekter. Især i løbet af 1980’erne 

blev Politiken kendt for sine markeringer 

over for offentligheden, som Herbet Pundik 

stod i spidsen for. Selv om det kan 

være farligt at sidde mange år efter og forsøge 

at forklare, hvad der var baggrunden 

for det, blev det nok helt afgørende for 

Politikens image over for offentligheden. 

Man havde tidligere samlet penge ind til 

de juleløses jul og den slags projekter, 

men Pundik politiserede det og tvang folk 

til at tage stilling til en række politiske 

problemer. Det startede i virkeligheden 

spontant af vrede over en situation, hvor 

en en tyrkisk gæstedarbejder døde i politiets 

varetægt og efterlod kone og mange 

børn på den tyrkiske højslette. 

– Det oprørte mig, også fordi politiets 

selvfølgelig straks efter erklærede, at han 

var selv ude om det. Det er jo aldrig politiets 

fejl, i hvert fald ikke, når politiets tjekker 

sig selv, tænker Herbet Pundik tilbage. 

ANTI-APARTHEID 

Herbet Pundik henvendte sig til læserne 

for at samle ind til den efterladte familie, 

og der kom 70.000 kr. ind. Det var 

mange penge dengang. I første omgang 

sad Pundik selv og førte listen over de 

indkomne bidrag hver aften, for han ville 

ikke pålægge medarbejderne det. Så 

blev der nedsat et udvalg, bestående af 

en psykolog, en antropolog, en advokat 

og Pundik selv, der hvert halve år sendte 

penge til familien i et forsøg på at aktivisere 

Politikens læsere. 

– Jeg tænkte på, at det ikke var nok at 

sidde og råbe ad fjernsynet eller læse om 

den stakkels tyrkiske familie. Læserne ville 

gerne inddrages. Jeg sagde til folk: Gu’ 

er det synd, og I kan hjælpe, hvis I vil. Læg 

en tier. Og det gav mig blod på tanden, og 

der var derfor disse mange projekter som 

vi støttede. Det gjorde, at Politiken fi k noget 

luft under vingerne: Vi støttede strejkende 

minearbejdere i Sydafrika. Det var 

anti-apartheid. Vi fi k 1,8 millioner ind, og 

folk følte, at nu er det ikke bare noget med 

at sidde og sige øv. Det engagerede folk, og 

det var med til at give Politiken et image 

af en katalysator, som kan lette dig for din 

dårlige samvittighed som iagttager. Vi 

holdt for eksempel en aften i Helligånds-

“Uden om kernen skal en avis have 

nogle kvaliteter, der gør at den er 

attraktiv som produkt.” 

kirken på Strøget med taler af nogle fagforeningsledere 

fra Sydafrika, og publikum 

var jo mestendels unge mennesker, 

som aldrig havde sat deres ben i en kirke 

og nu pludselig sad og sang i solidaritet 

med de sorte minearbejdere – det var gribende, 

fortæller Herbet Pundik, der også 

startede fl ere andre støtteprojekter. 

STADIG TRAVLT 

Herbet Pundik holdt op som chefredaktør 

i 1994, 24 år efter han rev avisen ud 

af armene på Radikale Venstre. 

Men han er stadig tilknyttet avisen 

som journalist og har fortsat et lille kontor 

bag redaktionslokalet. Det faldt ham 

ikke svært at gå fra rollen som chefredaktør 

i hjørneværelset til medarbejder, 

måske fordi han altid har følt sig som sådan. 

Pundik har her kort efter sin 81-års 

fødselsdag travlt med foredrag, rejseledervirksomhed 

og meget andet ved siden 

af journalistikken. Bruddet med Radikale 

Venstre var en brik i spillet om 

reformeringen af Politiken og om at lave 

avis og drive en virksomhed på en mere 

moderne måde. I dag står aviserne over 

for nye udfordringer i kraft af den teknologiske 

udvikling. 

Spørgsmålet er, hvad den gamle redaktør 

ser som avisens fremtid. 

– Uden om kernen skal en avis have 

nogle kvaliteter, der gør at den er attraktiv 

som produkt. Den skal være underholdende, 

fantastisk velskrevet, overraskende. 

Men i kernen skal avisen være 

formidler mellem borgerne, det offentlige 

og politikerne. I dag er der masser af 

muligheder for at få adgang til nyheder 

andre steder, men folk har behov for, at 

der foregår en meningsudveksling mellem 

borgerne og de styrende, ikke bare 

politikerne, men også administrationen, 

for i højere og højere grad er det jo bureaukraterne, 

der styrer. Politikerne kan 

knapt nok følge med. Det er vigtigt, at 

folk får mulighed for at udtrykke sig på 

skrift. Hvor meget det så virker, er svært 

at måle, men aktive demokrater er fantastisk 

nødvendige for at bevare demokratiet. 

Hvis vi ikke opmuntrer det behov, 

ender demokratiet med at være en 

bureaukratisk proces. □ 

39

Nomineret til Kom-pris 2008 

Ifølge PoliticsOnline.com en af 

verdens ti bedste politiske sider

42 

Troløse 

I en ny bog portrætterer Niels Krause-Kjær dansk politik og dens aktører gennem tekst og 

ikke mindst billeder. I ”Man har et standpunkt” er der følelsesladede øjeblikke, historiske 

situationer, private momenter, og bogen er ikke blot en hyldest til det politiske system, den er 

også en varm omfavnelse af de politikere, vi selv har valgt. Med eneret for Radikal Politik har 

forfatteren nu skrevet et særligt opdateret afsnit, der kredser om Radikale Venstre. 

TEKST: Niels Krause-Kjær FOTO: Scanpix og Thaning & Appel 

Et enkelt parti har historisk 

set dog gjort det til en dyd 

at have magt gennem den 

tilstrækkelige tilslutning 

og den præcise placering. 

Sjældent har Det Radikale Venstre været 

rigtig stort. Og sjældent er der lavet 

politik i Danmark uden Det Radikale 

Venstre. Ofte har dets folketingsmedlemmer 

derfor nøje måttet veje deres 

ord om morgenen – de kunne jo blive til 

lov om eftermiddagen. Og det er, som 

om den radikale ånd vandrer hvileløst 

rundt på Christiansborg og halvtomme 

højskoler, når den hårfi ne og radikalt 

særegne balance mellem opbakning og 

magt udfordres. 

Det var Jens Otto Krag, der efter 

folketingsvalget i 1966 udtalte til Ekstra 

Bladet, at ”man har et standpunkt, 

til man tager et nyt”. De politiske vilkår 

gjorde, at den socialdemokratiske 

statsminister måtte bide i græsset og 

indlede et tæt samarbejde med Socialistisk 

Folkeparti, hvis han fortsat ville 

have magten. Et samarbejde, han ellers 

havde forsvoret under valgkampen. 

Kovendingen virkede som et skulder- 

træk for magtmennesket Krag, og citatet 

er siden kanoniseret som udtryk 

for politik, når det er værst. Men det 

nye standpunkt var blot et middel til at 

nå magten og de mål, han ønskede sig. 

Derfor var det så let at skifte til det. 

Krag ville – som de fl este andre politikere 

– magten. 

MAGT 

Magt gør det muligt at gøre en forskel. 

Politik handler om magt. Og derfor gør 

politik en forskel. Normalt opnår politiske 

partier magt med en stor vælgertilslutning, 

som man er indstillet på at 

yde store ofre for til stadighed at maksimere. 

Som i radikales vælgermæssigt 

gyldne år under Hilmar Baunsgaard. 

De fl este partier ville mindes sådan en 

periode med varme hjerter, men hos de 

radikale synes det at være med blandede 

følelser. For tænk, at Danmarks rationelle 

parti skulle huskes for at lægge 

rum til landets første rigtige tv-politiker 

- og så en kommis! Historikeren 

Søren Mørch er i bogen ”25 statsministre” 

nådesløs i sin karakteristik af 

fænomenet Hilmar Baunsgaard: 

”Han virkede så saglig og så ærlig 

og redelig på tv. Det var til at forstå, 

hvad han sagde. ”Det er da helt klart”, 

som han yndede at sige, uden at det af 

den grund blev særlig klart, hvad det 

var, der var klart. Han talte ikke ned 

til vælgerne. Det gjorde de andre politikere 

sådan set heller ikke, men det 

virkede sådan, når de optrådte foran et 

tv-kamera på samme måde som foran 

en hel forsamling. Hilmar var afslappet 

og ligetil. Han var uddannet kommis, 

vant til at stå bag disken med en blyant 

bag øret og forklare fruerne, hvordan 

det udmærkede bagepulver virkede.” 

Hilmar var langt fra nogen stor statsminister 

under den lige så skuffende 

VKR-regering fra 1968–1971. Men det 

var vælgerne ligeglade med. Han virkede 

som en fl ink mand, og de fordoblede 

Det Radikale Venstres mandattal 

ved valget i 1968 og blev hos ham ved 

valget i 1971. 

FØLELSERNE TAGER OVER 

Hilmar Baunsgaard kunne fange og 

fastholde opmærksomheden, når kameraet 

snurrede, og netop den evne 

►

Den radikale Hilmar Baunsgaard 

var Danmarks første politiske 

tv-fænomen. Han sagde 

ikke så meget, når han snakkede. 

Til gengæld lød det rart. Han 

virkede troværdig og folkelig, 

som på billedet taget i 1975, fi re 

år efter han måtte træde tilbage 

som statsminister. 

43

44 

► 

Radikale Venstre havde en opblomstring 

i midten af årtusindets 

første årti som det globaliserings-åbne 

”radicool” – her de 

tre tenorer på partiets nytårskur i 

2005 bestående af Klaus Bondam, 

Morten Helveg Petersen og Naser 

Khader, da alt stadig kunne lade 

sig gøre. 

“ Hilmar var langt 

fra nogen stor 

statsminister under 

den ligeså 

skuffende VKRregering 

fra 

1968–1971. Men 

det var vælgerne 

ligeglade med 

har siden fostret særegne politiske karrierer. 

Fjernsynets evne til at videreformidle 

følelser afl øste avisernes mere 

teknokratiske, politiske referater. Og 

det fi k indfl ydelse på både den politiske 

dagsorden og rekrutteringen af politikere, 

efterhånden som fjernsynet blev 

det store, nationale forsamlingshus. 

Den yderste konsekvens af hvad der 

sker, når følelserne tager over og hovedet 

lægges i skuffen, oplevede østjyderne, 

da de stod op efter folketingsvalget 

i 1994. Hvad der oprindeligt havde været 

en vittighed blev pludselig alvor, da 

gøgleren og musikeren Jacob Haugaard 

fi k 23.253 stemmer og bar sig historisk 

selv ind i Folketinget som løsgænger, 

repræsenterende sit énmands-parti SA- 

BAE, Sammenslutningen af Bevidst 

Arbejdssky Elementer. 

Det var jo slet ikke meningen! Hverken 

for hofnarren selv eller mange af 

vælgerne. Det var jo bare en ventil, videreformidlet 

af medierne, der ligesom 

vælgerne ledte efter en god historie, lidt 

adspredelse og lidt oprør mod politik, 

der også kan blive for kedeligt engang 

imellem. Hvor Jacob Haugaard var lidt 

adspredelse for politiktrætte vælgere 

og sofavælgere i Østjylland, så var 

Fremskridtspartiets fødsel mere end 

tyve år tidligere i fjernsynets danske 

barndom nok en politisk manifestation, 

men også båret frem af en følelse, der 

gik lige i mellemgulvet på mange danske 

tv-seere. Uden sine magiske evner 

som tv-kommunikator er det svært at 

forestille sig et politisk fænomen som 

Mogens Glistrup gå fra 0 til 28 mandater 

ved jordskredsvalget i 1973. 

DEN NYE VIRKELIGHED 

Den nye tv-virkelighed stillede og stiller 

særlige krav til de personer, der 

skal forklare sig. Den politikertype, 

der passer ind i formatet, vil – helt i 

tråd med Darwins udviklingslære – 

blive fremmet. Hvad der var i vente 

for danskerne, kunne man se allerede 

ved det amerikanske præsidentvalg i 

1960. Kampen stod mellem demokraternes 

John F. Kennedy og den republikanske 

vicepræsident Richard Nixon. 

Valgkampen, der var meget tæt, 

er siden omtalt som det første tv-præsidentvalg. 

Den store tv-debat mellem 

de to er siden mytologiseret. Nixon virkede 

ubarberet, svedende og usympatisk. 

Hans mørke jakkesæt faldt i med 

kulissen. Kennedy virkede ung, fl ot og 

energisk. Hans lyse jakkesæt stod fl ot 

til baggrundstæppet i studiet. De mange 

amerikanere, der så udsendelsen, 

var ikke i tvivl: Kennedy vandt klart 

debatten. Men mange amerikanere så 

ikke tv og hørte i stedet debatten i ra-

dioen som i de gamle dage, blot fi re år 

tidligere. Radiolytterne mente, Nixon 

vandt debatten! Kennedy vandt senere 

tv-præsidentvalget med en meget lille 

margin. Havde valget mellem de to været 

i radiodagene fi re år tidligere, er det 

sandsynligt, at Kennedy havde tabt. 

Med Hilmar Baunsgaard havde Danmark 

– uden sammenligning i øvrigt – 

fået sin første Kennedy. 

GØR SIG GODT 

Siden er det blevet en helt legitim og 

anerkendt disciplin, at man som politiker 

skal ”gøre sig godt på tv.” Politikere 

før tv-alderens dominans skulle naturligvis 

også kunne kommunikere klart 

og tydeligt, men andre politiker-discipliner 

vejede tungt og tungere: Man 

skulle have stor erfaring. Man skulle 

kende Christiansborgs kultur og det 

politiske håndværk. Man skulle kunne 

sidde med partiets tillidsfolk og drikke 

håndbajere til midt om natten. Man 

skulle kende og overskue samfundets 

maskinrum i form af økonomiske indgreb, 

skattepolitik, arbejdsmarkedsindgreb 

etc. 

For eksempel var en politiker som 

Socialdemokratiets Jens Otto Krag – 

der ikke regnede Hilmar Baunsgaard 

for noget særligt, og hvis politiske magt 

kulminerede med statsministerposten i 

1960erne – ikke nogen charmetrold på 

tv. Men han var et politisk magtmenneske 

med stor fornemmelse for knapperne 

i samfundets maskinrum. 

Det samme kan siges om en af hans 

efterfølgere som formand for Socialdemokratiet, 

Mogens Lykketoft. Som fi - 

nansminister i 1990erne var han en stor 

succes. Som statsministerkandidat i en 

tv-virkelighed stødte han på problemer. 

Ved folketingsvalget i 2005 blev 

det eksemplifi ceret, da han på sin turné 

rundt i landet var nået til Esbjerg. I bogen 

Før ørerne falder af beskriver Ekstra 

Bladets Michael Jeppesen, hvordan 

kandidaten foran presse og tillidsfolk 

ydmyges af et par højskoleelever, der 

skulle interviewe ham til noget lokaltv. 

De havde medbragt et båthorn, som 

ville blive aktiveret, hvis han brugte 

mere end femten sekunder på at svare 

på et spørgsmål. I begyndelsen, da 

spørgsmålene var harmløse, gik det 

meget godt. Men da der blev spurgt til 

emner som velfærdssamfundets fremtid 

og det danske engagement i Irak, 

magtede statsministerkandidaten ikke 

at forklare sig på under femten sekunder, 

og båthornet lød. 

BRÆNDER IGENNEM 

Både Danmarks Radio og TV2 er betydeligt 

mere elegante i måden at redigere 

45

46 

► 

Troløse 

indslag på, men princippet er det samme: 

Kan man ikke forklare selv komplicerede 

emner på meget kort tid, nytter 

det ikke noget. Så må mediet fi nde en 

anden. Og så må partiet til sidst fi nde en 

anden. Hvad Socialdemokratiet da også 

gjorde umiddelbart efter valget. 

Mogens Lykketofts afgang efterlod 

en diskussion om, hvem der skulle kandidere 

som ny formand i en urafstemning 

blandt partiets medlemmer. Et 

navn, som i de første døgn var meget 

tæt på at blive lanceret for alvor, og som 

angiveligt havde støtter højt oppe i partisystemet, 

var folketingsmedlemmet 

Mette Frederiksen. Hun var dengang 

27 år og kendt som en meget engageret 

og direkte politikertype. Hun kunne 

brænde igennem på tv, sagde man. Det 

er værd at bemærke, at det drejede sig 

om formandskabet i et af landets største 

partier. Et parti, der pr. defi nition 

skal være klar til at sætte sin leder i 

Statsministeriet i løbet af en uge. Det 

drejer sig om valutakriser, diplomati- 

ske kriser, Irak-krig, ministerrådsmøder 

i Bruxelles, tysk kansler, fransk 

præsident, det ovale kontor i Washington. 

Med al respekt for ungdommen var 

det måske at stramme den, at sætte en 

27-årig i spidsen af et land. Men hun 

var godt fjernsyn! 

TRE TENORER 

Det samme var de tre radikale tenorer 

med Naser Khader i spidsen, da de til 

en radikal fest i det nye årtusinde gav 

den gas. For første gang siden tiden under 

1920ernes Madsen-Mygdahl – Venstres 

liberale hedsporer af en statsminister 

– var Det Radikale Venstre uden 

særlig indfl ydelse. Den historiske balance 

mellem den tilstrækkelige tilslutning 

og præcise placering var rykket 

skæv, så nu var det tid at være radicool 

og skovle stemmer hjem, imens man 

ventede på, at de gamle parlamentariske 

tider som centralt placeret parti naturligt 

ville vende tilbage. Men var det 

holdbart, eller var Naser Khader og café 

latten blot en fjernsynsfølelse i en troløs 

tid, ganske som under Hilmar Baunsgaard, 

hvor man dog havde en magt 

at klamre sig til som trøst? Svaret kom, 

da følelsen kogte over, dannede sig eget 

parti, reelt opløste det egenhændigt og 

i samme bevægelse smed halvdelen af 

Det Radikale Venstres tidligere stemmer 

i kredsløb og efterlod partiet uden 

den tilstrækkelige tilslutning og den 

præcise placering. For første gang det 

værste fra begge verdener. □ 

Niels Krause-Kjær har blandt andet 

skrevet romanerne ”Kongekabale” og 

”Tilskueren”. Han er tidligere journalist 

på Jyllands-Posten, pressechef for 

den konservative folketingsgruppe og 

leder af journalistuddannelsen på Syddansk 

Universitet. Niels Krause-Kjær 

er i dag vært på det ugentlige radioprogram 

”Krause på Tværs” på DR P1. 

”Man har et standpunkt” er udkommet 

på forlaget Thaning & Appel. 

Hvem holder øje med hvem? – Dansk Folkeparti – her personifi ceret ved Jesper Langballe – har om nogen stået for det modsatte 

af Radikale Venstre i de senere år.

48 

Fra 

frihedshelt til 

diktator 

Han har smadret sit lands økonomi. Han har folkemord og terror på samvittigheden. Alligevel 

får han lov at regere som præsident på 28. år i Zimbabwe og hyldes af millioner af 

afrikanere som en stor forkæmper for deres sag. Radikal Politik ser på gåden om Zimbabwes 

diktator, Robert Mugabe. 

TEKST: Anders Lundt Hansen FOTO: Scanpix/Reuters 

Det lyder som helten fra 

en Hollywood-fi lm: Optændt 

af retfærdig harme 

greb han til våben mod 

det undertrykkende diktatur, 

der holdt hans folk i fattigdom. 

Hans modstandere var stærkere, rigere 

og bedre bevæbnet. Han kæmpede 

mod overmagten og blødte for friheden, 

han blev fanget, fængslet, tortureret. 

Til sidst, lige inden slutteksterne 

ruller over lærredet, sejrer han, og bliver 

indsat som sit fri lands første præsident. 

Men det er ikke en fi lmhelt der er tale 

om. Det er Robert Mugabe, Zimbabwes 

meget virkelige despot, som på få 

år har kastet det, der var Afrikas håb for 

velstand, ud i økonomisk krise, vold og 

fattigdom som man skal til borgerkrigshærgede 

lande for at fi nde magen til. 

VEJEN TIL KAOS 

For ti år siden var Zimbabwe nær ved 

at smide u-landstitlen af sig, og rykke 

op i rækken af mellemindkomstlande, 

som Mexico, Brasilien, Indien og Kina. 

En enestående bedrift, som kunne have 

vist vejen for stribevis af udviklingslande 

på det fattigdomshærgede kontinent. 

Men så satte Mugabe gang i 

en række jordreformer, som gik ud på 

at tage landet fra de fortrinsvis hvide 

godsejere, og dele det ud blandt de fat- 

tige - især veteraner fra frihedskampen, 

og deres efterkommere. Desværre var 

de store farme også rygraden i landets 

økonomi, så ikke nok med at processen 

var præget af vold, terror og mord, den 

førte også en krise med sig, som knuste 

det økonomiske håb for landet. Siden da 

er infl ationen stormet mod himmelen, 

og ligger nu mellem millioner og milliarder 

procent. Imens er fattigdommen 

eksploderet, og landet er præget af politisk 

undertrykkelse med vold, chikane 

og hundredvis af drab på folk, der ikke 

formår at se visdommen i præsident 

Mugabes styre. 

Rene Taus Hansen som i seks år indtil 

2006 arbejdede i Zimbabwes hovedstad 

Harare, først for EU-delegationen 

og senere for USA’s menneskerettighedsprogram, 

har fulgt Zimbabwes deroute 

tæt. 

– Som det er nu, er der ingen sundhedssektor, 

ingen uddannelsessektor 

og ingen produktion. Der er 300 km. fra 

Harare til Zambias grænse, og der plejede 

at være frugtbare marker hele vejen. 

Sidst jeg kørte turen, var der kun en 

håndfuld dyrkede marker tilbage, fortæller 

han til Radikal Politik. 

MODIG OG PRINCIPFAST 

Trods sit alenlange synderegister, der 

også omfatter massakren på 20.000 

af sine egne landsmænd i 1980’erne, 

er Mugabe stadig populær i store dele 

af Afrika. Det internationale tidsskrift 

”The African”, der er talerør for panafrikanske 

holdninger, forsvarede i juni 

2008 som en optakt til præsidentvalget i 

Zimbabwe Robert Mugabes beslutning 

om at give jord til det sorte fl ertal. Artiklen 

slog også fast, at: ”Mugabes modige 

og principfaste holdning har vakt 

vrede hos militærindustrien, som tjener 

på Afrikas elendighed, og banet vejen 

for den brutale dæmoniseringskampagne 

mod Mugabe og hans regering”. 

Artiklen citerer også en sydafrikansk 

universitetslærer for, at ”Præsident Mugabe 

– en mand de (vesten) hader inderligt 

– med alle odds imod sig har formået 

at holde imperialistiske høge på 

afstand i snart et årti, ved at hævde sin 

nations suverænitet, og styrke sit folk 

gennem jordreformerne”. 

Mugabes folkelige popularitet, især 

uden for Zimbabwe, giver venner og 

allierede i regeringerne og blandt statsledere 

i hele den sydafrikanske region, 

herunder i områdets demokratiske og 

økonomiske stormagt Sydafrika. Få 

forsigtige pip om, at demokratiprocessen 

i Zimbabwe måske kunne køre lidt 

bedre, er al den kritik der kommer fra 

Afrika, mens sanktionerne vælter ned 

over Mugabe fra USA, England og an- 

►

50 

► 

“ Frihedskrigen er stadig en del af 

den politiske virkelighed i Zimbabwe. 

dre vestlige lande. Men hvorfor tolererer 

Afrika en undertrykker som Mugabe? 

I dag er Rene Taus Hansen seniorrådgiver 

i god regeringsførelse for Justitsministeriet 

i nabolandet Zambia, og 

ifølge ham er en del af forklaringen, at 

befolkningen har en helt anden historisk 

bevidsthed end vi er vant til fra 

Europa. 

– Frihedskrigen er stadig en del af 

den politiske virkelighed i Zimbabwe. 

I Danmark er hvad der skete politisk 

for tyve år siden ren oldtid, men hvad 

der skete i Zimbabwe for 10, 20 eller 80 

år siden er stadig en del af virkeligheden. 

Opfattelsen er, at det, der skete for 

min forfader under kolonitiden, skete 

for mig. Og derfor er Mugabes status 

så vanskelig at anfægte. Hans ry som 

frihedshelt overtrumfer al international 

kritik, og vestlige sanktioner bliver set 

som en fortsættelse af kolonimagternes 

forsøg på at regere Afrika, siger Rene 

Taus Hansen. 

MAGTDELING 

Internt i Zimbabwe bliver den politiske 

opposition forfulgt, og massiv svindel 

ved valget i 2008 sikrede, at Mugabe 

holder fast i magten. Resultatet blev, 

at Mugabe lavede en magtdelingsaftale 

med oppositionslederen Morgan 

Tsvangirai. 

– Alle er blevet snydt og alle har 

vundet. Det er en ufuldstændig aftale, 

som blev ført igennem af Sydafrikas 

præsident, Mbeki, fordi han var presset 

på hjemmefronten. Men de afgørende 

spørgsmål om for eksempel ministerposter 

er ikke afgjort. Så derfor 

vil vi nu se, at begge parter spiller spillet. 

Begge ved, at aftalen bryder sammen 

på et tidspunkt, så fra nu af bliver 

det et spørgsmål om at positionere sig 

i forhold til, når sammenbruddet kommer. 

Oppositionen vil forstyrre regeringsmaskineriet 

så meget som muligt, 

og Mugabe vil fedte oppositionen ind i 

de økonomiske problemer for at kunne 

give dem skylden. Samtidig håber Mugabe, 

at aftalen kan tiltrække internationale 

donorpenge, som han selv kan 

tage æren for. Den fremgang vil han 

så bruge som bevis på, at hele krisen 

i Zimbabwe var forårsaget af vestens 

indblanding og sanktioner. De, som 

kæmper for vestlige værdier, undsiger 

frihedskampen, og så bliver de beskyldt 

for at være vestens håndlanger, forklarer 

Rene Taus Hansen. 

DEN HULE LYD AF DEMOKRATI 

Vestens krav om demokratisering og respekt 

for menneskerettigheder bliver i 

Afrika ofte set som hykleri, der kun har 

til hensigt at fastholde de gamle kolonimagters 

herredømme. Derfor er det let 

for magthavere som Mugabe at stemple 

en demokratisk opposition som kollaboratørere 

og forrædere. Argumentet 

kan virke absurd – set fra Europa, men 

der er to gode grunde til, at det er politisk 

gangbart i Afrika. For det første 

klinger vestens fi ne ord om demokrati 

hult, hvis man lytter til dem i bare et par 

årtiers historisk perspektiv. Det styre, 

Mugabe og hans guerillaer bekæmpede 

i 1970’erne, var et hvidt mindretalsstyre 

inspireret af Sydafrikas Apartheid. 

Samtidig rykkede den racistiske 

sydafrikanske regering op gennem Namibia, 

og det fascistiske Portugal holdt 

med jernnæver fast i sine kolonier Angola 

og Zimbabwes naboland Mozambique. 

Set fra Zimbabwe – dengang 

Rhodesia – var det tydeligt, at en bølge 

af undertrykkelse og racisme rullede 

fra Kapstaden op over kontinentet. Og 

hvor var vestens idealer om demokrati 

og menneskerettigheder henne ved den 

lejlighed? Vesten var fastlåst i den kolde 

krig mod østblokken, og da mange 

af terroristerne/frihedskæmperne i det 

sydlige Afrika plejede forbindelser til 

vestens fjender bag jerntæppet, så inde- 

bar ’demokrati’ i Afrika en halvhjertet 

indsats mod de undertrykkende hvide 

regimer, med rutinemæssige overtrædelser 

af de pålagte embargoer. Set fra 

Afrika beviste konfl ikten, at ordet ’demokrati’ 

i vestens mund betyder at man 

kynisk plejer sine egne interesser, uanset 

afrikanernes lidelser. 

For det andet har Rene Taus Hansen 

en teori om, hvorfor demokratiske idealer 

ikke slår igennem i Zimbabwe. 

– De afrikanske første-generationsdemokratier 

har den svaghed at de 

henter statens legitimitet i en mere eller 

mindre voldelig tilblivelse. Så selv 

om præsidenterne taber et valg, så har

de selv kæmpet for magten og føler 

sig berretiget til den. Men i takt med. 

at afrikanske demokratier kommer i 

anden, tredje og fjerde generation af 

statsledere, bliver der større og større 

afstand til vold. Det ser man i nabolandenes 

reaktion på Mugabe. Det er anden- 

og tredje generationsdemokratierne 

der har været mest kritiske over for 

ham, mens nye demokratier som Namibia, 

der blev selvstændigt i 1990, er tilhængere 

af Mugabe, siger han. 

HVAD KAN DANMARK GØRE? 

Mugabe er nu 85 år gammel, så på et 

tidspunkt kommer hans herredømme 

til en naturlig ende. Hvilken vej Zimbabwe 

derefter slår ind på, om magten 

bliver fordelt med skydevåben eller 

stemmesedler, kan blive afgjort af 

de demokratiske institutioners styrke i 

landet. Zimbabwe kan rejse sig som et 

spirende andengenerationsdemokrati, 

eller det kan rykke tilbage til start i en 

ny voldelig magtovertagelse. I den situation 

er det ikke nok, at det internationale 

samfund støtter Zimbabwe, det er 

også afgørende hvordan støtten bliver 

sat ind. Og dér er nogle farer, som Danmark 

kan bidrage til at afværge. 

– Det bedste, Danmark kan gøre, er 

fortsat at støtte de demokratiske pro- 

cesser i landet som parlamentet eller 

Ngo’erne. Også efter den umiddelbare 

krise er overstået, for vi må ikke 

glemme de fundamentale søjler for demokratiet. 

Danmark er leverandør af 

verdens bedste bistand, så vi bør være 

bannerfører for koordinering af donorstøtten 

til Zimbabwe, så giverlandene 

ikke monopoliserer hver deres sektor. 

Faren er, at Verdensbanken kommer 

fl yvende ind med et stort og færdigt 

program, som regeringen skriver under 

på, uden der har været behovsanalyser, 

uden inddragelse af parlamentet eller 

andre demokratiske institutioner, råder 

Rene Taus Hansen. □ 

51

52 

Året der gik... 

Et nyt år er traditionelt også en god anledning til at se tilbage på det gamle år. Det har 

Radikal Politik også gjort. I bedste nytårskavalkadestil har vi forsøgt at kategorisere år 

2008 i forskellige – mere eller mindre seriøse kategorier. Til at kåre vinderen af hver 

kategori har redaktionen fået god og uvurderlig hjælp af brugerne af radikale.net. Men 

har vi glemt nogen eller noget fra et hektisk radikalt 2008, hvad vi helt sikkert har, står 

det helt for egen regning. God fornøjelse og godt nytår. 

Årets radikale politiker 

Morten Østergaard 

Enmandshæren, der sløjfede sin sommerferie til fordel for 

en skånselsløs og dybt engageret jagt på integrationsminister 

Birthe Rønn Hornbech. Og da Morten Østergaard ufortrødent 

fortsatte sin jagt på retfærdig og retskaffenhed gennem resten 

af 2008, blev integrationsministeren helt mundlam og spørgsmålet 

er, hvor længe hun sidder ind i det nye år. 

Årets radikale citat 

”Vi går efter en midterregering med Socialdemokraterne 

og Radikale Venstre som 

kernen. Derfor peger vi på Helle Thorning- 

Schmidt som forhandlingsleder. Ingen kan 

forudsige, hvad der sker i dansk politik de 

næste tre år, og ingen kender resultatet af 

næste valg. Derfor udelukker vi ingenting” 

(Margrethe Vestager) 

Årets løsgænger 

Gitte Seeberg, der gjorde alvor af nok 

er nok 

Bobler: 

Jørgen Poulsen indtil han besluttede sig 

for et rigtig godt parti. 

Årets vælgerforening 

Odense Radikale Venstre 

Det kræver sin vælgerforening, når man kan 

komme med i et kommunalt budgetforlig – 

uden at sidde i byrådet! 

Årets radikale græsrødder 

Linda Kristiansen, HB-medlem og folketingskandidat i Ringstedkredsen 

Assia I. H. Zouaoui, HB-medlem og formand for Horsens 

Kommuneforening 

274 indlæg og 1325 kommentarer tilsammen på radikale.net og 

ikke mindst et utrætteligt arbejde uden for nettet taler sit tydelige 

sprog. Uden kræfter som Linda Kristiansen og Assia I. H. Zouaoui 

intet Radikale Venstre. 

Årets radikale nyhed 

Vores egen euroafstemning – bare synd den ikke tæller. 

Bobler: 

Den effektive udlændingepolitik. 

Årets Birthe Rønn Hornbech 

”..............................................................................................................” 

(TV2-News en morgen en dag i november)

Årets tv-øjeblik 

Snart-præsident Barack Obamas sejrstale 

den 4. november 2008 i Chicago 

Bobler: 

Se Årets Birthe Rønn Hornbech 

Årets bedste politiske citat 

”Jeg har aldrig mødt et menigt menneske uden for Christiansborg, 

som ikke havde opfattelsen, at masseødelæggelsesvåben 

var den centrale grund til krigen. Det må man 

bare vedstå sig” 

(Jens Rohde) 

Boblere: 

”Det danske samfund har ikke siden trediverne oplevet 

tilsvarende hetz - og slet ikke fra et stort, indfl ydelsesrigt 

politisk parti.” 

(Uffe Ellemann-Jensen, Anker Jørgensen, Søren Mørch, 

Herbert Pundik, og Palle Simonsen m.fl . om DF i Politiken 

8. maj) 

Årets radikale foto 

Jesper Gronenberg og Morten Østergaard med baby på det 

radikale landsmøde. 

Bobler: 

Se side 34 og 35 i dette blad 

Årets indlæg 

på radikale.net 

”Kom så for fanden og lad os så komme 

i gang med arbejdet!” 

19. oktober 2008 kl. 23:13:25 

Manu Sareen, BR i København og 

Anne Martens, medlem af Hovedbestyrelsen 

Bobler: 

”Har købt et medlemskab af RU i julegave.......til 

min søn, forstås. Gaveideen 

er hermed givet videre” 

9. december 2008 kl. 18:27:26 

Tina Fischer, folketingskandidat i Gladsaxe 

Årets værste citat 

”Jeg har ikke den fornødne tillid til 

ledelsen i den radikale gruppe” 

(Simon Emil Ammitzbøll) 

Bobler: 

”Anders sov, da jeg endelig kom hjem 

efter vores ’afterparty’, men modtagelsen 

lod mig alligevel ikke i tvivl om, at 

han havde været stolt af min indsats 

i rumbaen. Han havde nemlig pyntet 

med fl ag og så lå der et dejligt, lille 

brev på bordet til mig. Næste dag, da 

vi fi k talt sammen, fortalte han tilmed, 

at han syntes, at jeg så rigtig sexet ud 

i den korte rumbakjole. Faktisk syntes 

han, at den klædte mig vanvittigt godt. 

Det var også en god farve til mig. Laksefarven 

står godt til mine egne farver, 

og måske netop fordi det laksefarvede 

ofte forbindes med noget intimt, passede 

farven så fl ot til rumbaen, der jo 

er en erotisk dans.” 

(Anne Mette Fogh i Ekstra Bladet den 

26. september) 

53

54 

radikal ungdom 

Den nye 

landsformand 

Radikal Ungdom har fået ny formand, 

efter Andreas Steenberg ikke genopstillede 

på RU’s seneste landsmøde, der 

blev afholdt i Århus sidst i oktober. Valget 

faldt på 22-årige Emil Dyred, der her 

får en række skarpe spørgsmål fra sin 

partifælle Leonora Beck. 

Nu har vi valgt dig til landsformand. Hvad vil du gøre 

for os? 

– Knokle. Der er nok at tage fat på. Vi skal sætte en 

ungradikal i dagsorden i Radikale Venstre og i offentligheden. 

Vi skal fortsætte den gode medlemsudvikling, 

Radikal Ungdom er inde i. Og vi skal 

forberede os på at vinde Europaparlaments- og kommunalvalget 

næste år. 

Hvad kvalifi cerer dig til posten? 

– Pragmatisme. 

Hvordan adskiller du dig fra den tidligere landsformand, 

Andreas Steenberg? 

– Andreas og jeg er enige i langt de fl este politiske 

spørgsmål, så der bliver ikke tale om et brud med 

hans linje. Men i modsætning til ham forstår jeg slet 

ikke fodbold. 

Hvordan ser arbejdet ud foreløbig? 

– Jeg er lige kommet hjem fra vores tur til USA, hvor 

Radikal Ungdom var med til at vinde præsidentvalget 

i Florida. Vi er i fuld gang med at planlægge foreningsåret. 

En af de første store begivenheder bliver 

et euro-event, hvor vi på en spektakulær måde vil 

afskaffe kronen sammen med vores spidskandidat, 

Sofi e Carsten Nielsen. 

Hvad bliver den største udfordring for dig som landsformand? 

– Konsolidering af Radikal Ungdom. Foreningen er 

vokset meget de seneste år, og vi skal have fl ere aktive, 

velfungerende lokalforeninger, der kan sætte et 

ungradikalt præg på Radikale Venstre og debatten i 

lokalområderne. Det handler om ikke at slå et større 

brød op, end vi kan bage. 

Når du på et tidspunkt går af som formand, regner vi 

jo med, at der er sket fremskridt i foreningen. Hvordan 

håber du, at Radikal Ungdom ser ud til den tid? 

– Et af mine succeskriterier er, at vi får bredt politikudviklingen 

ud, så også lokalforeningerne får en 

holdning til og fører kampagne på sager i deres lokalområder. 

Et andet er, at vi får brudt de formelle 

strukturer i Radikal Ungdom op, så det bliver endnu 

lettere at gøre en forskel i foreningen uanset ens placering 

i hierarkiet. 

Hvad regner du med at få ud af at sidde som landsformand 

på det personlige plan? 

– Radikal Ungdom er den vildeste vækstfremmer, når

Emil Dyred er 22 år og studerer 

statskundskab og historie. Ud over 

studiet arbejder han som sekretær 

for to tænketanke ved Copenhagen 

Business School. Som en af de få 

i Radikal Ungdom er Emil født og 

opvokset i en familie af svinebønder. 

Emil elsker at læse og slapper bedst 

af med en bog mellem hænderne – 

helst om Erik Scavenius, som er en 

af de historiske politikere, han beundrer 

mest. Når det kommer til selv 

at formulere sætninger, lider Emil 

angiveligt af en – i radikale sammenhænge 

meget udbredt – tendens 

til at formulere sig i lange, kringlede 

sætninger i både skrift og tale. Noget 

som han ihærdigt prøver at undgå. 

det kommer til at modne sig personligt, forøge sin 

viden om politik, samfund og ideer og skærpe sine 

argumenter. Det tror jeg kun forstærkes, når man er 

landsformand. Men jeg håber også, jeg får en forståelse 

for ledelse, som jeg kan bruge senere hen. 

Nu læser du statskundskab og har arbejde ved siden 

af. Med landsformandsposten må du komme en ret 

travl hverdag i møde. Hvordan kommer topprioriteringerne 

til at se ud? 

– Radikal Ungdom slår både studie og arbejde, men 

jeg tror, det må være muligt at få det hele til at gå op 

i en højere enhed. Jeg har desuden den fordel at bo i 

København, så jeg til en vis grad undgår DSB som 

mit andet hjem. 

RU FORMANDENS KLUMME 

Vi vandt 

valget 

I UGEN OP TIL DET AMERIKANSKE præsidentvalg d. 4. 

november befandt 25 RU’ere sig på Miami Beach i Florida for at 

give en hånd med i Barack Obamas kampagne. Undertegnede var 

med, og vi var engageret i en af de mest omfattende præsidentvalgkampe, 

USA har set. Obama brugte langt fl ere penge på en langt 

større kampagne end nogen demokratisk præsidentkandidat tidligere 

har præsteret. Resten er, som man siger, historie. 

I mange henseender er den politiske kultur og valgsystemet i 

USA så forskelligt fra vores, at det er svært at drage paralleller 

fra det, vi oplevede, til den danske virkelighed. Alligevel er det 

værd at fremhæve nogle af de ting, der gjorde det til en helt særlig 

oplevelse at deltage i valget. Kampagnen havde sit udgangspunkt 

i den lokale advokat Dan Jonas’ kontor. Han havde i et par måneder 

suspenderet sin praksis for at lægge hele sin energi i valget. 

Der var åbent næsten 24 timer i døgnet. Der var kaffe og slik. Og 

i forkontoret stod dybe lædersofaer, hvor trætte frivillige kunne 

hvile benene inden næste omgang dørklokkestemmeri. Denne faste 

base gav et uvurderligt holdepunkt i en hektisk valgkamp. Det 

kan vi lære noget af. 

På kontoret kom en lind strøm af frivillige, der knap nåede at 

træde ind af døren før de fi k noget at se til. Der var dørklokker, der 

skulle stemmes. Telefonopkald til potentielle vælgere. Ophængning 

af klistermærker. Vinkning med skilte. Konkrete arbejdsopgaver 

der kunne igangsættes med det samme. Selvom koordinationen 

til tider glippede, lykkedes det at undgå, hvad der for ofte sker 

i en radikal valgkamp: at mange vil styre, tænke, trække i trådene, 

men få tager det praktiske slid. Her blev frivilligt engagement omsat 

til handling med det samme. Det kan vi lære noget af. 

Hele kampagnen blevet drevet frem af en gejst, der naturligvis i 

høj grad må tilskrives Obamas popularitet og den demografi ske og 

politiske sammensætning af lokalområdet. Men jeg er overbevist 

om et fast kampagnehovedkvarter, brugen af de frivillige og de sociale 

aktiviteter var med til at kanalisere gejsten ind i valgkampen 

i det nordlige Miami Beach på imponerende vis. Læren er, at en 

valgkamp ikke kun udgøres af kandidater, foldere og debatmøder. 

Der skal en social infrastruktur til, som gør det attraktivt, underholdende 

og nemt at engagere sig i kampagnen. Det skal vi huske, 

når vi kaster os ud i EP-valget til sommer. 

Emil Dyred, 

Landsformand for 

Radikal Ungdom 

55

56 

bøger 

NÆNSOM 

OG PRÆCIS 

Tanja Parker Astrup 

Naser 

Ekstra Bladets forlag 

Læst af Søren Bald 

JOURNALISTEN Tanja 

Parker Astrup har skrevet 

en bog om Naser. Intet efternavn, 

for hele Danmark kender 

ham. Tidligere har Naser 

selv skrevet ”Ære og skam” 

og ”khader.dk”. Nu får læseren 

hele hans egen historie 

i en bog fra den syriske 

barndom til Ny Alliances 

nedsmeltning. Forfatteren 

har over mere end et år lavet 

grundig research og in- 

Radikal Politik anbefaler: 

terviewet te ikke mindst Naser 

samt sa en del andre, herunder 

undertegnede, un 

som i parentes 

te bemærket ikke føler sig 

”misbrugt”, ”m som det ellers 

kan ka ske med journalister, når 

noget no skal vinkles. Naser var 

”Wali ”W al-ahd”, den ældste 

søn. sø Tronfølgeren, der skul- 

le tage over efter faderen. Et 

mellemøstligt m 

mandeideal. 

Og O her ligger en af rødderne 

til ti Nasers senere liv og skæbne. 

ne I et repressivt diktatur i 

en syrisk landsby med dens 

mafi m øse gammelmandsvælde, 

absurde religiøse forklaringsmodeller 

og fastlåste 

kønsroller. Som 12-årig 

kommer han til Danmark og 

får nye rødder. Ordet kulturchok 

er for mildt, når han 

møder danske normer, dansk 

skole og gymnasium, dansk 

racisme og Vesterbros mangeartede 

livsformer. Langsomt 

åbner der sig både et nyt 

fysisk og mentalt verdensbillede 

for ham. Det moderne. 

Med diskussion, respekt 

for forskellighed, tolerance, 

kønsligestilling og sidst, 

men ikke mindst, det demokrati, 

der bliver hans eget 

mantra, men senere svækker 

hans blik for behovene i den 

christiansborgske lovfabrik, 

da han bliver MFér. 

PROJEKTET 

Nasers oprindelige projekt er 

i virkeligheden Det Radikale 

Venstres frigørelsesprojekt. 

Drømmen om at gøre det enkelte 

menneske i stand til at 

forme sit eget liv frigjort fra 

familiær, samfundsmæssig 

og religiøs tvang. Projektet 

lykkes på det menneskelige 

plan, men som politiker må 

Naser i dag betragtes som 

langtidsskadet. Hans seje 

kamp for at undgå et tvangsægteskab 

med en syrisk kusine 

burde være pligtlæsning 

for dem, der nægter at se de 

voldsomme tvangsmønstre 

i nogle indvandrermiljøer i 

øjnene. Naser kæmper også 

mod faderen og får på trods 

sin polituddannelse – selv 

om det ikke virkede sådan 

i Kalundborg-hallen. Men 

på den anden side får Naser 

også en let gang på jorden 

i det Danmark, han kommer 

til at elske. Han færdes 

i jetsetmiljøer med masser 

af ivrige rygklappere. De ser 

kun personen Naser, og han 

er rent faktisk fl ink. Hans 

karriere er ikke brolagt med 

organisatorisk fl ueknepperi i 

partiet, men vellønede foredrag 

som danskerne strømmer 

til. 

MIN AMERIKANSKE DRØM er Martin Krasniks egen personlige opdagelsesrejse til 

USA. Han agter at genfi nde den amerikanske drøm, der også er hans egen, og – håber 

han – hele verdens. I forbindelse med dækningen af det amerikanske præsidentvalg for 

Weekendavisen fi k Martin Krasnik lejlighed til at genopdage sit Amerika, et land som 

han elsker højt. Blandt andet for dets mange forfattere, der fortolker den amerikanske 

drøm. I bogen opsøger Martin Krasnik nogle af de allerstørste. Med sin egen personlige 

bagage af længsel efter berømmelse og anerkendelse, kampen mod depression og en alvorlig 

sygdom og ikke mindst en intens interesse for politik, magt, kvinder og sex – skriver 

forlaget selv – tegner Martin Krasnik et billede af et land, hvor menneskets stræben, 

drifter og laster træder klarere frem end noget andet sted på kloden. Martin Krasnik har 

tidligere været en af de faste værter på DR2s nyhedsudsendelse Deadline. Siden 2005 

har han været Weekendavisens faste USA-medarbejder. Han har tidligere skrevet bogen 

De retfærdige – en islamisk stafet, 2005 og lavet dokumentarfi lmen ”På guds parti” til 

DR2. 

WALI AL-AHD 

Forløbet med dannelsen af 

Ny Alliance er fulgt tæt og 

viser, at Nasers selvbillede 

(”Wali al-ahd”) er urealistisk 

og præget af for lidt reel 

modstand, for mange mavefornemmelser 

og opgejlet af 

rygklappere og en vis Samuelsen. 

Naser er ikke den 

første, der gerne ville være 

leder og ikke kunne. Under 

Alliancens nedtur optræder 

han trods vanskelighederne 

konstant bortforklarende og 

ansvarsfralæggende, men 

Tanja Parker Astrup dømmer 

ikke og får med sin bog skabt 

et både nænsomt og præcist 

portræt. 

Søren Bald er landsformand for 

Radikale Venstre

OGSÅ DANSKE 

Else Cornelius 

Også danske – Birthe Rønn 

Hornbech diskuterer integration 

med 13 kvinder fra 

hele verden 

Gyldendal 

Læst af Morten Østergaard 

”OGSÅ DANSKE” ER 13 korte 

selvbiografi er af kvindelige 

rollemodeller med noget 

på hjerte. Integrationsministerens 

interview med de 13 

kvinder er omsat til bogform 

af Else Cornelius. I letlæselig 

form får man indblik i en 

række kvindeskæbner, der 

ofte afslører dramatiske begi- 

venhederv og svære brud, men 

har h det tilfældes, at de er endt 

med m et succesfuldt liv i Danmark. 

m Bogen er, omend lidt 

ufordøjet, u et velgørende forsøg 

på p at give ordet til det ofte tavse 

fl ertal af danskere med anden 

etnisk e baggrund, som trods 

modvind m og frustration er lykkedes. 

k De tretten kvinder har 

højt h selvværd. Og de har noget 

at a have det i. Som for eksempel 

p Mûrvet Sahin, der er født 

af a tyrkiske forældre i Århus, 

og o med både dansk og engelsk 

juridisk ju embedseksamen i dag 

leder le Group NBT’s interne juridiske 

ri afdeling i London. Eller 

somaliske Fatuma Ali, der er 

psykiater for unge med førstegangspsykoser 

og tidligere har 

brugt sin uddannelse til fordel 

for sindslidende i Grønland. 

ROLLEMODELLER 

De tretten giver den gerne som 

rollemodeller og har næsten 

alle engageret sig i at fremme 

integrationen på den ene eller 

anden vis. Men de udtrykker 

alle den samme frustration 

over den generaliserende debat 

i dagens Danmark. Som 

den kinesiske venstrekvinde 

Heidi Wang siger: ”Jeg er glad 

for jeg ikke er muslim.” og videre 

”Vi bruger så mange penge 

på uddannelse, job og boli- 

FINANSKRISEN 2008–2009 er håndbogen lige nu, 

hvor økonomien smelter og recessionen truer. I bogen 

giver den verdensanerkendte fi nansmager George Soros 

svaret på en række af de spørgsmål, der tumler rundt i 

nyhedsstrømmen i øjeblikket: Hvorfor vi står midt i den 

værste økonomiske krise siden 1930’erne? Hvordan en 

ustyrlig vækst uden dækning i virkeligheden har krakket 

fi nansmarkederne? Hvordan nye spilleregler skal tæmme 

fi nansmarkederne og skabe en ny orden. I forordet 

til bogen betegner den danske økonomi-professor Jakob 

Brøchner Madsen bogen som en gyser: ”Soros bog er den 

første bog, som sætter krisen i perspektiv, giver baggrunden 

for udviklingen og viser, at de fi nancielle markeder 

danner nervebanerne i de kapitalistiske økonomier”, skriver 

han blandt andet. Bogen har ligget i topfem i en måned 

på den engelske og amerikanske bestsellerliste og har 

gjort Soros til tidens måske mest eftertragtede orakel, der 

optræder dagligt på nyhedskanalerne. 

ger til dem, men bagefter giver 

vi dem lussinger i det offentlige 

rum.” Eller superjuristen 

Mûrvet Sahin: ”Det, der sker, 

krænker min stolthed. Jeg føler 

jeg skal retfærdiggøre mig 

selv. Ja, jeg er muslim, men jeg 

vil ikke stå til ansvar for, hvad 

de andre gør”. De tretten kvinder 

har alle en stærkt identitet. 

De er tokulturelle og er meget 

bevidste om det. De har, efter 

en mere eller mindre omtumlet 

tilværelse, brudt koden til, 

hvordan man i Danmark etablerer 

sig på de gældende vilkår 

– uden at smide sin identitet 

over bord i forsøget. Og de 

er vant til at italesætte identiteten. 

En kvinde kalder sin kulturelle 

baggrund ”mit barn”, 

som hun elsker uden betingelser. 

Den danske kultur er som 

en svigermor. Den kan hun 

også godt lide…. 

MANGLENDE PLI 

Fortællingerne er også fyldt 

med integrationshistorier, der 

giver inspiration og anledning 

til overvejelse. For meget 

umyndiggørelse. For lidt 

og for langsom sprogundervisning. 

Manglende fokus på 

etniske forskelle i ressourcer 

og behov i integrationsindsatsen. 

Og Folketingets egen stylist 

Pari Kadeem, der modigt 

beretter om at have været på 

selvmordets rand, før en dygtig 

sagsbehandler fandt ud af, 

at hun ikke skulle behandles, 

men derimod skubbes fremad. 

Og der gives rig anledning 

til rynken på næsen over 

manglende pli og småracisme 

i kongeriget. Som Jean Petersen 

fra Malawi, der som tillidsmand 

på et plejehjem ikke 

rigtig havde gjort sig fortjent 

til prædikatet ”nasser” fra andre 

danskere, der ikke så anden 

sammenhæng mellem et 

dansk pas og en sort hud. Jean 

modtog en tårevæddet undskyldning 

fra manden, da hun 

redegjorde for sit daglige arbejde 

for ældre medborgere. 

Og hva’ så med hende Birthe 

Rønn? Ser man bort fra 

hendes forord, spiller hun ingen 

rolle i bogen. Men hun 

skal roses for at have prioriteret 

tid til projektet, da hendes 

rolle som afsenderen af de 

kursiverede spørgsmål, der deler 

fortællingernes afsnit, formentlig 

gør, at bogen vil blive 

læst af mange fl ere og få mere 

opmærksomhed end ellers. Og 

det fortjener den. 

Morten Østergaard er næstformand 

i folketingsgruppen 

og blandt mange andre poster, 

også integrationsordfører. 

57

58 

Hvordan går 

det derude? 

Forretningsudvalget i Radikale 

Venstre nedsatte i oktober 

tre arbejdsgrupper, 

der hver for sig skal arbejde 

videre med forskellige 

elementer i projektet omkring organisationsudviklingen. 

En af grupperne 

fi k til opgave at se på, hvordan der kan 

skabes de bedst mulige forhold for partiets 

lokale foreninger. Gruppen, der 

består af Åge Dahl, Zenia Stampe og 

Tomas Bech Madsen, besluttede i første 

omgang at undersøge hvor skoen så 

at sige trykker ude i de enkelte foreninger. 

Det skete gennem en stor spørgeskemaundersøgelse, 

hvor de i alt ca. 

100 kommuneforenings-, opstillingskreds-, 

storkreds- og regionsforsamlingsformænd 

fi k tilsendt 10 spørgsmål 

om forskellige forhold. Vi fi k svar fra 

53 af formændene, hvilket vi er både 

taknemmelige over og tilfredse med. 

FOR MANGE LAG 

På et spørgsmål om overskueligheden 

og hensigtsmæssigheden i den nuværende 

struktur med de fi re lokale niveauer 

(kommuner, opstillingskredse, storkredse 

og regioner) svarer mange, at strukturen 

indeholder for mange lag, men der 

er ikke noget samlet bud på et realistisk 

alternativ. Vurderingen afhænger i høj 

grad af geografi og medlemstyngde. 

Der er generelt enighed om, at kommuneforeningen 

skal være det bærende led, 

mens mange peger på, at der brugt for 

mange mandetimer på storkreds og region. 

Til gengæld er det en udbredt vurdering, 

at samarbejdet mellem forenings- 

ledene generelt går godt. Et sted, hvor 

formændene vurderer, at samarbejdet 

– eller måske nærmere koblingen – kan 

blive en hel del bedre, er mellem de lokale 

foreningsled (ikke mindst kommuneforeningerne) 

og Hovedbestyrelsen. Meget 

tyder på, at denne kobling i fl ere områder 

mangler. Her er et indsatsområde, som 

foreningerne og Hovedbestyrelsens medlemmer 

har et fælles ansvar for at løse. 

FLERE MEDLEMMER 

Et andet klart indsatsområde bør være 

medlemshvervning. Her mener de fl este 

formænd, at vi som parti (både folketingsgruppen, 

landsforbundet og de lokale 

foreninger) simpelthen ikke gør det 

godt nok, og det vil være oplagt at udvikle 

nyt hvervemateriale, som for eksempel 

kan bruges i forbindelse med diverse 

aktiviteter, kampagner og valgkampe. 

Til gengæld synes det at gå rimeligt med 

at inddrage og aktivere interesserede nye 

medlemmer, men altså først når de selv 

har meldt sig ind.Formændene er generelt 

særdeles godt tilfredse med sekretariatets 

indsats, en ganske fl ot vurdering 

set på baggrund af de personalemæssige 

og øvrige økonomiske indskrænkninger, 

sekretariatet måtte igennem umiddelbart 

efter folketingsvalget i 2007. En del peger 

dog på, at sekretariatet måske kan 

være mere udfarende i forhold til navnlig 

de foreninger, der ikke selv henvender 

sig. Generelt opfordres såvel folketingsgruppen, 

landsforbundets ledelse og sekretariatet 

til med jævne mellemrum 

at udsende pep-mails til tillidsfolkene i 

baglandet. 

organisationsudvikling 

I det sidste nummer af Radikal Politik fortalte landsforbundets næstformand Zenia Stampe 

om et stort organisationsudviklingsprojekt, som Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget 

har sat i gang. Målet er at revitalisere hele den radikale organisation og føre landsforbundet 

ind i en ny tid. Tovholderen for en del af projektet, Tomas Bech Madsen, fortæller 

her om lokalformændenes ønsker til fremtiden. 

TEKST: Tomas Bech Madsen 

HÅNDBØGER 

Nogle efterspørger online-tilgang til 

medlemslister, bogføringsassistance, 

mere info om årsager til udmeldelser 

osv. En hel del peger på behovet for en 

eller fl ere praktiske ’formandshåndbøger’, 

et materiale der måske kan opbygges 

wikipedia-agtigt på baggrund af 

formændenes egne bidrag inden for de 

områder, hvor den enkelte er ekspert. 

Formændene er altovervejende positivt 

indstillet i forhold til oprettelsen 

af en regionalt eller nationalt forankret 

erfa-gruppe af formænd til løbende, intern 

erfaringsudveksling. Der er stort set 

enighed om, at det vil være en god ide 

med en årlig formandskonference med 

fokus på for eksempel net-working, inspiration, 

foreningsteknik, PR og ledelse. 

Der synes at være en vis konsensus 

om at hver forening skal kunne sende 

to repræsentanter til en sådan konference, 

altså formanden plus én mere. 

Og så er der desværre ikke afsat mere 

spalteplads denne gang. Men der er ud 

over ovenstående yderligere en række 

værdifulde indspark fra formændene. 

Arbejdsgruppen, Forretningsudvalget, 

sekretariatet og Hovedbestyrelsen vil 

arbejde videre med de indkomne forslag, 

ideer og vurderinger. Og der vil 

løbende blive orienteret på radikale.net 

og i Radikal Politik. 

Tomas Bech Madsen er tidligere medarbejdere 

det radikale sekretariat og 

er nu medlem af Hovedbestyrelsen og 

Forretningsudvalget

BAGLANDET 

Redaktionen hører meget gerne fra kredsene, foreninger og enkeltpersoner 

med tip og forslag til stof til disse sider. Det kan være et formandsskifte i 

en kommuneforening, ny politik fra et udvalg, en ny kandidat eller andet 

relevant. Send en mail til redaktion@radikale.dk. 

KØBENHAVN 

Kontakt: Johan Stubbe Østergaard 

Manøgade 1 2th • 2100 København Ø 

tlf. 26 34 70 01 

e-mail: johan@ostergaard.org 

www.radikale.dk/hovedstaden 

KØBENHAVNS OMEGN 

Kontakt: Jens Karlo Jensen 

Aldershvilevej 26 • 2880 Bagsværd 

tlf. 57 61 33 82 

e-mail: jens.karlo@get2net.dk 

www.radikale.dk/koebenhavnsomegnsstorkreds 

NORDSJÆLLAND 

Kontakt: Torben Tallerup 

Ellehaven 54 • 2950 Vedbæk 

tlf. 45 66 08 10 

e-mail: tallerup@ofi r.dk 

SJÆLLAND 

Kontakt: Bjarne Sommer 

Den lille Gade 13 • 2680 Solrød Strand 

tlf. 56 14 15 40 

e-mail: ete@sol.dk 

FYN 

KALUNDBORG SØGER KANDIDAT 

Kontakt: Jesper Olesen 

Agnetevej 26 • 5000 Odense C 

tlf. 65 91 10 71 

e-mail: j.ole@webspeed.dk 

www.fyns-radikale.dk 

70 ÅRS FØDSELSDAGSFEST 

FOR NIELS HELVEG PETERSEN 

Niels Helveg Petersens fylder 70 år 

den 17. januar 2009 og det vil de 

gerne fejre i hans kreds i Middelfart. 

Derfor er Middelfartkredsen vært 

for en fødselsdagsfest den 24. januar 

kl. 13 til 18 i Husby forsamlingshus, 

Skræppedalsvej 6, Husby, 5592 Ejby. 

Prisen er 200 kr. pr deltager for 

Kalundborgkredsen søger nu ny folketingskandidat efter Ole Glahn, der 

har valgt ikke at stille op til næste valg. 

Kredsen efterlyser en folketingskandidat med lyst til at sætte Kalundborgkredsen 

på Danmarkskortet og kredsformand Dorthe Holm Hansen 

ser gerne at: 

– Den kommende kandidat kan skabe en landspolitisk profi lering lokalt 

i kredsen i samarbejde med lokale radikale – også når der ikke er 

valgkamp og så har vi en række lokale udfordringer, som vi også gerne 

vil have fokus på. Vi har megen trafi k og meget ringe veje. Vi ønsker at 

fokusere på sundhed og sygehuse. Vi vil have en bedre miljøpolitik og 

fokus på børn og unge. Antallet af ældre er større her end landsgennemsnittet 

- hvordan gør vi det positivt?, spørger Dorthe Holm Hansen, der 

gerne hører fra interesserede kandidater på: dorte.tom@mail.tele.dk 

det politiske værksted 

buffet, drikkevarer og underholdning – 

tilmelding sker til kaj-vera@mail.dk 

BORNHOLM 

Kontakt: Birger Nissen 

Kodalsvejen 5 • Ibsker • 3740 Svaneke 

tlf. 56 49 30 86 / 21 73 12 86 

e-mail: birger@nissen.mail.dk 

SYDJYLLAND 

Kontakt: Per Kleis Bønnelycke 

Møllegården 21 • 6340 Kruså 

tlf. 74 67 67 67 

e-mail: kleis@mail.dk 

www.radikale.dk/sydjyllandsstorkreds 

ØSTJYLLAND 

Kontakt: Ejner Hviid Jensen 

Sjællandsgade 116st, 8000 Århus C 

tlf. 86 12 56 18 

e-mail: ehj@stofanet.dk 

www.radikaleaarhus.dk 

VESTJYLLAND 

Kontakt: Erika Lorentsen 

Dalgasgade 53, 7400 Herning 

tlf. 20 99 91 82 

e-mail: erikal@ofi r.dk 

NORDJYLLAND 

Kontakt: Jørgen Harder 

Elverhøj 34, 9400 Nørresundby 

tlf. 98 17 31 76 

e-mail: jharder@stofanet.dk 

www.radikale.dk/nordjylland 

59

60 60 

det politiske værksted 

NY FYNSK FREMTID 

Radikale Venstre i Svendborg-Langeland kredsen valgte sidst i november 

Merete Riisager som kredsens folketingskandidat. Merete 

Riisager har siden 2006 også været folketingskandidat i Odenses 

3. kreds og er førstesuppleant for Niels Helveg Petersen til Folketinget. 

Ved at opstille Merete Riisager både i Odense og i Svendborg-Langeland 

kredsen viser kredsen nye veje for samarbejde på 

tværs af Fyn, og de to største fynske valgkredse står således samlet 

i deres bestræbelser på at opstille en stærk og kompetent afl øser for 

Niels Helveg Petersen ved det kommende folketingsvalg, lyder det 

fra Kredsen. 

– Det har for os været et mål, at vi sammen med en anden fynsk 

kreds skulle fi nde en stærk kandidat at byde ind med i valgkampen 

om det fynske radikale mandat. Vi forventer os derfor også meget 

af samarbejdet med Odense-kredsen og Merete Riisager, som vi er 

overbeviste om, er fremtidens bud på et nyt yngre fynsk radikalt 

medlem af Folketinget, siger Mai-Britt Schultz, der er formand Radikale 

Venstre i Svendborg-Langeland kredsen. 

Folketingskandidat Merete Riisager er naturligvis glad for opbakningen 

fra Svendborg og Langeland. 

– Efter en periode med uro i Radikale Venstre, er der behov for at 

synliggøre vores politiske budskaber og skabe samarbejde på tværs. 

R BAGLAND SIGER GOD FOR VILLY 

Langt de fl este i det radikale bagland mener, at partiet godt kan sidde 

i regering med Villy Søvndal. Hele 81 procent af de Radikales lokalformænd 

siger således, at Radikale Venstre kan indgå i et regeringssamarbejde 

med SF. Kun 11 pct. af lokalformændene er i mod, viser 

en rundspørge til det radikale bagland, som Berlingske Research har 

lavet. 

Xxxx 

– SF skal være med i en kommende S-SF-R-regering. Kun som 

medlem af en regering kan et parti være ansvarlig for den førte politik, 

lyder det fra en af de radikale lokalformænd, som henviser til, at 

Dansk Folkeparti i dag har meget stor indfl ydelse på VK-regeringens 

politik – men intet ansvar. Baglandet bakker også op om at pege 

på Helle Thorning-Schmidt som foretrukken forhandlingsleder – og 

dermed statsministerkandidat – efter næste valg. 83 pct. af R-lokalformændene 

bakker op om det valg, mens kun 11 pct. er uenig. 

BORGMESTER GIDER 

IKKE KLIMASNAK 

Den radikale satsning på klimapolitikken er helt 

forkert. Det mener den radikale borgmester i Holbæk 

Jørn Sørensen, der savner fokus på økonomi 

og offentlig service. 

– Folketingsgruppen skulle lade være med at 

kaste sig over alle de der selvfølgeligheder om klima 

og den slags. På det område mener alle partier 

alligevel det samme. Så det vinder vi ikke på, 

siger Jørn Sørensen til Ritzau. Borgmesteren efterlyser 

i stedet mere politik på det økonomiske 

område. 

LOLLAND VIL HAVE VESTAGER 

Den radikale kreds i Guldborgsund og Lolland vil 

gerne have Margrethe Vestager som deres folketingskandidat. 

Midt i efterårets meget turbulente tid rakte kredsen 

en hjælpende hånd til den radikale gruppeformand. 

Ifølge Ritzau ville de Radikale i Guldborgsund 

og Lolland have Margrethe Vestager til at 

stille op i det sydsjællandske, og kredsen garanterede 

på forhånd partilederen kontant opbakning. 

– Vi er klar til at yde optimal opbakning til næste 

valg og vil gerne understrege, at det ikke kun 

er medlemmer på Lolland Falster, der kan stemme 

XXXXXXXXXXXXXXXX 

på Margrethe Vestager, men derimod alle i Re- 

gion Sjælland, lyder den skriftlige opfordring fra 

formanden for det lokale samarbejdsudvalg, Henrik 

Gade. Margrethe Vestager er i dag opstillet i 

Rudersdal i Nordsjælland. Hvis hun skifter kreds, 

kommer hun direkte op imod store profi ler som 

Venstres formand, Anders Fogh Rasmussen, og 

Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, i Sjællands 

Storkreds. Men det kommer ikke til at ske, 

al den stund, at Margrethe Vestager takkede pænt 

nej til at skifte kreds.

OPBAKNING TIL MARGRETHE VESTAGER 

Margrethe Vestager fi k bekræftet hovedbestyrelsens opbakning til sin politiske 

linje på et hovedbestyrelsesmøde i Nyborg i november 2008: ”Hovedbestyrelsen 

støtter folketingsgruppens beslutning om at pege på Helle 

Thorning-Schmidt som kommende forhandlingsleder. Kernen er SR, men 

da vi ikke kender valgresultatet, udelukker vi ingenting”, hedder det i en 

resolution, som partiets Hovedbestyrelse vedtog på mødet med en stemme 

imod og et par blanke. Samtidig med vedtagelsen af resolutionen, bad det 

radikale bagland eventuelle kritikere om at dæmpe sig. 

– Når Hovedbestyrelsen så entydigt siger, at den bakker op om linjen, 

så er beskeden til kritikerne, at vi er åbne og debatterer, men også, at nu 

har vi hørt argumenterne, sagde blandt andre hovedbestyrelsesmedlem 

og spidskandidat til EU-parlamentet Sofi e Carsten Nielsen til Ritzau. 

Også landsformand Søren Bald understregede, at beskeden fra baglandet 

nu er, at partiet og folketingsgruppen må komme videre. 

– Vi kan ikke blive hængende i diskussioner om strategi og Simon 

Emil. Det vil vi ikke mere, sagde han til Ritzau med henvisning til Simon 

Emil Ammitzbøll, der jo forlod partiet i protest mod Margrethe 

Vestager. Ud over resolutionen om linjen vedtog Hovedbestyrelsen også 

en resolution, der gentager partiets hede ønske om at indføre euroen som 

valuta i Danmark. 

DE TO RESOLUTIONER: 

HB støtter folketingsgruppen 

Hovedbestyrelsen støtter folketingsgruppens beslutning om at pege på 

Helle Thorning-Schmidt som kommende forhandlingsleder. Der er behov 

for en ny regering, der kan samarbejde bredt, og hvor Radikale Venstre 

er garanten for økonomisk ansvarlighed, aktiv socialpolitik, effektiv 

udlændingepolitik, en ambitiøs klimapolitik og et solidt engagement 

i EU og i verden. Kernen er SR, men da vi ikke kender valgresultatet, 

udelukker vi ingenting. 

Ja tak til euroen – nu 

Vi siger ja tak til euroen. Nu. Og vi vil gerne have en folkeafstemning 

om afskaffelse af euro-forbeholdet – og for den sags skyld også gerne de 

øvrige EU-forbehold – så hurtigt som muligt. Finanskrisen har aktualiseret 

debatten om euro-forbeholdet, og det er nok det eneste positive, vi 

kommer til at sige om den. I Radikale Venstre har vi ikke ændret holdning 

på grund af fi nanskrisen. Vi ønskede en afstemning om afskaffelse 

af euro-forbeholdet for et år siden, for en måned siden og for en uge siden. 

Vi ønsker et Danmark uden forbehold, der deltager fuldt og helt i 

det europæiske fællesskab. 

XXXXXXXXX 

Xxxxxxxxxxxxxx Yes he can (Foto vedhæftet) 

Fototekst: Den radikale Carsten Bech fra Syddjurs 

er kommet lidt på afveje, men forhåbentlig 

kan Obamas sejr drysse lidt på byrådsmedlemmet 

fra Syddjurs kommune. 

YES HE CAN 

Den radikale Carsten Bech fra Syddjurs er kommet 

lidt på afveje, men forhåbentlig kan Obamas sejr drysse 

lidt på byrådsmedlemmet fra Syddjurs kommune. 

KOMMUNALPOLITIKERE 

VEDTAGER 2015-PLAN 

Det kommunalpolitiske netværk i Radikale Venstre 

bakker op om de 109 forslag i den radikale Social 

2015-plan og vil i de kommende år arbejde for at 

implementere dem i de danske kommuner. Det var 

resultatet af en konference om planen i praksis, som 

blev afholdt tidligere i år. De mange forslag i planen 

kan lette tilværelsen for sårbare og udsatte mennesker 

i Danmark. Partiets kommunalpolitikere vedtog 

på konferencen at kæmpe for, at de forslag fra planen 

– som ikke kræver lovændring, men blot prioritering 

i landets kommunalbestyrelser – bliver gennemført. 

– Alle børn vil gøre deres folkeskole færdig. Flere 

unge vil få en ungdomsuddannelse. Flere af dem, 

der i dag er på kanten af arbejdsmarkedet, vil give 

en hånd med, og færre vil ende på livsvarig passiv 

forsørgelse. Der vil også være færre ofre for kriminalitet, 

og vi vil have taget livtag med den negative 

sociale arv. Og vores udviklingshæmmede medborgere 

vil have styrket deres muligheder for at deltage 

i samfundslivet, siger Marianne Jelved, der er socialordfører 

i Radikale Venstres folketingsgruppe. 

Men hvis målsætningerne skal nås, skal folketings-, 

regions- og lokalpolitikere arbejde tæt sammen. 

– Mens nogle af initiativerne forudsætter, at der 

gennemføres lovændringer, kræver andre forslag, 

at kommunalbestyrelserne rundt om i landet prioriterer 

indsatsen for de svageste. Og vi har nu givet 

hinanden håndslag på at kæmpe for, at de forslag 

fra planen, der ikke kræver lovændring, men blot 

prioritering i landets kommunalbestyrelser, bliver 

gennemført, siger Leon Sebbelin, der er formand 

for Kommunalpolitisk Netværk. 

61 61

62 

debat 

Store omkostninger for radikale værdier 

Et sted hvor radikale igen og igen støder på ’enighedsgrund’ 

med regeringen er udlændingepolitikken. Den 

har mange aspekter, og vi er stort set ikke enige på nogen 

af områderne. Et område der dog burde være mere fokus 

på er traffi cking – uanset uenighed. På dette område bliver 

de radikale værdier beskudt på en så malende måde, 

at det burde være en af vores mærkesager. FN og EU placerer 

Danmark i bund, når det gælder, ikke bare indsats 

mod bagmænd, men endnu værre, når det gælder medmenneskelighed. 

Danmarks nuværende udlændingepolitik 

gør det umuligt at hjælpe ofrene for menneskehandel, 

medmindre de kommer fra EU. På nuværende tidspunkt 

vil en ”prostitueret” blive anholdt, overnatte i detentionen 

og halvhjertet tilbudt 100 dages krisehjælp, hvilket 

kun to kvinder indtil videre har taget imod. Ellers bliver 

de sendt hjem med det første fl y til for eksempel Nigeria, 

også selvom fl ere rapporter tydeligt viser, at sikkerheden 

for hende dér, er ikke-eksisterende. 

I marts 2007 blev en ny handlingsplan lanceret for perioden 

2007 til 2010. Handlingsplanen indeholder blandt 

andet: 

eba a 

• 2008: Etablering af en praksis, så alle registrerede 

handlede får tilbudt forberedt hjemsendelse. 

• 2009: Mindst 40 % af prostitutionshandlede kvinder 

og piger får social støtte og hjemsendes i samarbejde 

med NGOer. 

• 2009: Danske myndigheder skal have rapporter tilbage 

om mindst 50 % af de hjemsendte ofre fra lokale myn- 

digheder eller NGOer 

PÅ BANEN 

Når jeg siger, at vores værdier bliver beskudt, er det fordi 

radikale går ind for tæt samarbejde i EU, vi går ind for 

medmenneskelighed og ikke mindst går vi ind for frihed, 

som det også var emnet fl ere gange i sidste udgave af 

Radikal Politik. Med det dårlige danske EU-samarbejde 

på området og vores pinlige, ubarmhjertige udlændingepolitik 

burde dette virkelig gå Margrethe Vestager og os 

andre på, også midt i en fi nanskrise. Handlingsplanen 

siger, at mindst 40 procent skal hjemsendes i samarbejde 

med NGO’er, hvad så med de andre 60 procent Og hvorfor 

kun følge op på halvdelen af de sager man sender ud 

af landet? Måske fordi de resterende 50 procent ser grimt 

ud på papiret, hvis ofrenes skæbner bliver registreret. Politiet 

og retssystemet er bundet på hænder og fødder, de 

unge piger er nærmest bogstaveligt talt bundet på hænder 

og fødder, og regeringen og DF’s nuværende førte politik 

er dét, der binder dem. Radikale er lige nu i politisk 

stormvejr, men det betyder ikke, at vi skal holde op med 

at kæmpe for de ting, vi tror på. Det er netop via mærkesager 

som denne, der krænker danskernes restfølelse 

og som taler til vores samvittighed – at vi fi nder ind til 

vores kerne igen. Belgien ligger øverst på den føromtalte 

FN-liste. Hvorfor? Opskriften er enkel. I de hårdest belastede 

sexmiljøer går betjente rundt og oplyser kvinderne 

om muligheden for hjælp samt deres rettigheder. For i 

Belgien HAR de rettigheder. Her bliver pigerne straks 

tilbudt statsborgerskab og krisehjælp, og ikke mindst en 

ny identitet hvis det fi ndes nødvendigt. Eva Kjer Hansen 

og Rikke Hvilshøj har erkendt, at handlingsplanen i 

Danmark ikke fungerer som planlagt – nu skal de Radikale 

på banen. 

Nadja Sejersen, 

Silkeborg 

DU KAN OGSÅ VÆRE MED I DEBATTEN. Send gerne dit indlæg i god tid. Debatindlæg til bladet sendes til redaktion@radikale.dk 

– skriv Debat i emneordet og vedhæft meget gerne et pasfoto og evt. link til din hjemmeside eller blog. 

Skriv gerne kort og præcist, så er der plads til fl ere stemmer i debatten. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise og 

forkorte indlæg. Og husk, at debatten altid fortsætter på www.radikale.net

Nyborg Strand stævnet 2009 

Det Radikale Venstres nytårsstævne lørdag den 10. og søndag den 11. januar 

på Hotel Nyborg Strand, Nyborg 

LØRDAG DEN 10. JANUAR 

Kl. 13.00 Velkomst og introduktion v/SØREN BALD, landsformand og stævneleder 

Kl. 13.10 Terrorforebyggelse og frihedsrettigheder – en vanskelig balance v/JESPER RYBERG, 

professor ved RUC 

Kl. 14.00 Vi skal passe på demokratiet v/HANNE BECH HANSEN, politidirektør, fhv. chef for PET 

Kl. 15.00 Pause med kaffe 

Kl. 15.30 Der var engang en retsstat…. v/EVA SMITH, professor ved Københavns Universitet 

Kl. 16.30 Udlændingeretten i internationalt perspektiv v/JONAS CHRISTOFFERSEN, lektor, 

ph.d. Københavns Universitet, direktør for Institut for Menneskerettigheder 

Kl. 18.00 Middag 

t 

Kl. 20.00 Retsstat og retssikkerhed v/HANS GAMMELTOFT-HANSEN, ombudsmand, profes- 

sor, dr.jur. 

SØNDAG DEN 11. JANUAR 

Kl. 09.00 Farlige tendenser i retspolitikken v/VAGN GR EV E, professor, lic.jur. Copenhagen 

Business School. 

Kl. 10.00 Hvem skal beskyttes – individet eller systemet? v/HENRIK STAGETORN, advokat, 

formand for landsforeningen af beskikkede advokater 

Kl. 11.00 “Hvis jeg må se din magt, må du se min” v/LARS UGGERHØJ, lektor ved Ålborg Universitetscenter 

Kl. 12.00 Frokost 

Kl. 13.15 Aktuel debat med 

• PIA KJÆRSGAARD, partiformand for Dansk Folkeparti, 

• ANDERS FOGH RASMUSSEN, statsminister og partiformand for Venstre 

• MARGRETHE VESTAGER, gruppeformand for Radikale Venstre. 

Ordstyrer: SØREN BALD 

Kl. 15.00 Stævnet slutter 

Hvert punkt efterfølges af debat. Ret til ændringer forbeholdes. 

Der er fri adgang mod betaling af stævneafgift på 150 kroner. 

Tilmelding på www.radikale.dk 

63

64 

TÆT PÅ: CHRISTA MØLLGAARD-HANSEN 

Hvad er dit mest udtalte karaktertræk? 

Jeg er sådan en, som altid – på en barnligt begejstret måde – er ved at boble over af virketrang. Jeg elsker at 

gamble og tage chancer. 

Hvilket karaktertræk hos dig selv er du mest ked af? 

Jeg er dominerende, rethaverisk og har svært ved at indrømme egne fejl. Hvis jeg eksempelvis under en diskussion 

begynder at få en ubehagelig fornemmelse af, at modparten har ret, fortsætter jeg med at holde på 

mit. Det er jeg ikke glad for, for det strider mod min grundholdning om, at det er det gode argument og ikke 

evnen til at tromle, som skal afgøre udfaldet af en diskussion. 

Hvad er din foretrukne beskæftigelse? 

Jeg holder af at stresse af med mand og børn, og så jeg elsker at arbejde. På alle tider af døgnet. Arbejde giver 

mig en personlig tilfredsstillelse – det er dejligt at se ting, som jeg selv har sat i gang, udvikle sig. 

Hvilken af dine ejendele er du gladest for? 

Det er min bærebare PC. Den er simpelthen alt for mig. Jeg får abstinenser, hvis jeg en sjælden gang kommer 

af sted uden den. Den er mit halve liv. 

Hvad er det bedste råd du har fået? 

Det er ”Hellere underspille end at overspille”. Jeg tror, at det var min far, som gav mig det råd, og han er en 

af dem, som kender mig bedst. 

Hvilket talent kunne du bedst tænke dig at besidde? 

Det er lidt pinligt og ikke fordi jeg er vild med Vild med dans. Men jeg kunne godt tænke mig at kunne danse. 

Det har jeg altid ønsket, men efter et par kiksede læringsforsøg har jeg måttet indse, at det bliver jeg aldrig 

god til. Sidst jeg forsøgte, blev jeg sat til at danse herre, fordi jeg ikke kunne lade mig føre. Og det er jo ikke 

for at danse herre, at man som pige gerne vil gå til dans. 

Hvad købte du sidste gang, hvor du bagefter tænkte ”Arh, behøvede jeg virkelig det her”? 

Det var, da jeg købte et amerikansk vareparti af modetøj i begyndelsen af september, som jeg i virkeligheden 

først skal bruge senere på efteråret. Men jeg havde trang til at købe noget. Pengene kunne ellers være bedre 

brugt på noget andet – især midt i al denne snak om fi nanskrise. Jeg køber dog sjældent noget til mig selv. 

Min mand kan godt fi nde på at fortælle om, at hans tidligere kæreste kunne fi nde på at købe et par nye sko 

om ugen. Jeg, derimod, køber en container ad gangen. 

Hvem ville du ønske var radikal? 

Min farmor. Jeg har stor respekt for hendes viden og livserfaring, så jeg ville blive utrolig glad, hvis hun blev 

radikal. Jeg tror dog ikke, at hun bliver det, men måske når hun læser det her... 

Hvad skal du lave i morgen? 

I morgen skal jeg spise morgenmad med mine børn og køre dem i børnehave. Derefter skal jeg videre til min 

forretning i Maribo, i banken og så hjem for at skrive på en universitetsopgave om retssikkerhed. 

CHRISTA MØLLGAARD-HANSEN er folketingskandidat og bestyrelsesmedlem 

hos Radikale Venstre på Lolland. 

Hun blev i sommeren 2008 nærmest landskendt, da hendes pengeoverførelse 

til en kjoleleverandør i Pakistan blev opsnappet af CIA, der indefrøs 

pengene. Ved siden af sine forretninger studerer Christa Møllgaard- 

Hansen på Københavns Universitet. Hun er 28 år, gift og mor til to drenge.

66 

kaffe 

Radikal idrætsformand 

Det er egentlig et helt forkert 

sted til kaffe, faktisk helt 

det modsatte. Men når man 

skal interviewe den radikale 

Mikkel Sarbo, så foregår 

det i hans Tesalon, som den 33-årige 

tidligere folketingskandidat ejer og driver 

i fællesskab med sin søster. Siden 

2003 har søskendeparret drevet virksomheden 

Tante T, der importerer og 

sælger te, og i de sidste to år har Tante T 

også været en cafe på Vesterbro – eller 

rettere en Tesalon som Tante T ynder at 

kalde sig selv. Og Tante T er en af de rigtige 

gode af slagsen. Således har Mikkel 

Sarbo og hans søster papir på, at brugerne 

af den københavnske hjemmeside, 

AOK.dk, synes, at salonen er den 

bedste i København. Så der er garanti 

for god te i koppen i stedet for kaffe, da 

Mikkel Sarbo skænker op til en snak. 

Ikke for at tale om te, selv om han kunne 

gøre det resten af dagen, men for at høre 

om hans aktuelle udnævnelse som formand 

for Idrættens Analyseinstitut. En 

titel som Brian Mikkelsen tildelte ham 

som en af sine sidste gerninger i Kulturministeriet 

– i første omgang frem til 

foråret 2012. 

– Jeg er naturligvis meget glad for 

udnævnelsen. Idrætten er særdeles be- 

tydningsfuld for både stærke fællesskaber, 

folkeligt engagement og den generelle 

folkesundhed, og det er en stor ære 

at skulle stå i spidsen for en institution, 

som bidrager med vigtig viden for udviklingen 

af dansk idræt. 

Hvorfor faldt valget på dig, tror du? 

– Egentlig burde du stille det spørgsmål 

til partiledelsen, der jo har indstillet 

mig. Men jeg håber da, at det handler om, 

at man mener, jeg har nogle kompetencer 

på de tre temaer, som instituttet især 

arbejder med. Nemlig, sundhedsområdet 

og det forbyggende aspekt, foreningslivet, 

hvor meget breddeidræt jo er båret af 

foreningstanken og endelig, at idrætten i 

de her år på mange områder undergår en 

kommercialisering – og her kan jeg også 

byde ind med nogle kompetencer via min 

uddannelse og baggrund. Derudover har 

jeg en del erfaring med tværpolitisk arbejde 

og med formandsrollen, hvor man 

jo skal hæve sig op over partikortet og 

tænke bredere og generelt, hvilket jo 

er vigtigt for en formand for et institut, 

der skal være politisk uafhængigt, siger 

Mikkel Sarbo, der er uddannet cand. 

merc. i strategi, organisation og ledelse 

og desuden har et langt engagement i foreningslivet 

bag sig, hvor han både nationalt 

og internationalt har beskæftiget sig 

med det frivillige og tværpolitiske ungdomsarbejde. 

Alligevel truer spørgsmålet 

om, hvad en radikal laver i et idrætsinstitut, 

al den stund, at man vist godt kan 

påstå – uden at støde nogen på manchetterne 

– at det ikke er på idrætsområdet, 

Radikale Venstre har markeret sig stærkest 

i de senere år. 

– Det er nok rigtigt, men det betyder 

så måske også, at vi ikke repræsenterer 

særinteresser inden for det idrætspolitiske, 

men kan navigere forholdsvist frit. 

Som parti tænker vi måske på en mere 

”akademisk og strategisk” måde, hvor 

idrætten ikke falder så naturligt ind. 

Men der er faktisk mange af dem, som 

kæmper for bedring af borgernes motionsvaner, 

som er radikale eller i hvert 

fald stemmer radikalt – det skal man bestemt 

ikke tage fejl af. Personlig kan jeg 

også jævnligt fi ndes på danske fodboldstadions 

sammen med andre radikale. 

Så når man ser ud blandt medlemmerne, 

så er det måske mest en fordom – måske 

handler det om, at hvis man er aktiv 

i partiet, så har man valgt idrætsforeningen 

fra og omvendt – det er jo svært 

at få tid til det hele, og det kan så være 

med til at give billedet af et lidt idrætsforladt 

parti, hvis man altså ser bort fra 

hele forebyggelsesområdet og sundhed,

TEKST: Søren Højlund Carlsen 

FOTO: Ditte Valente 

hvor vi jo har en meget høj og god profi l, 

siger Mikkel Sarbo, der bliver formand 

for en selvejende institution under Kulturministeriet. 

Idrættens Analyseinstitut 

– der i daglig tale blot kaldes Idan – 

har til opgave at skabe overblik over og 

indsigt i idrætsområdet nationalt og internationalt, 

analysere konsekvenser af 

og perspektiver ved idrætspolitiske initiativer 

samt initiere offentlig debat om 

centrale idrætspolitiske spørgsmål, som 

det hedder på instituttets hjemmeside. 

– Min opgave bliver blandt andet at 

sikre, at vi i instituttet har ressourcer nok 

til at kunne kanalisere tilgængelig viden 

ud til de aktører, som faktisk har brug 

for den. Der ligger masser af viden såvel 

på universiteterne, i foreningsdanmark 

som ude i verden omkring os. Det skal 

vi sørge for bliver brugt konstruktivt i 

udviklingen af samfundet. Og er der viden 

på vigtige områder, som mangler, så 

må vi arbejde for, at den opstår. 

Hvad bliver jeres rolle i en idrætsverden, 

der bliver mere og mere professionaliseret 

og kommercialiseret? 

Her spiller vi måske den vigtigste rolle, 

for hele det sundhedsmæssige aspekt 

ved at dyrke idræt er de også gode til på 

universiteterne, men der er ingen andre 

end os til at sikre, at vi bliver klogere på 

professionel fodbold, fi tnesscentre, golf, 

mulithaller og den slags. Når for eksempel 

det bliver foreslået, at man skal kunne 

trække et medlemskort til et fi tnesscenter 

fra i skat, så skal vi være der til 

objektivt og nøgternt at fortælle, hvilke 

konsekvenser det kan få for børneidrætten 

og den brede idræt, når mere og 

mere sport foregår i betalingsklubber. 

Det samme med debatten om multihaller, 

hvor vi kan bidrage med vurderinger 

af grundlaget, så man ikke unødigt 

bygger for mange store haller – set med 

de samfundsøkonomiske briller. Så det 

handler om, at vi objektivt og nøgtern 

tanalyserer og vurderer konsekvenserne 

af idrættens kommercielle udvikling, så 

politikere og andre får det bedste grundlag 

til at tage beslutningerne på. 

Den 33-årige radikale politiker 

Mikkel Sarbo har 

netop overtaget formandsposten 

i Idrættens Analyseinstitut 

(Idan) fra socialdemokraten 

Inge Nesgård, 

der har stået i spidsen for 

bestyrelsen siden den tidligere 

kulturminister Brian 

Mikkelsen (K) etablerede 

Idan i 2004. Idans nye 

formand er cand.merc. i 

strategi, organisation og 

ledelse, og ud over arbejdet 

med Tante T, arbejder 

han i sit private arbejdsliv 

også med strategiudvikling 

– i øjeblikket går det meste 

af tiden dog med te. Mikkel 

Sarbo har været folketingskandidat 

siden 2003 

– først på Østerbro og senere 

hen Vesterbro, men er 

ikke længere kandidat. 

KAFFE er Radikal Politiks interviewserie, hvor redaktøren, 

drikker en kop kaffe med en radikal personlighed, 

der på den ene eller anden måde har en historie at fortælle. 

Denne gang mødte vi den nyudnævnte formand for Idrættens 

Analyseinstitut, den radikale Mikkel Sarbo, der brød 

traditionen og bød på te i stedet for kaffe. Har du en god 

ide til, hvem redaktøren skal give kaffe til næste gang, så 

send en mail til redaktionen på redaktion@radikale.dk 

67

Udgiveradresseret 

magasinpost 

ID 42158 

REJSE TIL RUSLAND 

TAG MED Udenrigspolitisk Udvalg og Akademisk 

Rejsebureau til Rusland på en politisk studierejse fra 

den 17. til 24. maj 2009. Direktør Thomas Køhler viser 

rundt i det Rusland, han har rejst og arbejdet i siden 

1989. Vi har fået mulighed for at møde Rikke Helms 

på Det Danske Kulturinstitut, en dansk restauratør i 

Sankt Petersborg, repræsentanter for Ruslands opposition 

”Jabloko”, Dumaen i Moskva og Udenrigsministeriet. 

Vi ser landets facade med Vinterpaladset og 

Kreml samt baggårdene og et danskstøttet nødhjælpsprojekt 

for hjemløse. Togturen mellem Sankt Petersborg 

og Moskva bliver også en ærkerussisk oplevelse. 

PRISEN er 12.995 kr. for medlemmer af Radikale 

Venstre. 

HVAD INDGÅR i prisen? Politiske møder og program 

samt fl y, dansk-russisk-talende, radikal ekspertrejseleder, 

visum og visumbehandling, seks overnatninger 

inkl. morgenmad på gode 3-stjernede hoteller, 

fuldpension på nær en aften på egen hånd i Moskva, 

alle udfl ugter, dinner-cruise på Neva-fl oden i Skt. Petersborg, 

tog Sankt Petersborg-Moskva, rundvisninger, 

entreer samt faglige besøg og bustransport som 

beskrevet i programmet på www.akademiskrejsebureau.dk. 

TILMELDING til Thomas Køhler på 22 62 78 12.

| Asger Baunsbak | Tre radikale byrødder ... - Radikale Venstre

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?