Grundbog LIV OG RELIGION 9 - Syntetisk tale

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789 , . - _”
abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå
LIV OG RELIGION 9
Grundbog
Af Carsten Bo Mortensen; John Rydahl;
Mette Tunebjerg
Dette er en pdf-fil med Liv og religion 9, Grundbog
Filen er stillet til rådighed for elever med
læsevanskeligheder.
Filen må ikke videredistribueres
www.syntetisktale.dk

LIV OG RELIGION
GRUNDBOG 9
CARSTEN BO MORTENSEN
JOHN RYDAHL
METTE TUNEBJERG
GYLDENDAL

Liv og religion 9. Grundbog
af Carsten Bo Mortensen, John Rydahl & Mette Tunebjerg
1. udgave, 2. oplag 2007
© 2007 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København
Forlagsredaktion: Henrik Juul
Faglig redaktion: Jens Balle
Billedredaktion: Jessie Stafort
Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Carsten Schiøler
Tegninger: Lars Petersen
Billedliste side 192
Tryk: Narayana Press, Gylling
Printed in Denmark 2007
ISBN 978-87-02-05413-2
Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner,
der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for
de i aftalen nævnte rammer.
Liv og religion 9 består af:
• Grundbog
• Lærerens bog
• Systemets hjemmeside, der fortløbende
opdateres og udvides:
www.livogreligion.gyldendal.dk

INDHOLD
Er der noget i livet, der er helligt? · 4
Tema 1: Er det i orden at krænke andres følelser? · 9
Tema 2: Billedforbud · 17
Tema 3: Gud er stor? · 25
Tema 4: Symboler på det hellige · 30
Tema 5: Har det betydning for dig? · 33
Kulturmøde · 38
Tema 1: Religionsmøde i Danmark · 47
Tema 2: Krige i religionernes navn · 51
Tema 3: Integration · 58
Tema 4: Leicester · 64
Tema 5: Konkrete konflikter · 66
Kirken i det moderne samfund · 72
Tema 1: Den rummelige folkekirke · 80
Tema 2: Kirken i staten · 84
Tema 3: En moderne kirke · 88
Tema 4: Kirken – et hus i byen · 92
Lad dig friste og … · 96
Tema 1: Forelskelse frister! · 108
Tema 2: Skal man modstå fristelser? · 117
Tema 3: Er det syndigt at falde i fristelse? · 121
Tema 4: Du bli’r hva’ du spiser? · 126
Hvad er lidelse? · 132
Tema 1: Er Gud retfærdig? · 141
Tema 2: Katastrofen · 146
Tema 3: Kamp mod lidelse · 150
Tema 4: Sygdom · 154
Menneske, teknologi og natur · 162
Tema 1: Er det i orden at slå ihjel? · 168
Tema 2: Er det i orden at lege skaber? · 177
Tema 3: Er det i orden at lege hersker? · 184

ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT?
Ærefrygt
Ærefrygt betyder, at man som
menneske både er taknemmelig
over, at Gud har skabt livet og
bevidst om, at man har brug for
Gud for at få et godt liv.
Samtidig er man bange for at
komme i unåde og blive ramt af
Guds vrede. Derfor bøjer eller
ydmyger man sig frivilligt for
Gud i den tro, at han vil én det
bedste.
Under pietismen i 1700-tallet gik
man meget op i, at man skulle
føle for troen og gøre den inderlig.
Det blev bl.a. illustreret med
et hjerte, der var i brand.
Modsatte side:
The Weather Project. Installation
af den dansk/islandske kunstner
Olafur Eliasson i den store turbinehal
på museet Tate Modern
i Londan 2003.
4
Religionerne og det hellige
Ingen ved nøjagtigt hvor mange religioner, der findes i verden,
men det er flere tusinde, og de giver alle sammen deres bud
på, hvad der er helligt i tilværelsen. Ordet hellig kommer af
ordet hel, der betyder ‘sund og fuldstændig’. Det hellige er
dermed noget, der er godt, og som man derfor skal værne om.
De forskellige religioner giver forskellige forklaringer på,
hvad det gode er, og hvordan man bedst kan leve livet.
Religionerne mener hver især, at de ligger inde med den sande
udlægning af livets værdi, og det er denne værdi, der gør livet
værd at leve og det gode helligt. Samtidig er det hellige både større
og stærkere end mennesket, og da ordet hel også kan betyde
både ‘straf’, og ‘det som er skjult’, vil religiøse mennesker opfatte
det som klogt både at tilbede og frygte det hellige.
Derfor siger man ofte, at det at tilhøre en religion eller at
være religiøs er det samme som at føle sig bundet til en magt
uden for én selv – en magt som har stor indflydelse på den
måde, man forstår og lever sit liv. Den religiøse eller den, som
anser noget bestemt for at være helligt, lader sit liv styre af det
hellige og prøver at lade det hellige komme til udtryk i sit liv.
Vi siger ofte, at mennesker, som for alvor går op i noget
bestemt, brænder for en sag, og de, der også forstår at engagere
andre i sagen, brænder igennem.
Alt er tilladt – intet er helligt
At mange mennesker regner forskellige ting eller begreber for
at være hellige, er dog ikke det samme som, at de rent faktisk
er hellige. Det, som nogle anser for at være godt og sundt, kan
andre opleve som usundt og skadeligt. Og det, som nogle
frygter, kan være aldeles ufarligt.

ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT?
Paulus
Paulus var oprindelig jøde og
med til at forfølge de første
kristne, men han blev senere omvendt
og derefter den vigtigste
person i forbindelse med kristendommens
udbredelse. Det er
Paulus, der har skrevet de ældste
tekster i Det nye Testamente.
Synd
I kristen sammenhæng betyder
synd ‘at vende sig bort fra Gud’
– altså at leve med en forestilling
om, at man ikke er afhængig af
Gud.
6
Tilbage i 1970’erne var der et berømt slogan, der hed: “Alt
er tilladt – intet er helligt!” På det tidspunkt havde mange
mennesker i Nordvesteuropa og USA en forestilling om, at alt
det med tro og religiøsitet var ved at være et overstået kapitel
i historien. Man troede, at mennesket havde nået et udviklingstrin,
hvor der ikke længere var behov for religion og tro.
At alt var tilladt betød, at ethvert menneske kunne tænke, sige
og gøre, hvad det ville. Det var ikke bundet af noget og dermed
også fri for bindinger, til religionerne og det hellige, der
blev opfattet som en spændetrøje i livet.
Sloganet, om at alt er tilladt, blev bl.a. lavet i opposition til
et citat fra Bibelen, hvor apostlen Paulus i et brev til menigheden
i Korinth skiver følgende: “Alt er tilladt, men ikke alt gavner.”
Paulus gør her menigheden opmærksom på, at mennesket
altid står i valget mellem det gode og det onde, når det
skal gøre et eller andet. Derfor er det aldrig lige meget, hvad
man vælger at gøre. Nok kan vi som mennesker gøre, hvad vi
vil, fordi vi er skabt til at kunne noget forskelligt, men noget
er ifølge Paulus bedre end andet. Og det er menneskets opgave
at gøre det gode og det rigtige.

Paulus ville med andre ord mene, at det er det gode og det
rigtige, der er helligt, netop fordi det er godt og rigtigt, mens
det onde og forkerte i hans øjne er syndigt. For ham er det hellige
og det syndige altså hinandens modsætninger.
At noget er syndigt betyder, at det er adskilt fra det gode.
Ordet synd kommer af ordet sund, der er et udtryk for adskillelse
mellem to stykker land – fx Øresund mellem Danmark
og Sverige. I religiøs forstand betyder det ‘at adskille sig fra
eller vende ryggen til det hellige’ – fx Gud.
På dansk har vi altså et sjovt sprogligt sammenfald mellem
det gode og det onde – eller mellem det hellige, som kom af
ordet sund i betydningen ‘helt rask og perfekt’ og det syndige,
som kom af ordet sund i betydningen ‘adskillelse’. De to
begreber er således gennem sproget forbundet som to sider af
samme sag. Man kan sige, at det religiøse menneske både er
bundet til det hellige og til det syndige, eller at der i udtrykket
ligger, at mennesket både kan være godt og ondt.
OPGAVE A
Kunsten og det hellige
Til en udstilling i den store turbinehal på museet Tate Modern
i London var den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson i
2003 blevet bedt om at levere de værker, der skulle udstilles.
Museumsfolkene blev noget overraskede, da Eliasson kun
leverede tre genstande: en orange halvcirkel i træ, et kæmpe
spejl og en plasticslange med en masse små huller i. Hans idé
var, at spejlet skulle placeres i loftet, og at den orange halvcirklen
skulle monteres på endevæggen lige under spejlet.
Plasticslangen skulle trækkes langs hallens vægge, således at
der kunne sendes vanddamp og røg ud af de små huller. På
den måde lykkedes det kunstneren at skabe en atmosfære af
såvel morgenstemning med solopgang og morgendug som en
aftenstemning med solnedgang og aftendis.
Udstillingen blev et stort tilløbsstykke, og mange mennesker
blev så benovede over det, de så, at de spontant lagde sig
ned på gulvet i den store hal for bedre at kunne suge oplevelsen
af kunstværket til sig. På billeder fra udstillingen kunne
7
OPGAVE A
Tag udgangspunkt i de to slogans:
“Alt er tilladt – intet er helligt”
og “Alt er tilladt men ikke alt
gavner” og skriv et essay, hvor
du forholder dig til, hvilket af de
to slogans, du er mest enig i. Er
det mest rigtigt, at alt er tilladt,
eller at noget er mere vigtigt
eller rigtigt end andet?
Skriv derefter om en person, du
kender eller har hørt om, som
går eller gik meget op i en
bestemt ting og vurder, om det
at brænde for en sag har noget
med hellighed at gøre.

ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT?
Mange museumsgæster lagde sig
spontant ned på gulvet, da de så
Eliassons sol på Tate Modern.
OPGAVE B
Se på billederne fra udstillingen
og noter på et stykke papir, hvad
du kommer til at tænke på, når
du ser Eliassons kunstværk. Skriv
derefter et digt, som indfanger
stemningen i det, du har tænkt.
Læs dit digt igennem og vurder,
om det rummer noget om det
hellige. Sammenlign derefter
det du har skrevet med sangen
af Frans af Assisi (arbejdsark 1).
8
det næsten se ud som om, at folk beder til eller underkaster
sig den symbolske udgave af Solen. Andre nøjedes med at
udtrykke sig i ord, og flere sagde, at det var som at gå mod
himlen eller livets ende, når man bevægede sig ned gennem
den lange turbinehal mod Solen. Alle var de enige om, at
Eliasson med sit kunstværk havde fat i noget, der var større
end det, de tre genstande og rummet hver for sig rummede.
Olafur Eliasson havde kaldt sit kunstværk for The Weather
Project og bidrog derved til den meget omfattende miljødebat,
som har udspillet sig gennem de sidste 25 år. Ved at gøre
Solen til det helt centrale omdrejningspunkt, og spille på at
den både går op og ned, kom der på samme tid en stemning
af undergang og håb ind i udstillingen. Solen er både en nødvendig
forudsætning for liv på Jorden og en dødsens farlig
fjende, der med sine stråler kan ødelægge alt liv på Jorden,
hvis mennesket med sin forurening af naturen ødelægger de
beskyttende lag i atmosfæren.
OPGAVE B

TEMA 1
ER DET I ORDEN AT KRÆNKE
ANDRES FØLELSER?
Spørger man tilfældige mennesker, om de er hellige, vil hovedparten
af dem svare: “Nej!” Modsat vil det være, hvis man i stedet
spørger dem, om de synes, der er noget i tilværelsen, som
er vigtigere end andet, eller om de kan pege på noget, som de
opfatter som uerstatteligt.
Lægger man i stedet ud med at spørge folk, om de er medlem
af et bestemt trosfund, vil stort set alle svare “ja”. Hele
83 % af befolkningen er nemlig medlemmer af den danske folkekirke
og omkring 6 % er muslimer, mens resten fordeler sig
blandt øvrige religioner. De er fx jøder, buddhister, hinduer
eller sikher.
I alt er der repræsenteret omkring 100 forskellige religioner
i Danmark. Kun et meget lille mindretal er ateister uden
et religiøst tilhørsforhold og er altså slet ikke medlem af
noget trossamfund.
Alligevel opfatter hovedparten af dem, der er medlem af et
trossamfund, ikke sig selv som hverken religiøse eller hellige.
Gruppen af folkekirkemedlemmer vil til nød svare, at de er
kristne, men mange skynder sig i tillæg hertil at sige, at de
ikke tror på fx det med, at Jesus gik på vandet eller det med
jomfrufødslen, men at de tror på deres egen måde. De tror
altså på et eller andet, som de ikke helt kan sætte ord på.
Det er svært at sætte ord på forholdet til det hellige, fordi
det hellige er omgærdet af tabu. At noget er omgærdet af
tabu betyder, at man bevidst eller ubevidst ved, at der er
noget, det er forbudt at tale om, sige, komme i nærheden af,
røre ved eller omgås. Forbuddet kan enten være udstedt af en
usynlig magt, som er større end én selv, af herskeren i et land
(evt. en diktator), af ens forældre eller af ens egen underbevidsthed.
Mange børn kender fx til, at deres forældre har sagt, at de
ikke måtte bande, fordi det lød grimt, eller at der var bestemte
børn, de ikke måtte lege med, fordi deres forældre syntes, at
Tabu
Ordet tabu kommer fra
Polynesien og betyder ’urørligt,
forbudt og farligt’. Her blev
begrebet brugt i forbindelse
med hellige personer, ting eller
steder, som almindelige mennesker
ikke måtte komme i nærheden
af. Gjorde de det alligevel
udløste det straks ulykke eller
død i samfundet, hvorefter forholdet
til guderne skulle genoprettes.
9

ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT?
OPGAVE C
Diskuter i fællesskab eller i mindre
grupper, hvilke tabuer I kender til.
Forklar hvorfor, der ikke må tales
om de enkelte tabuer.
Adam og Eva, 1993.
Af Fernando Botero.
10
der var et eller andet galt med dem. Af samme grund var disse
børn ofte de mest spændende, ligesom man tit fik lyst til at
bande. At noget er gjort til tabu betyder, at det er forbundet
med noget farligt, men dermed kan det også blive lidt spændende
og tiltrækkende.
OPGAVE C
Læser man i Bibelen opdager man hurtigt, at det første tabu
bl.a. handler om sex. Da Gud havde skabt Adam og Eva placerede
han dem i Edens Have og gav dem alle havens frugter
til føde. Kun frugterne fra Træet til kundskab om godt og

ondt måtte de ikke spise af. Dette forbud gjorde disse frugter
særligt interessante. Derfor endte det som bekendt med, at
Adam og Eva spiste af dem. Og resultatet var i første omgang,
at de opdagede, at de var nøgne – altså to forskellige køn, samt
at de kunne formere sig og blive til flere. Derpå dækkede de
deres kønsdele til og fik deres straf af Gud. Fra den dag var
mennesket dødeligt og skulle ikke mere leve evigt.
Ud over at handle om sex, handler Bibelens første tabu også
om mad og moral. Der er noget bestemt, Adam og Eva ikke må
spise. Såkaldte spiseforbud er kendt i mange religioner, der
bl.a. forbinder maden med begreberne rent og urent. Mest
kendt er nok jødernes og muslimernes forbud mod at spise svinekød,
fordi svin i disse religioner opfattes som urene dyr.
Et andet kendt eksempel er hinduernes forbud mod at
spise okse- og kalvekød, men her er begrundelsen den modsatte
– nemlig at koen i Indien opfattes som et helligt dyr.
I kristendommen finder der ingen spiseforbud. I Edens
Have fik Adam og Eva godt nok kun frugt og grønt, men efter
syndfloden udvidede Gud “spisekortet”, så Noa og hans familie
også måtte spise udvalgte dyr.
Senere i Det nye Testamente går Jesus imidlertid langt
videre, idet han belærer sine disciple om, at intet af det, der
kommer ind i et menneske udefra, kan være urent. Alt det
urene, siger Jesus, kommer inde fra mennesket selv.
Med ophævelsen af spiseforbuddet kommer der i kristendommen
mere fokus på forholdet mellem godt og ondt. Her
er kristendommens pointe, at mennesket altid vil være fanget
i dilemmaet mellem godt og ondt, men at troen på Gud kan
hjælpe det med at vælge det gode, selv om det aldrig vil lykkes
fuldt ud. Det er det, der kommer til udtryk i Det dobbelte
Kærlighedsbud, hvor det hedder, at man skal elske sin Gud og
sin næste som sig selv. Inden for kristendommen er det et krav
til mennesket, at de altid skal lade deres handlinger styre af
kærligheden, samtidig med at synet på mennesket er sådan, at
mennesket aldrig vil kunne leve op til dette krav pga. Adam og
Evas syndefald. Det er det forhold, filosoffen Søren
Kierkegaard har kaldt troens paradoks.
OPGAVE D
Rent og urent
Begreberne rent og urent bruges
ofte som retningslinjer for, hvordan
medlemmer af en religion
skal opføre sig. Reglerne giver et
fællesskab. Det, som er urent,
skal man holde sig fra eller undlade
af gøre, mens det rene er
det, man må. Ofte er dyr, blod
og sex på bestemte tidspunkter
urene. Kommer man i berøring
med det urene, skal man igennem
forskellige renselsesritualer,
før man igen kan optages i fællesskabet.
Inden for islam kaldes rent
for halal og urent for haram,
men, det rene i jødedommen
benævnes kosher.
OPGAVE D
Oplist, i mindre grupper eller hver
for sig, ting som man i princippet
godt kunne spise, men som I alligevel
ikke spiser hjemme.
Forklar, hvorfor I ikke spiser
disse ting, og hvorfor de måske
gør det andre steder.
Diskuter, hvorfor man ikke må
rende nøgen rundt på gaden i
Danmark.
11

ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT?
OPGAVE E
Indskriv på et tanke-træ, hvad
du kommer til at tænke på, når
du hører ordet krænkelse.
Undersøg i ordbøger og leksika,
om du har fået alle aspekter af
ordets betydning med og tilføj
dem, du eventuelt mangler.
Skriv også synonymer.
Diskuter i mindre grupper, i hvilke
situationer forskellige mennesker
kan føle sig krænkede, og skriv
dem ned, I bliver enige om.
Kvicklys badesandaler med
motiver af Jesus og Jomfru Maria,
som således blev trådt på, når
man brugte dem.
12
Religiøse krænkelser
OPGAVE E
Allerede i løbet af de første år af det 21. århundrede blev vi i
Danmark vidner til tre krænkelser med religiøst islæt. Den
første handlede om sandaler, den anden om en præst, der ikke
troede på Gud og den tredje om nogle tegninger.
Kvicklys Jesussandaler
I foråret 2003 lancerede butikskæden Kvickly nogle nye klipklap-sandaler
med billeder af Jomfru Maria og Jesus.
Sandalerne var knapt kommet på hylderne før en gruppe
præster og en af landets biskopper gennem læserbreve, radio
og tv protesterede over, at man på den måde fik folk til at
træde på Jomfru Maria og Jesus.
De kaldte det blasfemi og ville have Kvickly til at tage sandalerne
væk fra hylderne.
I Kvicklys bestyrelse har de måske kendt det gamle ordsprog
om, at man ikke skal blive uvenner med de hellige, for
ellers er fanden løs – i hvert fald blev sandalerne taget af hylderne
med det samme og uden diskussion.

Grosbøll-sagen
Senere samme måned var der et interview i Weekendavisen,
hvor en præst fra Nordsjælland i overskriften udtalte, at han
ikke troede på Gud.
Dette affødte en voldsom reaktion – ikke blot fra mange af
hans præstekolleger, men også fra almindelige mennesker,
som var forargede over, at en præst kunne finde på at udtale
sig på en måde, som efter deres mening kunne underminere
hele kirken og den kristne tro. Den store opstand medførte, at
biskoppen over Helsingør Stift midlertidig fratog præsten retten
til at være præst og iværksatte en undersøgelse af, hvad
han havde sagt og skrevet i sine bøger og prædikener.
Præsten, Thorkild Grosbøll, fik mulighed for at trække
sine ord tilbage, men fastholdt, at han ikke som almindeligt
fornuftigt menneske kunne tro bogstaveligt på fortællingerne
om, at Gud skulle have skabt hele Verden og holder den oppe,
som der står i Bibelen.
Af den grund var han tæt på at miste sin stilling for altid.
Han fik dog undervejs i sagen også støtte fra andre kolleger,
Præsten, Thorkild Grosbøll,
bliver interviewet af en række
journalister efter et møde med
biskoppen over Helsingør Stift.
13

ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT?
Blasfemi
Ordet blasfemi betyder ‘bagtalelse’
og bruges mest i forbindelse
med hån af andres tro eller
religion, hvilket er strafbart i
Danmark efter to paragraffer
i straffeloven:
§ 140. Den, der offentlig driver
spot med eller forhåner noget
her i landet lovligt bestående
religionssamfunds troslærdomme
eller gudsdyrkelse, straffes med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
§ 266 b. Den, der offentligt eller
med forsæt til udbredelse i en
videre kreds fremsætter udtalelse
eller anden meddelelse, ved
hvilken en gruppe af personer
trues, forhånes eller nedværdiges
på grund af sin race, hudfarve,
nationale eller etniske oprindelse,
tro eller seksuelle orientering,
straffes med bøde eller
fængsel indtil 2 år.
14
som sagde, at hvis Grosbøll skulle fyres af den grund, ville der
mindst være 1/3 af folkekirkens præster, som også skulle have
deres afsked.
Noget af det underlige ved hele sagen var, at det synspunkt,
Grosbøll står for, ikke er spor nyt. Det er et spørgsmål
som teologer i forlængelse af oplysningstiden har drøftet i
flere hundrede år, uden at nogen har taget anstød af det. Det
handler sandsynligvis om, at diskussionen i overvejende grad
har været holdt som en faglig diskussion, som først nu når
medierne. Som Grosbøll blev citeret i avisen, satte han sagen
på spidsen og underminerede dermed fuldstændig troen på
Gud.
I den forudgående diskussion om religionskritik er pointen
dog blot, at der er ting i Bibelen, man ikke kan tro på i
bogstavelig forstand, hvis man vil bevare sin forstand intakt.
Derimod er der rig mulighed for at læse mange af Bibelens
fortællinger som billedlige udlægninger af, hvordan tilværelsen
hænger sammen, og det giver bedre mulighed for at
kombinere tro og fornuft. At insistere på, at Bibelen og andre
religiøse skrifter skal læses og opfattes bogstaveligt, kaldes
fundamentalisme. Og problemet ved en sådan læsemåde er, at
man kan komme til at tro mod bedre vidende.
Sagen mod Grosbøll stod på i tre år og endte med, at han
under skærpet tilsyn fra biskoppen over Roskilde Stift kunne
få lov at vende tilbage og virke som præst.
Muhammedkrisen
Mens de to første sager var til at overskue, havde den tredje
nær væltet hele Danmark omkuld, da nogle karikaturtegninger
i Jyllands-Posten satte store dele af den muslimske verden
i brand.
Forhistorien var den, at en dansk forfatter havde skrevet
en børnebog om den muslimske profet Muhammeds liv. Efter
sigende havde han svært ved at finde en tegner, som ville illustrere
bogen, fordi de var bange for muslimers reaktion på tegninger
af Muhammed.
Dette tolkede forfatteren som et udtryk for, at den danske
ytringsfrihed var truet, og han henvendte sig til Jyllands-
Posten herom.

Avisen var efter sigende enig i problematikken og fik herefter
12 tegnere til at bidrage med tegninger i avisen for at sætte
sagen til debat.
Nogle af tegnerne havde valgt at tegne forfatteren Kåre
Blütgen, der vil lære danskerne om islam, mens andre havde
tegnet profeten Muhammed. På en af dem var han illustreret
med en bombe i turbanen, som et udtryk for, at han og alle
andre muslimer var terrorister. En tredje havde tegnes sig selv,
som en tegner, der var bange for at tegne Muhammed.
Tegningerne blev trykt i efteråret 2005 og gav i første
omgang kun anledning til mindre debatter, men pludselig i
begyndelsen af 2006 kom der voldsomme protester mod Danmark
og boykot af danske varer i en masse muslimske lande –
først i Mellemøsten og siden i Afrika og Asien.
Demonstrationerne udviklede sig på et tidspunkt så voldsomt,
at både danske flag og ambassader blev brændt af i bl.a.
Syrien og Libanon.
Ytringsfrihed
Ytringsfrihed betyder, at man må
tænke, sige og skrive, hvad man
vil. Som sådan er ytrings-friheden
en del af de borgerlige menneskerettigheder,
som er grundlaget
for vestlige demokratier.
Ytringsfrihedens offentlige
grænse går ved blasfemi og injurie.
Injurier er en slags ærekrænkelse,
hvor man offentligt nedgør
en person med noget, som
ikke er sandt. Personligt kan man
indskrænke sin egen ytringsfrihed
ved ikke at tale om det, som er
tabubelagt.
15

ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT?
OPGAVE F
Find i mindre grupper på en
række udsagn, som ligger på
grænsen til at være blasfemi eller
injurie og prøv selv at definere
grænsen mellem ytringsfrihed,
blasfemi og injurie.
Diskuter på den baggrund det
rimelige i, at nogle følte sig
krænkede over hver af de tre
sager om Kvicklys sandaler,
præsten der ikke troede på Gud
og muhammedtegningerne (find
evt. først muhammedtegningerne
på internettet, så I kan se dem).
Diskuter det fornuftige i, at
Kvickly tog sandalerne ud af
handelen, at præsten har fået lov
at fortsætte sit arbejde, og at
Anders Fogh Rasmussen ikke ville
give muslimerne en undskyldning.
Lav en undersøgelse i jeres
lokalområde af, hvad folk synes
om de tre sager (arbejdsark 2).
Jyllands-Postens tegninger
gav anledning til protester mod
Danmark i store del af den
muslimske verden.
16
Og Danmark var i en periode ude i den største udenrigspolitiske
krise siden 2. verdenskrig.
Fra almindelige mennesker på gaden til embedsmænd og
blandt ministre blev sagen drøftet over flere måneder, og selv
den amerikanske præsident Georg Bush udtalte sig på et tidspunkt
om sagen.
Fra flere muslimske landes side krævede man, at den danske
statsminister skulle gribe ind og forbyde eller blot tage
afstand fra tegningerne, mens Anders Fogh Rasmussen på sin
side hævdede, at han i et demokrati som det danske ikke
kunne blande sig i folks ytringsfrihed på samme måde, som
regenter i forskellige diktaturer kan.
Gennem denne sag blev Danmark og danskerne med ét
slag medlemmer af den globaliserede verden, hvor informationer
og problemer kan sprede sig ud over hele verden på få
sekunder. På grund af denne udvikling kan man være nødt til
at gennemtænke flere konsekvenser af det, man siger og gør,
end det tidligere har været nødvendig, når en tegning i dansk
avis kan sætte den halve verden i brand.
OPGAVE F

TEMA 2
BILLEDFORBUD
Forbud mod at fremstille billeder af guden, eller det som er
helligt, forekommer i flere religioner. Det strengeste forbud
findes inden for islam, men noget lignende kendes inden for
jødedom og kristendom.
Islam
Inden for islam har man to slags billedforbud. Et der angår
billeder af Gud, og et der angår billeder af mennesker og dyr.
Det første er det vigtigste, da det står direkte i Koranen. Her
hedder det i kapitel (sûra) 16:75: “Frembring da ingen billeder
eller lignelser af Allah, thi Allah ved (alle ting), men I ved
intet.”
I indledningen på den muslimske tidebøn hedder det, at
Gud er stor! Det betyder mere præcist, at Gud i muslimernes
bevidsthed er så stor, at han omfatter alt og er grænseløs men
også tættere ved det enkelte menneskes egen halspulsåre end
personen selv. Derfor er logikken, at man ikke vil kunne undgå
at begrænse Gud og dermed lave et forvrænget billede af ham,
Et af Allahs 99 skønne navne
(As-Salam, der betyder ’Freden’)
skrevet med kalligrafi.
17

ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT?
Idol
Ordet idol betyder ’billede’ eller
’form’, og det dækker over, at man
gengiver det, man finder helligt i
form af et billede, en figur eller
genstand, som man derefter tilbeder.
I vore dage gøres levende popog
sportsstjerner til idoler, der
på det nærmeste tilbedes og hvis
mening, mange følger.
Her ses Dansen om guldkalven,
ca. 1635, af Nicolas Poussin.
Hverdagsliv i en oase.
Persisk minitavle fra 1500-tallet.
18
hvis man prøver at fange ham ind på et billede eller i en skulptur.
Og det vil være en hån mod Gud. Derfor skal man afholde
sig fra det, da man ellers vil få en forkert opfattelse af Guds
væsen. Samtidig er logikken i billedforbuddet at bevare skellet
mellem Gud og verden samt at fastholde Gud som den, der har
det afgørende ord i forholdet mellem Gud og mennesker. Gud
er ikke en, man kigger på som på et billede.
I stedet har muslimerne 99 forskellige navne for Gud. De
skal være med til at give de troende en fornemmelse af Guds
storhed. Ifølge mytologien er der oven i de 99 navne ét mere,
men det er så vidunderligt, at det end ikke kan skrives.
Til denne opfattelse knytter sig et par andre skriftsteder –
nemlig sûra 2:232 og 9:61, hvor det bl.a. hedder: “Driv ikke
spot mod Allahs tegn”, og “De, som taler ilde om Allahs
Sendebud, vil få en smertelig straf.” Det er tolkningen af
sådanne skriftsteder, der kan være med til at forklare en del af
opstanden mod tegningerne i Jyllands-Posten.
Hadith og det andet billedforbud
Ved siden af Koranen har muslimer en række hadith-samlinger.
Det er beskrivelser af, hvordan profeten Muhammed levede
sit liv og forstod Koranen. Nogle af disse skrifter er skrevet
af folk, som kendte profeten, mens andre er skrevet på bag-

grund af en fortalt tradition. Det er i nogle af dem, det står, at
Muhammed har udstedt et forbud mod overhovedet at lave
billeder og skulpturer af noget, som er levende. Hans begrundelser
herfor skulle have været, at mennesker ikke skal forsøge
at gøre Gud skabelseskunsten efter. Herudover ville Muhammed
forhindre, at billederne eller selve kunstneren skulle blive
genstand for tilbedelse i stedet for Gud.
Op gennem historien har der inden for islam, på samme
måde som inden for kristendommen, været forskellige opfattelser
af disse forbud. Helt tilbage fra 1200-tallet findes der
således i forskellige dele af den muslimske verden såkaldte
miniature-billeder med både mennesker og dyr på – dog således
at profeten for det meste er afbildet uden ansigt eller med
en hvid klat dér, hvor ansigtet skulle have været. Fra både
Persien og Indien findes dog billeder af profeten, hvor også
ansigtet kan ses. Der findes også dele af Koranen og enkelte
udgravninger af moskeer, som har været dekorerede. Og der
har været en udbredt tradition for at se gennem fingre med
afbildninger, når det havde et pædagogisk og lødigt formål i
forhold til oplæring af børn og i forbindelse med legetøj.
Således er det tilladt for muslimske børn at lege med dukker.
De må dog ikke have karakter af idoler.
Som alternativ til de figurative billeder har der i den muslimske
verden udviklet sig en imponerende dekorationskunst
med ornamentik og kalligrafi.
OPGAVE G
Eksempel på islamisk udsmykning
med ornamentik og kalligrafi på
Klippemoskeen i Jerusalem.
OPGAVE G
Oplist nogle af de idoler, I selv
har og tal om, hvorfor I kan lide
dem.
Find i aviser, blade og tv eksempler
på, at pop- og sportsstjerne
optræder i reklamer eller med
meninger om et eller andet.
Diskuter det fornuftige i, at købe
en bestemt vare eller tage et
bestemt politisk standpunkt,
fordi det anbefales af ens idol.
Diskuter hvilke risici, der kan
være ved at følge sit idol i alt,
hvad vedkommende siger og gør.
Diskuter hvilke forskelle, der er
mellem en gud og et idol.
19

ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT?
OPGAVE H
Ud over at være god og mægtig
er Gud i jødedommen også farlig
og frygtelig. Afdæk fordele og
ulemper for religionen ved at
tillægge Gud begge egenskaber.
Diskuter hvilke fordele og
ulemper, religionen kan have af
et billedforbud.
Diskuter hvilke fordele og
ulemper, billedforbuddet kan
have for den troende.
20
Jødedom
Også inden for jødedommen er der et billedforbud. Det står
som det andet af De ti Bud i Anden Mosebog kap. 20: “Du må
ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe
i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden. Du
må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud, er
en lidenskabelig Gud. Jeg straffer fædres skyld på børn, børnebørn
og oldebørn af dem, der hader mig; men dem, der
elsker mig og holder mine befalinger, vil jeg vise godhed i
tusind slægtled.”
På samme måde som hos muslimerne er tanken altså den,
at Gud er mægtig, retfærdig og barmhjertig.
I Det gamle Testamente, hvor fortællingen om De ti Bud
står, viser Gud sig først og fremmest som en stemme fra
Himlen. Det sker første gang, da han ved sit ord skaber hele
verden og alt i den. Her hedder det flere gange: “Gud sagde:”,
hvorefter det, han siger, sker.
Det er også Guds røst, der vækker Abraham og får ham til
at drage af sted mod det forjættede land, som Gud lover ham.
Lidt anderledes er det i fortællingerne om Moses. Her benytter
Gud sig ofte af et visuelt udtryk i kombination med sin
stemme.
Da han første gang henvender sig til Moses, er det således
i en brændende tornebusk, mens han under flugten gennem
ørkenen vejleder Moses i en støvsky om dagen og en ildsøjle
om natten. Og da Moses skal have overdraget De ti Bud, viser
Gud sig som et frygteligt uvejr med lyn, torden og røg på
Sinajbjerget.
Typisk for alle disse fremtrædelsesformer er det, at de er
forbundet med mystik. Tornebusken tager ikke skade af
ilden; der er ingen vind til at drive ildsøjlen og skystøtten frem
gennem ørkenen, og uvejret over Sinajbjerget er helt lokalt.
Disse fænomener er i Det gamle Testamente med til at understøtte
gudens hellighed og utilnærmelighed. Og Gud siger da
også til Moses, at han skal holde folket fra bjerget, når han stiger
ned på det, da de ellers vil dø af at være for tæt på hellige.
OPGAVE H

Kristendommen
I den kristne selvforståelse er kristendommen en udløber af
jødedommen. Derfor er den jødiske bibel også blevet en del af
den kristne. Her kaldes den jødiske bibel for Det gamle Testamente,
mens det specifikt kristne kaldes for Det nye
Testamente. Af den grund er billedforbuddet i første omgang
også blevet en del af kristendommen.
Den helt afgørende forskel på jødedom og kristendom er
opfattelsen af Jesus. Blandt profeterne i Det gamle Testamente
er der en forventning om, at Gud vil sende en frelser til
Jorden for at genoprette Israel som den stormagt, det ifølge
Bibelen var under kong David. Et af eksemplerne på denne
forventning finder man i Haggajs bog, kap. 2, v. 20-23:
“Herrens ord kom for anden gang til Haggaj på den fireogtyvende
dag i måneden: Sig til Judas statholder Zerubbabel:
Jeg vil få himlen og jorden til at skælve. Jeg omstyrter kongetroner,
jeg tilintetgør folkenes stærke riger. Jeg vælter vognene
med deres mandskab, hestene med deres ryttere styrter, de falder
for hinandens sværd.
På den dag, siger Hærskarers Herre, tager jeg dig, min tjener
Zerubbabel, Shealtiels søn, siger Herren, og gør dig til en
seglring, for dig har jeg udvalgt, siger Hærskarers Herre.”
Med historierne om Jesus’ fødsel, død og opstandelse tolkede
nogle jøder denne profeti som opfyldt, idet de opfattede
Jesus som Guds søn, der var blevet sendt til Jorden for i skikkelse
af et menneske bedre at kunne vejlede menneskerne i,
hvordan de bedst kunne leve livet.
I kristendommen opfattes Jesus altså som værende både et
helt menneske, med alt hvad det indebærer og som hel Gud.
Ved at opfatte Jesus som Gud var det hellige pludselig blevet
synligt, hvorfor der ikke længere kunne være problemer i,
at lave billeder af Gud. Ved at den usynlige gud blev synlig i
et menneske, blev de to ting forbundet. Det siges endda
direkte i Det nye Testamente, at Jesus er Guds ikon (2. Kor.
4,4). Der var tilsyneladende ikke billeder i de første kirker,
men som tiden gik udviklede kirken en rig billedtradition.
Billederne skulle hjælpe almindelige mennesker med at forstå
de bibelske fortællinger og de kristne pointer. Især når
Ikon
Ordet ikon betyder ‘et helligt
billede’ eller ‘et billede af det
hellige’.
21

ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT?
Ikonoklasme
Ordet ikonoklasme betyder
’ødelæggelse af billeder’ eller
’billedstorm’.
Begrebet stammer fra en
gammel kirkestrid om brug af
billeder fra det Osmaniske Rige
(nuværende Tyrkiet) mellem år
726 og 843 samt fra reformationen
i begyndelsen af 1500-tallet.
Her ses Den hellige treenighed,
ca. 1420, af Andrei Rublev.
22
kristendommen vandt indpas i lande, hvor man ikke talte
latin var dette et problem, fordi alt i kirken foregik på dette
sprog. I den forbindelse havde billederne altså i høj grad en
pædagogisk funktion.
Inden for den kristne tradition har der dog gennem historien
været diskussion om brugen af billeder og især afbildninger
af Jesus, fordi traditionen i nogles øjne udviklede sig
til, at folk ikke kunne skelne mellem billedet som et udtryk
for Gud fra Gud selv. For mange almindelige mennesker blev
det billedet i sig selv, der bragte mennesket frelse, hvis man
bad og ofrede til det, og sådan måtte det ifølge nogle præster
ikke være.
Den ikonoklastiske strid
Efter at den romerske kejser Konstantin i år 313 havde erklæret
kristendommen for statsreligion i Romerriget, flyttede
han nogle år senere hovedstaden fra Rom til Konstantinopel
(det nuværende Istanbul i Tyrkiet). Efter Romerrigets deling i
øst og vest i 359 og dets fald i år 479 udviklede østriget sig til
et selvstændigt rige: Det Byzantinske Rige, hvor man både lod
sig inspirere af den gamle græske og egyptiske kultur. Herudaf
opstod det ikonmaleri, som fortsat er meget udbredt i
den græsk-ortodokse udgave af kristendommen.
Med islams opståen og udbredelse i Mellemøsten fra midten
af 600-tallet blussede diskussionerne omkring brugen af
billeder dog op igen, fordi muslimerne anklagede de kristne
for afgudsdyrkelse, når de havde så mange billeder.
Dette gav i mere end 100 år anledning til en længere strid
om brugen af billeder, fordi nogle mente, at Moselovens andet
bud om ikke at lave gudebilleder også skulle overholdes i
inden for kristendommen, selv om det var en jødisk regel. Og
på trods af at Gud i form af Jesus havde vist sig i levende live
for de kristne ifølge Det nye Testamente. At Gud gennem
Jesus havde gjort sig synlig for menneskerne gjorde selvfølgelig,
at man kunne lave billeder af ham, men striden førte alligevel
til, at helgenbilleder og andre ikoner officielt var forbudt
i perioden mellem 726 og 843. I den periode blev der kun
lavet små ikonmalerier, fordi de hurtigt skulle kunne skaffes
af vejen.

Reformationen
I den vestlige del af kirken havde allerede den gamle kirkefader
Augustin argumenteret for at tage billedforbuddet ud af
De ti Bud, fordi han ikke så noget problem heri. Gud var som
nævnt selv blevet synlig i Jesus, og Jesus havde selv ladet sit
ansigtstræk sidde på et stykke stof, som en kvinde, Veronika,
havde tørret hans ansigt med, da han måtte slæbe sit kors ud
til Golgata. Dette klæde med Jesus’ ansigt på opbevares den
dag i dag i Torino i Italien og opfattes som ikonernes ikon,
selv om historien ikke kan bevises. Legenden om Veronika,
som på latin kommer af Vera icon og betyder ‘det sande billede’,
opstod først i 1100-tallet.
Skt. Veronika, ca. 1470.
Af Hans Memling.
23

ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT?
Katekismus
Ordet katekismus betyder ‘at
give undervisning’. Luthers lille
katekismus indeholdt en gennemgang
af trosbekendelsen, Fadervor,
De ti Bud og sakramenterne.
Den dannede grundlag for skolens
religionsundervisning helt
frem til midten af 1900-tallet.
OPGAVE I
Find i bøger, blade eller på internettet
et eller flere billeder, som
kan virke provokerende eller stødende
på nogle. Beskriv billederne
med ord og vis begge dele til
nogle andre. Lad dem vurdere,
hvad der virker mest stødende.
Vurder betydningen af ord og
billeder ud fra to slogans:
• Et billede kan sige mere end
1000 ord.
• Et enkelt ord kan give anledning
til 1000 billeder i ens
hoved.
Læs Martin Andersen Nexøs fabel
”Ulven og fårene” (arbejdsark 3).
Vurder på den baggrund, om
hele snakken om Gud og det
hellige er en ren illusion.
Restaurering af overmalet
kalkmaleri i Fanefjord Kirke på
Møn, 2006.
24
Senere i forbindelse med reformationen af kirken i 1500-tallet
opstod der igen diskussion om brugen af billeder i kirkerne.
Nogle af reformatorerne var på samme måde som ikonoklasterne
voldsomt imod billeder, mens hovedmanden bag reformationen
– den tyske munk Martin Luther – var mere forbeholden.
Han mente egentlig ikke, at der var noget ondt i
billederne i sig selv, men var som de andre skeptisk over for
især den katolske kirkes brug af madonnabilleder og -statuer,
fordi de blev brugt til at opnå personlig frelse ved at bede til
dem. I forbindelse med formuleringen af sin katekismus valgte
Luther dog at følge Augustin og udelade det andet af De ti
Bud. I stedet delte han det sidste bud i to, så der fortsat kunne
være ti.
Selv om det først og fremmest var Luthers udgave af kristendommen,
der kom til at præge udviklingen af kirken i
Danmark, endte det med, at hovedparten af kalkmalerierne i
de danske kirker blev kalket over, så væggene efter reformationen
fremstod enkle og hvide. Det hang især sammen med
Luthers pointering af, at det i kristendommen kun var ordet,
der var helligt.
Siden er mange af kalkmalerierne via restaurering dog
igen kommet frem på kirkevæggene.
OPGAVE I

TEMA 3
ER GUD STOR?
Inden for jødedom, kristendom og islam beskrives Gud som
almægtig. Der er ikke det, Gud ikke kan klare. Han har både
skabt verden og mennesket, og de troende opfatter ham som
god og ufejlbarlig. I jødedommen bærer Gud navnet Jahve,
der betyder noget i retning af ‘Han er’, ’Han er til stede’, ‘Han
lader vinden blæse’ eller ‘Han sender lyn ned’. I Koranen kaldes
Gud blot for Allah, hvilket er det arabiske ord for Gud.
Til venstre: Isenheimalteret
(midtersektion), 1512-1515.
Af Mathias Grunewald.
Til højre: Kristus som sejrherre
over synd og død, 1513-1574.
Af Maerten van Heemskerck.
25

ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT?
OPGAVE J
Læs de 99 navne (arbejdsark 4),
som tillægges Allah, og diskuter
hvilket indtryk, det giver af
guden.
Giv en karakteristik af den
kristne gud ud fra de to billeder
af Jesus s. 25, og diskuter hvilke
kvaliteter, de hver især kan have
for de troende.
Diskuter forskelle og ligheder
mellem den kristne og den
islamiske gudsopfattelse.
26
Inden for islam defineres Gud altså ikke som andet end Gud,
men han tillægges til gengæld en række egenskaber i forbindelse
med tildelingen af hele 99 navne.
I kristendommen er det lidt anderledes, fordi Gud her
beskrives på tre forskellige måder: dels som en far i Himlen,
dels som hans søn Jesus, der blev født som et menneske på
Jorden og dels som en usynlig ånd, Helligånden.
Ifølge kristendommen er dette ikke udtryk for, at der findes
tre guder. Tværtimod er der tale om tre forskellige sider af den
samme gud, som på forskellig vis gør noget ved mennesket.
OPGAVE J
Elias’ alter
Når folk fra forskellige kulturer mødes, kan der også ofte tale
om et møde mellem forskellige trosopfattelser og dermed
mellem forskellige religioner. Dette har op gennem historien affødt
mange kampe mellem forskellige guder. Ifølge en legende
blev kristendommen således først indført i Danmark, da en
tysk munk over for den danske vikingekonge Harald Blåtand
kunne bære en glødende jernkugle i sin bare hånd uden at
brænde sig. Det tog kongen som bevis på, at biskoppens gud
var meget stor og stærk, hvorfor han selv gerne ville beskyttes
af ham. Derfor erklærede han, at han selv og hele hans folk
overgik til kristendommen.
Forestillingen om kamp mellem forskellige guder beskrives
også i Det gamle Testamente. I Første Kongebog kan man
læse om, hvordan Israel efter en længere periode med de store
stærke konger David og Salomo faldt fra hinanden og blev til
mindre riger med forskellige konger, der ikke alle sammen
troede på Gud.
Således troede kong Akab fx mere på den gamle frugtbarhedsgud
Ba’al end på Gud. Ifølge Bibelen sendte Gud derfor
en straf i form af tørke ind over landet, så der blev hungersnød.
Efter en tid sendte han tillige sin profet Elias til landet.
Han skulle på Guds vegne demonstrere sin magt for kongen,
så han omvendte sig. Elias mødte op hos Akab og udfordrede
hans Ba’al-profeter. Hver især skulle de slagte en tyr og lægge

den på et alter som offer til deres gud, men de måtte ikke selv
sætte ild til bålet. Det skulle ske gennem påkaldelse af guden.
Det gik kong Akab med til, da han havde 450 profeter i sin
stald, mens Elias var helt alene. Tidligt om morgenen den
næste dag udvalgte Akabs profeter en tyr og slagtede den.
Derefter påkaldte de Ba’al, men til middag var der ingenting
sket. I løbet af eftermiddagen tog deres råben til, og de endte
i en hysterisk ekstase, hvor de snittede sig selv med knive og
sabler for at få guden til at sætte ild i bålet, men selv da det
begyndte at blive mørkt, var der fortsat ingenting sket.
Derefter var det Elias’ tur. Han havde genopbygget Herrens
alter og lagde sin slagtede tyr til rette på bålet. Derefter overhældte
han tre gange dyret med vand, så også brændet blev
I 2001 fik den svenske billedhugger
Ingvar Cronhammer
opført sin skulptur Elia i Herning.
Skulpturen er inspireret af
fortællingen om Elias alter fra
Det gamle Testamente. Billedet er
en model af skulpturen, mens den
færdige skulptur kan ses på
internettet: www.elia.dk
27

ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT?
OPGAVE K
Læs Anden Mosebog kap.19 og
sammenhold det med Cronhammers
billede af Elias’ alter (s. 27).
Giv en karakteristik af den gud,
der tegner sig i tekst og billede.
Læs følgende fortællinger
i Bibelen eller på nettet,
www.bibelselskabet.dk:
• Skabelsesberetningen kap. 1-3
• Salme 74, vers 12-17
• Salme 104 vers 1-9 og 26
Skriv på den baggrund en
ny udgave af fortællingen om
verdens skabelse, hvor kampmotivet
er i centrum.
28
helt vådt. På den måde skulle der ikke være nogen tvivl om
Guds styrke. Derefter påkaldte han Gud, og fra en skyfri himmel
slog lynet pludselig ned og fortærede såvel dyret som
brændet og hele alteret.
Hverken kong Akab eller Israels folk var herefter i tvivl
om, hvem der var deres Gud, og de falske profeter blev efterfølgende
henrettet.
Sådanne dramatiske kampe mellem religionerne findes
flere steder i Det gamle Testamente – bl.a. i forbindelse med
Moses’ kamp mod Farao og de egyptiske guder, men også i
forbindelse med verdens skabelse, hvor Gud selv kæmper mod
kaosmagterne – bl.a. i form af havuhyret Livjatan, også kaldet
urdybet.
OPGAVE K
Jesus og magten
I Det nye Testamente har Jesus hovedrollen, og han kæmper
ikke på samme dramatiske måde med sine modstandere. Han
beskrives for det meste som en rolig og afbalanceret mand,
der primært bruger ordet som sit våben for ad den vej at få
folk til at omvende sig. Samtidig udfører han dog en række
undere, der indirekte er med til at demonstrere hans guddommelige
magt. Jesus’ underne kan dele op i fire typer:
1. Naturundere, hvor Jesus gør noget, som strider mod
naturlovene – eksempelvis at gå på vandet eller at mætte
5000 mennesker med 5 fisk og 2 brød.
2. Helbredelsesundere, hvor Jesus alene med ord eller berøring
helbreder ellers uhelbredeligt syge mennesker –
eksempelvis da han beder en lam mand rejse sig for at tage
sin båre og gå hjem, eller da han giver en blind synet igen
ved at røre ved hans øjenlåg.
3. Dødeopvækkelser, hvor Jesus vækker ellers afdøde personer
til live igen – eksempelvis synagogeforstanderens Jairus’
datter eller den romerske officers tjener.
4. Dæmonuddrivelser, hvor Jesus fordriver onde ånder, som
har besat andre mennesker.

Modsat disse magtdemonstrationer lader Jesus sig mod slutningen
af Det nye Testamente tage til fange for at blive afhørt,
pint, dømt til døden og korsfæstet. Dette er der ikke meget
magt over – snarere kan det virke ynkeligt, men pointen i Det
nye Testamente er, at Jesus gør det for at vise mennesket, at
han som Gud også er med dem i døden.
Det gør han ifølge kristendommen af to grunde. For det
første for at demonstrere, at døden ikke er farlig eller har
magt i sig selv. Det kommer frem ved, at Jesus ifølge den bibelske
fortælling opstår fra de døde, hvilket af kristne opfattes
som hans ultimative magtdemonstration. Og for det andet
for at frelse mennesket. At Jesus ofrede sig selv tolkes af de
kristne på den måde, at han derved tog alle menneskets synder
på sig og sonede dem. Dermed var der ikke længere behov
for, at mennesket skulle ofre til Gud for at få tilgivelse. I stedet
skulle man samles om nadveren og mindes Gud. På den
måde forvandlede de kristne det jødiske alter fra at være et
offerbord til at blive et spisebord.
OPGAVE L
Jesus uddriver djævel fra besat
mand i Gerasa. Romersk loftsmaleri,
ca. 1150. Saint Martin
Zillis Kirken, Schweiz.
OPGAVE L
Vælg hver især en underberetning
(arbejdsark 5) og forklar,
hvordan Jesus demonstrerer sin
magt i fortællingen. Diskuter,
hvordan de forskellige underberetninger
kan være billeder
på Gudsriget.
29

ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT?
30
TEMA 4
SYMBOLER PÅ DET HELLIGE
Symboler kan defineres som noget, der står i stedet for noget
andet. I antikken var symbolet et bevis for, at man havde indgået
en bindende aftale – fx en handel eller en forlovelse. Når
det var sket, brækkede man typisk en mønt, en ring eller et
metalhjerte i to stykker. Ved senere at sammenholde de to
stykker kunne man gennem symbolet dokumentere at aftalen
havde fundet sted. Egentlig er betydningen af ordet symbol,
‘at man kaster noget sammen’ – fx de to dele af en mønt eller
en ring. I dag siger vi, at der er kastet forskellige former for
betydning sammen i symbolerne, hvilket gør, at de får forskellige
følelser frem i folk, som har et forhold til dem.
Mange mennesker har således et særligt forhold til deres
fædreland. Det var fx fædrelandsfølelse, der fik mange dan-

skere til at blive vrede, da man i Syrien og Libanon begyndte
at brænde danske flag og ambassader af, som reaktion på
Jyllands-Postens karikaturtegninger i begyndelsen af 2006.
Typisk kan et lands flag altså have symbolsk værdi, fordi det
minder folk om, hvad det vil sige at høre til i en bestemt
sammenhæng – i dette tilfælde, hvad det ville sige at være dansker
og en del af det danske folk. På samme måde har mange
mennesker et særligt forhold til deres modersmål. Således
hørte man tidligere, at folk som havde været ude at rejse i
mange år eller var emigreret til fremmede egne af verden
spontant begyndte at græde, når de igen hørte nogen tale
deres oprindelige sprog.
Religiøse symboler
OPGAVE M
Symboler på det hellige
Det hellige beskrives ofte som den kraft, der tilfører verden liv
– både i fysisk og åndelig forstand, men som det samtidig er
umuligt at indfange og fastholde.
I kristendommen er det hellige en ånd – nærmere bestemt
Helligånden. Det var den, der som en susen gik gennem det
hus, hvor Jesus’ disciple sad i deres fortvivlelse efter at Jesus i
forlængelse af sin opstandelse var faret til himmels på Kristi
Himmelfartsdag og dermed igen havde forladt dem. For at
give disciplene nyt mod satte Helligånden sig billedligt talt
som ildtunger på deres hoveder og inspirerede dem dermed til
at brænde for den opgave, Jesus havde givet dem – nemlig at
udbrede kendskabet til hans liv og lære. Og således skal
Helligåndens virke netop forstås: at indgyde mennesker tro.
Grundbetydningen af ordet ånd er på hebraisk: ‘luft i
bevægelse’. Som sådan bruges ordet i begyndelsen af Bibelen,
hvor Gud blæser livsånde ind i mennesket, så det bliver et
levende væsen, der efterfølgende hele tiden må trække vejret
for at holde sig i live ved at udveksle ånde med omgivelserne.
Noget lignende findes i den græske mytologi, hvor det er
kærligheden, der bliver blæst til live i forbindelse med
Symbolsk udgave af det kristne
kors med himmelsk lys.
OPGAVE M
Undersøg ved opslag i leksika
eller via et interview med en
præst, hvilken symbolik der ligger
i korset og vurder, hvordan
symbolikken kommer til udtryk
i ovenstående billede.
Undersøg på lignende vis,
hvilken symbolik, der ligger i de
øvrige religioners kendetegn.
31

ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT?
OPGAVE N
Vælg en af salmerne (arbejdsark
6-10), og lav en analyse af lysets
symbolske betydning heri.
Giv derefter et bud på hvorfor
lyset og Solen har så stor symbolsk
værdi.
Aun-tegn
Livshjul
Halvmåne
Davidsstjerne
Gud blæser livsånde i mennesket.
Mosaik fra 1176.
32
gudinden Afrodites fødsel. Og i hinduismen finder man også
forstillingen i begrebet atman, der også betyder, ‘luft, vind og
åndedræt’, og som derfor regnes for det inderste livsprincip,
det, der giver mennesket liv, og forbinder det med sine omgivelser.
På engelsk hedder ånd spirit, og på fransk hedder det esprit.
Begge disse ord stammer fra det latinske ord spiritus, som vi
på dansk også kender i betydningen ‘alkohol’. Det latinske
ord betyder i lighed med det hebraiske ‘vindpust’, og det dækker
over en usynlig kraft med stor virkning. “Vinden kan man
ikke få at se” hedder det i en dansk børnesang, men at den har
stor kraft, når den udartet til orkan, ved enhver. At også spiritus
er en kraft med stor virkning, ved de, som har prøvet at
indtage for store mængder af den.
På denne baggrund kan man sige, at det hellige – især i den
jødisk-kristne tradition – kommer til udtryk i symbolerne ild
og luft.
OPGAVE N

TEMA 5
HVAD HAR BETYDNING FOR DIG?
Totem
Ordet totem dækker over, hvad en bestemt gruppe mennesker
opfatter som helligt og dermed, hvad der binder dem sammen
i et fællesskab.
Blandt nordamerikanske prærieindianere kom dette fællesskab
billedligt til udtryk i totempælen, som var lavet af træ og
havde udskæringer af de dyr, som stammen fandt hellige, og
som de derfor følte sig i slægtskab med. Pælen kunne være op
til ti meter høj og var altid placeret i midten af indianernes lejr.
Den dannede centrum for fællesskabet og var dermed også
med til at give struktur til den måde, lejren blev opbygget på.
Plan over en indianerstammes
teltlejr, som også viser hvordan
de opfattede verden. Inderst er
børnenes verden, anden ring er
ungdommens verden, mens yderste
ring er de voksnes verden.
Åbningerne i lejren er hele tiden
forskudt 90°, så det onde ikke
kan trænge i lejren. Rummet
uden for lejren tilhører de
gamle, ånderne og bisonokserne.
Det er her, man går på jagt og
her, man dør.
33

ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT?
Den franske maler, Henri Matisse,
malede i 1910 sit billede Dansen
med inspiration fra et gammelt
slavisk ritual, hvor stammens
unge pubertetspiger hvert forår
skulle danse for ældsterådet til
en af dem faldt død om af
udmattelse for på den måde at
sikre stammens overlevelse. Der
var altså tale om en slags frugtbarhedsritual,
hvor menneskerne
skulle give noget tilbage til
naturen, for at sikre fortsat god
høst og frugtbarhed blandt
stammens kvinder.
34
Intet
I romanen Intet af Janne Teller fra år 2000 hører man om en
skoleklasse, hvor en af drengene hen over en sommerferie bliver
smidt ud af skolen. Hverken forældrene eller kommunen
har tilsyneladende sørget for, at han bliver placeret et andet
sted, for da de øvrige elever begynder i skole igen, sidder han
oppe i familiens blommetræ og råber til sine kammerater, at
de er godt dumme, at de gider gå i skole. Ifølge drengen er der
nemlig ingenting i verden, der har betydning, hvorfor man
lige så godt kan sidde hele dagen i et træ og spise blommer.
I starten forsøger de øvrige børn at ignorere ham, men
efterhånden begynder nogle af dem at diskutere med ham og
komme med eksempler på ting, som har betydning for dem.
Det tilbageviser drengen imidlertid, og som tiden går ender
flere og flere af børnene med at bliver provokeret af synspunktet.
Derfor beslutter de sig for, at de i et gammelt nedlagt
savværk uden for byen vil lave en samling af alt det, som har
allermest betydning for hver af dem, og så vise det til Pierre
Anthon, som drengen hedder. De vælger at gøre det på den
måde, at hver af dem, skal vælge en ting, som en af de andre
skal bidrage med.
I begyndelsen er det kun nogle simple genstande, som
fodbolde, øreringe og nye sko, de beder hinanden om, men

langsomt eskalerer det, så nogle skal aflevere deres kæledyr,
mens klassens muslimske dreng må af med sit bedetæppe.
Senere bliver det endnu værre, da en af drengene vil have en
pige til at aflevere sin mødom. Han må så selv efterfølgende af
med den finger, han tog mødommen med, og dermed er
sagen om betydningen – eller det hellige – endt i noget voldeligt
og blodigt.
Nået så vidt bliver børnenes projekt opdaget af de voksne,
og politiet bliver involveret. På den måde kommer bunken af
genstande, der har betydning også pressen for øre, og pludselig
er børnene i offentlighedens søgelys, hvilket ender med,
at et kunstmuseum i New York vil købe deres samling for
flere millioner. Dermed synes Pierre Anthon at have fået ret.
Hvis det, kammeraterne har samlet ind, ikke er mere værd,
end at det er til salg for et par millioner, kan det ikke have
nogen særlig betydning. Denne pointe giver anledning til
uvenskab mellem børnene.
På et tidspunkt ender det med et korporligt slagsmål, og
den pige, som har holdt mest fat i diskussionen med Pierre
Anthon, skriger undervejs så voldsomt, at de andre tror, hun
er blevet sindssyg. Det får imidlertid bogens fortæller til at
kontakte Pierre Anthon, som på intet tidspunkt har villet se
børnenes samling. Og knapt når hun at fortælle ham, at
Sofie, som pigen hedder, er blevet gal, før Pierre Anthon springer
ned fra sit blommetræ og suser ud til savværket på sin
cykel.
Da fortælleren når tilbage til savværket, er Pierre Anthon
igen i færd med at håne kammeraternes samling af betydning
og deres salg af den, men pludselig springer Sofie i raseri over
ham, og hun følges af resten af gruppen, som gennembanker
Pierre Anthon til døde, fordi de synes, det er ham, der er skyld
i al balladen.
Samme nat brænder savværket på mystisk vis ned til grunden,
og ingen finder nogensinde ud af, hvad der er sket. Til
gengæld får hver af de involverede af Sofie en lille æske med
aske fra det nedbrændte savværk og dermed lidt rester af deres
afdøde kammerat.
OPGAVE O
Sophia
Navnet Sofie stammer fra det
gamle græske ord sophia, der
betyder ‘visdom’. Vis var den,
der havde insigt i tilværelsens
sammenhænge, havde erkendt
tingenes væsen og handlede
derefter.
OPGAVE O
Diskuter historien Intet i lyset af
oplysningerne om syndebukken
på s. 36. Vurder i forlængelse
heraf, om man som menneske
er nødt til at have noget af
betydning, for at livet kan give
mening, og hvilken rolle vold
spiller i den sammenhæng.
Skriv hver især 3-5 ting, begreber
eller personer op, som I anser for
at være helt afgørende, uundværlige
og uerstattelige i jeres
liv og som I vil kæmpe for at
bevare. Sæt jer derefter sammen
to og to og præsentér jeres valg
for hinanden. Bliv enige om tre
afgørende ting. Sæt jer derefter
sammen fire og fire og lav samme
øvelse. Præsentér derefter de
enkelte gruppers resultater for
hinanden.
35

ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT?
Syndebuk
Begrebet syndebuk stammer fra
Det gamle Testamente, hvor det
optræder i 3. Mosebog kap. 16
under afsnittet om forsoningsdagen
– den jødiske Jom Kippur.
Under forsoningsfesten ofrede
jøderne for fred, forsoning og
tilgivelse. Det skete dels gennem
almindelige brændofre, men
også ved at man i form af en
stor byld af klude i symbolsk forstand
bandt alle folkets synder
på ryggen af en buk og jagede
den ud i ørkenen, hvor den så
gik til.
I vore dag bruges begrebet
syndebuk om en eller flere personer,
som af en større gruppe
tillægges skylden for større eller
mindre problemer inden for et
fællesskab og straffes herfor.
I andre tilfælde kan en person
selv påtage sig skylden for et
givet problem, selv om vedkommende
ikke er skyldig, og dermed
blive syndebuk.
I mange kristnes opfattelse var
Jesus den ultimative syndebuk.
36
Den varme stol – og den tomme
Mange mennesker kender begrebet “den varme stol”, fordi de
i forskellige varianter har været udsat for den som pædagogisk
øvelse i skolen. Her kan ideen bl.a. være, at elever på skift
bliver sat i en særlig stol – den varme – mens alle andre elever
sidder på stole i en rundkreds uden om. Derefter skal den,
der sidder i den varme stol gøre rede for noget, som har personlig
betydning for vedkommende eller svare på spørgsmål
om sin opførsel over for de andre i klassen. Mange lærere har
været glade for denne øvelse, fordi den har givet dem et bedre
kendskab til eleverne eller været effektiv til at justere deres
opførsel og dermed givet et bedre socialt klima i klassen.
Modsat har mange elever hadet “den varme stol”, fordi de
oplevede øvelsen som en krænkelse af deres personlighed og
privatliv.
Denne pædagogiske ide har lærerne langt fra hentet i
Bibelen – tværtimod. I Bibelen er pointen nemlig den modsatte:
at “den varme stol” skal holdes tom. Det er direkte forbudt
at placere nogen i den.
Det fortælles i Bibelen, at Moses efter at havde befriet israelitterne
fra slaveriet og modtaget stentavlerne med De ti Bud
også fik nøje instruktion om, hvordan han og resten af folket
skulle ære Gud, mens de vandrede i ørkenen, og når de nåede
frem til det forjættede land. En del af instruktionen handlede
om, at de skulle bygge et tempel. Mens de var i ørkenen, skulle
det være af stof, så det kunne pakkes ned som et telt, mens
det skulle bygges af sten, når de nåede frem. Templet skulle
have en forgård, hvor de daglige ofringer skulle finde sted, og
selve templet skulle have to rum, hvoraf det inderste blev
kaldt ‘det allerhelligste’.
Tanken var, at det var her, guden havde sin jordiske bolig.
Det eneste, der måtte være i det allerhelligste rum, var Pagtens
Ark med De ti Bud, og kun en gang om året var det tilladt for
ypperstepræsten at bevæge sig ind i rummet for at stænke
offerblod over arken, som der også gives en nøje beskrivelse af
i Mosebøgerne.
Øverst på arken skulle der ifølge teksten sidde to keruber
(engle) og vogte over stentavlerne. Deres form skulle danne

noget, der kunne ligne en stol, og den er senere blevet kaldt
nådestolen, hvilket betyder, at den er et udtryk for Guds magt
og hellighed. Derfor er ingen andre end Gud værdig til at
sidde i den. Ved at holde stolen fri kunne man bevare mystikken
omkring det hellige, som i denne forståelse aldrig vil
kunne fanges ind af hverken ting, billeder eller i ord.
Senere fortælles det i Bibelen, at Pagtens Ark under kongerne
David og Salomo stod i stentemplet i Jerusalem. At være
konge ville her sige at være direkte udvalgt af Gud – og det forpligtede.
I lighed med nådestolen på Pagtens Ark havde kongerne
derfor en trone, som de kun brugte en gang om året ved
tronbestigelsesfesten. Symbolsk set skulle de i takt med naturens
afgrøder en gang om året afgå ved døden og genindtage
pladsen som konge, hvis Gud ville det. Blev de godkendt,
måtte de denne ene gang om året sidde i tronstolen, som ellers
skulle være tom.
OPGAVE P
Det forjættede land
Det forjættede land dækker over
det gode sted, som Gud lovede
Abraham og hans folk, hvis de
modsat lovede at ære Gud som
den eneste Gud i verden og leve
efter hans bud.
OPGAVE P
Læs musikgruppen TV-2’s sang
”Rejsen til Rio” på gruppens
hjemmeside, og diskuter pointen
om, at friheden forsvinder som
frihed, hvis den bliver total.
Diskuter i forlængelse heraf
pointen om den tomme stol og
vurder, hvilke fordele der kan
være ved, at det hellige holdes
skjult og usynligt.
Undersøg, hvad der gør danskerne
til verdens lykkeligste folk og
diskuter, om disse ting kan betragtes
som hellige (arbejdsark 11).
Rekonstruktion af den tomme
tronstol fra det jødiske tempel.
37

KULTURMØDE
Idrætskultur i Danmark:
DHL-stafetten i Århus.
38
Hvad er kultur?
Ikke alle mennesker er ens. Vi lever på forskellige måder og
har forskellige forestillinger og tanker. Det gør sig fx gældende
i en skoleklasse eller i et villakvarter. Men forskellene bliver
som regel større, jo længere væk man bevæger sig. I Jylland gør
man til tider noget andet end på Sjælland, og i Tyskland gør
man noget andet end i Danmark. Særlig tydelig bliver forskellen,
hvis man sammenligner over meget store afstande:
kinesere og danskere. Man kan sige, at kinesisk kultur er
anderledes end dansk kultur.
Kultur handler også om en fornemmelse af at høre til.
Mennesker svæver ikke bare rundt uden forankring. Vi ser
helst os selv som en del af noget. Dette krav om et tilhørsforhold
kan mennesker få opfyldt i kulturen. Vi føler med andre
ord, at vi hører til i en given kultur.
Kulturer er ikke faste størrelser, kulturer udvikler sig løbende,
for selvom mennesker har en fornemmelse af at høre til i en
kultur, så er der små grupper (subkulturer), som hver især
ønsker at trække i en bestemt retning. For selvom man taler
samme sprog, så er det ikke sikkert, man har den samme forestilling
om, hvilken rolle fx religionen skal spille i samfundet.
Ordforklaring
Det er ikke nemt at definere begrebet kultur. Man kan forsøge
på disse to måder:
Kultur som et koralrev...
Kultur kan sammenlignes med et koralrev. Koraldyr lever på
en ophobet banke af døde koraldyrs skeletter. Ved at koralrevet
hele tiden bebos af forskellige nye koraldyr, så bygges der hele
tiden videre på kulturens fundament – det gamle koralrev.

Koralrevet er altså rammen om koraldyrenes liv, og på
samme måde har vi mennesker brug for en samfundskonstruktion,
hvor vi udfolder os kulturelt. Men som koralrevet
konstant bliver beboet af nye koraldyr, så der opstår nye kulturer,
forandrer menneskers kulturelle konstruktioner sig
også hele tiden. Nye kulturer bygger således på de foregående,
men kan tage helt nye former. Kultur er altså ikke et statisk
(stillestående) begreb, men derimod et dynamisk begreb.
Kultur bevæger sig.
Man kan også sige, at kultur handler om fælles sprog,
tænkning, kunst, videnskab, religion, historie, traditioner,
forestillinger og institutioner, som man opbygger på “koralrevet”.
Kultur omfatter således en gruppe mennesker, der
befolker et “koralrev”, og deres åndelige og materielle frembringelser.
Kultur overleveres til næste generation, som fortolker
den ind i sin tid.
Kultur som adfærd...
Kultur kan også kaldes den adfærd, man som menneske lærer
som medlem af hele eller dele af samfundet. Man kan således
tale om fx en rockerkultur eller skolekultur. Det handler om
den måde, man har indrettet sig på i disse foreninger, sammen-
Tai Chi er en kinesisk kampkunst
med rødder i daoismen. Den
udøves oftest uden modstander i
langsomme, glidende bevægelser
som en slags meditation. I Kina
praktiseres idrætten som folkegymnastik
i parker mv.
39

KULTURMØDE
OPGAVE A
Overvej hvilke kulturer I selv
tilhører eller blot kender. Skriv
dem ned og notér eller tegn,
hvilke kendetegn de har.
I mange foreninger (sportsklubber
eller fritidsaktiviteter) er der
en særlig kultur. Giv konkrete
eksempler fra jeres hverdag.
Disse spørgsmål kan hjælpe jer i
gang:
• Hvad gør I, når I mødes til træning
eller lignende?
• Er der faste traditioner?
• Er der et særligt sprog?
• Hvem bestemmer?
• Hvad sker der, når der er
kamp?
• Er der en særlig beklædning
eller kendetegn?
• Er der skrevne og uskrevne
regler?
Spørg familie, venner eller tilfældige
mennesker, hvad de forstår
ved begrebet kultur. Sammenlign
deres svar med definitionen på
kultur i dette kapitel. Vurder, om
almindelige mennesker har en
klar forestilling om begrebet kultur.
Skriv en samlet konklusion
på ca. ét A4-ark.
40
slutninger eller enheder – det er gruppens identitet. Ofte kalder
man disse grupper for subkulturer (under-kulturer).
I andre sammenhænge forbindes kultur tæt med menneskets
finere frembringelser som kunst, fx musik, teater, museer
osv. Dette omtales ofte som finkultur.
OPGAVE A
I dette kapitel forstås kulturmøde som et møde mellem forskellige
kulturer, fx den arabiske kulturs møde med den vestlige
kultur. Skal det være helt korrekt, så burde der stå “de arabiske
kulturers møde med de vestlige kulturer”. Eksempelvis
er sydeuropæisk og nordeuropæisk kultur på mange måder
forskellige, hvilket fx kan gøre det svært at blive enige om
dyrevelfærd i EU-sammenhæng. Det er altså hensigten at se
nærmere på det møde mellem mennesker, hvor forskellen er
tydelig. Dette kapitel handler særligt om den del af kulturen,
som har med religionerne at gøre. For hvad sker der, når forskellige
religioner mødes?
I forbindelse med problemstillingen “kulturmøde” skal
man huske at skelne mellem kultur og religion. Som nævnt i
definitionen af begrebet kultur, så er religion kun en delmængde
af kultur. Religionen er en integreret del af det over-

ordnede begreb kultur. Men umiddelbart er det lettere at sætte
lighedstegn mellem kultur og religion, således at fx alle jøder
har den samme kultur. De gør nogle specielle jødiske ting.
Problemet er blot, at der er stor kulturel forskel på en amerikansk
jøde og en tyrkisk. En amerikansk jøde kan være fuldstændig
optaget af den amerikanske livsstil i form af fastfood,
rapmusik osv., mens den tyrkiske jøde i stedet foretrækker tyrkisk
folkemusik og aldrig ville sætte sine fødder på en burgerbar.
Jøder har altså den samme religion, men ikke nødvendigvis
den samme kultur. Derfor er det vigtigt at se fordomsfrit
på kulturerne. Ikke alle muslimer ønsker, at kvinder bærer
tørklæde eller omskæres, men nogle gør. Ligesom ikke alle
muslimer ønsker, at tyve får hugget hånden af, men enkelte
gør. Denne sidestilling af begreberne religion og kultur kan
føre til mange misforståelser, og det kan gøre samværet
mellem mennesker mere besværligt.
OPGAVE B
Disse misforståelser – som fx at alle muslimer mener, at
kvinder skal bære tørklæde – kan gøre integration og kulturmøde
sværere, fordi der opstår en tendens til at sætte indvan-
Amish folk i USA’s østlige stater
er kristne, og dog er deres liv
væsentligt forskelligt fra andre
amerikanske kristnes.
OPGAVE B
Læs artiklen ”Det evige tørklæde”
(arbejdsark 1).
• Er muslimske kvinders brug af
tørklæde med til at gøre kulturmødet
sværere?
• Tag stilling til om der i
Danmark skal laves særlige
regler for brug af tørklæde.
41

KULTURMØDE
Koranen
om tørklæder
“Sig til de troende mænd, at de
skal sænke deres blik og bevare
deres dyd – det er mere passende
for dem. Gud er visselig vidende
om alt, hvad de gør. Og sig til de
troende kvinder, at de skal sænke
deres blik og bevare deres dyd,
at de ikke skal udstille deres naturlige
skønhed og deres smykker
(zîna) – uden hvad i almindelighed
må være synligt – at de skal
tildække deres halsudskæring
(djaib) og ikke vise deres skønhed
(zîna) for andre end deres ægtefælle,
deres far og svigerfar, deres
sønner og ægtefælles sønner,
deres brødre og nevøer, deres
kvindelige slægtninge og deres
slavinder, de mænd, der måtte
være tilknyttet familien og (på
grund af alder eller sygdom) ikke
føler seksuelt begær, og de børn,
der endnu ikke er seksuelt bevidste.
Og de bør ikke henlede
opmærksomheden på deres skjulte
skønhed ved at rasle med
deres ankelringe. Oh I troende!
Vend jer angergivent til Gud, at
det må gå jer godt.“
Sura 24,30-31:
OPGAVE C
Nævn nogle fordele og ulemper
ved forskellige kulturmøder.
Et positivt kulturmøde hæmmes
ofte af manglende viden om
hinanden. Diskuter, hvordan vi
kan ændre dette.
42
drere i bås. Det er ikke ualmindeligt at høre, at muslimske
kvinder skal bære tørklæde, fordi det står i Koranen. I Koranen
står der kun, at kvinder skal tildække halsudskæringen. Det er
der mange, der gør ved at bruge et hovedtørklæde. Tørklædet
har igennem tiden i lige så høj grad været brugt for at beskytte
sig mod vejr og vind.
Sådanne misforståelser er et problem, fordi mennesker fra
forskellige dele af verden får mere og mere med hinanden at
gøre. Både på grund af den såkaldte globalisering, hvor mennesker
rejser mere og har øget samhandel, og på grund af forfølgelser,
krige og konflikter, hvor mennesker flygter til mere
fredelige steder. Forskellige kulturer bliver altså viklet ind i
hinanden over alt på kloden. Rejser man ud med forkert
viden, så hæmmer det naturligt kulturmødet. Og modtager
man fremmede mennesker med forudfattede holdninger, så
hæmmer det integrationen.
At mennesker i højere grad mødes på tværs af kulturer
burde medføre større forståelse for hinanden. Men sker det
uden viden og oplysning, så kan resultatet være det stik modsatte:
større intolerance.
OPGAVE C
Viden om religion
Hvorfor er det vigtigt at vide noget om religioner? Igennem stort
set hele skoleforløbet møder danske elever faget kristendomskundskab,
som skal ruste dem til at kunne forholde sig til de
forskellige religioner og deres rolle i hverdagen og samfundet.
Tidligere troede man, at religionerne ville lide en stille død
– i takt med at mennesker fik mere viden og indsigt. Man
mente, at fornuften ville sejre over troen på en fjern guddom,
som ikke kunne bevises. Sådan gik det ikke. Religionerne har
i dag i mange lande en lige så fremtrædende plads i kulturerne
som altid. Senest er det lykkedes nogle kristne friskoler at
sætte en debat i gang om, hvorvidt Darwins evolutionslære
skal være den eneste forklaring på livets udvikling i biologitimerne.
De ønsker den kristne skabelsesberetning integreret i
skolens biologiundervisning.

Den engelske sociolog Anthony Giddens hævder, at det moderne
samfund er præget af værdiopløsning. Der findes altså
ikke længere noget, som har værdi for alle. Det enkelte menneske
har i stedet sit eget sæt af værdier. De mennesker, der
har svært ved at leve sådan, kan hente sammenhæng i fx kristendommen
– den giver en samlet forklaring på livet, der skal
leves. At religioner i det hele taget stadig har tag i folk, skyldes
måske, at mennesker i det moderne samfund bl.a. bruger religion
til at skabe sig en identitet.
En del danskere har derudover den følelse, at det nationale
fællesskab smuldrer som følge af globaliseringen. Derfor er
nationalisme også en mulighed for at skabe sig en identitet –
og derved tryghed og sammenhæng i en stor verden.
Nationalisme kan også iværksættes ved at opruste på det religiøse
område, altså fx ved at blive mere kristen.
Der er naturligvis andre måder at håndtere en globaliseret
verden på, end ved at blive nationalist eller troende. Ofte
opfattes andre kulturer som spændende, til andre tider anderledes
og mærkelige. Men mennesker mødes på forskellige
måder. Og for at forstå kulturerne, så må man have en klar
viden om religionerne og deres indvirkning på menneskerne.
OPGAVE D
McWorld versus Jihad
Eksperter i globalisering har kaldt den helt gennemgående
konflikt i verden for McWorld versus Jihad.
McWorld skal forstås som den tendens til, at alt i verden
skal være inspireret af amerikansk livsstil. Det skal være
muligt at spise burgere fra McDonald’s overalt, drikke Coca-
Cola i den fjerneste jungle og se MTV i alle lande. Børn i alle
lande synger med på de samme Disney-sange – blot på deres
eget sprog. Transithaller i lufthavne er ofte bygget op på
samme måde. Der er tale om en verdensomspændende og en
meget kapitalistisk udvikling hen mod, at mennesker bliver
mere ens.
Som et modsvar ses Jihad. Jihad kan egentlig oversættes til at
‘bestræbe sig på’ eller ‘anstrenge sig for at være en god muslim’.
OPGAVE D
I teksten hævdes, at bl.a. kristendommen
giver en samlet forklaring
på livet. Diskuter, hvad
denne forklaring kan gå ud på?
Globalisering
Begrebet globalisering handler
om, at verden bliver mindre og
mindre. Naturligvis ikke fysisk,
for radius på Jorden er stadig
6378 km ved Ækvator. Det skyldes
derimod, at det bliver nemmere
og nemmere at komme i
kontakt med hinanden over
både korte og lange afstande.
Det gælder både inden for handel,
kommunikation, sprog, kultur
osv. Man kan også sige, at tid
og sted er blevet ophævet – man
mødes elektronisk og virtuelt.
Nationalisme
Begrebet nationalisme handler
om overdreven kærlighed til
eget fædreland og ofte had til
eller undervurdering af andre
lande.
43

KULTURMØDE
Et typisk dansk kolonihavehus
og Mickey og Minnie Mouse
i Hong Kong Disneyland.
Jihad vs. McWorld?
OPGAVE E
Prøv at finde flere eksempler på
tendenser til henholdsvis global
ensretning og kulturers forsøg
på at bevare deres særpræg.
Spørgsmål til diskussion:
• Hvilke årsager kan der være til
ønsket om global ensretning?
• Hvorfor er der kraftig modstand
mod dette?
• Vurder fordele og ulemper
ved nostalgisk at ville bevare
sin oprindelige kultur.
44
Men i denne forbindelse skal begrebet forstås løsrevet fra
islam, som et ønske om at bevare alt det særlige ved kulturen,
da man mener, at ens egen kultur er den bedste og de andre
blot trænger til at få øjnene op for dette. Man orienterer sig
mod det lokale og det nære, og ofte er man tilbageskuende og
nostalgisk. Alting var meget bedre i gamle dage. Tendensen
ses over alt i verden. I mange lande findes partier eller bevægelser,
som ønsker at forsvare det særlige ved deres lands eller
områdes oprindelige kultur. Som et værn mod det massive
pres fra McWorld opstår således en slags kulturfundamentalisme.
I deres værste form er begge tendenser et problem, fordi de
begrænser muligheden for at udvikle et ægte demokrati, hvor
tolerance og ligeværd er i fokus.
OPGAVE E

Clash of Civilizations
I 1993 forudsagde amerikaneren Samuel P. Huntington, at
konflikt mellem kulturer og sammenstød mellem civilisationer
(Clash of Civilizations) ville blive det nye verdenspolitiske
problem efter Den Kolde Krigs afslutning ved Berlinmurens
fald i 1989. At han til dels fik ret er nemt at konstatere, når
man tænker på terrorangrebet på World Trade Center 11. september
2001, USA’s invasion af Afghanistan og Irak og lignende
verdenspolitiske begivenheder. Et af problemerne ved
Huntingtons fremtidsanalyse er, at den giver en meget forsimplet
beskrivelse af ca. otte forskellige civilisationer i verden.
Fx er den afrikanske civilisation en samlet enhed – ligesom
den vestlige og den hinduistiske. Der er ikke lagt vægt på de
store forskelle, der eksempelvis findes i Afrika. Et andet problem
er, at den kan ses som en selvopfyldende profeti.
Huntingtons teorier bliver også læst af amerikanske politikere,
som ikke har haft svært ved at formulere parolen: “Vesten
mod resten”. Så når fronterne trækkes op, ruster man sig i
begge lejre – og sammenstødet er en realitet. Det ses fx hos
den pakistansk-engelske forfatter Tariq Ali, der, som en kommentar
til blandt andre Huntington, har skrevet bogen
Kapitalisme
Begrebet kapitalisme handler
om, at mennesker bør have uindskrænket
mulighed for at lade
deres kapital (penge) arbejde og
derved tjene mere. Det skal
blandt andet ske gennem muligheden
for fri foretagsomhed og
fri konkurrence. Man kan kalde
kapitalisme for økonomisk liberalisme.
Fundamentalisme
Begrebet fundamentalisme
handler om en gruppes forsøg
på at skabe sig et fast holdepunkt,
ofte i form af en religiøs
tro. Man ønsker et fast fundament.
Fundamentalisme sidestilles
ofte med fanatisme, men det
er ikke nødvendigvis det samme.
Imperialisme
Begrebet imperialisme handler
om et lands stræben efter
verdensmagt, både hvad angår
fx økonomi og råstoffer.
Imperialisme kan også være
ønsket om at beherske og kontrollere
fremmede lande og folk.
Colonial Bastard (The Poet Jesper
Berg in Syria) er malet af Martin
Bigum i 1996.
45

KULTURMØDE
OPGAVE F
Se grundigt på billedet s. 45.
Arbejd med en analyse af billedet
(arbejdsark 2).
Den Kolde Krig
Begrebet Den Kolde Krig er
betegnelsen for den periode,
der fulgte efter 2. verdenskrig.
At krigen var kold handler om,
at supermagterne Sovjetunionen
og USA gensidigt truede hinanden
med altødelæggende atomvåben.
Varm blev krigen kun i
nogle regionale krige, fx
Vietnam-krigen. Den Kolde Krig
begyndte i 1946, da englænderen
Winston Churchill hævdede,
at der var gået et jerntæppe ned
gennem Europa. Den sluttede
med Berlin-murens fald i 1989
og Sovjetunionens opløsning
kort tid efter.
Civilisation
Begrebet civilisation handler om
et folks eller et samfunds udviklingstrin,
set i forhold til barbariet.
Huntingdon hævder, at USA med
George W. Bush som præsident
er fundamentalistisk på linje
med Osama bin Laden.
46
Fundamentalismernes sammenstød. Han hævder, at både USA –
særligt med George W. Bush som præsident – og Osama bin
Laden er fundamentalistiske. Hans tanke er, at den amerikanske
imperialisme er lige så fundamentalistisk som islamismen.
Kulturmødet kan altså ses både som et positivt møde med
mennesker, der lever på forskellige måder, men også som et
sammenstød, der fører til krig, racisme og generel intolerance.
I dette kapitel er der forskellige temaer, som behandler begge
sider af kulturmødet.
OPGAVE F

TEMA 1
RELIGIONSMØDE I DANMARK
I Danmark bliver der ikke ført statistik over hvor mange
mennesker, der bekender sig til hvilken religion. Det skyldes,
at man opfatter tro som en privat sag. Derfor kan man ikke få
nøjagtige tal på religionernes størrelser. Alligevel er det muligt
at føre statistik over religioner i Danmark, men tallene baserer
sig på et skøn.
Der er ingen tvivl om, at kristendommen er den dominerende
religion i Danmark set ud fra antallet af medlemmer af
folkekirken, der tæller ca. 83 % af den danske befolkning. At
man er medlem af folkekirken, er ikke nødvendigvis udtryk
for, at man er aktivt troende, idet der i mange familier blot er
tradition for, at børn døbes i kirken. For mange er brylluppet
i kirken nok også mere et udtryk for en romantisk forestilling
om at gå op ad kirkegulvet, end et udtryk for ønsket om at
blive viet for øjnene af Gud. Den samme sekulariserede
omgang med religionen gør sig i nogen udstrækning gældende
for jøder, muslimer m.fl.
I boksen på side 49 ses det, at katolicismen er den næststørste
kristne retning i Danmark efter protestantismen.
Katolicismen er en del af den verdensomspændende katolske
kirke med paven i Rom som absolut leder. I Danmark har den
sit hovedsæde ved domkirken Sankt Ansgar i Bredgade i
København.
Sammen med de ortodokse kristne udgør katolikker og
protestanter det man kan kalde mainstream-kristendommen,
som suppleres af forskellige mindre grupper. Betegnelsen
“anden kristen religion” dækker således over mere alternative
kristne trosretninger som fx Jehovas Vidner, Pinsebevægelsen,
Jesu Kristi Kirke af de Sidste Dages Hellige, Det danske
Baptistsamfund m.fl.
Muslimerne er heller ikke en samlet gruppe. Der findes ca.
114 moskeer i Danmark og størstedelen af dem er enten
meget tæt knyttet til lokalsamfundet eller har brugere, som
primært kommer fra det samme land. Tyrkere går i moske
Sekularisering
Begrebet sekularisering handler
om verdsliggørelse, det vil sige
samfundets og menneskets
frigørelse fra kirkens grundlag.
(Se også s. 78).
Den ortodokse kirke
Den ortodokse kirke kaldes også
for græsk-ortodoks, græsk-katolsk
eller blot Østkirken. Det skyldes,
at den østeuropæiske kirke brød
med den romersk-katolske kristendom
i 1054.
Den ortodokse kirke regeres af
et antal patriarker (de øverste
biskopper), som har hver sit
område. Både ortodokse kristne
og katolikker ser Jomfru Maria
som en central person i troen.
47

KULTURMØDE
Sikher i Danmark fejrer 400-års
dagen for deres hellige skrift,
Guru Granth Sahib.
Shia- og
sunnimuslimer
Forskellen på shia- og sunnimuslimer
stammer fra tiden lige efter
Muhammeds død, hvor hans efterfølger
(kaliffen) skulle udpeges.
Shia-muslimer anser kun den
4. kalif, Ali, som Muhammeds
retmæssige efterfølger, fordi han
var i familie med Muhammed –
shia betyder egentlig ‘Alis parti’.
Ca. 10 % af alle muslimer er shiamuslimer
og de fleste bor i dag i
Iran og Irak.
De resterende 90 % er sunnimuslimer.
Denne store gruppe
anser alle de fire første kaliffer
for retledte. Sunnier tror både på
disse fire personers og Muhammeds
anvisninger til de troende
(sunna).
48
sammen med andre tyrkere osv. Kun få moskeer henvender
sig til alle muslimer. Det væsentligste skel går mellem shia- og
sunnimuslimer, hvoraf der er flest sunnimuslimer i Danmark.
Der findes endvidere sikher (maks. 1000 personer) og flere
forskellige retninger inden for buddhismen, som har etableret
templer rundt omkring i Danmark, fx i Stenløse, Dragør og
de større byer i landet. Der findes også et mindre antal hinduer,
som bl.a. har samlingssted i Skovlunde.
Ud af de ca. 8000 jøder, som man mener lever i Danmark,
er langt de fleste bosat i København og omegn. Det absolut
centrale sted for jøder er da også synagogen i Krystalgade i
København.
Endelig er der mange danskere, som har forkastet de traditionelle
religioner og i stedet bekender sig til forskellige nye
trosretninger såsom New Age, Scientology, o.lign. Der har på
det seneste også fundet en genopdagelse af de nordiske guder
sted. Denne tro går under betegnelsen Forn Sidr, men tæller
næppe særlig mange mennesker.
Religionsmøde
Hvilke tanker kan man gøre sig i forhold til religionsmødet,
dvs. når repræsentanter fra to eller flere religioner møder hinanden?
På baggrund af statistikker kan man sige, at Danmark

som udgangspunkt er et kristent land, men at man som dansker
i højere grad end tidligere må forholde sig til andre religioner
– enten som følge af indvandring eller fordi stadig flere
etniske danskere skifter tro.
Danmark har aldrig været en stor kolonimagt. Vi har ganske
vist haft små kolonier i Dansk Vestindien og Trankebar,
men i omfang var de ubetydelige sammenlignet med fx
Frankrig og Englands kolonier.
Store kolonimagter har derfor opbygget et klarere forhold
til andre kulturer – på godt og ondt. I England og Frankrig
har der været uroligheder på grund af kulturelle forskelle,
men man har langt tidligere end Danmark måtte indse, at
mennesker med en anden kulturel og religiøs baggrund i større
eller mindre grad var en del af samfundet.
Indtil for ca. 40-50 år siden havde Danmark derimod en
meget homogen (dvs. ensartet) befolkning, hvor næsten alle
talte det samme sprog, havde de samme traditioner og frem
for alt havde den samme religion. Det har ændret sig meget i
dag.
Kulturmødekonflikten handler måske også om, at det er
ved at gå op for danskerne, at tiderne har ændret sig. Og at vi
som samfund ikke rigtig ved, hvad vi skal stille op, når fx muslimer
ønsker en begravelsesplads til deres døde, eller spørger
om det er muligt at få et særligt bederum i lufthavnen. Måske
Ceremoni i Sankt Ansgar Kirke,
den katolske domkirke i
Bredgade, København.
Moskeer i Danmark
• 59 lægmoskeer. Har funktion
som et slags kulturhus, hvor der
også foregår andre aktiviteter
end de religiøse.
• 37 organisationsmoskeer.
Henvender sig til særlige
nationaliteter. De fleste er for
tyrkere.
• 11 shia-moskeer. Henvender
sig til shiamuslimer.
• 7 sheikmoskeer. Henvender sig
til alle muslimer.
Kilde: Lene Kühle: ”Moskeer i
Danmark – islam og muslimske
bedesteder”, Forlaget Univers.
Religionerne i tal
Antal indbyggere i Danmark:
ca. 5.400.000 (2002)
Kristne ca. 4.5 mio
Protestanter, medlemmer af
folkekirken
Katolikker ca. 35-40.000
Ortodokse ca. 5.000
Anden kristen retning ca. 55.000
Jøder ca. 7-8.000
Muslimer ca. 200.000
Religioner fra Østen ca. 22.000
Buddhister, hinduer m.fl.
Anden religion ca. 27.000
Rest ca. 460.000
Ingen religion eller alternativ tro
Kilde: Tim Jensen, religion.dk,
2. december 2005.
49

KULTURMØDE
OPGAVE G
Diskuter, hvilken status ikkekristne
religioner bør have i
Danmark. Husk at overveje alle
religioner. Udvid eventuelt opgaven
ved at spørge almindelige
mennesker på gaden.
OPGAVE H
Statistikken på arbejdsark 3 viser
udviklingen i antallet af medlemmer
af folkekirken.
Analysér tallene:
• Hvordan har medlemsprocenten
udviklet sig i den danske
folkekirke?
• Hvor mange medlemmer af
folkekirken vil der ca. være i år
2020, hvis tendensen fortsætter?
• Hvor i landet er der henholdsvis
et højere og lavere antal
medlemmer end gennemsnittet?
• Giv et bud på, hvorfor det er
således?
OPGAVE I
Diskuter, hvilke årsager der kan
være til at flere og flere danskere
skifter tro?
Kulturmøde på Nørrebrogade
i København.
50
skyldes det en frygt for, at mennesker med en anden kultur
skal overtage landet gennem deres forskellige krav og ønsker.
Eller en irritation over at skulle føje andre. Denne debat skulle
efter sigende ikke være lige så problematisk i fx England,
hvor man mere naturligt giver plads til de forskellige kulturer
og dermed religioner.
Der er altså blevet flere religioner og flere kulturer i
Danmark. Og det er sikkert en tendens, som vil fortsætte de
kommende år, fordi verden er blevet mere globaliseret. Vi
hører meget mere om andre religioner end tidligere og frem
for alt møder vi, både her i landet og på rejser rundt i verden,
mennesker, som tror på noget andet. For nogle virker det
skræmmende, for andre tiltrækkende. Langt de fleste lytter
formentligt blot interesseret med, men enkelte vil måske skifte
tro, da dette er blevet langt lettere – som følge af den tiltagende
globalisering.
OPGAVE G · H · I

TEMA 2
KRIGE I RELIGIONERNES NAVN
Krig er uundgåeligt forbundet med at dræbe. Men hvordan
kan religiøse mennesker slå ihjel i guddommens navn, når
troen på samme guddom ofte kredser om tilgivelse, forsoning,
respekt, barmhjertighed og kærlighed til andre mennesker?
Dette tema handler om kulturmødet forstået som sammenstød,
konflikt eller krig.
Der er flere eksempler på, at krige er blevet udkæmpet med
tro og religion som drivkraft. Mest oplagt er det nok at nævne
middelalderens korstoge, hvor kristne og muslimer i flere
omgange kæmpede om byen Jerusalem. Konflikten i Nordirland,
hvor katolikker og protestanter strides, kan også nævnes.
Også den aktuelle krig mod terrorismen har klare religiøse
undertoner – eller måske snarere overtoner.
Jerusalem er en vigtig by for
både jøder, kristne og muslimer.
Her fejrer katolske studerende
Jesus’ indtog i Jerusalem
Palmesøndag. I baggrunden ses
jødernes hellige pilgrimsmål
Grædemuren samt muslimerne
helligdom Klippemoskeen, der er
bygget på den klippe hvorfra
Muhammed fór til himmels.
51

KULTURMØDE
Under middelalderens korstog
fik krigerne aflad for deres
synder, når de dræbte hedninge i
Det Hellige Land. Her ses franske
soldater, der har belejret i en
arabisk by i 1390.
OPGAVE J
Byen Jerusalem har gennem
tiden været centrum for krige
mellem religioner – og er fortsat
årsag til konflikter. Find ud af,
hvorfor det forholder sig således.
Søg i leksikon, fagbøger på skolebiblioteket
og på internettet.
52
At politiske interesser i form af magt og indflydelse formentlig
altid spiller ind, når der udkæmpes krige, er vigtigt at
holde sig for øje. Religionen er ofte ikke den eneste årsag til
sammenstødene.
Senere i kapitlet er der et tema, hvor udvalgte religionskonflikter
behandles. I dette tema er det eksempler på religioners
syn på krig, der er til diskussion.
OPGAVE J
Krig og kristendommen
Der er masser af passager i Det nye Testamente, som går imod
brugen af krig og vold. I Mattæus-evangeliet kap. 5, 38-40 kan
man læse følgende: “I har hørt, at der er sagt til de gamle: “Øje
for øje og tand for tand.” Men jeg siger jer, at I ikke må sætte
jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt. Men slår
nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til.” Man

kan desuden sige, at hele Jesus’ liv og hans død på korset var
én lang opfordring til ikke-vold og fjendekærlighed.
I boksen her på siden ses flere eksempler.
Derimod er det nemmere at finde passager i Det gamle
Testamente, som kan tolkes i retning af, at det er i orden at
bruge voldelige midler. Her findes tekster, som direkte
opfordrer israelitterne til at dræbe fjender, fx 5. Mos. 20, 10-
15. Og jødernes historie er derfor også til dels præget af blodige
sammenstød med andre stammer.
Så hvordan er det gået til, at der er udkæmpet krige i kristendommens
navn? I de første århundreder efter Jesus’ død
var de kristne en forfulgt minoritet i det store Romerrige, og
som følge deraf udviklede de en pacifisme, dvs. et ønske om
fred, som var i tråd med Jesus’ forkyndelse. At være pacifist
betyder at afstå fra at bruge vold. De første kristne vendte den
anden kind til. Men da kristendommen i løbet af 300-tallet
blev statsreligion i Romerriget, så blev de kristne pludselig en
del af statsapparatet. Og med tiden kom man naturligt i situationer,
som førte til krige. Både som en del af magtapparatet
i Romerriget og efter dets opløsning i Det østromerske rige og
Frankerriget. Derfor udvikledes tanken om den retfærdige
krig. Fordi mennesket er syndigt, vil der opstå krige, og det vil
være nødvendigt at gå på kompromis med Jesus’ forkyndelse.
Krige kunne af de kristne altså nu accepteres, hvis følgende
betingelser var opfyldt:
1. Krigen skal føres af de mennesker, der har fået tildelt magten
– af Gud (se også Romerbrevet 13, 1-7).
2. Der skal være en retsmæssig årsag til, at man griber til
våben. Det skal altså være en forsvarskrig.
3. Krigen skal være den sidste udvej.
4. Der skal være et rimeligt forhold mellem krigens gode og
dårlige konsekvenser.
Både pacifisme og den retfærdige krig kan altså forsvares
inden for den kristne tænkning. Derimod er det svært at finde
grundlag for hellig krig eller korstog mod andre magter eller
religioner, hvor det er ønsket at udslette fjenden.
Det store spørgsmål er altså, hvornår man forlader den ret-
Bibelen om fjender
”I har hørt, at der er sagt:
‘Du skal elske din næste og hade
din fjende.’ Men jeg siger jer:
Elsk jeres fjender og bed for dem,
der forfølger jer, for at I må være
jeres himmelske faders børn,…”
Matt. 5, 43-45
”Hvis din fjende er sulten, så giv
ham noget at spise.”
Rom. 12, 20
Det femte bud: ”Du må ikke
begå drab”
2. Mos. 20, 13
53

KULTURMØDE
OPGAVE K
Diskuter, om en krig overhovedet
kan være retfærdig.
Diskuter også, hvorfor det ikke
er muligt for kristne mennesker
at efterleve Jesus’ krav om, at
man skal vende den anden kind
til, når man bliver slået.
OPGAVE L
Kontakt om muligt et antal muslimer.
Spørg dem om deres forhold
til den lille jihad. Lad dem
give deres bud på grænsen
mellem forsvar og angreb i forhold
til tro. Spørg endvidere om
de mener, at Osama bin Laden
driver forsvars- eller angrebskrig.
Søg på internettet, fx. www.religion.dk
eller www.islam.dk eller
opsøg lokale muslimer.
54
færdige krig – forstået som forsvarskrigen og går videre til
angrebskrigen. Op gennem kristendommens historie har der
været eksempler på noget, der ligner angrebskrig, fx korstogene
i middelalderen. Om hellig krig er en forsvars- eller
angrebskrig handler derfor om øjnene, der ser.
Og hvis man i gryden med tro og religion også blander
politik, nationale følelser, økonomi og magtfulde statsledere,
så bliver billedet meget grumset. For i hvor høj grad er der tale
om en krig ført i religionens navn? Eller er det andre faktorer,
der fører til krige og ødelæggelser?
OPGAVE K
Krig og islam
Når talen falder på islam og krig, er det ofte forbundet med
begrebet jihad. Ordet oversættes som regel til ‘hellig krig’, men
det er meget mere end det. I en mere bred betydning er jihad
anstrengelse eller stræben. Man taler om den store jihad og den
lille jihad. Den store jihad handler om den personlige indsats
for at leve på den rette måde. Den lille jihad er den (eventuelt
voldelige) indsats for at forsvare liv, ejendom, familie og tro.
Fordi den lille jihad handler om at forsvare et familie- eller
trosfællesskab, så er der naturligvis uenighed blandt muslimer
om, hvornår denne trussel er så stor, at man må kæmpe
mod den – fredeligt eller voldeligt.
Et spørgsmål inden for islam er, om jihad kun kan tolkes
som et forsvar for religionen, eller om den lille jihad også kan
bruges til angreb på anderledes troende. I Koranen kan man
læse følgende: “Og kæmp for Allahs sag mod dem, som
bekæmper jer, men vær ikke angribere, thi Allah elsker ikke
angriberne.” (sura 2, 191). Skal man prøve at se det fra Osama
bin Ladens side, så mener han, at USA er angriberen, fordi der
er amerikanske soldater i Saudi-Arabien – tæt på den hellige
by Mekka. På den anden side er der ikke tale om en egentlig
invasionsstyrke. Derudover ser Osama bin Laden og andre
fundamentalister også strengt på den tilfældige omgang med
den rette tro, som mange mennesker i det moderne samfund
har. Man skal efter deres mening leve i overensstemmelse med

Koranens tekst. Det er altså formentlig et forsvar for troen,
der driver Osama bin Laden. Andre muslimer vil mene, at han
overskrider grænsen for den lille jihad. De ser ham som en
angriber, som blot kaster mere benzin på bålet.
OPGAVE L
Som i kristendommen er der i islam en grundtanke, der taler
om universel mission. Det er simpelthen meningen, at andre
mennesker skal se lyset og omvende sig til kristendommen
eller islam. Men hvordan skal denne mission foregå? I islams
tidlige år (600-tallet) var der ingen tvangsomvendelse, men
jøder og kristne kunne leve videre med deres religioner – mod
at acceptere islams overherredømme og derudover betale en
særlig skat og derved være under islams beskyttelse. I Koranen
står der om tvang: “Der må ikke være tvang i religionen, thi
sandheden er visselig let at skelne fra løgnen.” (sura 2, 257). Så
hvis man skal missionere, skal det ske med gode argumenter
for troen. På den anden side kan man blive i tvivl om de fredelige
hensigter, når man læser det såkaldte sværdvers: “Når
Unge indonesiske muslimer
protesterer i 2002 mod et muligt
amerikansk angreb på Irak.
Herover Osama bin Laden.
55

KULTURMØDE
OPGAVE M
Diskuter i hvilken grad terrorisme
er motiveret af religion –
forstået som de citater, der er
nævnt i dette tema. Se problemstillingen
i forhold til forskellige
religioner.
OPGAVE N
Lav en mindre skriftlig opgave,
som handler om krig i Guds navn.
Vælg en begivenhed og søg
information og billeder i bøger
og på internettet. Undersøg fx
bombeattentatet i Oklahoma
1995 eller terroraktionen i Tokyos
undergrundsbane 1995. De to
ansgreb mod World Trade Center
(1993 og 2001) kan også vælges.
56
de hellige måneder så er til ende, dræb da afgudsdyrkerne,
hvor I finder dem…” (sura 9, 5). Denne passage skal ses i forhold
til de første muslimers konflikt med ikke-muslimske
arabere i byen Mekka. Men verset kan nemt bruges i nutidige
konflikter af fx Osama bin Laden. Islam er altså på den ene
side en fredelig religion, som kun forsvarer sig, hvis den angribes,
og på anden side en missionerende, offensiv religion.
Nogenlunde som det er tilfældet med kristendommen.
Allerede i islams tidligste leveår var der sammenstød med
jøder i byen Medina, hvortil Muhammed og hans tilhængere
var flygtet fra Mekka. Senere var der de voldsomme sammenstød
med de kristne korsfarere i striden om Jerusalem. Når
radikale muslimer som fx Osama bin Laden har erklæret krig
mod USA og Israel, ser de det som en forlængelse af denne
krig. USA er de nye korsfarere og staten Israel er den gamle
fjende fra Medina. Allahs fjender er og bliver de samme – og
de skal bekæmpes, fordi de truer det muslimske fællesskab,
også kaldet ummaen. Den islamiske verden er under angreb,
og derfor er det i orden at kalde til den lille jihad.
Selvom der har været mange stridigheder mellem jøder,
kristne og muslimer, så opfatter muslimer ikke jøder og kristne
som vantro. I islam omtales disse som Bogens Folk, fordi
lighederne på flere områder er tydelige. De har alle modtaget
Guds åbenbaringer gennem bøger. Det er grundlæggende den
samme gud, de tre religioner hengiver sig til, om end der er
variationer i opfattelsen. Og derudover er de tre religioner fælles
om store dele af urhistorien, som findes i Det gamle
Testamente. De vantro er derimod polyteister (folk der tilbeder
flere guder), buddhister og hinduer. Til trods for denne
enighed, så er det tankevækkende, at nogle af de voldsomste
religionskrige er udkæmpet af netop disse tre religioner.
Måske skal årsagen slet ikke findes i religionerne, men snarere
i politiske og sociale forhold. Terrorisme og krig mod
Vesten kan også tænkes som et udslag af manglende identitet
efter mange års besættelse af vestlige kolonimagter – de arabiske
lande fik langsomt mere og mere selvstændighed, da
kolonitidens glansperiode for alvor sluttede efter 2. verdenskrig.
Fx var Irak i større eller mindre grad underlagt britisk herredømme
fra 1920 til 1958, hvilket bl.a. gav USA og England

særdeles gode olieaftaler frem til Den iranske Revolution i
1979. Derudover er fattigdom og sociale problemer uden tvivl
med til at forstærke hadet til de velstillede lande i Vesten.
OPGAVE M
I september 2006 kom det til en alvorlig krise mellem kristendommen
og islam, da pave Benedikt 16. i en tale citerede en
samtale mellem den kristne byzantinske kejser Manuel II og
en persisk lærd. Denne samtale fandt sted i 1391.
Paven citerede følgende: “Vis mig, hvad nyt Muhammed
har tilført, og så vil du kun finde onde og umenneskelige ting,
såsom hans ordre til at bruge sværdet til at udbrede den tro,
han prædikede”. Store dele af den muslimske verden brød sig
ikke om, at islam – endnu engang – blev beskrevet som krigerisk.
Mange muslimer følte sig stødt og mente, at paven
opførte sig som en korsfarer for kristendommen. Dette er et
godt eksempel på, hvordan religioner kan komme i konflikt
over spørgsmål som vold, krig og mission.
OPGAVE N
Pave Benedikt 16. var professor
i dogmatik ved flere tyske universiteter,
inden han blev pave i
2005. Hans brede teologiske forfatterskab
gjorde ham til en af
den romersk-katolske kirkes mest
respekterede teologer samtidig
med, at hans markant konservative
linje mødte stærk kritik fra
forskelligt hold.
57

KULTURMØDE
Integration
L = Landets kultur
S = Landets samfundsstruktur
I = Indvandrerkultur
Før integration
L S I
Assimilation
L S I
Integration
L S I
Ikke-integration
L S
Akkomodation
S
I
L I I
58
TEMA 3
INTEGRATION
I mødet mellem forskellige kulturer tales der meget om integration.
Når mennesker fra fjerne lande af den ene eller anden
grund flytter til Danmark, så rejser spørgsmålet om integration
sig. Men hvad forstås ved integration? Hvilke roller skal
de involverede kulturer spille i integrationen? Hvordan skal
den foregå, og hvilken karakter skal den have? Meningerne er
delte.
Assimilation
Her er det synspunktet, at de tilrejsende skal indordne sig
under de gældende normer og traditioner. De skal lære sproget
og derudover have en viden om og forståelse for det danske
samfund, den danske mentalitet og den danske historie.
Sagt med andre ord, så skal de nye danskere langt hen ad
vejen afskrive dele af deres egen kultur og leve, som de fleste
danskere gør. At nye borgere skal tilpasse sig det eksisterende,
kaldes assimilation.
I spørgsmålet om religiøs overbevisning, er det forventningen,
at de ikke i udpræget grad lufter den i hverdagen,
selvom der naturligvis er religionsfrihed i landet.
I nogle lande, fx Holland, skal nye borgere bestå en særlig
prøve, hvis de skal gøre sig håb om overhovedet at blive integreret.
Således bliver adgangsbilletten til integrationen meget
konkret: bestået eller ikke-bestået.
Integration
Modsat er der det synspunkt, at forskellige kulturer kan leve
side om side. Her er overbevisningen, at det netop er forskelligheden,
der er styrken. Kulturerne kan lære af hinanden og
inspirere hinanden under samme samfundsstruktur. Det skal
selvfølgelig ske under gensidig respekt og overholdelse af de
grundlæggende demokratiske principper. Integration skal
foregå, men på begge parters betingelser, hvilket er indholdet
i begrebet integration.

Ikke-integration
Endelig er der danskere, som mener, at der slet ikke skal foregå
nogen integration. Mennesker fra andre kulturer skal
dybest set ikke være i landet. De skal rejse hjem til deres område.
Kulturmøde er noget, der foregår på afstand og ikke ved at
bosætte sig hos hinanden. Er der krig og nød i fremmede
lande, skal man hjælpe dem, hvor de er og ikke ved at invitere
dem til Danmark.
Akkomodation
Mellem disse yderpunkter findes der naturligvis andre forståelser
af, hvordan integration skal foregå. Det kunne også tænkes,
at man som tilflytter hverken vil assimilere eller integrere
sig, fordi man i virkeligheden ønsker at drive mission i det
fremmede. Man ønsker altså at ændre det samfund, man
kommer til, så det passer til egne idealer. Dette kaldes akkommodation.
OPGAVE O · P
En muslimsk studine. Bemærk
rosetten på studenterhuen.
OPGAVE O
Diskuter følgende spørgsmål:
• Hvor meget kan man forlange,
at tilflyttere indordner sig?
• Hvor meget skal de oprindelige
indbyggere i landet strække
sig i mødet med nye borgere
i samfundet?
• Skal man overhovedet indordne
sig og strække sig?
• Skal kulturerne overhovedet
blandes?
OPGAVE P
Lav fire ultrakorte forklaringer på:
1. Assimilation
2. Integration
3. Ikke-integration
4. Akkommodation.
Brug grundbogens tekst.
Opsøg tilfældige mennesker på
gaden og undersøg, hvilket af de
fire syn på tilflytteres indlemmelse
i samfundet, almindelige
danskere foretrækker.
Forklaringer læses højt for de
mennesker, der skal interviewes.
Noter svarene og lav statistik på
dem, når I kommer hjem.
59

KULTURMØDE
OPGAVE Q
Diskuter følgende udsagn:
“Er det i Danmark mere i orden,
at en amerikaner ikke lærer at
tale dansk end at en somalier
ikke gør det?” Diskuter både
hvad I selv synes, og hvad I tror
den almindelige folkelige opfattelse
er. Begrund jeres svar!
Hizb al-Tahrir
Hizb al-Tahrir er en international
organisation, der blev stiftet i
1953 i Palæstina. Det er et politisk
parti, der har islam som den
bærende ideologi. Man arbejder
for oprettelsen af en selvstændig
islamisk stat – et såkaldt kalifat –
som ledes af en kalif (Muhammeds
stedfortræder som Allahs repræsentant
på Jorden). Denne stat
skal styres efter sharia, som er
en streng islamisk lovgivning.
Organisationen er blevet forbudt
i flere lande i Mellemøsten og
Europa på grund af fjendtlige
udtalelser især mod jøder.
60
Muslimske syn på integration
Hvad angår muslimer i Danmark – som er langt den største
gruppe af religiøse minoriteter i landet – kan deres syn på
integration kort forklares således: I begyndelsen, da de første
indvandrere (de såkaldte gæstearbejdere (senere fremmedarbejdere)
i 1960-70’erne) kom til Danmark, var de ikke særlig
interesserede i at blive integreret i det danske samfund. Det
skyldtes, at de ville rejse hjem igen, når de havde sparet nok
penge sammen. Det skete dog ikke. I stedet flyttede deres
familier til Danmark, og deres børn begyndte i slutningen af
1980’erne at organisere sig i forskellige foreninger, fx
Foreningen af Studerende Muslimer (FASM). I disse foreninger
var man interesseret i integration, men vel at mærke
en integration, hvor samfundet anerkender og respekterer
deres ret til at være troende muslimer.
I 1990’erne voksede der i Danmark en ny forening frem
under navnet Hizb al-Tahrir, som kan oversættes til “Det
Islamiske Frihedsparti”. Her var holdningen, at muslimer
ikke skal integreres i det danske samfund. De mener, at islam
vil blive udvandet, hvis den integreres i et vestligt, demokratisk
samfund.
OPGAVE Q
En vellykket integration?
En væsentlig del af en vellykket integration handler om at få et
arbejde. Og måske i endnu højere grad om at få en uddannelse.
På arbejdspladser og uddannelsessteder mødes mennesker om
en opgave, der skal løses. Hvis man “svinger” sammen, bliver
kultur, tro og hudfarve mindre vigtigt. At gå på arbejde kan i
sig selv være positivt for integrationen, fordi mødet med andre
mennesker fremmer evnen til at tale sproget og forstå de traditioner,
der er i det land, man er kommet til.
Man kan også vælge at se vigtigheden af integrationen ud
fra et økonomisk synspunkt. Hvis der er lav arbejdsløshed, så
er det ærgerligt at se en gruppe mennesker stå ude på sidelinjen,
fordi de ikke er integreret i samfundet. Kom de ind på

arbejdsmarkedet, ville produktionen stige og samfundet blive
rigere – forhåbentlig til gavn og glæde for alle i samfundet.
Den danske folkeskole kan betragtes som et af de allervigtigste
integrationssteder. I skolen er der mulighed for, at børn
fra forskellige kulturer og med forskellige religioner mødes og
lærer at omgås hinanden. Dette møde kan fjerne de værste
fordomme. Man kan derfor påstå, at det hæmmer integrationen,
når der findes skoleklasser, stort set uden etnisk danske
børn i. I sommeren 2006 forsøgte en skole på Vesterbro i
København at lave delte klasser i forbindelse med morgensamling.
Etnisk danske børn for sig og etnisk udenlandske
børn for sig. Det vakte stor debat, og til sidst valgte kommunalpolitikerne
i København at forbyde skolen at fortsætte
med denne opdeling.
Det vil givetvis også fremme integrationen, hvis flere unge
etniske danskere gifter sig og får børn med unge indvandrere
og efterkommere af indvandrere. Kærlighed er en meget stærk
faktor i spørgsmålet om integration.
Dagligliv på Nørrebro
i København.
61

KULTURMØDE
62
Parallelle samfund
Der er en fare for, at der i et land som Danmark er ved at vokse
to parallelle samfund frem. Et hvor danskere med anden
etnisk baggrund bosætter sig i de samme boligkvarterer, ser
de samme udenlandske kanaler via satellit (fx Al-Jazeera), i høj
grad taler et andet sprog end dansk, mødes i særlige foreninger
osv. Her over for står det almindelige danske samfund, hvor
der naturligvis primært tales dansk, man ser tv-kanaler som
DR1, DR2, TV2 m.fl., og man lever et almindeligt liv på de
stille villaveje og i sportsklubberne.
Disse to samfund har altså kun et minimum af berøring,
fx når der købes ind i Netto. Man har ikke særlig mange fællesoplevelser.
De to grupper kender ikke hinanden godt nok,

og de føler ikke, at de kan bruge hinanden til noget. Man kan
sige, at dette problem kan være med til at svække det, man
kan kalde sammenhængskraften i samfundet. Et samfund
har brug for denne sammenhængskraft, så indbyggerne føler,
at de er medlemmer af et fællesskab. Det gælder både i større
og mindre sammenhænge. I samfundets mindre enheder, fx
en arbejdsplads, er det vigtigt, at medarbejderne ikke opfatter
hinanden som fremmede. Det hjælper hverken på trivsel og
produktion. Som nævnt tidligere er der også en fare for et skolesystem,
der er præget af opdeling. Som eksempel på en større
sammenhæng kan nævnes det at betale skat. At betale skat
giver mest mening, når man føler en sammenhæng med det,
skattekronerne bruges til og de mennesker, der får gavn af
dem. Et samfund uden sammenhængskraft er et samfund i
begyndende opløsning.
OPGAVE R · S
Når et menneske af den ene eller anden grund flytter eller
flygter til et andet land, så er der groft forenklet sagt to måder
at håndtere denne nye situation på. Enten kaster man sig
optimistisk ud i de nye muligheder, der tilbydes. Eller også
forsøger man at klamre sig til det, man kender i forvejen, fordi
alt det nye virker uoverkommeligt at tilegne sig.
I forhold til religionerne kan man vove den påstand, at
mennesker bliver mere religiøse, når de møder en ny og fremmed
kultur med en fremmed religion som den dominerende.
Eller bliver mere religiøse, når de isoleres i en gruppe uden alt
for meget berøring med resten af samfundet. Så når man er en
minoritet, kan det være en del af overlevelsen at skabe sig en
religiøs identitet. Religion og tro udgør altså en særlig problemstilling
i integrationen i et nyt samfund. Det kan forklares
ved, at et menneskes tro ofte er meget personlig og bygger
på nogle ganske særlige erfaringer helt fra barndommen. Dem
giver man ikke gerne slip på. Så når der stilles spørgsmålstegn
ved et menneskes tro, vil dette menneske ofte forsøge at forsvare
sig selv og sin tro – fx ved at blive mere troende. Det gælder
formentlig både for jøder og muslimer i Danmark som for
kristne i ikke-kristne lande.
OPGAVE R
Prøv at beskrive andre ting,
hvor det er vigtigt, at der er en
sammenhængskraft i samfundet
– og hvor det ikke er så vigtigt
om man er jøde, kristen eller
muslim. Eller om man er etnisk
dansker, tyrker eller kineser.
OPGAVE S
Gå – om muligt – ud og iagttag
på gaden eller i butikker, i hvor
høj grad etniske danskere og
personer med anden etnisk baggrund
snakker sammen, følges
ad eller på anden måde laver
noget sammen.
63

KULTURMØDE
Den anglikanske
kirke
Den anglikanske kirke er den
engelske statskirke. I løbet af
1500-tallet voksede den frem
som en mellemting mellem katolicisme
og protestantisme. Den
adskiller sig bl.a. fra katolicismen
ved, at kongen eller dronningen
af England er kirkens overhoved
og ikke Paven.
OPGAVE T
Prøv at finde årsager til, hvorfor
andelen af ikke-kristne mennesker
i Leicester forventes at stige
i de kommende år.
I 2006 var 7 danske biskopper
og 13 bestyrelsesmedlemmer fra
stiftssamarbejdet ”Folkekirke og
religionsmøde” på besøg i
Leicester, Englands mest multireligiøse
by. Formålet var at lære
om forebyggelse af konflikter og
styrkelse af sammenhængskraften
i et multi-religiøst samfund.
64
TEMA 4
LEICESTER
I den engelske by Leicester finder man et sjældent eksempel
på, at mange forskellige religioner trives godt sammen.
Der bor ca. 300.000 mennesker i Leicester og omkring 40 %
tilhører etniske minoriteter, hovedsageligt fra tidligere engelske
kolonier i Indien, Pakistan og det østlige Afrika. Disse
minoriteter fordeler sig på forskellige religioner, især islam,
hinduisme og sikhisme. Resten af befolkningen er kristne,
hvoraf de fleste tilhører den anglikanske kirke, men der er
også en del katolikker. Man regner med, at ca. 50 % af byens
befolkning i 2011 vil være indvandrere og efterkommere af
indvandrere. Den religiøse mangfoldighed vil altså vokse i de
kommende år.
OPGAVE T
I næsten 10 år har der i Leicester været et såkaldt inter-religiøst
råd. Det er et særligt råd, hvor alle de forskellige religioner
mødes i en religionsdialog. Sikher, muslimer, kristne og hinduer
mødes jævnligt for at tale sammen – uanset om der er
problemer eller ej. Andre aktiviteter kan være fællesspisning
og fodboldkampe mellem præster og imamer. I den forbindelse
benyttede de lokale aviser på et tidspunkt muligheden
for at se religion fra den sjove side. Man lavede tegninger, hvor
der på præsternes målmandstrøje stod “Jesus saves”, mens der
på imamernes stod “Allah scores”. Imamerne vandt 5-0.
I det hele taget er det pointen, at man lærer hinanden at
kende på tværs af religionerne. Hvis der opstår problemer af
religiøs eller kulturel karakter, så har man et sted, hvor man
kan kommunikere og forsøge at løse dem. Og efter sigende er
en af gevinsterne, at kriminaliteten i Leicester er blandt de
laveste i England.
En af grundene til at dialogen fungerer så godt i Leicester
kan være, at ingen af religionerne kan siges at være dominerende.
Der er stadig flest kristne mennesker i byen, men på

grund af det store antal ikke-kristne bliver religionerne mere
ligeværdige.
I Leicester er der 28 moskeer, en del hindu- og sikhtempler
og naturligvis mange kirker. Et af hindutemplerne er placeret
i en tidligere kirke. Man er således ikke bange for at give plads
til hinanden. Til gengæld bragte man ikke de berømte
Muhammed-tegninger i den lokale avis, Mercury. I stedet
trykte man en blank side, fordi man ikke ville støde nogle af
byens religiøse minoriteter. Som Andrew Wingate (Rådgiver
for den anglikanske biskop i Leicester) sagde: “Vi dyrker selvcensur,
og det gør aviserne også”. Aviserne i Leicester mener,
at ytringsfriheden skal bruges ansvarligt.
I Leicester ser det ud til, at det på grund af religionsdialogen
er lykkes at skabe samhørighed i lokalsamfundet – til
trods for stor forskellighed. Det er en by, hvor der i høj grad
finder et kulturmøde sted. Byen har sikkert mange problemer
at slås med, men som følge af fællesskab, venskab og ligeværdighed
mellem religionerne er brodden taget ud af de traditionelle
konflikter, som kan forekomme, når kulturer og religioner
mødes. Måske handler det langt hen ad vejen om den
gamle sandhed: Samtale fremmer forståelsen.
OPGAVE U
Mange religioner sætter sit præg
på Leicesters hustage.
OPGAVE U
Læs artiklen
”Biskopper: Imam-møder mod
terror” (arbejdsark 4).
Overvej følgende spørgsmål:
• Tror du/I, at sådanne møder
vil gøre gavn?
• Er der nogen, der kunne
tænkes at være imod sådanne
møder?
65

KULTURMØDE
Unge fra Kashmir bliver stoppet
af indiske sikkerhedsstyrker i
byen Srinagar.
66
TEMA 5
KONKRETE KONFLIKTER
I konflikter mellem lande og kulturer er der ofte flere problemstillinger
til stede. Der kan være politiske årsager, såsom
hvem der skal have magt og indflydelse. Der kan være sociale
årsager, fx fattigdom og nød. Der kan også være økonomiske
interesser på spil, adgang til olie eller andre råstoffer. Endelig
kan der være religiøse årsager til, at en konflikt og måske
endda en krig bryder ud.

De følgende eksempler rummer formentligt flere af de førnævnte
årsager, men i denne sammenhæng skal der fokuseres
på den religiøse konflikt.
Kashmir
Kashmir er et område, som ligger på grænsen mellem Indien
og Pakistan. Overordnet set er der en konflikt mellem det hinduistiske
Indien og det muslimske Pakistan.
Konflikten har sine rødder i tiden omkring Englands storhedstid
som kolonimagt. Englænderne besad Indien, som gik
under betegnelsen “The Brightest Jewel of the Imperial
Crown”. Indien var Englands stolthed. Op gennem første
halvdel af 1900-tallet måtte englænderne dog erkende, at de
fik sværere og sværere ved at holde på deres juvel, Indien.
Utilfredsheden voksede nedefra i det indiske samfund.
Kolonien Indien var på dette tidspunkt sammensat således,
at der var ca. 70 % hinduer og 25 % muslimer. Muslimerne
var bange for, at de ville få det endnu værre under et hinduistisk
styre end under det britiske. Derfor krævede muslimerne
at få deres egen stat. Efter 2. verdenskrig (1947) deltes kolonien
i to selvstændige stater: Det hinduistiske Indien og det muslimske
Pakistan.
Indisk Kashmir
I den indiske del af Kashmir
(som hedder Jammu og Kashmir)
bor der 7,7 mio. mennesker
(1991). 64 % af befolkningen er
muslimer, mens 32 % er hinduer.
Resten er sikher, buddhister og
kristne. Muslimerne bor især i
den centrale del af delstaten
omkring hovedstaden Srinagar,
mens hinduerne hovedsageligt
bor i det sydlige sletteland,
Jammu.
67

KULTURMØDE
IRA og Sinn Fein
IRA (Irish Republican Army) blev
dannet i tiden omkring den irske
frihedskamp 1918-21, hvor den
spillede en afgørende rolle. I
1931 blev IRA forbudt og har
siden kæmpet videre i form af
terroraktioner. IRA har en politisk
del, et politisk parti, som går
under navnet Sinn Fein.
Efter at fredsforhandlingerne
begyndte i midten af 1990’erne
med IRA som deltager, voksede
det såkaldte ”Real IRA” frem.
Dette ”rigtige” IRA ønskede
gennem bombesprængninger
at holde liv i konflikten.
68
Dermed var problemerne dog ikke ryddet af vejen. De forskellige
fyrster i den gamle koloni kunne selv vælge, hvilket land de
ville høre til. I Kashmir var fyrsten hindu, til trods for at ca. 75 %
af befolkningen var muslimer. Fyrsten i Kashmir ønskede egentlig
sin helt egen stat, men da Pakistan invaderede Kashmir, fik
det hindufyrsten til at vælge Indien. Derved var konflikten en
realitet. De mange muslimer følte sig tvunget ind under indisk
overherredømme, og Pakistan kunne ikke bare se til fra sidelinjen.
Det kom til kampe, som i første omgang stoppede, da der i
1949 blev etableret en såkaldt delingslinje tværs gennem
Kashmir. En mindre del af området endte faktisk på kinesiske
hænder, idet Kina er den nordlige nabo.
Efterfølgende har der været krigshandlinger mellem Indien
og Pakistan i 1965 og 1971. Den mest alvorlige konflikt mellem
hinduer og muslimer fandt sted i 1989, hvor kidnapningen
af en indisk politikers datter førte til, at over 100 muslimske
demonstranter blev skudt af indiske styrker. Bag kidnapningen
stod JKLF (Jammu and Kashmirs Liberation Front) –
en militant muslimsk gruppe, som ønsker uafhængighed af
både Indien og Pakistan. I tiden op til i dag er der flere gange
blevet raslet alvorligt med sablerne på grund af spørgsmålet
om, hvad der skal ske med Kashmir. Det er i den forbindelse
værd at fremhæve, at både det muslimske Pakistan og det hinduistiske
Indien i dag besidder atomvåben.
Alt i alt er der ingen tvivl om, at frygten for at blive undertrykt
på grund af religionen er en af de væsentligste grunde til,
at ingen af parterne ønsker at give sig. Både Indien og
Pakistan prøver at beskytte deres trosfæller i det religiøst
sammensatte Kashmir. Religionen har altså fået en meget central
rolle i denne konflikt mellem to lande og to kulturer med
forskellige sprog og levevis.
Nordirland
I Nordirland er der tale om en konflikt mellem katolikker og
protestanter. Det er altså et sammenstød mellem to grupper
inden for den samme religion, nemlig kristendommen.
Også denne konflikt har sine historiske rødder. I forbindelse
med reformationen i 1500-tallet valgte England protes-

tantismen, hvorimod Irland forblev katolsk. I 1603 gjorde
England naboøen Irland til en koloni. Som følge deraf var der
mange englændere, der udvandrede til især det nordirske
område, hvor de fik tilbudt katolske jordbesiddelser. Af den
grund er det blevet sådan, at ca. 60 % af befolkningen i
Nordirland er protestanter, mens 40 % er katolikker.
Efter århundreders gnidninger blev Irland i 1921 en delvis
selvstændig stat (endelig selvstændighed fik man først i 1949)
med katolicismen som den dominerende trosretning. Dog
måtte man love ikke at gøre krav på det protestantisk dominerede
Nordirland, der blev knyttet tæt sammen med
Storbritannien (England). Den første nordirske premierminister
James Craig skulle efter sigende have sagt følgende om
Fireårig dreng slår på tromme i
forbindelse med Oranje-ordenens
årlige march i Nordirlands
provins Ulster den 12. juli.
69

KULTURMØDE
OPGAVE V
Læs artiklen ”Internationale
citater: Nordirland” (arbejdsark 5).
Hvordan kommer man i følge
artiklen videre i forsøget på at
skabe varig fred?
Mur i den sydlige del af Belfast,
som viser nogle af IRA’s faldne.
70
Nordirland: “En protestantisk stat for et protestantisk folk”
En provokerende udtalelse, men konflikten var tilsyneladende
i første omgang løst.
I tiden efter 2. verdenskrig foregik der en vis undertrykkelse
af katolikker i Nordirland. Fx skulle man have en ejendom
for at kunne stemme – det var der langt flere katolikker
end protestanter, der ikke havde, hvorved de var sat uden for
indflydelse. Katolikker havde de dårligste boliger og de dårligste
jobs. Men de to religiøse grupper levede side om side
uden kontakt med hinanden. Man gik ikke i de samme kirker
og børnene gik ikke i de samme skoler. Man undgik hinanden,
og der var i virkeligheden to kulturer, der levede tæt op
ad hinanden.
I 1969 kom det til direkte borgerkrig, da protestanter

angreb katolske kvarterer, hvorefter katolikkerne svarede
igen. Konfrontationen var et resultat af, at katolikkerne
ønskede mere indflydelse ved kommunalvalg – det ville protestanterne
ikke være med til. I årene der fulgte blev britiske
soldater sat ind, og konflikten blev optrappet med nedskydninger
af katolikker, som fik IRA (Irish Republican Army) til
at ty til terroraktioner i både Nordirland og England. En
voldsspiral var etableret – med religionen som en væsentlig
del af brændstoffet. Konflikten i Nordirland handler altså
både om nationalisme og tro. Den handler om, hvor man
ønsker at høre til og hvad man tror på.
Hvert år d. 12. juli gennemfører Oranje-ordenen en march
gennem blandt andet byen Portatown. Denne march er et
minde og en hyldest til protestanten Wilhelm af Oraniens
(konge af England) sejr i 1690 over den katolske James 2. (tidligere
konge af England). Marchen går gennem katolske kvarterer
og er derved for mange katolikker en klar provokation,
hvilket har betydet, at det ofte er kommet til optøjer i forbindelse
med denne årlige march. På den måde spiller historien
ind i religionskonflikten.
Fra midten af 1990’erne begyndte en langsom proces hen
mod fred i Nordirland. Der blev oprettet et lokalt selvstyre,
som har repræsentanter fra både katolsk og protestantisk
side. Der er blevet løsladt fanger fra begge lejre, og de britiske
tropper er trukket tilbage. Et af de væsentligste problemer i
fredsprocessen har dog været at få IRA til at aflevere deres
våben. Det skete i 2005, hvor Sinn Fein opgav væbnet konflikt
som mulig strategi.
Politikere, der forhandler om fred, gør uden tvivl ofte
deres bedste, men spørgsmålet er, om ikke en langvarig fred
først indtræffer, når protestanter og katolikker mødes fredeligt
på gadeplan. Skellene skal ophæves, således at børnene
kan gå i den samme skole, de voksne mødes i foreninger, unge
protestanter gifter sig med unge katolikker osv. De to
befolkningsgrupper skal med andre ord integreres, så religionen
kommer til at spille en mindre rolle, når man mødes. Det
er i høj grad den udfordring, Nordirland står overfor i disse år.
OPGAVE V · X · Y
OPGAVE X
Sangen ”Sunday, Bloody Sunday”
handler om d. 30. januar 1972,
hvor britiske faldskærmssoldater
skød og dræbte 14 katolikker i
forbindelse med en borgerrettighedsmarch
i byen Londonderry i
Nordirland. Dagen blev efterfølgende
døbt Bloody Sunday.
Læs og analyser teksten til U2sangen
”Sunday, Bloody Sunday”
(arbejdsark 6).
Læs teksten og find passager,
som fortæller om begivenhederne
30. januar 1972. Find derefter
passager, som kan kædes sammen
med kristendommen. Vurder
også, hvilken holdning U2 har
til konflikten i Nordirland.
Lyt eventuelt til sangen, hvis det
er muligt at få fat i den. Vurder,
hvordan musikken understøtter
teksten. Sangen findes på U2albummet
War.
OPGAVE Y
Der findes andre religiøse konflikter
end de to nævnte. Find, i
et leksikon eller andre bøger på
skolebiblioteket, information om
konflikten i Palæstina. Prøv at
sammenligne med konflikten i
Nordirland og Kashmir. Hav særligt
fokus på de religiøse årsager
til konflikten.
71

KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND
Kirke
Kirke betyder ’det som hører
Herren til’. I Det nye testamente
bruges ordet i betydningen
’forsamling’ (dvs. menighed) eller
’dem der er kaldt ud’, dvs. dem
der er kaldt ud og samlet af
Guds ord.
OPGAVE A
I boksen på s. 73 står nogle
menneskers svar på, hvad kirken
er for dem.
Diskuter udsagnene – hvad er
det egentlig, der bliver sagt.
Samtal i grupper eller i klassen
om forskellige syn på kirken.
72
Den kristne kirke i Europa
Den kristne kirke har eksisteret i 2000 år, og den har gennemgået
mange forandringer i løbet af disse år. Der findes
flere retninger inden for kristendommen, og der findes retninger
inden for retningerne.
De to største retninger er katolicismen og protestantismen.
Katolicismen er størst i de sydeuropæiske lande, mens
protestantismen er størst i de nordeuropæiske lande.
Nogle lande kaldes kristne lande, fordi kirken og staten i
mange år har været tæt forbundne – sådan er det med de europæiske
lande.
I Danmark og Europa har kristendommen i mange år
været den officielle religion og har samtidig haft en meget
magtfuld status i samfundene. Harald Blåtand omvendte sig
selv og hele Danmark til kristendommen i år 960.
Kirken er af stor betydning for millioner af mennesker bl.a.
som religiøst fællesskab, som værdifundament, som lokalt
trosfællesskab og som repræsentant for kristendommen.
OPGAVE A
Religionskritik
At kritisere religion kan være mange forskellige ting. Det kan
fx være, at stille spørgsmålstegn ved nogle af de regler eller
fortællinger, der findes i religionen. Det kan også være at forholde
sig kritisk til den rolle, religionen har i samfundet eller
at man forkaster al tanke om, at der kan findes noget guddommeligt.
I dag kan man i vores samfund kritisere snart sagt alt,

hvad man har lyst til og mulighed for. Men sådan har det ikke
altid været.
I de fleste af de år den kristne kirke har eksisteret, har den
været meget magtfuld og ikke tolereret kritik. Det betyder, at
enhver, der har stillet spørgsmålstegn ved kirken og religionen,
har været ude i et temmelig farligt ærinde, der kunne
koste dem livet.
Først omkring det 20. århundrede, var der nogle, der for
alvor vovede at sige religion og religiøsitet imod. Og i takt
med at samfundene i Europa blev mere frie og demokratiske,
steg kritikken af den herskende religion, kristendommen.
Friheden og demokratiet betød nemlig, at kritikerne ikke
længere var truet på livet, når de sagde deres mening.
Kirken kan have meget forskellige
udtryk. Ofte hænger arkitekturen
sammen med det omkringliggende
miljø.
Hvad vil det sige at
være kirke?
Kirken er et rum, som byder på
samvær og oplevelser, der giver
løft i forhold til hverdagen, og
som står i modsætning til en
ellers flimrende, urolig virkelighed.
Kirken er et sted hvor man
finder ro. En oase, hvor den lineære
tid ophæves, hvor vi kan
synke indad, nedad og søge
opad i én og samme bevægelse –
hver for sig og med hinanden. Vi
behøver ikke præstere, beskue
eller forholde os. Vi kan bare
være, som vi er og mødes i ritualet,
sangen og ordet. Og give os
selv lov til at tro på kærligheden,
som den vigtigste kraft af alle.
Kvindelig sognemedhjælper
Kirken er det sted, hvor jeg er
døbt, konfirmeret og gift, og
hvor mine børn er døbt og konfirmeret.
Det er også det sted,
hvor jeg en dag skal begraves fra.
Mandlig kirkegænger
Kirken er mit helle.
Kvindelig kirkegænger
Kirken er et vigtigt historisk rum.
Mandlig historiker
Kirken er de kristnes hus.
Kvindelig muslim
73

KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND
Kritik
Religionskritik: Kritikken er ret-
tet mod religion og religiøsitet
generelt.
Kirkekritik: Kritikken er rettet
mod den kristne kirke som institution
og kan også være rettet
mod kirkens tolkning af kristendommen.
Autoritet
En autoritet er den, som har
magten.
Enevælde
Enevælde betegner styreformen
i de fleste europæiske stater fra
1500-tallet til begyndelsen af
1800-tallet. Den enevældige konge
råder over hele statsmagten.
OPGAVE B
Hvorfor blev kirken i mange år
ikke kritiseret? – Skriv forskellige
årsager ned og tal om dem.
Skriv i notatform ned, hvad
oplysningsfilosofferne står for
i deres religionskritik.
Findes der institutioner, der i dag
er svære eller umulige at kritisere?
74
Oplysningstiden
Oplysningstiden er en periode i Europas historie fra ca. 1700-
1800. I disse år opstod der en kritik af kirken og samfundet,
bl.a. fra forskellige filosoffer.
Filosofferne stillede ikke spørgsmålstegn ved, om der
fandtes en gud, men var i stedet kritiske over for kirken og
dens autoritet og rigdom.
Tankerne med oplysning handlede bl.a. om, at det enkelte
menneske skulle være vidende og oplyst og således blive bedre
i stand til at være menneske i samfundet. Tidligere i historien
har man ikke på samme måde tænkt mennesket som et individ,
men mere som en del af et fællesskab. Derfor var disse
tanker meget nye og anderledes. Magthaverne, kongen og kirken,
var ikke begejstrede!
Oplysningstidens tanker om det enkelte menneske og dets
kritik af autoriteterne, har haft meget stor betydning for, hvordan
de europæiske samfund udviklede sig til demokratier.
Oplysningstidens religionskritik handlede bl.a. om at kritisere
religionens forestillinger om undere, mirakler, himmelfart
osv. Sådanne forestillinger blev dømt ulogiske og ufornuftige.
Samtidig blev kirken kritiseret for at være alt for
magtfuld og rig.
OPGAVE B
Religion er menneskeskabt
Ca. 100 år efter oplysningstiden var der flere store religionskritikere
i Tyskland. Ludwig Feuerbach (1804-72) var en af
disse. Feuerbach mente, at behovet for en religion og en gud
opstår, når mennesker føler sig mislykkede eller ufuldkomne.
Forestillingen om en gud, der styrer alt, hjælper på disse
følelser, mente Feuerbach.
En anden af de berømte tyske religionskritikere var Karl
Marx (1818-83). Han var enig med Feuerbach, men tilføjede
bl.a., at religionen var et udtryk for, hvor dårligt samfundet
fungerede. Marx betragtede religion, som noget mennesket
havde opfundet for at kunne holde ud at leve i dårlige sam-

fund, hvor de blev undertrykt af overklassen. Når livet i samfundet
behandlede et menneske elendigt, kunne mennesket
søge trøst i religionen og tanken om himmerige. Marx’ religionskritik
er derfor lige så meget en samfundskritik, og han
mente, at den dag samfundet behandler alle mennesker lige
og godt, vil religionen ikke længere eksistere.
Når man hører Feuerbach og Marx’ kritik i dag, synes den
måske ikke at være så voldsom, men da de fremsagde den i
1800-tallet, var den revolutionerende og for mange meget
provokerende.
OPGAVE C
Filosoffer om
religion
Marx har udtalt, at “religion er
opium for folket”.
Nietzsche (1844-1900) var en
tysk filosof, der erklærede Gud
for død og kritiserede kristendommen.
OPGAVE C
Skriv med dine egne ord ned,
hvad Feuerbach og Marx’ religionskritik
gik ud på.
Diskuter deres synspunkter.
75

KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND
En af de danske guldaldermalere,
Constantin Hansen, er ophavsmand
til dette berømte maleri af
Den Grundlovgivende Rigsforsamling
under vedtagelsen af
Danmarks første grundlov i 1849.
76
Ateisme
Som direkte modsætning til religion opstod i 1800-tallet en
religionskritisk bevægelse, som kaldtes ateisme. Ateisme betyder
‘ikke-gud’ og ateister tror ikke på, at der eksisterer guder.
Der findes mange forskellige ateister og derfor også
mange grunde til at benægte, at der findes guder. En begrundelse
er, at Gud ikke kan bevises – det sande er det, vi faktisk
kan se, høre og mærke.
En ny tid
I 1849 fik Danmark sin første grundlov og samtidig med det,
skete der store ændringer i samfundet. Alle mennesker blev
principielt lige i politisk forstand. Det betød, at dem, de tidligere
magthavere havde kaldt pøblen, nu var en del af folket!
Der blev gjort mange tanker om at være et land og et samlet
folk, som man bl.a. kan se ved de mange fædrelandssange, der
blev skrevet i perioden.

Det er også med grundloven, at kirken blev til en folkekirke.
Efter reformationen i 1536 blev kongen kirkens overhoved.
Kongen overtog meget af kirkens jord og ejendomme, og kirken
blev en statskirke. Også i dag er kirken en statskirke.
Ordet folkekirke lyder dog noget anderledes og mere demokratisk
end statskirke, fordi det betyder, at kirken er folkets
kirke. I den nye grundlov var der paragraffer, der sikrede religionsfrihed
og trosfrihed i Danmark. Det betød, at det enkelte
menneske fik mulighed for at vælge, om man ønskede medlemskab
af folkekirken eller ej. Tidligere var de, der boede i
staten, naturligt og uden spørgsmål medlem af statskirken,
men fra 1849 fik man altså en valgmulighed. Langt størstedelen
af befolkningen – nemlig 98 % – blev dog ved at være medlem
af folkekirken.
OPGAVE D
Hvad skal vi med religion
og kirke?
Den voksende kritik af kirke og religion, samt vedtagelse af
grundlov og demokrati, betød store omvæltninger for kirken
i det 20. århundrede. Kirken og religionen blev noget, man
kunne diskutere og stille spørgsmålstegn ved. Der opstod
andre trossamfund, som kunne udfordre folkekirken, og
samtidig blev det almindeligt at forholde sig kritisk til Gud,
religion og kirke.
Indtil 1975 havde det været skolens opgave at forkynde
kristendommen for alle børn i skolen. I 1975 blev forkyndelse
kirkens egen sag og skolens opgave blev i stedet at give kundskaber
om religion. Kirkerne var heller ikke så velbesøgte.
Man talte om “de tomme kirker om søndagen” – og hvordan
kunne kirken være en folkekirke, når folket ikke dukkede op?
Samtidig blev flere andre religioner mere tydelige i
Danmark. En del muslimske flygtninge og indvandrere kom til
Danmark og medbragte deres tro, og flere og flere danskere rejste
til udlandet – fx til østen – og tog en ny religion med hjem.
Et sådant pres på kirken udefra betød, at der opstod et
behov for, at kirken begyndte at fortælle folk, hvorfor den var
OPGAVE D
Undersøg hvad forskellen er på
”pøblen” og ”folket”.
Hvorfor mener du, at man har
haft brug for en kirke, der var en
folkekirke? Begrund og diskutér
i grupper eller i klassen.
Skriv en definition af ordene
trosfrihed og religionsfrihed ned
og snak om begreberne – hvad
er egentlig forskellen?
77

KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND
I sidste del af det 20. århundrede
talte man meget om “de tomme
kirker”.
Sekularisering
Sekularisering betyder, at det
hellige forsvinder ud af samfundslivet.
Kirkens autoritet er ophævet
og dens indflydelse på samfundet
og det enkelte menneske,
er begrænset. I sekulariserede
samfund er der to ”verdener” –
en religiøs og en ikke-religiøs,
som eksisterer hver for sig.
I ikke-sekulariserede samfund
er faktisk alt omfattet af det
religiøse (se også s. 47).
78
vigtig, og hvorfor det var vigtigt, at folk stadig var medlemmer
af kirken. Kirken måtte også finde ud af, hvordan den forholdt
sig til andre religioner og deres tilstedeværelse i Danmark.
På trods af udfordringerne og kriserne forblev langt de
fleste danskere medlemmer af folkekirken.
Stat og kirke
Stat og kirke er tæt forbundet i Danmark. Præstene er ansat
af staten og får udbetalt deres løn af staten. Vi har en kirkeminister,
der har tilsyn med kirken, og landets regent er selvskrevet
medlem af kirken. Alle medlemmer betaler derudover
kirkeskat.
Samfundet følger mere eller mindre kirkeåret ved at holde
fri og lukket på kirkens helligdage. I dag diskuteres det meget,
om kirken fortsat skal være en statskirke eller om kirke og stat
skal skilles ad. Da kirke og stat har været ét siden 1536 er det
en stor diskussion og beslutning.

Kirken og religionen er i dag noget, man både kan diskutere og stille
spørgsmålstegn ved – også inden for billedkunst. Ovenfor ses The Screaming Pope
fra 1953, der er malet af den engelske kunstner Francis Bacon.

KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND
OPGAVE E
Læs artiklen af Jan Lindhardt
(arbejdsark 1) og skriv ned, hvordan
Gud beskrives og forstås af
biskoppen.
Undersøg artiklens fremstilling
af, hvordan kærlighed skal forstås
og hvilken betydning det har i
kristendommen.
Diskuter i klassen fremstillingen
af Gud og kærlighed i Lindhardts
artikel.
Hvad kan kritiseres i artiklen?
Teologi
Teologi er læren om og studiet
af Gud og tro. Når der findes forskellige
teologiske retninger
betyder det, at der findes forskellige
syn på og tolkninger af
religionen.
Indre Mission
Indre Mission er stiftet i 1861 og
er en folkekirkelig missionsbevægelse.
Indre Mission laver missionsarbejde,
der ønsker at genkristne
samfundet, og har fokus
på fromhed og levende, personlig
tro. Indre Mission har et konservativt,
fundamentalistisk syn
på Bibelen og holder på kirkens
gamle traditioner og værdier.
80
TEMA 1
DEN RUMMELIGE FOLKEKIRKE
Til gudstjenester i kirkerne, i menighedsråd, i debatbøger og i
medierne vil man kunne læse mange forskellige syn på troen i
den danske folkekirke. Man vil også kunne læse forskellige
syn på kirken. Det er fordi, at den danske folkekirke er kendetegnet
ved, at der er plads til mange forskellige fortolkninger
af kristendommen. Disse fortolkninger er løbende til diskussion.
Der er en generel enighed om, at der skal være plads til
uenigheder, når blot der er enighed om det grundlæggende.
Men det er ikke altid, at der er enighed om det grundlæggende,
og det er heller ikke altid, at der er enighed om, hvor
rummelig folkekirken kan og skal være.
OPGAVE E
Forskellige retninger
Præsterne i folkekirken er lige så forskellige, som alle andre
mennesker er. Der findes et utal af måder at betragte og forstå
kristendommen og kirken på. Disse kaldes for teologiske
retninger.

Forskellige teologiske bevægelser har spillet en rolle på forskellige
tidspunkter i historien. Fx ser man i nutidens USA en
styrkelse af den konservative teologi, hvor man vender tilbage
til en fundamentalistisk form for kristendom, hvilket bl.a. har
medført attentater på abortklinikker og læger, der udfører
abort.
Herhjemme har vi også forskellige kristne, teologiske retninger
og disse eksisterer side og side i den danske folkekirke,
selv om de er uenige om mange ting. Som eksempler på teologiske
retninger i folkekirken i Danmark er Indre Mission,
Tidehverv, grundtvigianisme m.fl.
OPGAVE F
Af og til kommer uenighederne meget tydeligt frem, fx når
nogle sager kommer i medierne. En præst ved navn Leif Bork
Hansen har flere gange været i medierne, fordi han har et særligt
syn på, hvad der er hans pligt som præst og som menneske.
Leif Bork Hansen har flere gange været med til at skjule
flygtninge, der egentlig er blevet udvist af Danmark, hvilket er
ulovligt. Det har han gjort, fordi han følte, at det var det eneste
rigtige, han kunne gøre.
OPGAVE G
OPGAVE F
Undersøg mere om, hvad Indre
Mission, Tidehverv og
Grundtvigianisme er – brug leksika,
bøger fra skolebiblioteket og
internettet.
Sammenlign de tre retninger.
Undersøg også, hvad Indre
Mission, Tidehverv og grundtvigianismen
er blevet kritiseret for
(arbejdsark 2).
OPGAVE G
Læs artiklen om Leif Bork Hansen
(arbejdsark 3) og forklar, hvorfor
I tror, han handler, som han gør.
Prøv at finde så mange argumenter
som muligt for og imod Leif
Bork Hansens handlinger og skriv
dem ned.
Diskuter derefter i grupper eller i
klassen, og afprøv mange forskellige
argumenter.
Skal man altid hjælpe mennesker
på flugt?
81

KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND
Tidehverv
Tidehverv er egentlig et dansk
teologisk tidsskrift, men er også
navnet på en retning inden for
dansk teologi. Den første udgave
af tidsskriftet kom i 1926.
Tidehverv mener, at mennesket
intet selv kan gøre for at få
frelse, frelsen er alene Guds
ansvar.
Grundtvigianisme
Grundtvigianisme er betegnelsen
for en folkekirkelig retning, der
bygger på Grundtvigs opfattelse
af kristendom. Grundtvig var
præst, historiker, politiker, digter
og pædagog og hans syn på
kristendommen var mere positivt
end tidligere tiders: Hans menighed
skulle lære og høre om
håbet i kristendommen og glæden
ved livet og opstandelsen.
82
Homoseksuelle i folkekirken
Er tiden inde til kirkelige vielser af homoseksuelle, så der i kirken
bliver ligestilling af homoseksuelle og heteroseksuelle?
Eller er vielser af homoseksuelle helt uforenelige med Bibelen?
Et flertal i Folketinget vil ikke ændre lovgivningen og tillade
kirkelige vielser af homoseksuelle, med mindre ønsket
kommer fra kirken selv – og kirken er slet ikke sikker på, hvad
den mener og ønsker.
Spørgsmålet om vielser af homoseksuelle i folkekirken er
noget, der er blevet diskuteret meget og der er vidt forskellige
holdninger til sagen. I dag kan homoseksuelle få velsignet
deres partnerskab i kirken, hvis den enkelte præst ønsker at
foretage en sådan. Men de kan ikke blive gift/viet på samme
måde, som heteroseksuelle kan. Selve vielsen kan altså ikke
foregå i kirken. Man kan i stedet få vielsen ordnet på rådhuset
og efterfølgende blive velsignet i kirken.
Nogle præster fra kirkens højrefløj er imod vielse af homoseksuelle.
De mener, at Bibelen forbyder sex mellem to af
samme køn, og at velsignelse af et ægteskab udelukkende gælder
for mand og kvinde.
Præster fra kirkens højrefløj (bl.a. Indre Mission og
Luthersk mission) har udgivet en folder, hvor de videregiver
deres holdninger til homoseksuelle:
“I hele Biblen fra 1. Mosebog til Johannes Åbenbaring, kan vi se to elementer
i den kærlighed/seksualitet, som Gud accepterer. Den foregår
1) i ægteskabet 2) mellem en mand og en kvinde. Al anden seksualitet,
som falder uden for denne ramme, afvises af Biblen.”
I denne folder gøres det meget klart, at homoseksualitet ikke
er foreneligt med kristendommen og Bibelens ord, og at kirkelig
velsignelse eller vielse er helt uacceptabelt. Homoseksualitet
opfattes som forkert og unaturligt.
Andre præster i folkekirken mener noget ganske andet. De
mener, at Bibelens ord om homoseksualitet er forældede og
tilhører en tid og en kultur, som ikke er mere. Disse præster
vil have, at kirken skal rumme alle mennesker – både heteroseksuelle
og homoseksuelle:

“Der er ingen tvivl om, at spørgsmålet om en kirkelig velsignelse/vielse
af bøsser og lesbiske deler vandene i kirkelige kredse. Den kirkelige højrefløj
har markeret sig klart i debatten og har truet med kirkesplittelse.
Den henviser til skriften og traditionen. Men højrefløjen har også
besvær med kvindelige præster og er alligevel forblevet i folkekirken.
Under alle omstændigheder må højrefløjen gøre op med sig selv, hvor
meget den kan tåle, og Folkekirken må tilsvarende finde ud af, hvad den
vil. Det er uholdbart at fortsætte den nuværende praksis. Det er halvhjertet,
at Folkekirken tillader bøsser og lesbiske at være præster i
Folkekirken – og at bøsser og lesbiske kan få deres partnerskab velsignet
i kirken – hvis ikke man samtidig vedtager et autoriseret ritual og åbne
for registrering af homoseksuelle par i kirken"(Ivan Ebbe Larsen).
Fra “Danske præster og biskopper om kirkelige vielser
af homoseksuelle”
Uenigheden om homoseksuelle i kirken er et godt eksempel
på, hvor vidt forskellige holdninger, der rummes i folkekirken.
Dog er netop spørgsmålet om homoseksuelles rettigheder
i kirken noget, der virkelig splitter de to fløje og hvor
uenigheden måske en dag kan føre til splittelse.
OPGAVE H
Fundamentalistisk
skriftsyn
Fundamentalistisk skriftsyn er,
når troende forstår deres hellige
skrifter som helt sande og ufejlbarlige.
Alle større religioner har
i dag tilhængere, som kan betegnes
som fundamentalister.
OPGAVE H
Læs de to citater på s. 82 og 83
grundigt og diskutér, hvad de
fortæller om synet på homoseksuelle
mennesker.
Diskuter, hvordan I synes det
passer med jeres opfattelse af
eller viden om kristendommen.
Hvordan kan uenigheden om
homoseksualitet skabe stor splittelse
i kirken?
Overvej og diskuter, om noget
i Bibelen kan blive forældet og
ikke gælde mere?
Skriv en artikel for og en artikel
i mod et vielsesritual af homoseksuelle
i kirken. Læs artiklerne
højt for klassen og forhold jer
til dem.
83

KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND
I grundlovens § 6 står,
at dronningen skal tilhøre den
evangelisk-lutherske kirke.
84
TEMA 2
KIRKEN I STATEN
Siden kristendommen kom til Danmark omkring år 1000,
har kirke og stat været hinandens konkurrenter, når det handlede
om magten i samfundet. Kirken havde den klare fordel at
have “gud på sin side”.
Efter reformationen i 1536 skete der en meget vigtig
ændring i forholdet mellem stat og kirke: Kongen blev kirkens
formelle overhoved, og staten overtog mange af kirkens ejendomme
og meget af kirkens jord (hvilket var temmelig meget:
40 % af Danmarks landbrugsjord). Senere overgik al kirkens
ejendom til staten.
Med grundloven af 5. juni 1849 kom der helt konkrete
bestemmelser om kirken og dens placering og rolle i staten.
Med disse bestemmelser forpligtigede staten sig til at understøtte
kirken.
Folkekirken og grundloven
Grundloven, der er Danmarks forfatning, indeholder bl.a. syv
bestemmelser om folkekirken og andre religionsforhold.
Disse bestemmelser viser, hvordan staten i Danmark betragter
kirken, men de er også udtryk for, at kirken er en statskirke,
der er underlagt loven og det demokratiske styre.
De syv paragraffer i loven lyder således:
§ 4. Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke
og understøttes som sådan af staten.
§ 6. Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke.
§ 66. Folkekirkens forfatning ordnes ved lov.
§ 67. Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke
Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog
at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden
eller den offentlige orden.

§ 68. Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden
gudsdyrkelse end den, som er hans egen.
§ 69. De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes
nærmere ved lov.
§ 70. Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning
berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og
politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen
almindelig borgerpligt.
Stat og kirke i dag
Man må altså tro, som man vil i Danmark, men man er ikke
tvunget til at være medlem af noget trossamfund. Alligevel er
der en særlig forbindelse mellem folkekirken og staten. Særligt
§ 4 fortæller, at folkekirken og den evangelisk-lutherske tro har
en særstatus. Det betyder, at der ikke er religionslighed i
Danmark. Det diskuteres i perioder bl.a. i kirke, politik og
medier, om folkekirkens særstatus skal bibeholdes eller om stat
og kirke helt skal skilles ad. Diskussionen handler bl.a. om:
• manglen på lighed mellem trossamfundene
• religionen er for tæt knyttet til stat og dermed politik
• folkekirken er en væsentlig og bevaringsværdig del af
dansk kultur og danske værdier
• folkekirken egentlig er folkets kirke
• folkekirken er for rummelig til at være en egentlig kirke
• folkekirkens betydning for de ca. 80 % af befolkningen, der
er medlemmer
OPGAVE I
Argumenterne for, at kirken og staten fortsat skal være forbundne,
er mange og forskellige. At kirken og staten i mange
år har været forbundet er et hyppigt fremført argument: at
Danmark kun kan forstås som Danmark, hvis det er knyttet
til folkekirken og det værdigrundlag, som kirken har. De to
institutioner har været en del af hinanden i så mange år, at
hvis man skiller de to ad, ødelægger man dem begge.
Grundloven
En forfatning eller en grundlov
indeholder de grundlæggende
bestemmelser for statens organisation
og styre. Forfatningen
indeholder love og rettigheder.
OPGAVE I
Læs uddraget af interviewet med
religionshistoriker Tim Jensen
(arbejdsark 4), og skriv ned, hvad
hans vigtigste pointer er.
Forsøg derefter at argumentere
for det modsatte synspunkt –
at kirke og stat fortsat skal være
forbundne – og vurder hvilket
argument, der er det stærkeste.
85

KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND
Gudstro i Danmark
Andel af danskere, der siger, at
de tror på Gud er faldet drastisk
fra 1948 til 2003.
1948 80 %
1970 60 %
1981 53 %
1990 59 %
1999 62 %
2003 62 %
Kilde:
"Gudstro i Danmark i 50 år – et
tværfagligt forskningsprojekt”
Morten Thomsen Højsgaard m.fl.
OPGAVE J
Forhold jer til citatet af Jan
Lindhardt: “Uden værdi, holdning
og tro, går det ikke”.
Hvad betyder det egentlig?
OPGAVE K
Lav et søjlediagram, der viser
folkekirkens medlemstals fra
1990-2005 (arbejdsark 5).
Hvad viser diagrammet?
Diskuter forskellige bud på,
hvorfor det ser ud, som det gør.
Diskuter, om I mener det kunne
ændre sig og hvorfor/ hvordan?
86
“Uden værdi, holdning og tro, går det ikke” skriver biskop Jan
Lindhardt, der sammen med mange flere, er fortaler for at
stat og kirke er forbundet. Han mener, at staten vil gå til grunde,
hvis den ikke har (folkekirkens) værdier at læne sig op ad.
OPGAVE J
Kirken i tal
Omkring 1850 var 98 % af den danske befolkning medlem af
folkekirken. Der var så at sige ikke nogle alternativer – de kom
først netop fra 1850’erne og op gennem det 20. århundrede.
Kirken blev udfordret af kritik og af nye trossamfund, som
kunne tilbyde noget andet end kirken.
OPGAVE K · L · M

OPGAVE L
Diskuter hvorfor antallet af danskere,
der siger, at de tror på
Gud er faldet så meget siden
1948.
I 2003 var 83,8 % medlemmer af
folkekirken, mens 62 % tilkendegav,
at de troede på Gud – hvordan
kan det hænge sammen?
Kan man være medlem af en
kirke/et trossamfund uden at tro
på Gud? Hvis ja: Diskuter hvilke
begrundelser, der ellers kan være
for at være medlem?
OPGAVE M
Læs artiklen ”Folkekirken går
fortsat tilbage” og skriv ned i
kort form, hvad sociologen og
samfundsdebattøren Henrik Dahl
og teologen Kaj Bollmanns synspunkter
er (arbejdsark 6).
Diskuter og sammenlign synspunkterne
med jeres egne.
Lav jeres egen undersøgelse i
klassen (og evt. parallelklassen):
Hvor mange er medlem af et
trossamfund? Hvor mange er
medlem af folkekirken? Hvor
mange tror på en gud? Opstil
resultatet i procenter og sammenlign
med tallene på kopisiden.
87

KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND
OPGAVE N
Diskuter og skriv ned, hvordan
kirken/moskeen/synagogen eller
et andet helligt rum gøres mere
moderne?
Kom med konkrete tanker og
ideer til en modernisering af kirken/moskeen/synagogen
eller et
andet helligt rum, skriv og tegn
jeres ideer ned.
Kan der være problemer ved at
gøre gudstjenester moderne?
Diskuter og begrund.
Spørg evt. fem forskellige mennesker
og inddrag deres svar i
jeres diskussion.
Folkekirken
Dronning
Biskop
Provst
Præst
Kirkeministerium
Menighed
Folketing
Stiftsamt
Provstiudvalg
Menighedsråd
88
TEMA 3
EN MODERNE KIRKE?
En kirke, der er 2000 år gammel, bærer på mange traditioner
og regler. Mange af dem er genkendelige og måske uundværlige
for dem, der kommer i kirken.
Kommer man i kirken en gang i mellem, ved man nogenlunde,
hvad der foregår, og det kan være trygt at vide.
Men der er også mange, der beskylder kirken for at være
umoderne og kedelig, og for ikke at henvende sig til dem. Det
er naturligvis et rigtig stort problem for kirken, der er nødt til
at have en menighed, der har lyst til at komme i kirken. Har
kirken ingen medlemmer, så er der ingen kirke.
Også i andre trossamfund, fx islam og jødedom, kan unge
mennesker godt føle sig sat uden for det, som foregår ved de
traditionelle gudstjenester – gudstjenesterne kan virke gammeldags
og kedsommelige.
Nogle præster og kirker er gået i gang med at gøre noget
ved sagen. De forsøger at møde de unge og gøre kirken til
noget andet end det traditionelle. Andre mener, at kirken skal
være, som den altid har været, så kirkebesøget bliver en pause
fra hverdagslivet.
OPGAVE N
Hvem har lavet kirken?
Ja, hvem har egentlig lavet kirken, og hvem bestemmer over
kirken? I dagligdagen er kirken en institution, der er styret af
politikere i Folketinget og embedsmænd i Kirkeministeriet.
Der er centrale regler for, hvordan kirken skal fungere og der
vælges et menighedsråd hvert fjerde år, der har ansvaret for
den enkelte kirke. Menighedsrådet repræsenterer menigheden,
dvs. brugerne af kirken. Derudover har biskopper, provster
og præster også noget at skulle have sagt. Hver enkelt
kirke fungerer derfor på sin egen måde, samtidig med at den
følger visse fælles regler.

De gamle regler, ritualer og traditioner, som findes i kirken, er
opstået, mens kirken er blevet til. Nogle traditioner er meget
gamle, fx brugen af Fadervor, som er en bøn, der står i Det nye
Testamente, og som menes at være Jesus’ egen bøn. Dåben er
også et af de meget gamle ritualer, og i kirken mener man, at
dåben er indstiftet af Gud selv.
Andre traditioner har kirken taget til sig op igennem historien,
fx at præsten prædiker over en tekst, at der synges fælles
salmesang, og at man bliver viet i kirken. Kirken er altså
skabt af elementer fra de gamle tekster, traditioner, dogmer
og trends i forskellige historiske perioder.
OPGAVE O
Udendørs gudstjeneste i
Dyreborg Skov ved Faaborg.
OPGAVE O
Undersøg de forskellige instanser
i diagrammet på s. 88.
Diskuter, om folkekirken bør
forandre sig eller ej. Hvad ville
være godt/skidt ved det?
89

KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND
OPGAVE P
Diskuter initiativerne i Brorsons
Kirke på Nørrebro.
Læs citatet af sognepræst
Per Ramsdal, og diskuter, hvad
det er, han mener. Er I enige?
Begrund.
90
Brorsons Kirke
Brorsons Kirke på Nørrebro i København laver gudstjenester
og kirkelige arrangementer, der henvender sig direkte til børn
og unge.
Fx har kirken en gudstjeneste, der kaldes freestylegudstjeneste.
Denne type gudstjeneste er tilrettelagt af og for unge
mellem 13 og 17 år. Gudstjenesten består af happenings, bønneskrivning
på SMS, forskellige aktiviteter rundt i kirkerummet,
rap og hiphop mm. Der er både plads til at tale sammen,
til at tænde et lys for fred og til at samle tankerne.
Kirken arrangerer også rockgudstjenester, hvor rockbands
spiller og præsten taler mellem numrene.
Selvom tilskuerne normalt klapper efter numrene, når
rockbands spiller, har kirken besluttet sig for at bibeholde
den kirkelige tradition med ikke at klappe. Til gengæld får
bandet normalt lov til at spille et par ekstranumre, når gudstjenesten
er forbi, hvor der gerne må klappes.
Børn og unge i området kan henvende sig til kirken, hvis
de gerne vil være med til at arrangere gudstjenester. Mange af
ideerne til gudstjenesterne kommer således fra børnene/de
unge selv. Sognepræsten, der startede kirkens initiativer for
børn og unge, hedder Per Ramsdal og hans tanke er, at der i
Brorson Kirke skal opstå møder mellem børn og unges moderne
og nutidige liv og kristendommen, der er en 2000 år gammel
religion.
“Jeg er meget bevidst om, at vi ikke kan skrive Bibelen om, og det er
der jo heller ikke nogen grund til at gøre. Det 2000-årige gamle kristne
budskab kan vi stadig bygge vores liv på, også her i et nye årtusind.
Men det er vigtigt, at vi formidler dette budskab ind i den tid, vi lever
i – og ind i den kultur, vi har, og i det sprog, som vi taler. Ellers er der
stor fare for, at budskabet ikke bliver modtaget.”
Fra “Ungdomskirke – ideer og inspiration fra Brorson Kirken”
af Per Ramsdal
OPAVE P

KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND
Lov om anmeldelser
af fødsler
og dødsfald
§ 1. Fødsler og dødsfald, der
finder sted her i landet eller om
bord på skibe eller luftfartøjer,
hvis første ankomststed derefter
er en dansk havn eller lufthavn,
skal anmeldes til folkekirkens
ministerialbøger.
§ 2. Anmeldelse af fødsel skal
foretages af barnets forældre,
for barn uden for ægteskab af
moderen.
Stk. 2. Anmeldelse af dødsfald
skal foretages af afdødes ægtefælle,
hvis samlivet bestod, og
ellers af hans børn over 18 år
eller af hans forældre i den
nævnte rækkefølge.
Krogstrup Kirke ved
Frederikssund er opført i det
12. århundrede.
92
TEMA 4
KIRKEN – ET HUS I BYEN
I næsten alle byer i Danmark findes en eller flere kirker. Det
betyder, at det almindelige møde med statskirken ofte foregår
i en lokal sognekirke. Selv om sognekirken er en del af statskirken,
er den også en selvkørende institution i byen.
Den lokale kirke eller sognekirken har frihed til at være sig
selv og gøre flere ting på egen måde. I hver kirke er der et
menighedsråd, der er demokratisk valgt af borgerne i sognet.
Menighedsrådet leder, sammen med sognepræsten, den lokale
kirke, står for vedligehold, ansætter personalet i kirken og
er repræsentanter for sognets borgere. Et menighedsråd skal
bestå af mindst seks og højst femten medlemmer
Kirkens opgaver
Kirkens opgaver er mange, men først og fremmest at forkynde
den evangelisk-lutherske kristendom. Kirken skal også
gennemføre de ritualer, som hører til kirkens arbejde, fx gudstjenester,
dåb, konfirmation, vielser og begravelser. Desuden

står kirken for et administrativt arbejde vedrørende anmeldelser
af fødsler og dødsfald i Danmark. Kirken skal også
sørge for, at selve kirkerummet og kirkens omgivelser vedligeholdes
og renoveres.
Præstens arbejde
En præst er uddannet teolog og det betyder, at han eller hun
har læst teologi på universitetet og bagefter gået på pastoralseminariet.
Præsten leder og udfører alle kirkelige handlinger og ritualer
i kirken, står for gudstjenesterne og skriver prædikenerne.
I samarbejde med menighedsrådet er det som oftest præsten,
der er leder af kirken og derfor er den enkelte sognepræst en
vigtig person for kirken og dens virke.
En del af præstens arbejde er at have kontakt til det omgivende
samfund, bl.a. ved at tilbyde hjælp til folk, som trænger
til det. Præstens arbejde er derfor også at øve sjælesorg og at
samtale med mennesker. En præst har tavshedspligt.
Stavnsholt Kirke i Farum er
tegnet af den berømte arkitekt
Otto von Spreckelsen og bygget
i 1981.
93

KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND
Sammen med dåben udgør
nadveren den evangelisk-lutherske
kirkes hellige ritualer.
OPGAVE Q
Læs artikel ”Kirken lever ikke
kun om søndagen”(arbejdsark 7).
Hvad betyder artiklens overskrift?
Hvorfor gør kirken sig disse anstrengelser
for at få folk i kirken?
Diskuter, om kirkens aktiviteter
er gavnlige og/eller skadelige
for kirken. Forsøg at finde
argumenter for begge dele.
94
En stor del af præstens arbejde er altså offentligt og synligt –
gudstjenester, kirkelige handlinger, konfirmandundervisning
mm. Men en del af præstens tjeneste foregår også mere
bag kulissen, fx ved sygebesøg, samtaler, hjemmealtergang.
Hvad er kirken for et hus?
Kirken er et sted for kristne, der ønsker at deltage i traditioner
og ritualer forbundet med den kristne tro. Det er et hus
for dem, der ønsker at få forkyndt kristendommen og derfor
er kirken Guds og menighedens hus. Men det kan også være
meget mere. Mange kirker har mange aktiviteter og fungerer
på mange måder som forsamlingshus. Der kan være børneog
ungdomsaktiviteter som klub, kor og cafémøder og der
kan være babysalmesang for forældre og deres små børn.
Flere kirker arrangerer også foredrag og forskellige kirkekoncerter.
OPGAVE Q

Andre former for trossamfund
i landskabet
I Danmark er der over 80 forskellige godkendte trossamfund.
Når et trossamfund er godkendt, har det bl.a. ret til at vie medlemmerne.
Langt størstedelen af de godkendte trossamfund
er kristne under en eller anden form.
Det største kristne trossamfund er dog folkekirken. Men
der er naturligvis også andre godkendte religioner i Danmark,
og mange af disse holder til i deres bedehuse. De to største
trossamfund efter kristendommen er islam og jødedommen.
Mange steder i landet findes der moskeer, men indtil videre
kun en enkelt, der er blevet bygget som moske. Den ligger i
Hvidovre og tilhører trossamfundet Ahmaddiya, der dog af
mange opfattes som ikke-muslimer.
Oftest har moskeer til huse i villaer, lejligheder, gamle forretningslokaler
o.lign. og fremstår udadtil ikke som moskeer.
De fungerer først og fremmest som bederum, men de danner
også ramme om religiøs undervisning, vielser, sammenkomster
og begravelser. I de fleste moskeer er en imam tilknyttet. Imam
er betegnelsen på ‘den, der leder bønnen’. Det kan være enten
en af de ældste og erfarne i meningheden eller en særligt uddannet
imam, kaldet ’en retslærd imam’. En imam holder prædikener
i forbindelse med fællesbønnen, fredagsbøn og kan vejlede
menigheden i den islamiske livsførelse. Imamen kan også holde
koranskole, hvor han lærer børn og voksne af begge køn at læse
Koranen på arabisk.
De danske jøder har i dag kun en synagoge i Danmark,
som findes i København. Synagogen besøges af jøder fra hele
landet. Det jødiske samfunds religiøse overhoved, overrabbineren,
står for de religiøse ritualer såsom omskærelse, bryllup
og begravelse. Derudover underviser og vejleder han i religiøse
spørgsmål. Ordet synagoge betyder ‘forsamlingshus’.
Synagogen er altså både et religiøst og et socialt hus. Der er
gudstjeneste tre gange om dagen, men langt de fleste mennesker
kommer til gudstjenesten lørdag morgen. Efter denne
gudstjeneste er der ofte fællesspisning og samvær.
OPGAVE R
OPGAVE R
Besøg den lokale kirke og/eller
moske (om muligt synagoge eller
tempel). Undersøg hvad der
foregår, hvem der kommer der,
hvordan der ser ud og hvad der
foregår (arbejdsark 8).
95

LAD DIG FRISTE OG ...
Isreklame fra Frisko, som spiller
på ideen om de syv dødssynder.
OPGAVE A
Giv i fællesskab eksempler på,
hvad I hver især har været fristet
af og fået eller ikke fået.
96
Hvad er fristelse?
En fristelse er normalt noget attraktivt. Mennesker fristes af
forskellige ting, som de godt kunne tænke sig, enten fordi de
mangler det, de fristes af, eller fordi man vurderer, at den
pågældende ting kan gøre livet bedre for én.
Modsat forbindes fristelser også ofte med noget dårligt. At
falde for en fristelse kan føre én på afveje og få negative konsekvenser.
Kan man slet ikke styre sig i forhold til de fristelser,
man møder på sin vej, hedder det sig, at man er blevet slave af
sit eget begær. Og at være begærlig opfattes almindeligvis ikke
som noget positivt. Faktisk minder det mere om det, man i
middelalderen kaldte dødssynder.
Nogle af de mest typiske ting, mennesker begærer, er:
penge, magt, lykke, tryghed, kærlighed, sex, opmærksomhed,
mad, forbrug mv. Således er der inden for de seneste år opstået
et nyt begreb i dansk sprog – powershopping – som dækker
over, at man på rekordtid bruger et hav af penge på ting, som
ofte er ligegyldige for én.
Et af de tydeligste eksempler på dobbeltheden i begrebet
fristelse kunne for nogle år siden ses i en reklame fra isfirmaet
Frisko, der lancerede en ny serie af is, som var navngivet
efter middelalderens dødssynder. Mange mennesker fristes
med jævne mellemrum til at købe en is, fordi det giver en
behagelig kulde i munden på varme sommerdage, og fordi is
tilfører kroppen sukker, der smager sødt og godt. Samtidig
ved de fleste udmærket, at is også er usundt pga. sukkeret, og
fordi nogle is samtidig indeholder fedt. I værste fald kan overdreven
indtagelse af sukker og fedt nemlig føre til både sygdom
og død.
OPGAVE A

Romeo og Julie
I Verona i Italien boede for mange år siden to meget rige og
ansete familier (Capulet og Montague), som af grunde, der
havde fortonet sig, var blevet så dødeligt uvenner, at de, der
støttede hver af familierne, ikke kunne færdes på gaden uden
at råbe skældsord efter hinanden.
Ved en stor fest hos familien Capulet blev familierne imidlertid
viklet ind i hinanden. En af de inviterede havde nemlig
taget sønnen fra familien Montague med til festen, fordi
Romeo, som han hed, var vildt forelsket i en af de piger, som
også var inviteret. For ikke at blive opdaget havde Romeo og
nogle af de andre unge mænd taget halvmasker for ansigtet,
hvilket ikke var ualmindeligt ved sådanne fester på den tid. Så
kunne man nemlig gøre kur til pigerne uden at tabe ansigt,
hvis de skulle gå hen og afvise én.
Der er kun en måde at slippe
af med en fristelse – at give efter
for den.
Oscar Wilde,
irsk forfatter 1854-1900.
97

LAD DIG FRISTE OG ...
Plakat for moderne filmversion
af Shakespeares gamle drama om
Romeo og Julie. Baz Luhrmanns:
Romeo + Juliet fra 1996.
98
Romeo var dog dårligt kommet ind til festen, før han blev
slået af en anden og langt dybere forelskelse i en pige, som dog
hurtigt viste sig at være datteren i familien Capulet, hvilket
umiddelbart gjorde hans forelskelse umulig. Alligevel flirtede
han hele aftenen med hende, så hun kom til at fatte sympati
for ham.
Da festen sluttede kunne Romeo ikke få sig til at gå hjem.
Han ville være sammen med sin nye kærlighed. Derfor vendte
han om og klatrede over muren, der løb rundt om familien
Capulets bolig. Fra haven kunne han gennem vinduet se
Julie, som stod og pressede sin kind mod ruden. Lidt efter
kom hun ud på balkonen, hvor hun stod og kiggede længselsfuldt
op mod stjernerne, mens hun sukkede. Romeo
kunne fornemme hendes åndedræt og følte, at hun på forunderlig
vis gik i et med hele universet, der forenede dem. Hans
lyst til hende voksede, og han havde svært ved at styre sig. Så
da Julie efter lidt tid pludselig erklærede sin kærlighed til
ham ud i den mørke nat, gav han sig straks til kende. Først
blev hun selvfølgelig forskrækket og var ved at afvise ham,
men forelskelsen overmandede hende, og de talte sammen til
daggryet nærmede sig. Og inden de skiltes, havde de aftalt at
gifte sig allerede næste dag.
På vejen hjem rundede Romeo det nærliggende kloster for
at få en munk, han kendte, til at forestå brylluppet. Det lykkedes,
og den følgende dag blev de viet i al hemmelighed.
Senere samme dag mødtes en gruppe slægtninge fra hver
af de to familier tilfældigt hinanden på gaden og kom op at
skændes. Det udviklede sig så voldsomt, at Julies fætter,
Tybalt, slog Romeos bedste ven, Mercutio, ihjel på åben gade.
Umiddelbart efter kom Romeo selv forbi stedet, og han blev
selvfølgelig chokeret over, hvad der var sket. Alligevel forsøgte
han, pga. sit nye slægtskab med familien Capulet, at gyde olie
på vandene – og især fordi han vidste, at Julie holdt meget af
sin fætter. Det endte dog med, at situationen eskalerede, fordi
vennerne på begge sider piskede stemningen op. På den måde
kom Tybalt og Romeo også i kamp, hvorved Tybalt blev dræbt
af et stød fra Romeos kårde.
Den store tumult havde selvfølgelig fået nogen til at alarmere
fyrsten og hans soldater, som kom og genskabte ro og

orden. Også de to familier ankom, og begge var de chokerede
over, hvad der var sket. Efter en kortlægning af sagen, dømte
fyrsten Romeo til forvisning fra Verona, inden næste dags
morgen. Han ville aldrig igen se ham inden for byens mure.
Udvisningen var en katastrofe for Romeo, fordi det betød,
at han ikke længere kunne få sin elskede at se. Det gjorde ham
fortvivlet og modløs, hvorfor han var parat til at tage sit eget
liv, hvilket munken dog fik talt ham fra. I stedet klatrede han,
da mørket faldt på, igen over muren til familien Capulets
ejendom for at tage afsked med Julie. Det blev en hed afsked,
som varede hele natten.
Få dage efter, at Romeo havde forladt byen, erklærede
Julies far, at han havde fundet en mand af bedste familie til
hende, da det var på tide, hun blev gift. Julie blev chokeret
over oplysningen og prøvede af alle kræfter at tale sin far fra
hans forehavende. Hun ville ikke tvangsgiftes men leve sit liv
med den, hun elskede, og som hun jo allerede var gift med.
Det kunne hun dog ikke sige noget om, hvorfor hun prøvede
med alle mulige andre undskyldninger – bl.a. at man ikke
kunne holde en glædesfest, når der lige havde været dødsfald
i familien, og når den døde end ikke var blevet begravet.
Ingenting bed dog på faderen, og brylluppet blev fastsat til
den følgende uge.
I sin fortvivlelse søgte Julie råd hos munken, som straks
lagde en plan. Dagen før sit bryllup skulle Julie drikke en
bedøvelsesvæske, som munken gav hende. Den ville få hende
til at se død ud i 28 timer. På den måde ville brylluppet ikke
kunne gennemføres, og Julie ville blive anbragt i familiens
mausoleum på kirkegården. Her tilbød munken at bryde ind
om natten, når hun vågnede, og smugle hende ud af byen, så
hun kunne blive forenet med Romeo. Han lovede samtidig at
give Romeo besked, så han kunne forberede sig på det glædelige
gensyn.
Om end Julie var noget skeptisk ved at skulle indtage
bedøvelsesdrikken – hun kunne jo ikke med sikkerhed vide,
om munken var i ledtog med hendes forældre og i stedet
havde puttet gift i flasken – gik hun med på munkens plan.
På dagen for brylluppet lå Julie som død, da hendes tjenerinde
kom ind for at vække hende og gøre hende klar til bryl-
Bryllup
Paulus beskriver i sine breve,
hvordan ægteskabet gør mand
og kvinde til et kød, dvs. hvordan
mand og kvinde i ægteskabet
bliver forbundet.
I den katolske kirke er bryllup et
af i alt syv sakramenter, dvs. hellige
handlinger. I den evangelisklutherske
kirke anses det dog
ikke for at være et sakramente,
da det ikke menes at have indflydelse
på troen.
99

LAD DIG FRISTE OG ...
Kærlighed
Kærlighed forbinder mennesker.
Det kan den gøre på forskellig
vis, og man kan derfor også tale
om, at kærlighed kommer til
udtryk på forskellig vis: erotik,
venskab, forelskelse, familiebånd,
kærlighed til viden (filosofi),
medmenneskelighed osv.
Modsatte side:
En meget berømt scene fra
Shakespeares skuespil, Romeo
og Julie, er den såkaldte balkonscene,
hvor Romeo klatrer op
til Julies værelse, og de bliver
forelskede. Denne tegning viser
scenen i en ældre teateropførelse
i Royal Court Theatre i London.
100
luppet. Det vakte selvfølgelig stor opstand og postyr, at bruden
af uforklarlige årsager var afgået ved døden på selve bryllupsdagen,
men der var ikke andet at gøre end at bringe hende
ned i familiens mausoleum ved siden af hendes fætter.
Rygtet om Julies død løb imidlertid hurtigere end munkens
meddelelse til Romeo om, at det hele blot var en hemmelig
plan. Den budbringer, munken havde sendt af sted, blev
nemlig overfaldet og dræbt af landevejsrøvere, hvorfor han
aldrig nåede frem. I stedet fortvivlede Romeo, da han hørte, at
hans elskede var død. Han følte ikke, der var mere at leve for
og købte en flaske gift af den apoteker, han boede til leje hos.
Derefter besluttede han at ville tage en sidste afsked med sin
elskede, inden han drak flaskens indhold og lagde sig til at dø
ved siden af hende.
Om natten listede Romeo sig ind i byen og kom hurtigt til
kirkegården. Mens han var ved at bryde døren til mausoleet
op, blev han anråbt. Det var den mand, som Julie skulle have
været gift med, der også var ude ved graven for at lægge blomster
og sørge. Paris, som manden hed, anså af gode grunde
Romeo, som han ikke kendte, for at være ligrøver og drog
straks sin kårde, men da Romeo var en fremragende fægter,
tabte Paris kampen og døde. Derefter kunne Romeo uhindret
bryde ind i mausoleet og tage afsked med Julie. Han erklærede
her sin kærlighed en sidste gang, kyssede hendes læber og
lagde sig på gulvet ved siden af hende, hvorefter han drak giften
og døde.
Kort tid efter ankom munken til kirkegården for at lukke
Julie ud af mausoleet, og han blev noget forskrækket over at se,
at døren allerede var brudt op, og at der brændte lys i mausoleet.
Så opskræmt var han, at han slet ikke så den døde Paris,
men han tog sig fortvivlet til hovedet, da han så Romeo ligge
livløs ved siden af Julie. I samme øjeblik begyndte Julie at røre
på sig. Munken forsøgte at aflede hendes opmærksomhed,
men det lykkedes ikke. Da hun så den døde Romeo på gulvet,
skreg hun af smerte, trak sin daggert frem og begik selvmord,
inden munken kunne nå at reagere. Tragedien var total.
I det samme hørte munken støj uden for mausoleet og gik
ud. Paris havde haft en væbner med ud til kirkegården, men
han havde ikke kunnet nå at gribe ind under kampen mellem

LAD DIG FRISTE OG ...
OPGAVE B
Drøft i mindre grupper de forskellige
former for fristelser, der
er i historien, og afgør i fællesskab,
hvad bagsiden af de enkelte
fristelser er, hvis der er en sådan.
Diskuter det realistiske i, at en
ulykkelig forelskelse kan føre til
selvmord.
Sammenhold billedet på s. 101
med teksten og diskuter, om der
er en sammenhæng mellem
begreberne forelskelse, forførelse
og fristelse.
Skriv hver især et bud på, hvad
forskellen på de tre begreber er.
Diskuter, om det altid er nødvendigt
med en voldsom tragedie
før en forsoning kan komme i
stand.
102
Paris og Romeo, hvorfor han i stedet var løbet efter hjælp hos
fyrsten, der nu ankom til kirkegården sammen med repræsentanter
til de to stridende familier.
Da sagens rette sammenhæng efter munkens forklaring gik
op for de to familier, blev de fyld af sorg og var utrøstelige. De
havde totalt mistet livsmodet og kunne ikke se mening med
noget som helst. Den situation udnyttede fyrsten imidlertid til
at formidle en forsoning mellem familierne, som i hans øjne
kun havde den mulighed i fællesskab at dyrke mindet om
deres afdøde børn. Da det tidligere fjendskab mellem dem heller
ikke længere gav mening, gjorde de som fyrsten foreslog og
rejste hver især et minde om den anden families barn.
OPGAVE B
Fristelse: begær efter det gode liv
I balkonscenen i fortællingen om Romeo og Julie står der, at
Romeos begær efter Julie blev forøget, fordi han følte sig forbundet
med hende gennem åndedrættet. I religionspsykologien
siger man, at ordet begær dækker over den lyst et menneske
har til at realisere det gode liv. Som menneske længes man
med andre ord efter det, man ikke har, hvis det vurderes som
godt. Man kan også sige det på den måde, at mennesket tit
føler, at det mangler noget, for at livet kan opleves som perfekt.
Denne mangel udløser et behov, som kan tilføje livet
større nydelse. Og behovet afføder et begær mod det, som
man tror, vil give én tilfredsstillelse. Derefter kan man så
udføre de handlinger, der skal til for at skaffe én det, man
begærer eller fristes af.
Djævelens Advokat
I filmen, Djævelens Advokat, fra 1997 spiller Keanu Reeves en
ung lovende advokat, der, pga. sin succes som anklager i en
lille provinsby, pludselig får et tilbud fra et stort advokatfirma
om at komme til New York, hvor en storslået karriere venter
ham. Ud over selve jobbet frister advokatfirmaet Kevin, som
den unge advokat i filmen hedder, med en meget høj løn,

anerkendelse, magt, en stor luksuriøs lejlighed, dyre biler
samt en rig omgangskreds med mange smukke kvinder. Dette
fremgår af en jobsamtale som Kevin er til hos firmaets magtfulde
leder John Milton – spillet af Al Pacino. Jobsamtalen
finder sted på toppen af firmaets skyskraber i New York, og
stedet virker nærmest sygeligt, da der ikke er opsat nogen
form for gelænder omkring det terrasselignende sted. Går
man for langt ud til kanten – hvilket Milton hele tiden gør –
er der altså stor risiko for at falde ned og slå sig ihjel.
Pointen med denne scene er at bringe tankerne hen på fortællingen
om fristelsen af Jesus i ørkenen fra bl.a. Lukasevangeliets
kapitel 4. Her er Jesus gået ud for at være alene i
ørkenen, så han kan koncentrere sig om at lade mentalt op til
sin store missionsopgave, der skal få folk til at tro på Gudsriget.
Efter 40 dages koncentration får han besøg af Djævelen,
der forsøger at lokke ham over på sin side i stedet for på Guds.
Det gør han bl.a. ved at stille ham en række goder i udsigt.
Men selv om Jesus på det tidspunkt er tynget af sult og tørst,
modstår han Djævelens fristelser og sender ham væk. I
Bibelteksten er pointen bl.a., at man som menneske hele tiden
skal vurdere de muligheder, man stilles overfor og tænke sig
godt om, inden man vælger, hvad man vil.
Den unge succesrige advokat
står sammen med sin kommende
chef på en slags terrasse uden
gelænder højt oppe over New
Yorks gader. Scenen henviser til
Djævelens tredje fristelse af Jesus
på taget af templet i Jerusalem,
hvor Djævelen prøver at lokke
Jesus til at kaste sig ud fra taget
for at se, om Gud vil redde ham.
Fra ‘Mangel’
til ‘Det gode liv’
Feed back =
Ny oplevelse
af mangel
103
Mangel
Behov
Begær
Handling
Nydelse
Det gode liv

LAD DIG FRISTE OG ...
Milton med sin datter Christabella.
Senere lader han hende ligge
helt nøgen på sit skrivebord, som
et offerlam på alteret, for at friste
den unge succesrige advokat,
Kevin. Formålet med det rituelle
samleje er at skabe et rigtigt
djævlebarn, idet Kevin, uden at
være klar over det, er Miltons
søn og dermed Christabellas bror.
104
Det samme gør Kevin i filmen. I sin fantasi gennemgår han
det scenarium, der vil udspille sig, hvis han siger “ja” til det
fristende tilbud. Hans kone Mary Ann (Charlize Theron) vil
være ellevild af begejstring, fordi de så vil kunne gøre alt det,
de har drømt om. Og selv vil han vade fra den ene succes til
den anden, blive berømt og tjene stadigt flere penge. Men i
forlængelse af disse positive tanker begynder de negative at
tage over. Arbejdet vil komme til at tage så meget af hans tid,
at der kommer problemer i ægteskabet. Af den grund vil der
være risiko for, at han forelsker sig i en anden kvinde, hvorfor
det kan ende helt galt for ham. Og for at sætte hovedet på
sømmet fortæller hans fantasi ham, at lederen af det store
firma i virkeligheden er hans ukendte far, som er i ledtog med
selve Djævelen, og som kun er ude på at lokke ham i en fælde.
Den går ud på, at få ham til avle et barn med sin egen søster –
den skønne advokatkollega Christabella – der spilles af danske
Connie Nielsen. Denne afgørende scene udspiller sig på
faderens kontor. Milton har arrangeret sit skrivebord som et

alter og fået Christabella til at lægge sig fristende til rette for
Kevin, så det rituelle samleje kan finde sted i faderens påsyn.
Lykkes det, vil Kevin for alvor miste sin sjæl, mens Milton har
formået at føre sin djævelske slægt videre gennem sine egne
børn. På den måde får filmen næsten mytisk karakter på
samme måde som fortællingen om Romeo og Julie.
OPGAVE C
Fristelser i Bibelen
I Bibelen optræder begrebet fristelse ofte som en prøvelse,
hvor Gud vil teste, om de troende er trofaste mod ham.
Den første fristelse, man hører om i Bibelen, står allerede i
skabelsesberetningen, hvor Gud forbyder Adam og Eva at
spise af et bestemt træ i Edens Have. Den fristelse var, som det
fremgår af historien for stor for menneskerne. Derfor opfattes
mennesket i kristendommen som syndigt. Det kan ikke af
egen drift lade være med at vende ryggen til Gud og leve på en
anden måde end den der er Guds vilje.
Mange af fortællingerne i Det nye Testamente er skrevet
som modfortællinger til historier i Det gamle Testamente.
Det var en af måderne, hvorpå de kristne op gennem tiden har
forsøgt at vise, at jøderne havde misforstået forholdet til Gud.
Modfortællingen til syndefaldsmyten, som historien om
Adam og Eva kaldes, er fortællingen om Jesus i ørkenen. Ved
at modstå de fristelser, som Djævelen her udsætter Jesus for,
bliver han et modbillede til Adam og Eva og dermed en slags
forbillede for alle kristne. På samme måde som Jesus modstod
fristelserne, skal alle andre også gøre det – netop fordi fristelser
i den jødisk/kristne forståelse af tilværelsen altid har en
negativ bagside.
Af samme grund udgør fristelserne også en væsentlig del
af den centrale kristne bøn: Fadervor. Fadervor er ifølge
Bibelen lavet af Jesus selv og givet til de troende som den eneste
bøn, der er nødvendig at bede for en kristen. Her hedder det
bl.a.: “Led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde”.
I bønnens logik er der, som det ses, en tydelig sammenhæng
mellem fristelser og ondskab. Fristelser fører til ulykke
OPGAVE C
Afdæk i fællesskab, hvad det er
for fristelser, som hovedpersonen
i sin fantasi forestiller sig at blive
udsat for.
Diskuter risikoen for, at de
ulemper, som hovedpersonen
forestiller sig, er reelle.
Se evt. filmen, Djævelens Advokat,
og diskuter, hvad I mener, der
får den unge advokat, Kevin, til
at afstå fra at forsvare og få
frikendt en anklaget, som han
føler sig overbevist om er skyldig.
Læs folkevisen Agnete
og Havmanden (arbejdsark 1).
Afdæk i mindre grupper, hvad
det er, der frister Agnete til at
følge havmanden, og hvad det
senere er, der får hende til at
forlade ham igen, samt hvilke
konsekvenser det får.
105

LAD DIG FRISTE OG ...
OPGAVE D
Undersøg i diverse leksika (bl.a.
et symbolleksikon) og på nettet
den symbolske betydning af
begrebet ’vej/vejen’ og find ud af,
hvordan forskellige bud på ’den
rette vej’ forholder sig til de fristelser,
som tilværelsen byder på.
Mdsatte side:
Illustration fra 1300-tallet af
de tre fristelser, som Djævelen
udsætter Jesus for i ørkenen.
106
og ondskab, og derfor beder de troende om at undgå diverse
fristelser.
Indirekte står der i bønnen, at det er Gud, der anlægger
den vej, de troende bevæger sig på gennem livet. Derfor er det
også op til Gud, om de troende skal ledes i retning af fristelserne
eller uden om.
Derimod kan man ud af bønnen se, at man inden for kristendommen
er bevidste om, at det er det enkelte menneske,
der selv afgør, om det vil falde for de forskellige fristelser, det
møder på sin vej eller lade dem ligge og afstå. Det er bl.a. det,
fortællingen om Jesus i ørkenen skal hjælpe til.
Ud over fortællingen om fristelserne i ørkenen er der også
et par centrale fortællinger i Det gamle Testamente, hvis hovedpersoner
bl.a. er tænkt som forbilleder for de troende. Den ene
er fortællingen om Abraham, der af Gud får besked på at ofre
sin eneste søn, og den anden er fortællingen om Job, der ender
som en brik i et væddemål mellem Gud og Djævelen og bliver
udsat for alverdens lidelser.
I disse to fortællinger indgår der ikke umiddelbart fristelser,
som vi normalt forstår dem, men i jødisk/kristen forstand
handler disse fortællinger om den grundlæggende fristelse
– nemlig den om at vende Gud ryggen og dermed gøre
sig skyldig i synd.
Synd betyder netop at vende Gud ryggen og ‘ramme ved
siden af’ det kristne må.
I begge fortællinger udsætter Gud sine to udvalgte for
umenneskelige prøvelser – i den første gennem en ordre, i
den anden ved at lade Djævelen lege kispus med Job, så han
udsættes for alle tænkelige lidelser – bortset fra døden. Han
mister børn, husdyr, slaver og hele sin formue og udsættes
for alverdens sygdomme, hvorefter hans venner også undsiger
ham.
Pointen i begge historier er imidlertid at både Abraham og
Job klarer prøvelserne – Abraham ved at adlyde Guds ordre,
hvorved han ender med at få lov at beholde sin søn i live, Job
ved at fastholde sin tro på Gud, hvorved han får alt, hvad
Djævelen har taget fra ham, tifold tilbage.
OPGAVE D

LAD DIG FRISTE OG ...
108
TEMA 1
FORELSKELSE FRISTER!
De fleste unge og voksne har prøvet at være forelsket, og alle
er enige om, at det er en dejlig følelse, men også at den har en
tendens til at fordreje hovedet på én. Et ordsprog siger ligefrem,
at forelskelse eller kærlighed gør blind. At være forelsket
vil sige, at være tiltrukket af et andet menneske i en sådan
grad, at man ikke kan få vedkommende ud af hovedet igen.
Og man er ofte villig til at gøre alverdens ting, som man ellers
ikke ville have gjort, for at vække den elskedes opmærksomhed,
så forelskelsen kan blive gensidig.
Hvad det er, der udløser en forelskelse, er der ingen, der
ved. Biokemikere mener godt nok, at de kan registrere en
bestemt sammensætning af stoffer i hjernen, når man er forelsket,
men der er ikke mange, der finder forklaringen om kærlighed
som biokemi hverken særlig romantisk eller poetisk.
De fleste, som har prøvet at være forelsket, beskriver det nærmest
som om, forelskelse er noget, man bliver ramt af. Den
kan slå ned i én som lyn fra en klar himmel, hvilket i et andet
ordsprog kommer til udtryk, når man siger, at der var tale om

kærlighed ved første blik. Andre gange kan man have jævnlig
omgang med en person gennem længere tid uden at registrere
noget, hvorefter man pludselig ser noget nyt i personen,
som man ikke har lagt mærke til før, og som gør én forelsket
og rundt på gulvet. I den forbindelse taler man om at være
blevet ramt at Amors pile.
I princippet siger man, at kærligheden er grænseløs. Man
kan blive forelsket i hvem som helst – uanset nationalitet, hudfarve,
alder, tro, social status og køn, men i praksis viser det sig
ofte at være anderledes. Mange må sande at ordsproget om, at
lige børn leger bedst, er rigtigt. Og såvel litteratur som film er
fyldt med fortællinger om ulykkelig kærlighed, hvor to elskende
af forskellige grunde ikke kan få hinanden. Det være sig en
rig og en fattig, en gammel og en ung, to af samme køn, to af
forskellig race eller forskellig tro. Typisk handler disse fortællinger
– på samme måde som i Shakespeares skuespil om
Romeo og Julie – om, at de elskendes baggrund og miljø er for
forskelligt til, at deres samliv kan fungere, hvorfor forelskelsen
må bryde sammen eller de elskende må bryde med hinanden.
Forelskelsen og kærligheden har altså også en bagside –
nemlig skilsmisse og kærestesorg.
OPGAVE E
Vielser og skilsmisser 1971-2001
Danmarks Statistik 2005
Par
35.000
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
1971
Vielser i alt
Heraf kirkelige vielser
Skilsmisser
1976 1981 1986 1991 1996
2001
OPGAVE E
Diskuter det fornuftige i at indgå
ægteskab, når skilsmisseprocenten
er så stor, som den er.
Diskuter også, hvilke konsekvenser
den store skilsmisseprocent
har for de involverede – såvel
positive som negative. Medtag
ikke kun det skilte par, men også
øvrige familiemedlemmer og
venner i jeres drøftelse.
Lav to små sketches, der viser,
hvordan to unge mennesker ikke
kan få hinanden af forskellige
religiøse grunde.
109

LAD DIG FRISTE OG ...
René Magritte: De elskende,
1928
Fremmedgørrelse
At være fremmed for noget er
det samme som at føle sig på
afstand og at være udenfor.
Føler man sådan, bliver man
almindeligvis utilpas og får det
dårligt. At være fremmedgjort
vil sige, at man ikke følger sig
tilpas i sine almindelige omgivelser
eller med sig selv. Af forskellige
årsager kan man
komme til at føle sig fremmed
i sin egen familie og blandt sine
tidligere venner og værst af alt
i forhold til sig selv og sit eget
liv.
OPGAVE F
Se på billederne og diskuter,
hvad der karakteriserer kysset på
hver af dem. Hvordan adskiler
det sig fra et almindeligt kys?
Skriv en novelle som folder den
situation ud, som et af billederne
viser. Novellen skal have det viste
kys som omdrejningspunkt og
inddrage en eller flere fristelser.
110
Kysset
Et af de meget konkrete udtryk for forelskelse og kærlighed er,
når man kysser. Kysset er et udtryk for gensidig ømhed og et
signal om, at man i særlig grad kan lide hinanden. Men også
kysset kan – som kærligheden i det hele taget – have en bagside.
OPGAVE F
Dødskysset
Også inden for religionernes verden kendes kyssets centrale
betydning – men her er det mest kyssets negative funktion,
der er i fokus. Her forbindes det nemlig i høj grad med begrebet
forræderi. Verdenshistoriens måske mest berømte eller
berygtede kys er det, som disciplen Judas gav Jesus, da han
afslørede ham for ypperstepræsternes soldater skærtorsdag
nat, så Jesus blev taget til fange.
I fortællingen om Judas’ forræderi spilles der på kyssets
hellighed. Det skal i princippet symbolisere den ubetingede
kærlighed mellem Jesus og hans discipel, men får i fortællingen
den stik modsatte virkning, idet det bliver anledningen til
Jesus’ død. Deraf navnet: dødskysset.

Samtidig ligger det indbygget i den bibelske selvforståelse af
livet, at man aldrig slipper godt fra at forråde det hellige.
Knapt har Judas forrådt Jesus før han overmandes af samvittighedskvaler
i en sådan grad, at han føler sig tvunget til at
levere sin bestikkelsesløn tilbage til ypperstepræsterne og tage
livet af sig selv.
Også inden for andre trosformer og livsopfattelser benytter
man sig af dødskysset, som en symbolsk handling. Det
gælder fx den italienske mafia.
OPGAVE G
OPGAVE G
Giv en række forskellige eksempler
på, hvad forræderi kan være
i dag, og hvorledes man kan fristes
til at være forræderisk.
Giv samtidig en række eksempler
på, hvad samvittighed er.
Giotto di Bondones maleri,
Judaskysset, fra 1305 viser den
episode i Bibelen, hvor disciplen
Judas ved at kysse Jesus på
kinden afslører ham for det
jødiske præsteskabs soldater.
Episoden har givet anledning
til begrebet dødskys.
111

LAD DIG FRISTE OG ...
Billedet, Shadows out of Hell,
blev fundet i et af Saddam
Husseins paladser, efter USA m.fl.
besatte Irak i 2003.
112
Kærlighed og kristendom
I de fleste religioner er også kærligheden vigtig. Det kan fx
være som et overordnet livsprincip, som et karaktertræk ved
den gud, man tilbeder, eller som en mellemmenneskelig relation.
Kristendommen har således ikke patent på kærligheden,
sådan som det ofte fremstilles, men kristendommen er speciel
derved, at det er den eneste religion, der direkte definerer
sin Gud som kærlighed. Det sker i Første Johannesbrev kap. 4
v. 8, hvor det direkte hedder: “Gud er kærlighed”. Her er Gud
blevet til et begreb eller en relation mellem sig selv og mennesket,
men det er kun et af de mange gudsbilleder, der er i
kristendommen. Andre steder beskrives Gud som skaberen,
som ødelæggeren eller som den omsorgsfulde men også
strenge og retfærdige far mv.
At kærligheden i kristendommen har en anden status end
i fx jødedommen, som den er opstået af, kan man se i den
samtale Jesus i Matthæusevangeliet kap. 22 v. 34-40 har med
en af de skriftkloge jøder. Jødedommen baserer her sin tro på
Moseloven og for at afsløre Jesus som en kætter, spørger den
skriftkloge Jesus, hvad det højeste bud i loven er. Hertil svarer
Jesus med det, der siden er blevet kaldt det dobbelte kærlighedsbud
i kristendommen, og som er en sammensætning af
to skriftsteder i Moseloven: 5 Mos. 6,5: “Derfor skal du elske
Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele
din styrke”, og 3 Mos. 19,18: “... du skal elske din næste som
dig selv”.
I princippet er dette ikke uforeneligt med jødedommen,
hvor kærligheden til Gud og næsten også er vigtig, men i kristendommen
gøres kærligheden til det vigtigste, mens man tilsvarende
kan sige, at det i jødedommen er Guds retfærdighed
og i islam den frivillige lydighed mod eller underkastelse af
Allah, der er vigtigst. Alligevel er såvel kærligheden som barmhjertigheden
og nåden også egenskaber ved Gud inden for
islam, hvilket kan ses af de mange navne, der er for Gud i
islam og af fortællingerne i Koranen, hvor Allah både optræder
som den kærlige, barmhjertige og den nådige Gud.
Hos Paulus, som er den mest kendte af de første kristne
missionærer, står kærligheden helt centralt, som det princip

Gud råder efter, og som derfor bør styre verdens gang og menneskets
adfærd. Således skriver han fx i sit brev til menigheden
i Korinth, at kærligheden sammen med troen og håbet er de
grundlæggende principper i kristendommen, men at kærligheden
rangerer over de to andre. Og senere i samme brev skriver
han, at kærligheden tror alt og tåler alt (1 Kor. 13, 1-13).
Med denne prioritering er kristendommen imidlertid også
løbet ind i et etisk problem. I et af De 10 Bud (som godt nok
står i Moseloven, der i sit udgangspunkt er jødisk, men samtidig
er en del af den kristne bibel), står der, at man ikke må
begære sin næstes hus og sin næstes hustru. Det betyder, at
man ikke skal være misundelig over eller tragte efter det,
andre har – herunder andres mænd og koner. Dette bud kan
være meget svært at overholde, hvis ens grundlæggende livsværdi
er kærligheden, og man uforvarende bliver ramt af en
forelskelse i en andens mand eller kone. Forelskelse er som
bekendt en variant af eller forstadie til kærlighed, og hvis kærligheden
er grundlæggende for det gode liv, skal man altså
ikke forsøge at modarbejde sin forelskelse men derimod leve
den ud. Modsat har en sådan udlevelse af kærligheden både
Scene fra filmen, Hvem er bange
for Virginia Woolf, fra 1966, der
beskriver magtkamp og jalousi i
et ægteskab.
113

LAD DIG FRISTE OG ...
OPGAVE H
Beskriv relationerne mellem de
to personer på hvert af billederne
(s. 112-114), samt hvordan forskellige
former for fristelser kan
påvirke relationerne.
Diskuter hvem af personerne,
der har magten på hvert af billederne
og beskriv, hvilken form
for magt der er tale om, og hvordan
den bruges.
Opsøg den lokale præst og
spørg, hvordan han/hun forholder
sig til dilemmaet mellem:
1. ikke at måtte begære sin
næstes hustru
2. at kirken velsigner flergangsægteskaber,
når man i vielsesritualet
lover at elske og ære
hinanden til døden skiller en.
Fokuser også på hvordan
præsten argumenterer for sin
holdning.
114
utroskab, skilsmisse, sorg og lidelse som konsekvenser, hvorfor
holdningen til skilsmisser og indgåelse af andengangsægteskaber
har givet anledning til uenigheder inden for folkekirken.
Nogle præster nægter at vie folk, der ønsker at blive
gift i kirken for anden gang. De hæfter sig ved, at ægtepar i
kirken over for Gud erklærer deres troskab mod hinanden
indtil døden skiller dem, hvorfor ægteskabet i disse præsters
hoveder er en engangforeteelse. Andre præster finder det ikke
i modstrid med det kristne budskab, at man bliver skilt og gifter
sig flere gange gennem et liv. For dem er ægteskabet først
og fremmest en samfundsmæssig ordning, der har til formål
at etablere familier, hvor børn kan komme til verden og vokse
op i tryghed. Disse præster lægger mere vægt på den form for
kærlighed, der kaldes næstekærlighed, og som ikke har noget
med forelskelse og erotik at gøre. Næstekærligheden er den
grundlæggende tillid til og glæde ved omgangen med andre
mennesker, som ligger i kristendommens budskab.
OPGAVE H
David og Batseba
Året efter, ved den tid kongerne plejer at indlede felttog, sendte
David Joab og sine folk af sted med hele den israelitiske
hær. De hærgede blandt ammonitterne og belejrede Rabba.
David blev tilbage i Jerusalem.

Engang ved aftenstid stod David op af sin seng og gik rundt
på taget af sit hus. Deroppefra fik han øje på en kvinde, der
var ved at tage bad. Hun var meget smuk. David sendte bud
og forhørte sig om kvinden, og han fik det svar, at det var
Batseba, Eliams datter, hittitten Urias' kone. David sendte så
bud efter hende. Hun kom ind til ham, og han lå med hende;
hun havde netop renset sig efter sin menstruation. Bagefter
gik hun hjem. Men kvinden var blevet gravid, og hun sendte
bud til David og fortalte ham, at hun var blevet gravid. Så
sendte David bud til Joab: “Send hittitten Urias til mig!” Det
gjorde Joab, og da Urias var kommet, spurgte David ham,
hvordan det stod til med Joab og med hæren og med krigen.
Derpå sagde David til Urias: “Gå nu ned til dit hus og vask
støvet af dine fødder.” Urias forlod da kongens hus, og en gave
fra kongen blev sendt efter ham.
Men Urias gik ikke hjem; han lagde sig ved porten til kongens
hus blandt de andre, der stod i hans herres tjeneste. Da
David fik at vide, at Urias ikke var gået hjem, sagde han til
ham: “Du har en lang rejse bag dig; hvorfor går du så ikke
hjem?” Urias svarede David: “Både arken og israelitterne og
Jean-Léon Gérôme: Batseba,
1889.
115

LAD DIG FRISTE OG ...
OPGAVE I
Kortlæg i fællesskab relationerne
mellem David, Batseba og
Urias.
Lav hver især en skriftlig genfortælling
af historien, hvor I vælger
at se begivenhederne fra en
af de tre personers synspunkt.
Vælger du fx Batseba som fortæller,
skal du genfortælle historien,
som du mener, hun har
oplevet den. I må ikke lave om
på historiens faktiske forhold
men gerne indlægge forklaringer
på, hvorfor jeres person gjorde,
som tilfældet var. Du kan
finde hjælp på arbejdsark 2 til
dine analyser.
Læs historierne op for hinanden
og sæt i fællesskab de tre personer
i rækkefølge, alt efter hvor
dårligt I mener, de opfører sig.
Rækkefølgen skal begrundes.
116
judæerne bor i grenhytter, og min herre Joab og dine mænd,
herre konge, har slået lejr på den bare jord. Skulle jeg så tage
hjem, spise og drikke og ligge med min kone? Så sandt du
lever: Jeg gør det ikke!” David sagde til Urias: “Så bliv her i
dag, i morgen lader jeg dig gå.” Urias blev så i Jerusalem den
dag. Dagen efter indbød David ham til middag og drak ham
beruset. Alligevel gik han ikke hjem om aftenen, men gik ud
og lagde sig blandt sin herres folk.
Næste morgen skrev David et brev til Joab og sendte det
med Urias. I brevet stod der: “Sæt Urias i forreste linie, hvor
kampen er hårdest, og lad ham i stikken, så han kan blive
dræbt.” Joab, der havde holdt øje med byen, satte Urias på det
sted, hvor han vidste, at der stod tapre krigere. Da nu mændene
i byen gjorde udfald mod Joab, faldt en del af Davids
folk; også hittitten Urias døde. Joab sendte bud til David om
hele slagets gang, og han indskærpede sendebuddet: “Når du
har aflagt beretning til kongen om hele slagets gang, så farer
kongen måske op i vrede og siger til dig: ‘Hvorfor kæmpede I
så nær byen? I måtte da vide, at der ville blive skudt oppe fra
muren. Hvem var det, der slog Abimelek, Jerubbeshets søn,
ihjel? Var det ikke en kvinde, som smed en kværnsten ned på
ham fra muren i Tebes, så han døde? Hvorfor kom I den mur
så nær?’ I så fald skal du sige: Også din tjener hittitten Urias
døde.” Så tog buddet af sted og kom og fortalte David alt,
hvad Joab havde pålagt ham; han sagde til David: “Selv om
mændene fik overtaget og rykkede ud mod os på åben mark,
drev vi dem tilbage til byporten. Men da bueskytterne begyndte
at skyde på os fra muren, blev nogle af kongens folk dræbt;
også din tjener hittitten Urias døde.” Da sagde David til buddet:
“Sig til Joab: ‘Det skal ikke bekymre dig. Sværdet fortærer
både den ene og den anden. Nej, forstærk angrebet på byen og
riv den ned!’ På den måde skal du sætte mod i ham.”
Da Urias' kone hørte, at hendes mand var død, holdt hun
ligklage over sin mand. Men da sørgetiden var omme, hentede
David hende hjem til sig; han giftede sig med hende, og
hun fødte ham en søn.
Men det, David havde gjort, var ondt i Herrens øjne.
OPGAVE I

TEMA 2
SKAL MAN MODSTÅ FRISTELSER?
I Bibelen findes to helt grundlæggende fortællinger om det at
modstå eller falde i fristelse. Den første er fortællingen om
syndefaldet i Det gamle Testamente, og den anden er fortællingen
om Jesus’ fristelse i ørkenen.
Den første handler om, at Djævelen i form af en slange, lokker
Eva til at spise en frugt fra det eneste træ i Edens Have, som
Gud har forbudt hende og Adam at røre. Alle andre bær og frugter
måtte de spise, men ikke frugterne fra træet til kundskab
om godt og ondt. Det er altså ikke pga. sult, at Eva lader sig lokke,
men Gud har udstedt et forbud, og denne omstændighed
benytter slangen som anledning til at friste Eva, der lader sig
lokke til at spise af træet og efterfølgende trækker Adam med
i faldet. På den måde overtræder de i fællesskab Guds forbud.
De gør sig skyldige i ulydighed og bliver efterfølgende straffet.
De undsiger Gud for at opnå den guddommelige indsigt i
forskellen på godt og ondt. Man kan også sige, at de opnår friheden
til at tænke selv. Eller at historien er fortællingen om,
hvordan mennesket har fået sin bevidsthed og dermed, hvorfor
mennesket adskiller sig afgørende fra dyrene. Prisen for at falde
i synd og vende Gud ryggen for at få denne indsigt og frihed var
imidlertid, at mennesket blev dødeligt, og at lidelsen blev en del
af verden. Det pointeres i det kristne menneskesyn ved, at mennesket
netop ikke er Gud og derfor ikke er i stand til at styre
godt og ondt. Modsat kan man sige, at det var syndefaldet, der
affødte menneskelivet, som vi kender det. Før syndefaldet var
verden og mennesket statiske størrelse, der ikke udviklede sig.
De var skabt en gang for alle og tænkt til at leve evigt, fordi
tiden ikke gik, som vi nu kender det.
I Bibelens anden grundfortælling om fristelse hører vi om,
at Jesus, da han som voksen er blevet døbt i Jordanfloden, isolerer
sig i ørkenen. Her lader Jesus op til de følgende tre års
missionsprojekt, hvor han har til hensigt at overbevise jøderne
om, at den måde, de forstår og bruger Moseloven på, er forkert
i forhold til den måde, Gud havde tænkt det.
Synd
Synd er et religiøst begreb, der
betyder ‘at vende ryggen til Gud’.
Ved at gøre det signalerer man,
at man er herre over sit eget liv
og selv kan styre det. Man kan
klare sig selv og har ikke behov
for støtte fra en højere magt.
I middelalderen blev hovmodet
eller det at være overlegen
i forhold til sine omgivelser, livet
og Gud anset for den største
synd. I dag taler man inden for
den protestantiske kristendom
ikke om store og små synder,
fordi Luther gjorde op med den
katolske forestilling om, at man
som menneske kunne blive frelst
ved at gøre bestemte gerninger.
For ham var synden alene det
at undsige Gud.
117

LAD DIG FRISTE OG ...
Typologi
Ordet typologi kommer af det
græske ord typos, der betyder
‘type’.
Typologi er en særlig måde at
læse Bibelen på. Metoden går ud
på at finde parallelle historier i
det nye og gamle Testamente. På
den måde bliver fortællingerne i
Det gamle Testamente billedlige
forudsigelser af det, der sker i Det
nye Testamente, eller modsigelser
af dette testamentes pointer.
OPGAVE J
Læs 1 Mos. 2,4 og Luk. 4,1
i Bibelen eller på nettet
(www.bibelselskabet.dk)
og diskuter følgende:
• Hvad er det for et syn på mennesket,
der kommer til udtryk
i de to fortællinger?
• Hvordan ville verden ifølge
kristendommen have set ud,
hvis ikke Adam og Eva havde
spist af Kundskabens Træ?
• Hvad er fristelsernes funktion
i de to fortællinger?
• Hvad skal der ifølge fortællingerne
til, for at mennesket
kan kontrollere fristelser.
118
Mange af fortællingerne i Det nye Testamente er lavet på en
sådan måde, at de kommenterer eller modsiger fortællinger i
Det gamle Testamente. Fortællingen om Jesus i ørkenen gør
begge dele. Ørkenen er et billede på det mørke og kaos, der
herskede forud for skabelsen. Hvad, Jesus har til hensigt, er
altså et nyt skabelsesprojekt. Det ses bl.a. i de senere fortællinger,
hvor Jesus fx ifølge Johannesevangeliet siger, at han
kan genopbygge templet i Jerusalem på tre dage, selv om det
har taget 46 år at bygge det (Joh. 2, 13-22). Med dette hentydede
han ifølge den kristne logik til sin egen opstandelse, som
skete på tredjedagen efter hans død.
Men fortællingen er også et modbillede til fortællingen
om Adam og Evas fald. Som mennesker var de ikke i stand til
at modstå Djævelens fristelser, hvorfor døden og lidelserne
kom ind i verden. Modsat er Jesus i den kristne forståelse på
samme tid helt menneske og hel Gud. Derfor er han stærkere
end Djævelen, der oven i købet får lov at angribe Jesus, efter at
han har været i ørkenen i 40 dage uden mad og drikke. Han
må altså i modsætning til Adam og Eva have været helt
afkræftet. Alligevel modstår han Djævelens fristelser og sender
ham væk med uforrettet sag.
OPGAVE J
Synd og frihed i islam
og kristendom
Sammenholder man pointerne fra Bibelen med parallelfortællingerne
i Koranen, opdager man en interessant forskel i
synet på mennesket. I den kristne forståelse er mennesket
underlagt synden, forstået på den måde, at mennesket ikke af
egen kraft kan undlade at synde. På grund af Adam og Evas
syndefald er alle senere mennesker syndige, hvilket vil sige, at
de er afhængige af Guds nåde for at få et godt liv.
Anderledes er det inden for islam. Her brød Adam og Eva
også Guds forbud, men Allahs straf herfor var mildere end
den kristne Guds. At ursynden gjorde mennesket dødeligt, er
de to religioner enige om, men inden for islam betød det, at
mennesket herefter selv blev herre over, om det ville handle

godt eller ondt. For en muslim er der således mange veje at gå
i livet, men der er kun én, der er den rigtige – og det er
Koranens. Gennem Koranen har Gud ifølge islam vejledt
mennesket om, hvordan det bedst kan leve sit liv. Om det gør
det eller ej, er til gengæld den enkelte muslims egen sag, men
Allah holder øje med alle, således at det enkelte menneskes
evne til at have levet sit liv i overensstemmelse med Koranens
anvisninger gøres op på dommens dag. Og resultatet af denne
opgørelse afgør ens skæbne i forhold til den videre færd i
Himlen eller Helvede.
Det kristne menneske tilkæmpede sig i princippet en fri
vilje ved syndefaldet. Alligevel er den dog ikke helt fri. Nok
kan den kristne selv vurdere, hvad han/hun vil gøre, men
fordi det enkelte menneske ikke har Guds indsigt, mangler
det også overblikket til at gennemskue livets mening. Derfor
vil man ifølge kristendommen bestandigt gå galt i byen med
119

LAD DIG FRISTE OG ...
Hovmod
Hovmod betyder ’overlegenhed’
og dækker over, at man sætter
sine egne tanker, interesser og
behov over alt andet. Man lader
hånt om Guds betydning, samtidig
med at man ikke tager hensyn
til andre mennesker.
OPGAVE K
Giv eksempler på områder i
tilværelsen, hvor menneskets
frie vilje kan råde uden at være
underlagt nogen form for
begrænsning.
Sammenlign syndefaldsberetningen
i Bibelen og Koranen
(arbejdsark 3) med hensyn til:
• Hvad forbuddet går ud på.
• Hvilke konsekvenser det vil
have, at overtræde forbuddet.
• Hvad det er, der frister Adam
og Eva til at overtræde forbuddet.
• Hvordan Gud reagerer på
Adam og Evas overtrædelse.
• Hvad straffen går ud på.
• Diskuter om I mener, at mennesket,
hvis det anstrenger sig
nok, har mulighed for at
undgå at blive fristet til at
synde eller opføre sig ondt.
Tyrkisk maleri fra 1610 af Adam
og Evas uddrivelse fra Paradiset.
Undersøg eventuelt den symbolik
der ligger i påfuglen og ilden
om deres hoveder.
120
sit liv og hele tiden rode sig ind i den illusion, at man kan
skabe sit eget liv ved at koncentrere sig om sig selv. Dette er
det samme som at gøre sig selv til gud og dermed at vende
Gud ryggen eller at synde. Denne fristelse til hovmod er den
frie vilje ikke i stand til at modstå ifølge kristendommen –
tværtimod er det den frie vilje der ægger til det. Her har mennesket
brug for Guds hjælp. Det har det også, når det mod sin
vilje fristes til at gøre det onde, selv om det godt ved, det er
ondt. I sit brev til menigheden i Rom indfanger Paulus kristendommens
syn på menneskets evige dilemma i formuleringen:
“For jeg forstår ikke mine handlinger. For det gode,
som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det
gør jeg” (Rom. 7, 15 og 19).
OPGAVE K

TEMA 3
ER DET SYNDIGT
AT FALDE I FRISTELSE?
Spørger man en ateist, om det er syndigt at falde i fristelse, er
svaret klart “nej”. For ateisten findes der ingen højere guddommelig
magt, som styrer livet på Jorden, og derfor er der
heller ingen at synde imod. Ateisten vil sige, at mennesket er
en biologisk organisme, der pga. sit udviklingstrin har fået
bevidsthed om sig selv, og som derfor kan forholde sig til sig
selv og andre. Det betyder bl.a., at man som menneske – i
modsætning til dyrene – ikke kun er underlagt sine instinkter,
men kan give udtryk for sine oplevelser og følelser og i nogen
udstrækning planlægge sit liv efter det. I forlængelse heraf vil
der for ateisten i princippet være frit valg i forhold til hvilke
værdier, man skal basere sit liv på. De vælges alene på grundlag
af menneskelige overvejelser og dermed med fornuften.
Derfor vil en del ateister anbefale, at man forsøger at realisere
alle de fristelser, som kan tilføre livet større nydelse – dog
under forudsætning af, at det man gør ikke påfører andre
lidelse af psykisk eller fysisk art eller er i strid med loven.
Andre ateister vil i modsætning hertil pege på et liv i nøjsomhed
og i pagt med naturen. For dem kan det handle om ikke
at fråse og drive rovdrift på naturen, men i stedet nøjes med at
forbruge, hvad man basalt har behov for. Repræsentanter for
dette synspunkt vil ofte være vegetarer.
I sin yderste konsekvens kan man dog fra et ateistisk synspunkt
også vælge det onde i form af død og ødelæggelse som
sine grundlæggende værdier. Den pointe blev – bl.a. som en
reaktion på 1. verdenskrigs rædsler – sat på spidsen af forfatteren
Tom Kristensen i romanen Hærværk fra 1930: Her lader
han en af bipersonerne skrive et digt, der lyder:
Asiatisk i vælde er angsten.
Den er modnet med umodne år.
Og jeg føler det dagligt i hjertet,
som om fastlande dagligt forgår.
Ateisme
Ordet ateisme betyder ’uden
gud’ og dækker over en forståelse
af livet, hvor overnaturlige
kræfter ikke spiller nogen rolle.
Ateister bygger i stedet deres tilværelse
på forhold, som der er
god grund til at tro på – fx
videnskabelig indsigt.
Hedonisme
Ordet hedonisme betyder ’lyst’
eller ’nydelse’. Det dækker over
den opfattelse, at meningen
med livet er nydelse. Mennesket
har en række lyster og behov,
som det gælder om at få opfyldt.
Lykkes det, vil man nyde livet,
som dermed bliver godt. Modsat
gælder det om, at undgå alt det,
man ikke har lyst til, og som kan
medføre lidelse.
121

LAD DIG FRISTE OG ...
Otto Dix: De syv dødssynder, 1933.
Billedet indeholder en henvisning
til hver af de syv dødssynder.
Undersøg om du kan finde dem.
Vegetar
En vegetar er en person, der af
religiøse, sundhedsmæssige eller
etiske grunde primært spiser
grøntsager (vegetabilsk føde).
Der er forskellige grader af vegetarer.
I den blideste form (semivegetarisme)
spiser man ud over
grøntsager også fisk og fjerkræ,
mens vegetarer kun tillader mejeriprodukter
og i nogle tilfælde
æg. I sin strengeste form (veganere)
spises kun grøntsager.
Man anslår, at der findes 1 %
vegetarer i Danmark.
OPGAVE L
Læs digtet og diskuter, om man
overhovedet kan tillade sig at
give udtryk for sådanne ønsker,
som jo kunne gå i opfyldelse, og
hvad der i modsat fald skulle forhindre
det.
122
Men min angst må forløses i længsel
og i syner af rædsel og nød.
Jeg har længtes mod skibskatastrofer
og mod hærværk og pludselig død.
Jeg har længtes mod brændende byer
og mod menneskeracer på flugt,
mod opbrud, som ramte alverden
og et jordskælv, som kaldtes Guds tugt.
OPGAVE L

Middelalderens dødssynder
Anderledes tog det sig ud i middelalderen. Her havde den
katolske kirke udpeget en række handlinger, som blev kaldt
dødssynder. At der var tale om dødssynder betød, at hvis man
ikke nåede at få tilgivelse for den begåede synd, inden man
døde, ville man aldrig komme til at udstå sin straf i skærsilden.
Frikøb fra synd kunne bl.a. ske gennem den såkaldte
afladshandel, hvor man ved at give penge til kirken, kunne få
nedskrevet sin straf i skærsilden. Det var en af de ting, der
gjorde, at den tyske munk Martin Luther i begyndelsen af
1500-tallet forsøgte at ændre kirken. I hans øjne havde kirken
med sin afladshandel gjort sig til dommer over liv og død,
hvilket kun tilkom Gud.
Som bekendt lykkedes det ikke for Luther at ændre den
katolske kirke. Han blev i stedet udelukket af kirken for derefter
at blive ophavsmand til en ny forgrening af kristendommen
– nemlig den protestantiske – som den danske folkekirke
er en del af.
Inden for den katolske kirke definerede man omkring år
600 syv dødssynder:
1. Hovmod – overlegenhed
Når man sætter sine egne tanker og interesser over alt andet
og underkender Gud.
2. Grådighed – gerrighed/havesyge
Ønsket om at have og få mere end andre. Når materielle ting
bliver vigtigere end mennesker.
3. Utugt – umættelig nydelse/liderlighed
At slippe selvkontrol. Overdreven trang til seksuel nydelse.
4. Misundelse
Nå man ikke under andre det gode.
5. Fråseri
Overforbrug og misbrug af materielle og sociale forhold:
ting, mad, underholdning, fester.
Dødssynd
Dødssynderne var i middelalderen
en type synder, der var så alvorlige,
at de ikke kunne sones i
skærsilden. Derfor var det vigtigt
at få tilgivelse for dem, mens
man levede. Det kunne bl.a. ske
gennem køb af aflad.
Skærsild
Forestillingen om skærsilden
blev opfundet i middelalderen.
Den beskrives som det sted, hvor
mennesker bliver straffet for deres
synder og dermed får sonet dem,
inden de kan komme i Himlen.
Aflad
At købe aflad vil sige at få tilgivelse
for en synd, man har begået
og dermed slippe for straf i
skærsilden. Afladshandelen
begyndte omkring år 1050, hvor
man havde brug for penge til at
bygge nye kirker. Senere kunne
man også få aflad for at deltage
som kriger i de første korstog
mod muslimerne.
123

LAD DIG FRISTE OG ...
Dødssyndemanden. Kopi af
et kalkmaleri i Tirsted Kirke på
Lolland. Det viser på samme
måde som maleriet på s. 122 de
syv dødssynder og hver af syndernes
tilknytning til bestemte
steder på kroppen.
Bandlysning
At blive lyst i band vil sige at
blive udelukket fra et fællesskab.
I middelalderen opererede den
katolske kirke med en stor og en
lille band. Ved den lille band var
man udelukket fra at modtage
sakramenterne – fx nadveren –
ved den store, blev man smidt
helt ud af kirken og mistede derved
muligheden for Guds frelse.
124
6. Vrede
Begær efter hævn. Fysisk og verbal aggression.
7. Dovenskab – ladhed
Ugidelighed og ligegyldighed over for omgivelserne (og dermed
Gud).
I middelalderen var livet som munk eller nonne i et kloster
den sikreste måde at undgå at falde i fristelse på. Ordet kloster
betyder ‘indelukke’, og pointen i et liv som munk eller
nonne var at isolere sig, så man kunne hellige hele sit liv til
Gud. Her var ingen rigere end andre, alle løste de samme
opgaver, man gik i ens klædedragt, maden var sparsom, og
man kom ikke i nærheden af repræsentanter for det andet
køn. På den måde blev man i klostret skånet for de værste fristelser,
og man aflagde typisk et fromhedsløfte om kyskhed, fattigdom
og afholdenhed.
Også klosterlivet var dog en torn i øjet på Luther. I hans
forståelse af kristendommen handlede det for mennesket ikke
om at isolere sig med Gud, men derimod at bekræfte sit for-

hold til Gud gennem næstekærligheden, og det kunne man
kun gøre ved at være udadvendt, sådan som fx tiggermunkene
var det.
Derfor blev klostrene i Danmark nedlagt i forlængelse af
reformationen. Det kristne liv skulle efter Luthers opfattelse
ikke være et liv i ensomhed med Gud men et liv i samspil med
næsten.
Den danske biskop Jan Lindhardt hævder, at det, som i
middelalderen blev anset for at være syndigt eller dårlig opførsel,
nu om dage regnes for en dyd eller god opførsel. Som
eksempel fremhæver han, at den moderne psykologi har gjort
det til noget sundt, at komme af med sin vrede i stedet for at
brænde inde med den, uanset hvad andre måtte mere herom.
Og som andre eksempler nævner han den høje procent for
utroskab i danske ægteskaber – med skilsmisse til følge – og
den stadigt stigende grådighed efter at eje mere og især mere
end naboen, som efter hans opfattelse på det nærmeste har
udviklet sig til en folkesport i Danmark.
OPGAVE M
Katolsk kloster nær byen Prades
i Pyrenæerne. Ordet kloster
betyder ’indelukke’ og henviser
til, at man som munk eller nonne
oprindeligt skulle isolere sig, så
man ikke blev fristet af forskellige
attraktive ting i verden. Man
skulle koncentrere sig om Gud,
og derfor er mange klostre
placeret i meget naturskønne
omgivelser. Klostret på billedet,
som stadig fungerer som kloster
for en lille søsterorden, ligger
højt oppe i bjergene. Klostermurene
viser tydeligt indelukkethed,
men der er fint udsyn mod
himlen og de smukke bjerge
rundt om.
OPGAVE M
Diskuter under hvilke betingelser,
man med god samvittighed
kan nyde de fristelser, der ligger
i hver af de syv dødssynder.
Beskriv hvor grænsen går for at
gøre de enkelte ting.
Diskuter hver af de syv dødsynder
og tag stilling til, om den
omtalte adfærd efter jeres
mening i dag regnes for god
eller dårlig opførsel.
Lav eventuelt en lille sketch som
illustrerer hvor grænsen går, eller
hvornår den er overskredet i forhold
til hver af dødssynderne.
125

LAD DIG FRISTE OG ...
Marmorstatuen af Afrodite
(Venus) er udført ca. 150-100 f. Kr.
og blev fundet i 1820 på den
græske ø, Milos. Den er en af
Louvre-museets største attraktioner.
126
TEMA 4
BLI’R DU, HVA’ DU SPISER?
Sammen med sex, penge og magt hører det vi putter i munden
nok til blandt de største fristelser. I nyere tid har der i den
vestlige verden været en tendens til, at flere og flere mennesker
bliver overvægtige. Værst ser det ud i USA og Sydeuropa,
men ifølge Sundhedsstyrelsen er hvert syvende danske skolebarn
i dag overvægtig, og udgifterne til helbredelse af forskellige
livsstilssygdomme som fx fedme er i stigende grad en
belastning for sundhedssystemet og dermed hele samfundsøkonomien.
Disse forhold affødte for nogle år siden kampagnen: “Du
blir’, hva’ du spiser!”, som skulle gøre danskerne opmærksomme
på problematikken og give dem gode og sunde spisevaner.
Det sidste skete med kampagnen: “Seks om dagen”,
som ikke havde noget med sex at gøre, selv om der blev spillet
på det – ikke mindst på en af de tilhørende plakater. Derimod
skulle kampagnen lære os at spise mindst seks stykker frugt
og grønt om dagen – svarende til 600 gram.
Når sådanne kampagner overhovedet er nødvendige,
hænger det selvfølgelig sammen med, at man i store dele af
verden har fået både tid og råd til at spise mere, samt at man
både som barn og voksen bevæger sig langt mindre end tidligere,
fordi det ikke er nødvendigt for at opretholde livet. Bl.a.
af disse grunde har mange skoler rundt om i Danmark indført
såvel sundhedsuger som motionsdage som faste indslag i
skoleåret. Og bag det hele fornemmer man den gamle fornuftige
leveregel: En sund sjæl i et sundt legeme. Ordsproget, som
det almindeligvis bruges, peger på en sammenhæng mellem
kroppen og sjælen eller psyken – det man i lægevidenskaben
kalder en psykosomatisk sammenhæng – men i virkeligheden
er denne leveregel misvisende, fordi det kun er udtryk for et
delvist citat. Som det bruges i dag, får man den opfattelse, at
sjælen først kan blive sund, hvis kroppen er det, men oprindeligt
blev vendingen formuleret sådan, at det er bønnen, der er
forudsætningen for såvel en sund sjæl som en sund krop.

Ordsproget blev første gang skrevet af den romerske filosof
Juvendis, der levede fra år 60–130, og det lød som følger: Du
skal bede for at få en sund sjæl i et sundt legeme. Hvad, den
romerske filosof argumenterede for, var, at man skulle lære at
bede på den rette måde, hvis man ville have et godt og sundt
liv. Her var der altså ikke en på forhånd givet forbindelse
mellem sjæl og krop. Det var to adskilte og forskellige dele af
mennesket.
Derimod handler problemet omkring maden selvfølgelig
også helt banalt om, at det usunde mad ofte smager langt
Opstilling med frugt.
Prøv at vende bogen på hovedet.
Psykosomatisk
Ordet soma er græsk og betyder
’legeme’. Psykosomatisk betyder
derfor ’sammenhæng mellem
psyken eller sjælen og legemet
eller kroppen’. I lægevidenskaben
har man konstateret, at en
række kropslige sygdomme i virkeligheden
opstår på grund af
psykiske problemer.
127

LAD DIG FRISTE OG ...
OPGAVE N
Diskuter, om I mener, der er en
sammenhæng mellem sjælen og
kroppen. Diskuter endvidere
kostvaners indflydelse herpå.
Diskuter, om de stigende udgifter
i sundhedsvæsenet til helbredelse
af såkaldte livsstilssygdomme,
som fx fedme, kan siges at:
1. være selvforskyldte og dermed
med rimelighed burde
betales af patienterne selv i
stedet for at være gratis som
andre uforskyldte sygdomme.
2. være udtryk for at man har
givet efter for fristelse.
128
bedre end det sunde. Man skal mande sig op til at spise sundt,
mens man umiddelbart fristes af det usunde: slik, kager, sodavand
og ting med fedt i – altså det søde og det fede frem for
det sure og det bitre.
En større undersøgelse fra Landbohøjskolen underbygger
denne påstand. Her lod man en række forsøgspersoner smage
på fem forskellige udgaver af den samme ret i vilkårlig rækkefølge.
Eneste variation i retten var fedtprocenten, og forsøgspersonerne,
som ikke på forhånd vidste, hvad forsøget gik ud
på, skulle i forlængelse af smagstesten give retterne karakter
efter, hvor godt, de syntes, retterne smagte. Selv om der selvfølgelig
var variationer i den måde forsøgspersonerne bedømte
de enkelte retter på, var den samlede karaktergivning entydig.
Den ret med mest fedt i havde fået flest point, mens den
ret med mindst fedt i havde fået færrest.
OPGAVE N
Mad og religion
At mad spiller en central rolle også inden for mange religioner,
er der masser af eksempler på. Således har man inden for
såvel jødedom som islam, buddhisme og hinduisme både
spise- og drikkeforbud i forskelligt omfang, måske for at markere
madens evne til at friste mennesket til at vende sig bort
fra guddommen eller det hellige. Ved at udstede forbud mod
dele af det, som kan spises, vies maden en særlig opmærksomhed,
som også pr. automatik giver den status. Den bliver
interessant og dermed en potentiel fristelse.
I kristendommen findes der, i modsætning til de øvrige
fire verdensreligioner, ingen spiseforbud. Her vendes pointen
om madens urene karakter på hovedet, så det urene ikke er
noget, der kommer ind i mennesket udefra, men derimod
noget der kommer fra menneskets indre. Her er det urene
noget etisk, altså måder at opføre sig på. Hvad, der i kristendommen
kommer udefra, er Gud i skikkelse af Helligånden,
som inspirerer til tro. Derfor har man i kirken ændret det
gamle jødiske offerbord – alteret – til et spisebord, hvor man
under gudstjenesterne i symbolsk form indtager Kristi legeme

og blod som et rituelt måltid. Der skal minde den troende om
den rigtige måde at leve livet på, sådan som det kommer til
udtryk i Det nye Testamente – nemlig som et tilgivende og
næstekærligt menneske.
I fortællingen om Isaks ofring fra Det gamle Testamente
gør jøderne op med de gamle frugtbarhedsreligioners praksis
med at ofre mennesker til guderne. Fortællingen om Jesu
korsfæstelse i Det nye Testamente gør de kristne op med
jødernes forestilling om, at Gud overhovedet har brug for eller
stiller krav om, at mennesket bringer ofre til ham. I kristendommen
vendes tingene således også her på hovedet, idet det
i kristendommen er Gud, der ofrer sig for menneskerne.
OPGAVE O
Myten om den overdækkede mad
I den græske mytologi findes en myte om madens relation til
guderne. Den tager sit udgangspunkt i, at det er en halvgud –
titanen Prometheus – der i samarbejde med kærlighedsgudinden,
Afrodite, har skabt mennesket. Prometheus var pot-
Det verdensberømte vægmaleri,
Den sidste nadver (1495-98), blev
malet af Leonardo da Vinci i
klostret Santa Maria delle Grazie
i Milano.
OPGAVE O
Lav et lille tableau, hvor I viser
overgangen fra frugtbarhedsreligion
over jødedom til kristendom.
Fremstil tre altre i et selvvalgt
men bestemt størrelsesforhold,
således at der på det
første alter ofres et menneske,
på det andet et dyr, mens det
tredje laves som et spisebord.
Skriv derefter tre to små historier,
der fortæller om de ceremonier,
hvori de tre “altre” indgår.
129

LAD DIG FRISTE OG ...
Gæstevenskab
Begrebet om gæstevenskab
stammer fra den oldgræske og
romerske kultur, hvor det var
god skik at udvise gæstfrihed.
Selv ubekendte gæster, skulle
man byde velkommen og sørge
for på bedste vis. Gjorde man
det ikke, blev man straffet af
guden Zeus, der bl.a. har tilnavnet
Xenios, der betyder ‘den
gæstevenlige’.
Hybris
I den græske mytologi er der
indlagt en bestemt retfærdig i
tilværelsen, som skal sikre, at
ingen mennesker gør oprør mod
guderne eller gør sig uberettiget
til herre over andre mennesker
gennem overlegenhed eller hovmodig
adfærd. Gør man det alligevel,
begår man hybris og bliver
så efterfølgende ramt af nemesis,
som er den gudinde, der skal
sikre at retfærdigheden opretholdes.
130
temager og skabte derfor mennesket af ler, men på grund af
sin status som halvgud, formåede han ikke selv at give figurerne
liv. Dertil måtte han have hjælp af en gud, og fordi han var
voldsomt stolt af sin frembringelse og elskede den over alt på
Jorden, valgte han at spørge kærlighedsgudinden Afrodite.
Han mente, at det ville give den mest perfekte skabning, og det
var præcis, hvad det gjorde. Faktisk blev overguden Zeus med
jævne mellemrum direkte jaloux og irriteret på menneskerne
over de glæder, de gav hinanden, og over de problemer, de med
jævne mellemrum gav guderne. Derfor sendte han hyppigt
diverse straffe ned over menneskerne. At menneskerne var
lavet så godt, at de gjorde guderne rangen stridig, glædede selvfølgelig
Prometheus, men han havde ondt af menneskerne, når
Zeus straffede dem. Derudover var Prometheus vred over, at
mennesket, for at slippe for yderligere straffe, hver dag skulle
slide og slæbe for føden og samtidig ofre det bedste af udbyttet
til guderne, mens de selv måtte nøjes med det næstbedste.
Derfor tog han på et tidspunkt initiativ til et forsoningsmåltid
mellem guderne og menneskerne, men dybest set
handlede invitationen om at gøre Zeus til grin. For at vise sin
gode vilje og gæstfrihed ofrede Prometheus en stor okse, der
skulle serveres som en del af middagen. Under udskæringen
var Prometheus meget omhyggelig, så alt blev sorteret efter
dets egenskab. Derefter arrangerede han det hele på to store
fade, således at det ene blev fyldt med de bare knogler og den
uspiselige del af indmaden, mens det andet blev fyldt med alt
det lækre kød. Derefter overdækkede Prometheus fadet med
knoglerne med den lækreste glinsende fedt, så det skulle tage
sig appetitligt ud, mens han over kødet lagde oksens opskårne
mavesæk, som lugtede fælt.
Da alle var ankommet, bød Prometheus velkommen, og i
gæstevenskabets ånd bad han Zeus vælge det fad, som guderne
skulle spise af. For at markere forskellen mellem guder og
halvguder lader myten selvfølgelig Zeus gennemskue
Prometheus’ list, så han valgte det fad med det gode kød,
hvorefter menneskerne måtte gnave sig igennem det glinsende
fedt og de uspiselige knoglerne.
Mens måltidet stod på gjorde Zeus gode miner til slet spil,
men inderst inde var han rasende over, at Prometheus havde

egået den frækhed at tro, at han kunne narre selveste Zeus.
Derfor tog han, da måltidet var slut, ilden med sig op på bjerget,
Olympen, hvor guderne holdt til, så menneskerne ikke
længere havde lys og varme om natten og ikke kunne tilberede
deres mad over et bål. Det var den straf, der kom til at overgå
menneskerne, fordi dets skaber satte sig op mod overguden
og på den måde begik hybris og brød gæstevenskabets regler.
Senere lykkedes det Prometheus at stjæle ilden tilbage og
smugle den ned fra Olympen igen, men som straf for denne
udåd sendte Zeus alverdens ulykker i form af sygdomme,
ulykker, uvenskaber, krig og død ned over Jorden.
OPGAVE P
OPGAVE P
Beskriv de forskellige roller
maden spiller i myten.
Diskutér den pointe, der ligger i
madens dobbelthed – det ydre
udseende og den indre kvalitet –
og sæt pointen i relation til
begrebet fristelse. Træk evt.
paralleller til andre områder af
tilværelsen.
Diskuter, om der også i dag er
skrevne eller uskrevne regler for,
hvordan man behandler sine
gæster.
Drøft hvilken rolle maden og
måltidet spiller i dansk kultur,
herunder hvordan gæster vil
opfatte det, hvis man byder
dem et elendigt måltid.
131

HVAD ER LIDELSE?
OPGAVE A
Find begreber, der minder om
lidelsesbegrebet og find begreber,
der er modsætninger til lidelse.
Prøv at forklare forskellene og
lighederne, og hvorfor du har
valgt de begreber, du har.
OPGAVE B
Prøv i grupper at filosofere over
og diskutere, hvordan der kan
være sammenhæng mellem
lidelse, lidenskab og passion.
Slå først ordene op, så I har god
forståelse for deres betydning og
diskuter derefter sammenhængen
mellem dem.
Viden om ord
Lidelse, lidenskab og passion
stammer fra det samme ord.
132
Lidelse er en del af menneskets liv. Den lidelse, vi møder i vort liv,
kan have mange forskellige former og udtryk. Lidelse kan være
fysisk i form af sygdom, smerte eller sult, men det kan også være
psykisk i form af livskriser, sorg, ensomhed, psykisk sygdom etc.
Mange gange kan lidelsen virke som noget, der angriber
mennesket og er fuldkommen meningsløst. Men lidelsen er et
vilkår i livet, og det betyder, at alle mennesker har oplevet eller
vil opleve lidelse i en eller anden form. I film, bøger, tegneserier,
digte osv. spiller lidelse derfor meget tit en stor rolle.
Lidelse er det, man kan kalde for et grundvilkår – noget uundgåeligt
i menneskelivet.
OPGAVE A
Forelskelse og lidelse
Lidelsen er ikke altid entydigt forbundet med noget negativt.
Nogle gange er lidelsen knyttet sammen med andre følelser –
også positive. I forelskelsen kan man fx møde både lidelse og
lyst og glæde.
At være forelsket i et andet menneske kaster en person ud i
en usikker situation, hvor man ikke ved, om følelserne er gengældt,
og hvor man kan blive bange for at blive svigtet og skuffet.
På den ene side kan man være i den syvende himmel, når
den elskede kigger på én eller siger kærlige ord til én, og på den
anden side kan man lide ved tanken om, at det hele går galt og
at den elskede slet ikke føler, som man selv gør. Nogle kalder
forelskelsen en mild form for “sindssyge”, hvor følelserne er et
kaos, og hvor der netop foregår en indre kamp mellem på den
ene side lidelse og angst og på den anden side lyst og glæde.
OPGAVE B

Sorg, ensomhed, smerte eller
psykisk sygdom kan skabe stor
lidelse i et menneskes liv.

HVAD ER LIDELSE?
Den store kærlighed, der er
mellem forældre og deres børn,
kan skabe stor lidelse, hvis man
mister hinanden.
134
Lidelse og erfaring
Livets mange oplevelser og udfordringer giver os erfaringer.
Erfaringer er nødvendige for at kunne komme videre i sit liv
og for at kunne bruge de oplevelser og udfordringer, man har
haft til noget.
Særligt i kriser eller efter at have gennemlevet en krise
begynder man at tænke over sit liv og de erfaringer, krisen har
givet en. En krise kan derfor i mange tilfælde gøre et menneske
klogere på sig selv og verden, fordi man har været tvunget
til at forholde sig til livet på en ny måde.
At være i krise indeholder ofte også lidelse, idet krisen er en
meget vanskelig og faretruende tilstand eller situation. At
møde lidelsen i sit liv, kan derfor give mennesket nye erfaringer
og måske gøre mennesket klogere.

Nyt syn på tilværelsen
En kvinde er blevet fyret fra sin gode stilling. Hun synes
beslutningen var uretfærdig og føler sig ikke ordentlig
behandlet. Men hun kommer hurtigt videre i sit liv og kommer
i gang med et nyt, spændende arbejde. I en artikel, hvor
hun fortæller om sin fyring og sit liv efter denne, fortæller
hun, at hun for nogle år siden mistede sin to-årige søn. Den
oplevelse var forfærdelig, og den har givet hende en sorg og et
savn, som hun altid vil bære rundt på. Men oplevelsen har
også givet hendes liv noget andet. Hun har nemlig i dag øje
for, at livet er så meget mere end et godt job eller en uretfærdig
fyring, og hun fortæller, at hun derfor kom hurtigt videre
efter den urimelige fyring. Tabet af barnet har ændret hendes
syn på tilværelsen, og det har medført, at hun ikke lader
sig slå så meget ud af fyringen – hun har prøvet det, der var
værre.
OPGAVE C
Hvorfor findes der lidelse?
Lidelse kan altså være konkrete oplevelser i vores liv, hvor vi
selv oplever og mærker lidelse, eller hvor vi ser andre lide.
Men hvorfor findes der lidelse i verden? Det kan være temmelig
svært at svare på, for hvordan kan lidelse give nogen
som helst mening? Og skal det give mening?
Mennesker har gennem tiderne altid haft svært ved at forstå,
hvorfor der er ondskab og lidelse i verden:
Hvorfor er verden uretfærdig?
Hvorfor kan børn og unge dø?
Hvorfor kan man pludselig blive ramt af en ulykke?
Det er spørgsmål, der er næsten umulige at svare på, og de
svar der kan gives, giver ikke altid mening.
En filosof ved navn Gottfried Wilhelm Leibniz skrev i 1710
et værk om lidelse. Leibniz filosoferer over, hvorfor der findes
lidelse. Hos Leibniz (og mange andre) spørges der: Når Gud er
uendeligt god, kærlig og almægtig, hvorfor findes der så lidelse
og ondskab i verden? Dette spørgsmål kaldes lidelsens pro-
OPGAVE C
Diskuter, hvad kvindens lidelse
har gjort ved hende.
Diskuter, om man altid bliver klogere
af at lide.
Giv eksempler på både og.
Epikur fra Samos
Enten vil Gud afskaffe det onde
og kan ikke; eller han kan, men
vil ikke; eller han både vil og
kan.
Hvis han vil, men ikke kan, er
han svag, – og det kan man ikke
regne med hos Gud. Hvis han
kan, men ikke vil, er han ond, –
hvilket er lige så fremmed for
Gud.
Hvis han hverken kan eller vil,
er han både svag og ond og derfor
ikke Gud.
Hvis han både vil og kan, hvilket
er det eneste der sømmer sig
for Gud, hvor kommer det onde
da fra, og hvorfor afskaffer han
det ikke?
Den græske filosof Epikur fra
Samos (341-270 f.Kr.).
135

HVAD ER LIDELSE?
Teodicé
Teodicé kommer fra det græske
theos som betyder ’Gud’ og dike
som betyder ’retfærdighed’.
Teodiceproblemet er et problem,
da Gud ikke både kan have skabt
alt (dvs. både godt og ondt) og
samtidig kun være god. En teodice
er et svar på dette problem,
der forsøger at retfærdiggøre
Gud.
OPGAVE D
Diskuter de tre store spørgsmål:
• Hvorfor er verden uretfærdig?
• Hvorfor kan børn og unge dø?
• Hvorfor kan man pludselig
blive ramt af en ulykke?
Skriv jeres overvejelser ned.
OPGAVE E
Læs citatet på s. 135 af filosoffen
Epikur og skriv med dine egne
ord, hvad du mener, han siger.
Diskuter citatets betydning
i gruppen/klassen
136
blem eller teodicéproblemet. Et sådant spørgsmål kan umiddelbart
give følgende svar:
Enten har Gud ikke magt over alt i verden (lidelse/ondskab)
eller også er Gud ikke god og kærlig.
Et andet svar kunne være, at det onde/lidelsen er en del af
livet, og at der ikke findes noget svar på hvorfor.
OPGAVE D · E
Livet er lidelse
I den buddhistiske forestilling om lidelse betragtes alt som
lidelse. Livet er lidelse, fordi mennesker stræber efter værdier
som rigdom og magt og særligt fordi mennesker i livet knytter
sig til det, som er forgængeligt. Det betyder, at alt det indhold
mennesket har i sit liv, er noget, der hører op en dag –
noget der stopper: den kærlighed vi føler for andre mennesker
ophører, når de eller vi dør. Det hus, vi elsker at bo i, er en dag
ikke beboeligt mere. De dyr, vi holder, dør osv. Det betyder, at
alt det vi i livet knytter os til, er noget, der en dag ikke er mere
og det er præcis det, der er det lidelsesfulde.
Døden er derfor en udfrielse fra lidelsen. Døden er dog
oftest kun midlertidig, da mennesket genfødes til et nyt liv på
Jorden. Det er det, der kaldes reinkarnation. Det nye liv er
bestemt af, hvordan vores gerninger var i det forrige.
Buddhistens endelige mål er at blive fri af denne genfødsel
til lidelse og at opnå Nirvana, der kan betegnes som totalt fravær
af lidelse.
I buddhismen findes der det, som kaldes “De 4 ædle sandheder
om lidelsen”, der netop fortæller om, hvorfor livet er
lidelse. De lyder således:
1. Alt er lidelse (dukkha), fordi alt er forgængeligt.
2. Lidelsen opstår, fordi vi stræber efter noget illusorisk, som
vi tror er varigt, og fordi vi er
uvidende;.
3. Lidelsen kan bringes til ophør (ved indsigt og ved at give
afkald på stræben)
4. Der er en vej ud af lidelsen, nemlig den såkaldte “ædle ottefoldige
vej”.

Buddhismens ædle
ottefoldige vej
1. Ret anskuelse, dvs. erkendelsen
af de fire ædle sandheder.
2. Ret sindelag, dvs. det modsatte
af det forkerte sindelag
(behersket af begær, ond vilje
og en voldelig mentalitet).
3. Ret tale, det modsatte af
forkert tale (løgn, løs snak og
ukvemsord).
4. Ret handlen, nemlig det
modsatte af forkert handlen
(drab, tyveri og et udsvævende
liv).
5. Ret vandel, det modsatte af
forkert vandel (bedrageri,
forførelse, sandsigeri, bondefangeri
og åger).
6. Ret stræben, det modsatte af
forkert stræben (at leve uden
“opmærksomhed“).
7. Ret opmærksomhed, dvs. at
udvikle en speciel og konstant
bevidsthed, der skal føre frem
til indsigten i at alt, således
også mennesket, er forgængeligt.
Det er denne indsigt,
der er en del af befrielsen.
8. Ret fordybelse, en bevidsthedstilstand,
hvor bevidstheden er
tømt for indhold
Unge buddhistiske munke foran
livshjulet. I buddhismen betragtes
livets gang cirkulært.
137

HVAD ER LIDELSE?
Antisemitisme
Antisemitisme er en samlet
betegnelse for antijødiske holdninger.
Auschwitz
“Det faldt mig aldrig ind at tvivle
på Guds handlinger eller
manglende handlinger, mens jeg
var fange i Auschwitz, selvom jeg
forstod, hvorfor andre tvivlede…
Jeg blev hverken mere eller mindre
religiøs på grund af det
nazisterne gjorde imod os; og
jeg tror ikke, at min tro blev
svækket.
Det faldt mig ikke ind at forbinde
vore lidelser med Gud, at
give ham skylden for dem eller
at tro mindre på ham, fordi han
ikke kom os til undsætning.
Gud skylder os ikke noget. Vi
kan takke ham for livet. Hvis
nogen tror, at Gud er ansvarlig
for seks millioner menneskers
død, fordi Han ikke gjorde noget
for at redde dem, tænker de på
en forkert måde. Vi har Gud at
takke for de få eller mange år, vi
lever, og det er vores pligt at tilbede
ham og rette os efter Hans
bud. Vi er her på jorden for at
tjene Gud og lyde hans bud.“
En overlevende fra Auschwitz.
Millioner af jøder blev henrettet
eller døde af sult eller overanstrengelser
i de tyske koncentrationslejre
under 2. verdenskrig.
138
Jødernes lidelseshistorier
Det jødiske folks historie er præget af fortællinger om folkets
lidelse. I Det gamle Testamente fortælles det i Mosebøgerne,
hvordan israelitterne var slaver i Egypten, og hvordan folket
led under forholdene. Med Jahves hjælp udvandrede israelitterne
fra Egypten som et frit folk. Fortællingen om udvandringen
fra Egypten kaldes Exodus-beretningen, og det er den
begivenhed, jøderne fejrer ved deres påskefest, Pesach.
Udvandringen betød afslutningen på de lidelsesfyldte og
undertrykkende år som slaver. Men i den jødiske fortælling
stopper lidelserne ikke her. Efter udvandringen drager israelitterne
til det land, som Jahve har lovet dem. Her bygger de et
tempel i byen Jerusalem og Jerusalem bliver hjemsted for israelitterne.
Israelitternes tempel blev ødelagt og de blev sendt i
eksil væk fra Jerusalem.
Senere israelsk-jødisk historie rummer mange eksempler
på diskrimination og forfølgelse, specielt i middelalderens
kristne Europa. Jøderne var ilde set og forfulgt, fordi de havde
en anden religion og de ofte levede for sig selv.

En af de måder kristne forsøgte at komme jødedommen til
livs på var tvangsdåb med døden som alternativ, og i begyndelsen
af 1500-tallet dukkede også jødiske ghettoer op mange
steder i Europa. Jøderne blev tvunget til at leve adskilt fra det
øvrige samfund og havde kun begrænsede rettigheder. De
måtte ikke gå på universitetet og heller ikke arbejde som
håndværkere, så mange beskæftigede sig i stedet med handel.
Jødeforfølgelser fortsatte op gennem historien og kulminerede
med nazisternes udryddelse af mindst 6 millioner
jøder under den 2. verdenskrig. Udryddelsen af de 6 millioner
jøder kaldes Holocaust. De mange lidelser, der er at finde i
jødernes historie, er blevet en del af jødernes selvforståelse, og
de har sat dybe spor i jødedommen i dag.
Kristus og lidelsen
Jesus’ lidelseshistorie findes i alle fire evangelier i Det nye
Testamente. Det er en historie, som er særlig, fordi det er fortællingen
om, at Gud lider, og kristne tror på, at Gud lider for
menneskernes skyld og at Gud påtager sig skylden for det
onde, mennesker gør.
I en kristen forståelse er Jesus’ lidelse altså ikke bare fortællingen
om et godt menneske, der uretfærdigt dømmes, tortureres
og myrdes, men i stedet en fortælling om Gud, der helt
bevidst går ind i lidelsen og døden for menneskernes skyld. I
en kristen forståelse betyder Jesus’ død på korset, at alle mennesker
er frikendt for Guds dom. Jesus’ lidelse på korset var i
sig selv meningsløs, men den fik mening, fordi Jesus gennem
sine lidelser besejrede lidelsen. Det nye Testamente fortæller
altså, at Jesus besejrer lidelse og død, da han dør på korset og
genopstår på tredjedagen. I den forståelse er Gud altså det
modsatte af lidelse, det modsatte af ondskab og død.
Op igennem historien har kristne dog diskuteret lidelsen
og dens rolle i en Gudsskabt verden, fordi lidelsens tilstedeværelse
i verden kan være svær at forholde sig til, når man tror
på en almægtig og god Gud. For man kan jo sagtens stille
spørgsmålet, hvorfor lidelsen stadig er i verden, når Jesus besejrede
den ved sin død og genopstandelse. Og skal den bekæmpes
eller accepteres? Eller måske ligefrem dyrkes? I perioder i
“Der har altid, som her hos
flagellanten, der på en eller
anden måde pisker og piner sig
selv for at komme tæt på Kristus,
været en tradition for at opsøge
og glædes ved lidelsen. Men det
vigtigste er nu at huske på, når
man lider, at Gud har været det
samme sted, og at han er med
hele vejen igennem.“
Ebbe Kløvedal Reich
139

HVAD ER LIDELSE?
OPGAVE F
Læs afsnittene om buddhisme,
jødedom og kristendom på
s. 136-140 grundigt.
Skriv det centrale ned om
religionernes syn på lidelse.
Hvordan har synet på lidelse
noget med en religions
livsanskuelse at gøre?
Sammenlign de tre religioner
og snak om forskelle/ligheder
i klassen.
Jesus Kristus på sin lidelsesfulde
færd op til Golgata, hvor han
ifølge evangelierne korsfæstes
og dør.
140
historien har nogle grupper af kristne dyrket lidelsen som
noget, der måske kunne bringe dem nærmere Gud. Munkeordener
har dyrket lidelse og smerte gennem piskning og lignende
og i nogle kristne kulturer, fx på Filippinerne, har man
ladet enkelte mennesker korsfæste i håbet om at komme Gud
nærmere gennem lidelsen. Mange har, fx i middelalderen,
betragtet lidelsen som rensende, at få tæsk og pisk og at føle
ulidelig smerte kunne måske hjælpe mennesket af med urene,
syndige tanker.
Sådanne forståelser af lidelsen er efterhånden en sjældenhed.
I dag udsætter de færreste kristne sig selv for lidelse i håb
om, at lidelsen skulle føre dem nærmere Gud. Det vigtigste i
den kristne forståelse af lidelse er, at der gennem Jesus i Det
nye Testamente også fremstilles en Gud der fralægger sig
magten og siger, at lidelsen simpelthen er en del af det at være
menneske. Det er en del af det at leve på denne klode, der konstant
er i udvikling og i bevægelse – men mennesket ikke er
alene i denne lidelse.
OPGAVE F

TEMA 1
ER GUD RETFÆRDIG?
I Det gamle Testamente findes en bog, som hedder Jobs Bog.
Bogen har fået navn efter hovedpersonen Job. Bogen handler
om og beskriver en mands lidelser og hans problemer med at
få alle disse lidelser til at passe med hans tro på, at Gud er god
og retfærdig. Jobs Bog handler om spørgsmålet: Hvordan kan
en retfærdig Gud tillade menneskelig ondskab og lidelse?
“Der boede en mand i landet Us; han hed Job. Han var en
retsindig og retskaffen og gudfrygtig mand, der holdt sig fra
det, der var ondt. Han fik syv sønner og tre døtre. Han ejede
syv tusind får og tre tusind kameler, fem hundrede spand
okser og fem hundrede æselhopper og en mængde trælle. Han
var den mest velstående mand blandt alle Østens folk.
Hans sønner holdt gilde hos hinanden efter tur. De indbød
også deres tre søstre til at spise og drikke sammen med
sig. Når gildedagene var forbi, sendte Job bud efter dem og
helligede dem; tidligt næste morgen bragte han brændofre, ét
for hver af dem, for han tænkte: “Mine sønner kunne jo have
syndet og forbandet Gud i deres hjerte.” Sådan gjorde Job
hver gang.”
Jobs Bog, kap. 1, vers 1-5
Job er en from, sund, lykkelig og rig mand i landet Us, indtil
Satan beder Gud om lov til at teste ham for at se, om han kan
blive ved med at prise sin skaber, hvis hans gode liv og rigdom
bliver taget fra ham. Job bliver udsat for alverdens lidelse og
alligevel bliver han ved med at tro på Gud og han priser stadig
sin skaber, selv om han undres over, at al den lidelse og uretfærdighed
skal ramme ham.
Han bliver også ved at tro på Gud, da Satan myrder hans
børn og da han mister sin kone og sit helbred sætter han sig i
asken i syv dage vild af fortvivlelse over den uretfærdighed, der
har ramt ham. Hans venner kommer og sidder hos ham og
prøver på at hjælpe. De er sikre på, at der er retfærdighed til
Jobs Bog fortæller om stort set
alle de lidelser, et menneske kan
blive udsat for. Ovenfor fortæller
træsnittet i sit eget sprog om de
følelser og den tilstand, disse
lidelser fremkalder.
141

HVAD ER LIDELSE?
142
og plager for at få ham at fortælle, hvad det er, han har gjort
forkert, siden han bliver straffet sådan. Men Job ved, at han
ikke har gjort sig fortjent til alle lidelserne, og han beklager
sig og stiller spørgsmål.
“Jeg råber til dig om hjælp. Men du svarer ikke; her står jeg,
men du giver ikke agt på mig. Ubarmhjertigt har du vendt dig
mod mig; med hård hånd angriber du mig.”
Jobs Bog, kap. 30, vers 20-21
I sin klage møder Job til sidst Gud, og dette møde ændrer ham.
Gud belærer Job om, at Hans vilje og magt er et mysterium. Og
han belærer ham om, at Gud og menneske er usammenlignelige.

“Hvor var du, da jeg grundlagde jorden? Fortæl det, hvis du
har forstand til det!
Hvem bestemte dens mål – det ved du vel? Hvem spændte
målesnoren ud over den?
Hvor blev dens fodstykker sat ned, og hvem lagde dens
hjørnesten, mens alle morgenstjerner jublede, og alle gudssønner
råbte af fryd?”
Jobs Bog, kap. 38 vers 4-7
“Skal du drage min retfærdighed i tvivl, dømme mig skyldig,
så du selv kan få ret? Er du så stærk som Gud?”
Jobs Bog, kap. 40, vers 8-9
Job indser, at Gud er almægtig, også selv om han ikke får svar
på, hvorfor lidelserne ramte netop ham. Job trækker sine anklager
mod Gud tilbage og bøjer sig for, at Gud er Skaberen af alt.
“Nu ved jeg, at du formår alt, intet, du har besluttet, er umuligt
for dig. Hvem er det, der uden kundskab tilslører det, du
har bestemt? Jeg har talt om noget, jeg ikke forstod, om ting,
der var for underfulde til, at jeg kunne vide besked.”
Jobs Bog, kap. 42, vers 2-3
Til sidst får Job alt hvad han har mistet dobbelt tilbage og
belønnes derfor for sin faste tro.
Jobs Bog fortæller, at lidelse ikke kan forklares. Lidelse kan
ramme mennesker uden forklaring eller årsag.
“Læser man fx Jobs Bog, møder man en Gud, som både rummer
det onde og det gode. Han kan både give Job lykke og tage
lykken fra ham, dræbe hans sønner, slå ham med bylder og
udslette ham – såvel som han kan give ham et nyt liv. Job er i
Guds hånd på samme måde, som en figur hos fx Shakespeare
er i en stor forfatters hånd. Forfatteren kan både skabe sin person
og påføre ham alverdens lidelse og til sidst udslette ham.”
Johannes Møllehave fra artiklen “Du gode Gud”, Kristeligt Dagblad
OPGAVE G
OPGAVE G
Hvad er retfærdighed?
Er der retfærdighed i verden?
Begrund.
Hvor kan vi møde lidelse i livet?
Skriv flere eksempler ned.
Hvordan forklarer fortællingen
om Job lidelsen i vores liv?
Diskuter, om Jobs Bog er
interessant i dag. Begrund.
Læs citatet af Johannes Møllehave.
Forklar med egne ord, hvordan
han beskriver Gud i Jobs Bog
og i Det gamle Testamente
(arbejdsark 1).
143

HVAD ER LIDELSE?
OPGAVE H
Hvordan fremstilles Satan på
billedet s. 141-145?
Skriv ned, hvad du betragter
som ondskab, og hvor du tror,
det onde kommer fra.
Fremstillingen af Gud i Det
gamle Testamente og Det nye
Testamente er meget forskellig.
Skriv kort ned, hvordan de
adskiller sig.
Hvilken betydning for opfattelsen
af det onde har fremstillingerne?
Modsatte side:
Jesus møder Djævelen i ørkenen,
hvor Djævelen frister Jesus tre
gange.
144
Satan
Satan betyder på hebræisk ‘modstanderen’. I Jobs Bog møder
vi Satan, som Guds tjener, faktisk kaldes han for gudssøn.
“En dag kom gudssønnerne og trådte frem for Herren; blandt
dem var også Satan. Herren spurgte Satan: “Hvor kommer du
fra?” Satan svarede: “Jeg har gennemvandret jorden på kryds
og tværs.” Herren spurgte ham: “Lagde du mærke til min tjener
Job? Hans lige findes ikke på hele jorden; han er en retsindig
og retskaffen og gudfrygtig mand, der holder sig fra det,
der er ondt.” Satan svarede: “Det er vel ikke uden grund, at Job
er gudfrygtig. Har du ikke sikret ham og hans familie og hele
hans ejendom på enhver måde? Du har velsignet hans arbejde,
så hans hjorde breder sig ud over landet. Men ræk din hånd
ud og rør ved alt det, han ejer. Så skal han nok forbande dig
op i dit åbne ansigt!” Da sagde Herren til Satan: “Nu får du
magten over alt det, han ejer; men ham selv må du ikke række
hånden ud imod.” Så forlod Satan Herren.”
Jobs Bog, kap. 1, vers 6-12
Satan får altså Guds tilladelse til at teste Job, fordi Satan udfordrer
Gud til en åndelig kamp om, hvor from Job egentlig er.
I Det gamle Testamente er Satan ikke en selvstændig ond
magt, der står for det modsatte af Gud. Satan er mere en kraft,
der er en del af Gud. Gud, i Det gamle Testamente, har altså
både det gode og det onde i sig. I Jobs Bog fremstilles han som
en selvstændig skikkelse, men dog som en del af Guds hof. I
det gamle Testamente er det ofte sådan, at gode og onde kræfter
er en del af hinanden.
I Det nye Testamente bliver Gud og Satan hinandens fjender
eller modstandere, to adskilte størrelser. I fortællingen om
fristelsen, møder Jesus Satan i ørkenen, hvor Satan kæmper
en ihærdig kamp for at få magten over Jesus. I den beretning
er Gud (Jesus) og Satan (Djævelen) hinandens modsætninger.
Det er Jesus, der går af med sejren og afviser alle Djævelens listige
fristelser – det gode vinder over det onde.
OPGAVE H

HVAD ER LIDELSE?
Mennesker er helt afmægtige,
når naturen virkelig viser sine
kræfter. De lidelser, det kan
medføre, får mange til at
spørge: “Hvorfor sker det?”
146
TEMA 2
KATASTROFEN
Jordskælv, oversvømmelser, orkaner og lignende er naturkatastrofer,
som med jævne mellemrum rammer os mennesker.
Når de rammer, er der intet, vi kan gøre, og ind imellem slår
de rigtig mange mennesker ihjel og gør endnu flere hjemløse,
fattige og ulykkelige.
En af den nyere tids allerstørste naturkatastrofer ramte
Indonesien og Thailand i 2004. Et ualmindeligt stort jordskælv
under havet skabte en gigantisk flodbølge, som skyllede
ind over store landområder og ødelagde alt. En sådan flodbølge
kaldes på japansk en tsunami.
Hundredetusinder af mennesker blev dræbt og byer med
huse, hoteller, skoler og hospitaler blev smadret. Mange men-

nesker stod tilbage uden noget som helst, de havde mistet
familiemedlemmer, hjem og alle ejendele.
Knap 300.000 mennesker døde, heraf var langt de fleste fra
Thailand og Indonesien, men en del udenlandske turister mistede
også livet. Der var 46 danskere blandt de omkomne.
Når en sådan katastrofe rammer og tusindvis af mennesker
bliver dræbt og gjort hjemløse, stiller mange spørgsmål
som: Hvorfor sker dette? Hvad er meningen? Hvorfor skal alle
disse uskyldige mennesker dø og lide?
Sådanne spørgsmål forholder religionerne sig til, men
deres svar er forskellige, og det er heller ikke altid, at der er et
klart svar.
OPGAVE I
Religionerne og katastrofen
I dagene og månederne efter tsunamien i Asien måtte alle forholde
sig til, hvad der var sket og hvorfor. I gudstjenester og
mindegudstjenester i forskellige kirker, ved fredagsbøn i moskeen,
i aviser osv. blev der talt og skrevet om katastrofen. Det
var de store spørgsmål i livet, der blev talt om: liv, død, lidelse,
Gud, uretfærdighed, mening, straf mv.
– Intet menneske kan forklare eller forsvare det, der er sket.
Men ét tror jeg og stoler jeg på, uden et øjeblik at kunne føre
bevis for det. Jeg tror og jeg stoler på, at Gud i sin kærlighed
græder med de sørgende, fordi han ved, hvordan det er at
miste. Jeg tror og jeg stoler på, at Gud tager alle de døde ind i
sin varetægt, hvad end deres navne er, og hvilken tro de end
måtte tilhøre. Og jeg tror og stoler på, at Gud vil, at vi skal
åbne os imod livet. Det skrøbelige, sårbare liv, som vi er sat til
at leve med hinanden.
Biskop Karsten Nissen den 2. januar ved Viborg Domkirkes minde- og
forbønsgudstjeneste.
– Jeg kan godt forstå, hvis der er mennesker, som savner
mening i dette og spørger: “Hvor er Gud i det her?” Det klassiske
teodicé-spørgsmål er særdeles relevant. Hvordan kan en
OPGAVE I
Kom med eksempler på katastrofer,
som I har læst eller hørt om.
Diskuter, hvorfor netop religioner
forholder sig til sådan noget som
katastrofer.
147

HVAD ER LIDELSE?
Koranen om ulykke
“Og vi vil visselig prøve jer med
en vis del frygt og sult og tab af
ejendom og liv og afgrøde, men
forkynd et glædeligt budskab til
de udholdende. [Til] dem, der –
når en ulykke rammer dem,
siger:
Sandelig, vi tilhører Allah, og
til Ham vender vi tilbage. [Det
er] disse, over hvem velsignelser
og barmhjertighed fra deres
Herre [kommer], og det er disse,
som er de retledede.“
Koranen 2: 156- 158.
148
god og kærlig Gud tillade at noget sådant sker? Mit svar er, at
jeg ikke ved det. Og at jeg slet ikke er så sikker på, at der overhovedet
skal findes mening i noget som dette. Hvad hvis der
bare ikke er nogen mening? Det er ufatteligt svært for os mennesker
at acceptere, at der er nogle områder i livet, hvor der
måske ikke er nogen mening. Hvor der måske ikke er nogen lektie,
vi skal lære. Ville det ikke også være en syg Gud, som udslettede
150.000 mennesker for at lære os en lektie. De dage er ovre!
Regnbuen i himlen er pagtstegnet på, at det aldrig vil ske igen.
Præst Thomas Risager den 2. januar ved Odense Metodistkirkes mindegudstjeneste:
– Begivenheder som den i Sydøstasien er så stort et slag imod
denne vrangforestilling om, at mennesker er verdens herskere, at
mange sætter sig ned og tænker. De bliver tvunget til at tænke.
De tænker på, hvordan så alvorlige tab af menneskeliv overhovedet
kan finde sted. De tænker på døden. De tænker på, at livet
er kortvarigt og i hvert fald midlertidigt. De tænker på, at døden
kan fange dem, hvert minut det skal være. At de kun stadig er i
live, fordi deres tid tilsyneladende endnu ikke er kommet.
Imam Fatih Alevs khutbah (prædiken) i København den 31. december
2004.
– Uanset hvor meget vi end gransker og ransager de forfærdelige
begivenheder ved Det indiske Ocean, kan vi ikke få svar på,
hvorfor den form for meningsløs lidelse skal ramme mennesker.
Men noget har vi alligevel at holde os til. Vi kan se og
høre, hvad Jesus fra Nazaret, som vi tror er Guds søn, sagde og
gjorde. Vi kan se på hans liv og på hans død. Og her er en klar
mening i hver eneste ord og gerning. Meningen er netop frelse.
Frelse fra sygdom. Frelse fra angst og fra at være udstødt. Frelse
fra at skulle være alene i sin sorg og sin lidelse. Frelse fra at skulle
fortabes i mørke og tomhed. Frelse til at kunne se sig som
Guds barn og Jesu bror og søster. Frelse til at kunne tro sig
omsluttet af kærlighed og tilgivelse. Ja, frelse til at kunne tro,
at Vorherre er hos hver eneste af de døde og hos hver eneste af
deres efterladte. Ikke fordi han ville deres død og sorg, men
fordi han er hos dem, der dør og sørger!
Sognepræst Anne Ehlers i Langenæskirken, Århus, Nytårsdag.

– En troende muslim er overbevist om, at tsunami-katastrofen
skete som følge af Allahs viden og vilje (fx Al-Anaam: 61-
67), ikke af had og ondskab men enten som en straf eller en
prøvelse eller begge dele sammen (fx Hud: 116-117). En troende
muslim er overbevist om, at Allah har været nådig ved
nogle ved at tage dem i døden og straffende for andre for
deres handlinger.
Tsunami er et af de mange naturlige forhold på jorden,
som Allah tillader at ske for at sætte samvittigheden og
bevidstheden i gang hos menneskeheden (fx Al-Anaam: 1-5).
Profeten – fred være med ham – fortalte os, at hver gang mennesker
opfinder nye former for uretfærdigheder og synder, så
vil Allah lade nye former for sygdomme og smerter sprede sig
blandt dem. Sygdomme og smerter som ikke var kendt blandt
deres forfædre.
Vi beder Allah om at tilgive os og beskytte os mod straffen,
for Allahs straf er sandelig streng.
Imam og skolelærer Ahmed Akkari fra www.religion.dk
OPGAVE J
Denne thailandske mand beder
og ofrer for sin søster, der druknede
ved Tsunami-katastrofen i 2004.
Ødelæggelserne var massive og op
mod hundredetusinde blev dræbt.
OPGAVE J
Læs alle citaterne og udvælg to,
som du gerne vil arbejde med.
Hvordan fremstilles katastrofen?
Hvordan fremstilles Guds rolle?
Hvad er budskabet i citatet?
Diskuter de forskellige udtalelser
med din klasse/gruppe.
149

HVAD ER LIDELSE?
Teologi
Teologi er læren om og studiet
af Gud og tro. Når der findes forskellige
teologiske retninger
betyder det, at der findes forskellige
syn på og tolkninger af
religionen.
OPGAVE K
Diskuter, hvorfor en teologi som
befrielsesteologien opstod.
Diskuter, hvordan I synes kampen
mod uretfærdighed og fattigdom
passer sammen med jeres
opfattelse af eller viden om kristendommen.
Diskuter fordele og ulemper ved,
at præster bliver meget politiske.
150
TEMA 3
KAMP MOD LIDELSE
Uretfærdighed er en synd
Der findes teologiske retninger, hvor kampen mod lidelse,
som fattigdom og uretfærdighed, er lig med selve det at være
kristen. I 1960’erne og 1970’erne opstod der en teologi hos katolske
præster og teologer, der arbejdede blandt fattige mennesker
i Latinamerika. Denne teologi kaldes befrielsesteologien
og grundtanken er, at det er det kristne menneskes pligt at
modarbejde den lidelse, der opstår når der findes fattigdom,
ulighed og uretfærdighed. At nogle mennesker er rige og andre
er fattige og dør af sygdom og sult er ifølge befrielsesteologerne
syndigt. Uretfærdighed er simpelthen en synd.
Befrielsesteologien skal også ses som et oprør imod en
kristen tradition, der siger, at de fattige skal acceptere deres
fattigdom og glæde sig til paradiset – altså en kristendom, der
har mere tanke på livet efter døden end livet her og nu. I befrielsesteologien
skal det kristne menneske ud og gøre noget for
sit medmenneske – sin næste. Man skal hjælpe og udvise
omsorg over for alle mennesker, der er uretfærdigt behandlet,
fattige, syge osv. og gennem dette arbejde befri folk fra fattigdom
og uretfærdighed.
Sådan en kristendom bliver tit politisk, fordi man hjælper
de fattige og svage i samfundet og dermed bekæmper de mennesker,
der har magten og er med til skabe uretfærdighed.
Befrielsesteologien er netop blevet kritiseret for at være alt
for politisk.
OPGAVE K
Politik og religion
Flere politiske præster og teologer har siden 1970’erne fyldt
mere og mere i medierne.
En tysk befrielsesteolog ved navn Dorothee Sölle (1929-
2003) mente, at man som kristen skal handle i sit samfund.

Man skal bekæmpe uretfærdighed og man skal ikke sidde og
vente på, at Gud kommer og redder en. Dorothee Sölle sagde
om Jesus: “Han forventede, at vi forandrer verden – netop dertil
befriede han vor fantasi.” Ifølge Dorothee Sölle trængte
verden altså til at blive forandret til det bedre, og hun ønskede
at ændre verden, så begreber som fantasi, tolerance, humor,
retfærdighed, indføling og initiativ kom til at fylde meget
mere. Dorothee Sölle blev kendt, fordi hun skrev og fortalte
om kristendom og politik på en ny måde. Hun mente ikke, at
politik og religion kunne skilles ad, når det handlede om at
kæmpe for en bedre verden, og hun mente ganske klart, at
Gud er på de svages side.
Dorothee Sölle mente, at lidelsen er en nødvendig del af
livet og at lidelsen hjælper mennesker til at finde det onde og
bekæmpe det. For at kunne bekæmpe lidelsen/det onde må
mennesket gå ind i lidelsen og acceptere den.
Befrielsesteologer mener, at det
er det kristne menneskes pligt at
hjælpe de svage og undertrykte.
151

HVAD ER LIDELSE?
Den sydafrikanske ærkebiskop,
Desmond Tutu.
Apartheid
Apartheid betyder ‘adskillelse’.
Ordet bruges på dansk i betydningen
lovstøttet raceadskillelse,
som det var tilfældet i Sydafrika
fra 1948-1993, hvor sorte, farvede
og hvide var adskilt ved lov.
OPGAVE L
Hvad er det befrielsesteologerne
bruger kristendommen til?
Diskuter, hvad Dorothee Sölle
mener med citatet: “Han (Jesus)
forventede, at vi forandrer verden
– netop dertil befriede han
vor fantasi.“
Undersøg mere om, hvem
Desmond Tutu er og skriv en
kort tekst, der beskriver ham.
Diskuter derefter hans person
og hans måde at være kristen
på i klassen/gruppen.
152
Også nobelprismodtager, ærkebiskop Desmond Tutu, tænker
sin religion sammen med politik. Desmond Tutu blev
verdensberømt i 1980’erne for sin kritik af og sin ikke-voldelige
kamp mod det sydafrikanske apartheidregime. Den sydafrikanske
regering forbød ham at rejse ud af landet, men det
betød kun, at verden blev mere opmærksom på Tutu, der i
1984 fik Nobels fredspris for sit arbejde. Efter apartheidstyrets
ophør fortsatte biskoppen sit politiske engagement, som
han ser som en naturlig del af sin måde at være kristen på.
OPGAVE L
Guds rige på Jorden
I 1992 blev den dengang 33-årige Rigoberta Menchú tildelt
Nobels fredspris for sin kamp for sit folks frihed. Rigoberta
Menchú er guatemalesisk indianer og frihedskæmper.

Den indianske befolkning har i mange år været undertrykt i
Guatemala, og Rigoberta Menchú fortæller i en portrætbog
om sit liv som indianer i Guatemala. Det er en fortælling om
hvordan folk, der kæmpede mod undertrykkelsen, er blevet
tortureret og slået ihjel. Rigoberta Menchús egen far blev henrettet
af militæret, da hun var 21 år.
Rigoberta Menchú fortæller om forholdene på et tidspunkt,
hvor hun risikerer sit liv: “Jeg ejer ikke mit liv. Jeg har besluttet
at ofre det for en sag. Jeg kan blive slået ihjel når som helst.”
Religionen spiller en stor rolle i Rigoberta Menchús frihedskamp:
“Vores vigtigste våben, vores kildemateriale, er
Biblen” og “Vi gør netop sådan, fordi vi føler os kristne, og en
kristens pligt er at tænke på, hvordan Guds rige på jorden kan
virkeliggøres for vores brødre, så vores børn, vores søskende og
vores forældre ikke behøver at dø af sult og underernæring.”
OPGAVE M
Roberta Menchú i sin kamp
for indianernes rettigheder i
Guatemala.
OPGAVE M
Hvorfor tror I, Rigoberta Menchú
kalder Bibelen for et våben?
Forklar og argumenter.
Diskuter, hvordan Rigoberta
Menchú forstår Guds rige.
Diskuter Rigoberta Menchús syn
på den lidelse, hun oplever i sin
befolkning.
153

HVAD ER LIDELSE?
At have tre læger til sin rådighed
har ikke været normalt i middelalderen.
Men denne velhavende
hertug har haft god hjælp til at
blive helbredt.
154
TEMA 4
SYGDOM
At være alvorligt syg kan medføre stor lidelse. Sygdomme, og
de lidelser der kan følge med, har altid været noget, mennesket
har forsøgt at bekæmpe. Mange kloge mænd og koner,
munke, læger, forskere og lignende har brugt mange kræfter
på at løse sygdommes gåder gennem tiderne.
Sygdomme har altid plaget mennesker, men synet på dem,
og hvorfor de rammer os, har ændret sig.
Sygdom i middelalderen
I middelalderen var den mest udbredte forestilling den, at
sygdomme og lidelser var straffe fra Gud. Blev et menneske
sygt, var det en straf af mennesket.

De syge kunne blive behandlet af universitetsuddannede
læger, munke, kloge mænd og koner – alt efter hvad patienten
havde råd til.
Til helbredelse brugte man primært urter, bønner og
magiske råd, men der blev også udøvet kirurgi.
Munkene var den bedst uddannede del af den almindelige
befolkning, og stort set alle klostre havde et infirmeri – et sted
hvor man kunne få behandling med urter. Urterne blev dyrket
i klosterhaverne. De første hospitaler blev oprettet af klostrene
og hertil kom gamle, syge og handicappede for at få hjælp.
Kirken prædikede, at det var syndigt at skære i mennesker,
altså at udøve kirurgi. Man mente, at man ville komme for tæt
på Guds skaberværk og måske komme til at ændre på det.
Alligevel tyder noget på, at visse munke ikke har kunnet nære
sig. På kirkegårde, der har ligget tæt på klostre, har man fundet
middelalderlige skeletter, der viser spor af kirurgiske indgreb.
Nysgerrigheden og ønsket om at kunne hjælpe har nok
nogle gange overskygget forbuddet mod kirurgi.
Kirken anbefalede også bønner til Gud og helgenerne, når
der skulle hjælp til helbredelse af sygdom.
Mere folkelig medicin blev ofte praktiseret af såkaldte
kloge koner, hvis viden var gået i arv gennem mange generationer.
Urtemedicin, hellige kilder, sten og amuletter var en
del af behandlingen. Også rim, remser og trylleformularer
blev brugt. Selv om kirken ikke brød sig om disse folkelige
metoder, fungerede de alligevel i middelaldersamfundet.
En af de slemme sygdomme i middelalderens Europa var
spedalskhed. Spedalskhed er en kronisk infektionssygdom,
der vansirer og forkrøbler de syge, fordi knoglerne ødelægges
af sygdommen. Spedalskhed udløste megen angst og afsky i
middelalderen og uden at kende noget til årsagerne og smitteforholdene,
isolerede man de syge, først frivilligt og siden
ved tvang.
I Danmark kaldte man anstalterne til de spedalske for Skt.
Jørgensgårde. I 1530’erne var sygdommen næsten udryddet i
Danmark, men først i 1941 fandt man et middel, der kunne
kurere sygdommen.
OPGAVE N
Væskelæren
Middelalderens læger troede på
den græske ide “væskelæren“
om at kroppen var skabt af fire
elementer – det sangvinske, det
koleriske, det flegmatiske og det
melankolske. De mente, at den
grundlæggende årsag til sygdom
var en ubalance imellem disse
fire væsker. Helbredelse skete
ved at forsøge at få væskerne i
balance igen, fx gennem åreladning.
OPGAVE N
Diskuter middelalderens syn på
sygdomme.
Forsøg at sammenligne synet
med jeres eget syn i dag.
Hvilken konsekvens har det for
syge mennesker, hvis deres sygdom
betragtes som en straf fra
Gud?
155

HVAD ER LIDELSE?
Urent
“Herren talte til Moses og til
Aron og sagde: Når et menneske
på sin hud får en hævelse eller
udslæt eller en lys plet, og det
kan være et angreb af spedalskhed,
skal han føres hen til
præsten Aron eller til en af hans
sønner, præsterne. Præsten skal
undersøge det angrebne sted
på huden, og hvis hårene på det
angrebne sted er blevet hvide,
og det angrebne sted viser sig
at ligge dybere end huden udenom,
er det et angreb af spedalskhed,
og så skal præsten, når han
har undersøgt det, erklære ham
uren.“
Tredje Mosebog, kap. 13.
OPGAVE O
Skriv med dine egne ord, hvad
det var, forfatteren fra Lübeck
skrev om pest-epidemien.
“Det var nu ikke så meget at
beklage, eftersom de er Guds
fjender; men den samme store
plage kom siden til kristenheden“.
Hvordan passer denne del af
citatet med middelalderens syn
på sygdom og lidelse?
Begrund.
156
Den sorte død
I midten af 1300-tallet ramte pesten Europa. Pesten var en
epidemi, som spredte sig meget hurtigt, sikkert via rotter
og/eller lopper. Der var forskellige former for pest, men kendetegnende
for dem var, at de var yderst livsfarlige. I Danmark
mener man, at op mod 1/3 af befolkningen døde. Hele landsbyer
uddøde, og i Norge døde halvdelen af befolkningen af
Den sorte død, som pesten også blev kaldt. Om denne frygtelige
epidemi skriver en forfatter fra Lübeck:
“Dette år nemlig 1346 opstod menneskehedens store plage,
braddøden, først i Jerusalems lande hinsides havet og i hedenskabet;
de faldt om og døde halvhundrede, tresindstyve, hundrede,
tusind, ja talløse mennesker. Det var nu ikke så meget at
beklage, eftersom de er Guds fjender; men den samme store
plage kom siden til kristenheden. Først mærkede man den i
Apulien, derefter i Ungarn, derefter på Sicilien, i Avignon, dernæst
i Marseille, derefter i Frankrig, derefter i England, hvor
mange mennesker døde; dernæst i Flandern, efter Flandern i
Norge, dernæst i Sverige, efter Sverige i Danmark, i Nørrejylland
og på Sjælland.”
OPGAVE O
Epidemier
Op gennem historien har forskellige dele af verden med jævne
mellemrum været angrebet af epidemier. Pesten var en epidemi
ligesom sygdomme som kolera, polio, kopper og aids. Men
vi kender også til influenzaepidemier, og en epidemi kan defineres
som “Pludseligt udbrud af stort antal tilfælde af smitsom
sygdom” (Politikens retskrivnings- og betydningsordbog).
Det er altså ikke alle epidemier, der er dødelige, men
frygten for epidemier er meget stor. Tanken, om at farlige epidemier
skal ramme os og udrydde store befolkningsgrupper,
forfølger os, fordi vi ved, at det er sket gennem hele menneskets
historie. Og i dagens mediesamfund har vi mulighed for
at opdage og følge en epidemi, der opstår på den anden side

af jordkloden. Det betyder, at vi har langt større viden om,
hvordan epidemier opstår og hvordan de breder sig, end man
nogensinde har haft før. Det gør os klogere på epidemierne,
men måske også mere bange for dem.
Pesten og de store dødelige epidemier i middelalderen
blev betragtet som Guds straf. Når noget så voldsomt rammer
en befolkning, vil man ofte stille spørgsmålet, hvorfor
sker dette? Hvorfor skal vi lide således? Og svaret var i en lang
Tusindvis af mennesker blev
slået ihjel af middelalderens
pestepidemier. Angsten for så
store epidemier lever stadig
i bedste velgående.
Pest i Sverige
“Kong Magnus af Sverige, Norge
og Skåne opfordrer alle beboere
i bispedømmet Linköping til at
gå i kirke, ofre til de fattige,
faste hver fredag, skrifte og give
en svensk penning til ære for
Gud og jomfru Maria for at
holde den “store plage“ borte,
som nu findes over hele Norge
og i Halland og allerede nærmer
sig her“
Citatet menes at stamme fra
1349, lige efter pesten er
kommet til Sverige og er Kong
Magnus Erikssons (1316-1374)
advarsel til befolkningen. Det er
den første kilde, man kender til,
der nævner pestens ankomst til
en dansk landsdel under det første
store europæiske udbrud i
midten af 1300-tallet.
157

HVAD ER LIDELSE?
OPGAVE P
Hvorfor har man i en lang periode
haft behov for at mene, at
sygdomme og lidelser var Guds
straf? Giver det en slags tryghed?
I dag kan vi få næsten alt at vide
om epidemier og sygdomme.
Hvorfor er mange mennesker så
stadig bange og ønsker flere svar?
Epidemi
Ordet epidemi er græsk. Epi bety-
der ’ned over’ og demos betyder
’folket’. En epidemi er altså noget,
der kommer ’ned over folket’.
1. december er international
aids-dag. Verden rundt gøres der
opmærksom på sygdommen og
de, der er døde af aids, mindes –
her med en lysende aids-sløjfe.
158
periode, at Gud sendte straf over menneskerne på grund af
alle deres synder.
I det moderne samfund er læger og forskere meget hurtige
til at finde epidemiers sygdomskilder og smitterisici, og derfor
forklares mange sygdomme og årsagerne til dem naturvidenskabeligt.
Det ændrer selvfølgelig ikke på, at mennesker
stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor sygdomme rammer.
OPGAVE P
Hiv og aids
Hiv-virusset stammer fra en abeart i Afrika og i 1970’erne og
1980’erne spredte det sig til mennesker i Afrika og siden også i
USA og Europa. Særligt bøsser blev i første omgang ramt, bl.a.
fordi mange har analt samleje, og den form for sex giver større
risiko for at blive smittet, hvis man ikke bruger kondom.
Hiv-virusset er meget farligt fordi, det nedbryder menneskets
immunforsvar. I starten vil man ikke opleve at være syg,
men efter en rum tid, ofte år, vil den hiv-smittede blive mere
og mere syg og med tiden udvikle aids. At være aids-syg betyder,
at hiv-virusset har nedbrudt immunforsvaret, og den
smittede er derfor meget modtagelig over for alle sygdomme.
Når et menneske er død af aids, menes der således i virkeligheden,
at vedkommende døde af en af følgesygdommene.
Aids er en meget alvorlig tilstand, og det gik op for den
vestlige verden i starten af 1980’erne. Mange mennesker, særligt
bøsser, døde af sygdommen, og der var ingen vaccine eller
ordentlig medicin. Aids blev en epidemi og da det i starten
primært var bøsser, der havde sygdommen, kaldte nogle det
en bøssesygdom eller sågar Guds straf over bøsserne. Visse
fanatiske religiøse grupper mente, at det var Guds måde at
udrydde bøsserne på!
En effektiv måde at undgå hiv-smitte på er ved at bruge
kondom, når man dyrker sex. I den katolske kirke fordømmer
man brugen af prævention. Det er et problem i bekæmpelsen
af en sygdom, der i dag udgør et af de største problemer i verden,
særligt i Afrika, hvor hundredetusind-vis af mennesker er
hiv-smittede.

I Danmark er der de seneste ti år sket et stort fald i antallet af
mennesker, som dør af aids. Det skyldes en medicinsk behandling,
der blev indført i 1996.
Behandlingen helbreder ikke den hiv-smittede, men den
sætter en stopper for virussets nedbrydning af immunforsvaret
– og på den måde forlænges livet. I u-lande har man ikke
råd til denne form for behandling, hvorfor børn og voksne i
stort antal dør af aids hver dag.
OPGAVE Q · R
Moderne behandling af sygdomme
Inden for de sidste hundrede år, er der sket en revolution
inden for medicin og sygdomsbehandling. Der findes utallige
former for behandlinger og medicin, der enten kurerer sygdomme
eller mindsker de lidelser, som sygdommene kan
medføre.
Der bliver også forsket i lidelse og i, hvordan man kan gøre
mennesker bedre til at tackle en lidelse, som medicin ikke kan
fjerne.
På trods af de store fremskridt, bliver mennesker stadig
syge og leder fortsat efter svar på, hvorfor sygdomme og
lidelser rammer dem. Der er således også opstået et stort marked
for såkaldte alternative behandlingsformer, som healing
og krystalterapi.
Psykiske lidelser
Psykiske lidelser har altid eksisteret. De har en historie, der er
lige så lang som menneskets.
I det gamle Grækenland betragtede man faktisk psykiske
lidelser på linje med fysiske lidelser. Man forklarede dem som
en ubalance i kroppens væsker. Men denne opfattelse af psykiske
lidelser var af kort varighed. I middelalderen og lang tid
efter var det en almindelig opfattelse, at psykiske sygdomme
var Djævelens værk
Kirken fungerede bl.a. som helbreder af psykiske sygdom-
OPGAVE Q
Sammenlign middelalderens
syn på sygdomme med nutige
synspunkter om aids.
Hvilket syn på bøsser har de religiøse
grupper, der mener, aids er
Guds straf over bøsserne?
Begrund.
Hvilket syn tror du, de har på
Gud? Begrund.
Undersøg hvorfor den katolske
kirke fordømmer brugen af
kondomer.
OPGAVE R
Undersøg hvad tabu og
tabuisering betyder.
Hvilke tabuer mener artiklen på
arbejdsark 2, der stadig findes
om aids? Begrund.
Hvorfor føler nogle aids-syge sig
skamfulde?
Artiklen påstår, at kampen mod
aids også er en kamp for åbenhed,
for tolerance, for kvinders
rettigheder og for menneskerettighederne.
Prøv at give din forklaring
på hvorfor.
159

HVAD ER LIDELSE?
Kunstneren Ovartaci var psykisk
syg og indlagt på psykiatrisk
hospital størstedelen af sit liv.
Ovartaci blev meget berømt for
sine billeder, der bl.a. viste nye
sider af det menneskelige sind.
160
me ved djævleuddrivelse, men var også aktiv i pasningen af de
psykisk syge. Mennesker, der i middelalderen har lidt af alvorlige
psykiske lidelser, har formodentlig enten været spærret
inde eller jaget bort fra de steder, hvor almindelige mennesker
holdt til. Mindre psykiske lidelser har man levet med eller forsøgt
at behandle med datidens behandlingsformer.

Kirken betragtede i mange år det, der var anderledes, som djævelskab
og udtryk for det onde og dermed det modsatte af kirken.
Psykisk syge har været ramt af dette syn. Såkaldte hekse
(eller kloge koner) var en anden gruppe, der blev slået hårdt
ned på af kirken.
Først i 1700-tallet begyndte nogle læger at sige, at de psykisk
syge havde særlige behov og krav på behandling.
Behandlingen var ofte afstraffelse eller moralsk opdragelse.
Man forsøgte altså gennem meget hårde metoder (hvad vi i
dag ville kalde for tortur) at helbrede mennesker med psykiske
lidelser.
I det 19. århundrede blev de voldsomme opdragelsesmetoder
opgivet i de fleste lande, og især i det 20. århundrede
begyndte man at betragte psykiske lidelser med helt nye øjne.
Man fandt ud af, at de muligvis var knyttet til biologiske processer
i hjernen, og lægen og psykologen Sigmund Freud
fandt ud af, at psykiske lidelser også kunne have psykologiske
og sociale årsager.
Mennesker med psykiske lidelser har derfor gennem hele
historien haft meget vanskelige kår. De har ikke blot kæmpet
med deres sygdom, de har også lidt under det syn, man har
haft på dem i samfundene.
Også i dag kæmper forskellige organisationer for, at psykiske
lidelser bliver lige så accepterede som fysiske sygdomme,
så mennesker, der rammes af disse sygdomme, ikke også
udstødes af fællesskabet.
OPGAVE S
Religionen som hjælpemiddel
Mange troende vil hævde, at deres religion hjælper dem, når
de er i krise, fx ved alvorlig sygdom. Nogle mennesker bliver
endda først troende, efter de er blevet ramt af en sygdom.
Behovet for en mening i tilværelsen og angsten for smerte,
lidelse og død, kan være gode grunde til, at mennesker søger
religionen.
OPGAVE T
OPGAVE S
Kender du til fordomme omkring
psykiske sygdomme?
Hvorfor tror du, der er fordomme
om psykisk syge?
Hvorfor er fordomme lidelsesfulde
for de psykisk syge?
Hvordan kan man være med til
at afskaffe fordomme?
OPGAVE T
Gør rede for religionspsykolog
Peter la Cours meninger om
danskerne, kriser og religion
(arbejdsark 3).
Hvorfor mener religionssociolog
Ole Riis, at egocentrisme gør
os dårlige til at tackle sygdom
og død?
Diskuter de synspunkter, der
kommer frem i artiklen, er I
enige/uenige? Begrund.
161

MENNESKE, NATUR OG TEKNOLOGI
OPGAVE A
Diskuter, hvordan mennesker
skal bruge magten til at påvirke
livets udvikling på Jorden.
Har vi kun et ansvar over for
os selv, eller er der et fælles
ansvar for andre mennesker?
Begrund jeres svar.
162
Mennesket
Mennesker er uden tvivl det mest tænkende væsen på Jorden.
Menneskets hjerne er langt mere udviklet end dyrenes, og mennesket
er i den forstand dyrene overlegne. Det kan der være
forskellige forklaringer på.
Nogle ser menneskets overlegenhed som et resultat af årtusinders
udvikling – også kaldet evolution. Tanken er, at mennesket
gennem denne årtusinde lange udvikling har opbygget
en bevidsthed, der med al sandsynlighed overgår dyrenes.
Denne bevidsthed har gjort, at vi har udviklet en hel række
kulturteknikker, som fx håndværk og dyrkning af jorden.
En anden forklaring på menneskets overlegenhed kan
hentes i religionerne. I Det gamle Testamente står der: “Gud
sagde: ‘Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os!
De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de
vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden’”. Senere står
der: “Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden og underlæg jer
den”. (1. Mosebog 1. 26-28).
Uanset hvilken forklaring man tror mest på, så besidder
mennesket en kolossal magt over livet på planeten Jorden.
Men med denne magt følger også et ansvar. Med mindre man
mener, at mennesker er løsrevet fra ethvert ansvar – også et
ansvar over for kommende generationer. I så fald kan mennesker
bare gøre, hvad de lyster.
Men hvis menneskeheden har et ansvar, så står den til alle
tider over for en masse etiske valg:
Hvordan skal vi forvalte vores muligheder? Skal vi tillade
kloning, genmodificeret mad, aktiv dødshjælp, abort, dødsstraf?
OPGAVE A

Gud skaber kvinden, Eva, ud af manden,
Adam. I baggrunden ses de skabte dyr.
Læg mærke til det mytologiske dyr,
enhjørningen. Sol, måne og stjerner
ses i cirklen rundt om hovedmotivet.
Billedet er fra en af de første, tyske
bibeloversættelser. Den er trykt i 1483,
altså i bogtrykkunstens spæde
barndom i Europa.

MENNESKE, NATUR OG TEKNOLOGI
Menneskets udvikling fra abe til
menneske. Fra højre mod venstre:
Mennesket Homo Sapiens (Homo
Sapiens Sapiens), neanderthaleren
(Homo Sapiens Neanthealiensis),
Homo Erectus, Homo Habilis,
Australopithecus Afarensis og
yderst til venstre: aben (Proconsul).
164
Naturen
Ved natur forstås Jordens overflade (hav, landjord, bjerge etc.),
bevoksning, vejr og alle former for liv. Mennesket i sig selv er
også en del af naturen, men når mennesker begynder at udrette
noget, så kaldes det for kultur.
Naturen har sit eget kredsløb. Eksempelvis kan vandpartikler
fortættes til skyer og falde som regn, hvorefter noget af
det ender i søer, floder og hav, mens andet siver ned i grundvandet.
Dette kaldes vandets kredsløb og følger sin egen
naturlige rytme.
Hvor naturens kredsløb kommer fra, gives der også forskellige
forklaringer på. Endnu en gang kan der ses en lang
udvikling, som tog sin begyndelse, da Jorden blev skabt for ca.
4,6 milliarder år siden. Langsomt udviklede naturen sig, indtil
livet på Jorden opstod for ca. 3 milliarder år siden – i form
af simple organismer i vandet. I et konstant samspil med især
Solen har naturen gennem denne lange udvikling fået det
udseende, den har i dag.
Religionernes forskellige skabelsesmyter giver religiøse
forklaringer på verdens skabelse. I den kristne skabelsesmyte
skaber Gud alt på Jorden i løbet af seks dage, hvorefter han
hviler sig på den syvende dag. I nordisk mytologi kan man

læse om den store intethed Ginnungagap, hvor kulde i
Niflheim og varme i Muspelheim mødes, hvorved livet opstår
i form af jætten, Ymer. Af Ymers døde krop skabes skove, bjerge,
floder osv. Andre religioner har andre forklaringer.
Den verden, som altså på den ene eller anden måde er blevet
til, har vi mennesker en naturlig trang til at virke i. Men
denne virketrang medfører ofte en række indgreb i naturens
kredsløb. Når vi skal dyrke jorden eller bygge huse, så fælder
vi skove. Når vi skal transportere os eller opvarme huse, så
brænder vi fossile brændsler af – som fx olie. Disse indgreb i
naturen fører desværre ofte til ubalance og dermed forurening.
Der er nogenlunde udbredt enighed om, at CO 2-udslippet
fra fx produktion af elektricitet og afbrænding af træ, benzin
mv. vil føre til drivhuseffekt og varmere klima. På den
måde forstyrrer vi naturens oprindelige kredsløb.
Indtil for få hundrede år siden var menneskets indgriben i
naturens orden temmelig begrænset, men særligt i løbet af det
20. århundrede er det gået stærkt. De industrielle, teknologiske
og medicinske landvindinger tog for alvor fart, og i dag
kan man let få den fornemmelse, at det blot går hurtigere og
hurtigere.
OPGAVE B
Etik
For bedre at kunne tage stilling i etiske problemstillinger er
det en fordel at kende til selve begrebet etik. Etik drejer sig om
etableringen af det gode liv og den rigtige måde at handle på.
Etik er teorier om, hvad der er rigtigt og forkert at gøre.
Der findes to hovedretninger inden for etik, som udgør en
tydelig modsætning. Den første kaldes konsekvensetik. Her mener
tilhængerne, at det rigtige er at stræbe efter størst mulig lykke
til flest mulige mennesker. Ofte kaldes denne tankegang også
for nytteetik eller lykkeetik, fordi det, der i virkeligheden gavner
flest, også er det rigtige at gøre.
Over for konsekvensetikken står pligtetikken. Her er det
tanken, at der findes en universel pligt til at gøre det gode.
Denne pligt kan opfattes som en del af livet – fx som samvit-
Mennesket forsøger på at forstå
verdensrummet. I dag bl.a. med
rumteleskopet Hubble. Nedenfor
med Solvognen fra ca. 1350 f. Kr.
OPGAVE B
Diskuter i hvilket omfang,
mennesker kan tillade sig at
gribe ind i og påvirke naturens
kredsløb.
165

MENNESKE, NATUR OG TEKNOLOGI
I mange religioner er der etiske
krav om, at man skal hjælpe
andre mennesker. Øverst giver
en buddhist almisser til tiggere,
der står uden for et tempel, da
det er forbudt at tigge indenfor.
Nedenfor ses en Bodhisattva,
dvs. en buddhist, der har viet sit
liv til at hjælpe alle væsener med
at opnå den fulde oplysning.
166
tigheden, der fortæller os, hvordan vi bør handle. Pligten kan
også være formuleret i en religion. Dette er tilfældet med
næstekærligheden i kristendommen, der går ud på, at du skal
elske din næste, som dig selv (Matt. 22,39), dvs. du skal handle
mod andre, som du ønsker, de skal handle mod dig.
Pligtetik handler altså om at gøre sin pligt – uanset hvad det
resulterer i.
I forhold til de etiske problemstillinger, som berøres i
dette kapitel, er det vigtigt at overveje de to typer etik: konsekvens-
og pligtetik. Når vi skal afgøre, om noget er rigtigt eller
forkert, er det så afgørende, om problemstillingen er os til
nytte og gør os lykkelige? Eller handler det om, at der findes
en universel pligt, man kan kalde “det godes princip”, der fortæller
os, hvordan vi bør handle?
Etik og religion
I mange religioner er der nogle konkrete etiske krav. Fx er der
ofte et krav om at hjælpe andre mennesker. Det ses blandt
andet i islam, hvor en af de såkaldte fem søjler er pligten til at
give almisse (Zakat) til trængende trosfæller. Eller i buddhismen,
hvor bodhisattvaen (en person, der har opnået den fulde
oplysning, men som ikke indtræder i nirvana) afgiver løfte om,
at hjælpe andre mennesker med at opnå den samme erkendelse.
Der er ofte også et etisk krav om at være over for andre
mennesker, som man ønsker, at de skal være mod én selv. Det
gælder fx jødedommen og kristendommen.
Naturret
Lige siden antikken har der eksisteret en forestilling om en
særlig naturret. Naturret skal forstås som en ret, der er overordnet
mennesker og deres almindelige love. Love, som laves
af mennesker, kan altid diskuteres og ændres, men det kan
naturens lov ikke. Den er universel. Sådan er forestillingen i
den klassiske naturret. Senere i middelalderen blev kristendommen
koblet på, således at Gud havde givet mennesket en
særlig natur – til at gøre det gode, gerne for fællesskabet.
I 1600-tallet handler naturretten om en særlig menneske-

lig fornuft, hvor mennesker skal indse, at de må medvirke til
at skabe en fremtid til det fælles bedste – dette kaldes samfundspagten.
Mennesker er altså afhængige af hinanden.
Når man skal tage stilling til etiske problemstillinger, så er
det godt at overveje, om der findes en slags universel retfærdighed,
som overtrumfer enhver lovgivning. Hvis ikke, så kan menneskers
love nemt komme til at stritte i alle mulige retninger.
Ifølge naturretten er menneskeskabte love altså det næstbedste,
men naturligvis nødvendige for at samfundet kan fungere.
Hvad gør vi?
Temaerne i dette kapitel handler om forskellige etiske problemstillinger
i forhold til mennesket og naturen. Hvad enten
det drejer sig om mennesket selv eller forurening af naturen,
så rejser det naturligvis spørgsmålet: Hvad gør vi ved det?
Hvordan kan vi håndtere en udvikling, der giver os et utal af
muligheder, men også medfører en lang række risici?
Et centralt spørgsmål er også, om vi skal indrette os efter
det, som er naturligt eller efter det, der er godt for os mennesker?
Det vil sige, om vi skal affinde os med de muligheder,
som naturen giver os, eller om vi, gennem en stadig større
viden, skal ændre ved det naturligt skabte og derved opnå
nogle bedre levevilkår – som vi dog ikke altid kan se de langsigtede
konsekvenser af.
Alle mennesker i hele verden er i grunden forpligtet til at
overveje ovennævnte spørgsmål. Hvis ikke diskussionerne
tages, så kan det meget vel ende med, at man eksempelvis kloner
et menneske – blot fordi det kan lade sig gøre. Men hvad
med den etiske overvejelse?
Når det handler om skabelsen af verden – naturen og mennesket
– så kommer videnskab og religion ofte til at stå som
modsætninger. Når religiøse mennesker skal diskutere med
videnskabsfolk, så ender diskussionen til tider i en blindgyde,
fordi de to parter har helt forskellige udgangspunkter. Dette
kapitel er et forsøg på at få begge disse sider af etiske problemstillinger
frem i lyset og få dem til at gå i dialog med hinanden.
OPGAVE C
OPGAVE C
Diskuter, om en tro på videnskabens
forklaringer udelukker
religionernes forklaringer.
Er evolutionstanken fx i direkte
modsætning til skabelsesberetningerne
– eller kan de kombineres
eller forenes?
167

MENNESKE, NATUR OG TEKNOLOGI
Den elektriske stol anvendes
stadig til henrettelser i flere
amerikanske stater. Denne stol
er fra delstaten Virginia i det
sydøstlige USA.
168
TEMA 1
ER DET I ORDEN AT SLÅ IHJEL?
Der er umiddelbart kun ét oplagt svar på spørgsmålet: “Er det
i orden at slå ihjel?” Det er: “Nej!” Almindelig sund fornuft
kan bruges som argument for et forbud mod det overlagte
mord – for hvem ønsker egentlig at blive slået ihjel? Men svaret
kendes fx også fra det femte bud: “Du må ikke slå ihjel.”
Det kan læses i Det gamle Testamente, som er en del af både
den jødiske og kristne tro. Også buddhister har forbud mod
at slå ihjel, fordi det påvirker deres karma. Dels skader det
deres egen karma, men det afslutter også den dræbtes muligheder
for at forbedre sin karma i dette liv.
I dette tema skal det dog ikke handle om det overlagte
mord, men derimod om situationer, hvor det kan være sværere
at afgøre, om det er i orden at tage et andet menneskes liv.
Dødshjælp
Der findes situationer, hvor et menneske er så plaget af sygdom,
at det er svært at se på. Der er kun en vej – og det er
døden. Men hvis den lader vente på sig, så ligger den døende
blot og lider i smerte. Der kan også være tale om en tilsyneladende
endeløs komatilstand, uden tro på at dette menneske
nogensinde vågner. I sådanne tilfælde rejser spørgsmålet om
dødshjælp sig. Ville det ikke være det bedste at slukke for
respiratoren eller måske give den døende en sprøjte, som medfører
døden?
Dødshjælp kaldes også for eutanasi. I daglig tale omtales
dødshjælp ofte som medlidenhedsdrab. Man skelner mellem
aktiv og passiv dødshjælp. Passiv dødshjælp er, når der holdes
op med at give livsforlængende medicin, hvorefter døden vil
indtræffe hurtigere. Aktiv dødshjælp er, når man direkte giver
medicin, som vil medføre døden.
I de tre monoteistiske religioner (det vil sige religioner
med kun én gud: jødedom, kristendom og islam) bliver dødshjælp
stort set kategorisk afvist. Det skyldes, at hjælp til at dø

etegnes som et indgreb i Guds/Allahs/Jahves plan med det
døende menneske. Kun smertelindring, som befrier den døende
for sine lidelser, kan til nød accepteres i fx kristendommen.
Hvilken indvirkning denne lindring har på døden, kan efterfølgende
være svært at sige. Hvad den enkelte troende inden
for religionen personligt mener, kan naturligvis være i strid
med den pågældende religions grundlæggende syn. Det er
ikke alle kristne, der er modstandere af dødshjælp.
I hinduismen ses der også negativt på dødshjælp, fordi det
er uværdigt og dermed skadeligt for den døendes karma. Men
I Det gamle Testamente omtales
det første mord i den jødiskkristne
tradition. Til venstre ses
Abel, der er ved at ofre et lam,
mens Kain ofrer noget korn.
Til højre er Kain i færd med at
slå sin bror Abel ihjel, fordi han
mener, at Gud tog bedre imod
Abels offergave.
169

MENNESKE, NATUR OG TEKNOLOGI
OPGAVE D
Ud af 500 praktiserende læger
i Danmark har 9 % ydet aktiv
dødshjælp til patienter – selvom
det er forbudt.
Diskuter, om aktiv dødshjælp
skal tillades i Danmark.
Find argumenter for og imod.
I det indledende afsnit var der
en forklaring på konsekvensetik
(nytteetik) og pligtetik. Hvordan
kan aktiv dødshjælp forstås
i forhold til de to typer etik?
OPGAVE E
I boksen s. 171 er der to spørgsmål
vedrørende en eventuel
tilladelse til at udføre aktiv
dødshjælp i Danmark.
Formuleringerne er næsten ens.
Men læg mærke til, at vinklingen
og holdningen til dødshjælp
er forskellig. Læs de to spørgsmål
højt for hinanden.
Del jer op i to grupper og
spørg så hver især 20 forskellige
mennesker om deres holdning til
dødshjælp. Sammenlign efterfølgende
svarene og se, om der er
forskel i forhold til måden,
I spurgte på.
170
for hinduer er det også problematisk af en anden grund.
Personen, der hjælper døden på vej, må også tænke på sin
karma. Denne vil blive påvirket i negativ retning af vedkommendes
hjælp til den døende.
I religionernes univers afvises tanken om dødshjælp altså
som etisk uforsvarlig, men hvad med de sekulariserede samfund?
I Holland og Belgien er aktiv dødshjælp tilladt. Gennem
en lang proces, hvor patienten grundigt overvejer sin beslutning,
kommer patient og læge gradvist tættere på det endelige
medicinske indgreb, som medfører døden. Fortalere for
aktiv dødshjælp argumenterer ved at sige, at mennesker har
krav på en værdig død – ikke en død i umenneskelige smerter.
Modstandere af dødshjælpen i Holland hævder, at der også
ydes dødshjælp til mennesker, som “blot” har ondt i livet. Det
vil sige er trætte af at leve, men som burde kunne hjælpes på
anden måde end med døden. Dette er ikke tilladt, men foregår
i praksis. Modstanderne mener altså, at muligheden for
aktiv dødshjælp til uhelbredeligt syge medfører en glidebane,
som bringer dødshjælpen ud af kontrol.
OPGAVE D · E

Dødsstraf
I tidens løb har det været almindeligt at straffe forbrydelser
med døden. Førhen var religionerne i høj grad med til at sætte
rammerne for straf. I Moseloven findes formuleringer om
dødsstraf for fx utroskab, homoseksualitet, voldtægt, at skifte
til anden religion og mord. I 1. Mosebog, kap. 9, 6 står der
følgende: “Den, der udgyder menneskets blod, skal få sit blod
udgydt af mennesker.” Det kan virke som værende i strid med
det femte bud om forbud mod at slå ihjel. Men israelitterne så
de ovennævnte handlinger som forbrydelser mod Jahves skaberværk.
Og det skulle straffes hårdt – med døden. Moseloven
blev skrevet for mange år siden, og tingene har ændret sig
markant frem til i dag. De fleste jøder vil næppe argumentere
for dødsstraf ud fra de gamle tekster, men mon ikke ovennævnte
citat fra 1. Mosebog ville være blevet medtænkt, hvis
jøderne selv skulle have straffet de nazistiske ledere, som
under 2. verdenskrig sendte millioner af jøder i døden i koncentrationslejrene?
I kristendommen gælder det samme forbud mod at slå ihjel.
Men der hersker ingen tvivl om, at der også i den kristne Guds
navn har foregået noget, der kan sammenlignes med dødsstraf.
Forfølgelserne af hekse og kættere – især i tiden omkring 1500tallet
– endte ofte med døden. Det kan udmærket tolkes som en
dødsstraf til anderledes tænkende mennesker.
Både Paulus og Martin Luther minder almindelige mennesker
om, at myndighederne bærer sværd. De har altså en vis
ret til at slå ned på personer, som ikke gør, som de skal. I
mange kristne lande er dødsstraffen først blevet afskaffet
inden for de seneste 100 år. Den sidste henrettelse i Danmark
fandt sted i 1950, og en endegyldig afskaffelse af dødsstraf
blev først vedtaget i 1994.
I islam er brug af den religiøse lov, Sharia, en af måderne
at afgøre, hvilken straf et menneske skal have. I Sharia skelner
man mellem kriminelle handlinger, der er begået mod Allah
og handlinger, der er begået mod et andet menneske. Til kriminelle
handlinger begået mod Allah hører groft tyveri, hor,
falsk beskyldning om hor, indtagelse af alkohol og narkotika.
Disse forbrydelser kan straffes med døden. Det skyldes, at
Aktiv dødshjælp
i Danmark?
1. “I Holland har det siden 2001
været lovligt for praktiserende
læger under visse omstændigheder
at yde aktiv dødshjælp
til alvorligt syge patienter, der
lider ubærligt og ikke har
nogen udsigt til forbedring.
I Danmark diskuteres det i
øjeblikket om aktiv dødshjælp
bør lovliggøres. Bør det efter
din opfattelse være tilladt for
læger at yde aktiv dødshjælp,
hvis en alvorligt syg patient
frivilligt og velovervejet
anmoder om dødshjælp?“
2. “I Danmark diskuteres det i
øjeblikket om aktiv dødshjælp
bør lovliggøres. Bør det efter
din opfattelse være tilladt for
læger at yde aktiv dødshjælp,
hvis en patient anmoder om
dødshjælp?“
Fra “Danskernes holdninger
til aktiv dødshjælp“ – udarbejdet
for DR af Epinion A/S.
171

MENNESKE, NATUR OG TEKNOLOGI
Halshugning var en meget
udbredt henrettelsesform i
middelalderen. Her ses, hvordan
adel og konge henrettede
lederne af et bondeoprør i
Frankrig i slutningen af det
14. århundrede.
172
Allah har givet disse regler gennem Koranen. Det anses for
meget problematisk at bryde dem.
Derimod er mord og anden legemsbeskadigelse ikke rettet
direkte mod Allah. Det er derimod en sag mellem to parter,
hvor myrdedes familie kan kræve “død for død”. Det kan altså
også ende med en henrettelse. Men familien kan også få
erstatning på anden måde, fx gennem blodpenge.
En ting er, hvad traditionen og Sharia-lovgivningen siger,
noget andet er, hvordan almindelige muslimer i dag opfatter

disse regler. Fundamentalistiske muslimer vil sandsynligvis
følge reglerne, mens mere moderne, sekulariserede muslimer
vil have et mere nuanceret forhold til overtrædelse af reglerne.
I Saudi-Arabien lever befolkningen efter Sharia-loven og derfor
er der ofte meget strenge straffe for kriminelle handlinger.
I andre lande, som fx Tyrkiet, er islam ikke en del af det politiske
liv. Tyrkiet har i øvrigt ikke længere dødsstraf.
Øje for øje og tand for tand
I Det gamle Testamente står der, at princippet om “øje for øje
og tand for tand” er gældende. Formuleringen dukker ofte op,
når der tales om straf. Det store spørgsmål er, om dette princip
skal forstås helt konkret: Et mord skal straffes med et
mord. Eller om det handler om en erstatning i mere overført
betydning, forstået som betaling af penge eller afsoning af
fængselsstraf. Denne erstatning skal så svare til den forbrydelse,
der er blevet begået.
Jesus gør i Det nye Testamente op med dette gamle princip.
Han sagde: “I har hørt, at der er sagt: “Øje for øje og tand
for tand.” Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge
mod den, der vil jer noget ondt. Men slår nogen dig på din
højre kind, så vend også den anden til.” Spørgsmålet er derfor
også, om samfundet skal vende den anden kind til og tilgive –
fx gennem en dom, som sigter mod at føre den dømte tilbage
i samfundet.
Hvorfor dødsstraf?
I dag er der mange lande, hvor dødsstraf er forbudt. Det gælder
fx Danmark og resten af medlemmerne i EU. Men i lande
som USA, Kina, Pakistan, Iran og Saudi-Arabien er det stadig
tilladt at henrette borgere.
OPGAVE F
Der kan være forskellige grunde til, at et land benytter sig af
dødsstraffen. I Kina kan dødsdomme tolkes som en voldsom
disciplinering af befolkningen, fx henrettes kinesere ifølge
OPGAVE F
Er dødsstraf etisk forsvarlig?
Diskuter følgende tre problemstillinger.
Se problemstillingen
fra begge sider. Skriv argumenter
for og imod. Tag til sidst endelig
stilling i forhold til dødsstraf.
Inddrag evt. forskellen på konsekvensetik
og pligtetik.
1. Dødsstraf krænker artikel 3
i Verdenserklæringen om
Menneskerettigheder fra
1948. Her står der: “Alle har
ret til liv, frihed og personlig
sikkerhed“. Er det ikke vigtigt
at holde fast i?
Kan det overhovedet etisk
forsvares, at staten slår ihjel.
Vil en henrettelse gøre nogen
forskel? Vejer den grundlæggende
tanke om, at et hvert
menneskeliv er kostbart, ikke
tungere?
2. De efterladte til en myrdet
person sidder ofte tilbage og
føler sig svigtet af samfundet,
hvis en morder får en mild
straf. Ved dødsstraffen kan de
efterladte føle, at de får deres
hævn. Skal de ikke have det?
3. I Danmark får en morder
typisk 16 års fængsel (livstid).
Er det nok? Vil det ikke være
nemmere og billigere for
samfundet at henrette morderen?
Men er dødsstraf ikke
at hælde mere benzin på
bålet. Vil det ikke blot gøre
samfundet mere voldeligt?
173

MENNESKE, NATUR OG TEKNOLOGI
Henrettelsen af kejser
Maximilian af Mexico.
Malet af Edouard Manet
i 1868.
174
Amnesty International for forbrydelser som skattesnyd og
alfonseri. I USA var der historisk tradition for hurtige dødsdomme,
da det vilde vesten blev erobret af nybyggere. Det er
en tradition, som formentlig spiller ind på amerikanernes forhold
til dødsstraf i dag, hvor en stor del af befolkningen går
ind for dødsstraf til kriminelle. Endelig kan forskellige religiøse
tekster læses som en åbning til dødsstraf. Derfor kan
dødsstraf ses som en sammensmeltning af både religiøse, kulturelle
og måske endda politiske årsager. Man ønsker at slippe
af med mennesker, som forbryder sig mod systemet – enten
gennem lovovertrædelser eller via kritik.
OPGAVE G · H

Abort
Ordet abort stammer fra latin og betyder egentlig ‘misfødsel’.
En abort kan både være spontan og fremprovokeret. Spontan
er den, når en kvinde pludselig mister fosteret af den ene eller
anden grund – uden indgriben fra andre. Dette afsnit skal
imidlertid handle om den provokerede og fremkaldte abort,
hvor man bevidst fjerner det ufødte foster fra en kvindes livmoder.
Der kan være flere grunde til, at en abort ønskes.
Graviditeten kan være et resultat af et samleje med en partner,
man ikke ønsker at få børn sammen med. Der kan være tale
om graviditet som følge af en voldtægt eller incest. Det kan
være, at det viser sig, at fosteret er misdannet eller på anden
måde handicappet. Abort kan også være en mulighed, hvis
moderen er ude af stand til at tage vare på det nyfødte barn. I
ganske sjældne tilfælde kan en abort komme på tale, hvis
moderen lider af en dødelig sygdom og derfor ikke kan modtage
behandling, uden det skader fosteret. Men uanset hvad
den ønskede abort skyldes, så handler det om, hvorvidt det
ufødte foster kan regnes for et levende menneske. Altså drejer
diskussionen sig om, hvornår livet egentlig begynder. Er det
når sædcellen trænger ind i ægget? Eller er det, når det lille
barn fødes?
OPGAVE I
Der er flere parter i forhold til abortspørgsmålet. Den etiske
problemstilling vedrørende abort handler på den ene side om
en beskyttelse af det ufødte barn og på den anden side om
kvindens ret til at bestemme over sit liv. Derudover bør man
tænke på faderens rolle. Er han enig i beslutningen eller skal
han overhovedet have lov til at modsætte sig kvindens beslutning
om at få fjernet det ufødte barn? Endelig er der lægen,
som foretager indgrebet. Læger i Danmark har ret til at modsætte
sig at udføre en abort, hvis det strider imod deres samvittighed.
OPGAVE J
OPGAVE G
Læs dette citat fra Amnesty
Internationals hjemmeside.
Hvad synes du om det?
“Why do we kill people
who kill people
to show people
that killing people is wrong“.
OPGAVE H
Læs artiklen “Franske livstidsfanger:
Vi vil hellere henrettes“
(arbejdsark 1). Vurder, om de
franske livstidsfanger i virkeligheden
har ret i, at det ville være
bedre, hvis de blev henrettet.
Vurderingen skal indeholde
begrundelser.
OPGAVE I
Diskuter denne problemstilling:
Hvornår er der tale om et levende
menneske?
OPGAVE J
Diskuter følgende spørgsmål.
Hvad vejer tungest – beskyttelsen
af det ufødte barn eller kvindens
ret til at bestemme over sit
eget liv?
175

MENNESKE, NATUR OG TEKNOLOGI
Abortmodstandere protesterer i
Washington, USA. Demonstrationen
var arrangeret som en
modreaktion i forbindelse med
et stort møde for aborttilhængere
i 2004.
OPGAVE K
Læs meningerne på arbejdsark 2
om abort og besvar spørgsmålene.
Hvorfor er abort ikke tilladt
i mange katolske lande?
Vurder, om Kirsten Kjærulf har
ret i, at Danmark og de andre
protestantiske lande er blevet
mindre kristne, fordi disse landes
indbyggere lader sig styre af
egne subjektive holdninger.
176
Danmark og andre lande
I de første love i Danmark, fx Danske Lov fra 1683, blev
enhver form for provokeret abort anset for værende mord. Op
gennem tiden begyndte man at se med mildere øjne på abort
i særlige tilfælde, fx hvis graviditeten var et resultat af en voldtægt.
Op gennem 1900-tallet steg antallet af både legale og illegale
aborter, og det blev tydeligt, at der måtte gøres noget.
Forskellige love førte til sidst frem til loven om fri abort i
1973. Der var stor modstand i dele af befolkningen og loven
var den direkte årsag til, at partiet Kristeligt Folkeparti kom
ind i Folketinget.
I Danmark er der i dag ikke den store debat om abort og et
eventuelt forbud, selvom der findes abortmodstandere her i
landet.
Anderledes er det i andre lande. I et katolsk land som
Irland er der et næsten totalt forbud mod abort. I den katolske
tro ser man nemlig særdeles strengt på abortspørgsmålet.
Man fortolker det femte bud (“Du må ikke slå ihjel”) som en
ubetinget regel, og selv hvis der er fare for moderens liv, så er
man ikke indstillet på at fjerne det ufødte barn. I 1992 indførte
man i det katolske Polen et forbud mod abort – efter
kommunismens fald i 1989. I kommunistisk tankegang er
abort en naturlig del af kvindens rettigheder.
I USA har kvinder siden 1973 haft gode muligheder for at
få foretaget en abort. Det har siden ført til en voldsom reaktion
i dele af den amerikanske befolkning. Ny-konservative
kræfter har protesteret og endda gået til yderligtgående handlinger
som fx blokade af abortklinikker.
I et enkelt tilfælde blev en abortlæge slået ihjel af en abortmodstander.
I lande, hvor abort er forbudt, udføres der et stort antal
illegale aborter. Illegale aborter fører til mange dødsfald som
følge af komplikationer. Det skyldes, at aborterne udføres
under uhygiejniske forhold og af personer, som ikke er tilstrækkeligt
uddannet.
OPGAVE K

TEMA 2
ER DET I ORDEN AT LEGE SKABER?
Mennesket er en del af det skabte. Hvordan vi er blevet skabt,
er der uenighed om, som det blev nævnt i kapitlets indledende
afsnit. Indtil for nylig var der intet, der tydede på, at mennesket
skulle have andel i den skabende del af livet. Men så
gjorde videnskaben nogle nye opdagelser, som handler om
genmanipulation og kloning. Det helt afgørende spørgsmål
er, om vi kan styre disse videnskabelige landevindinger. Overordnet
kan man sige, at der er tydelige fordele og tydelige
ulemper eller risici ved genteknologi. Det, som står tilbage, er,
om der på et tidspunkt bliver en regning, som skal betales,
hvis menneskeheden bevæger sig ud ad denne sti. Er det simpelthen
for farligt at lege skaber?
Begrebet genteknologi er den overordnede betegnelse for
det efterfølgende, altså både genmanipulation og kloning.
Genmanipulation
Generne kan betegnes som de instruktioner, der styrer alle celler,
så de opfører sig, som de skal. Alle organismer har et antal
gener. I en menneskecelle findes der ca. 100.000 forskellige
gener. Hvilke gener med hvilke funktioner et menneske har fået,
afgøres af dets forældre. Vi arver generne fra vores forældre.
Generne sidder i DNA’et, som sidder i kromosomerne, der
sidder i kernen af hver enkelt celle i kroppen. Generne er altså
den absolut mindste enhed. Generne bestemmer, hvordan vi
ser ud, og om vi eventuelt har nogle arvelige sygdomme.
Man kan ændre en organismes egenskaber ved at splejse
nye gener ind. Dette kaldes genmanipulation eller gensplejsning.
Ofte er gensplejsning blot en genvej til forædling af dyr
og planter – noget som kunne opnås på naturlig vis ved at avle
nye egenskaber frem. Landbruget har igennem tiden arbejdet
hårdt på at forædle dyr og planter, men det går langsomt.
Ved hjælp af nogle særlige enzymer er det muligt at skære
et ønskeligt DNA ud og efterfølgende sætte det ind i en anden
177

MENNESKE, NATUR OG TEKNOLOGI
DNA
DNA er et molekyle, som findes
i cellekernen og indeholder den
genetiske kode.
OPGAVE L
Diskuter, hvor langt man bør gå
med genmanipulerede enzymer,
bakterier, planter og dyr.
Vurder fordele og ulemper i forhold
til hinanden. Inddrag evt.
forskellen på konsekvensetik og
pligtetik.
178
organisme. Derved får denne organisme nogle nye og bedre
egenskaber. Fx kan man lave kornsorter, som er mere modstandsdygtige
over for plantesygdomme og derved få et større
økonomisk udbytte. I dag findes der mange gensplejsede
fødevarer over alt i verden.
En af fordelene ved at genmanipulere planter kunne være,
at de ikke behøver så meget gødning og sprøjtegift for at give
et stort udbytte. Det vil være til stor gavn for miljøet. Og derved
vil der også blive mere mad til fx fattige og sultne mennesker
i Den tredje verden. Man kan også indsætte et gen i
planter, så de kan beskytte sig selv imod netop et bestemt
insekt. Men hvad sker der, hvis insektet med tiden bliver resistent
over for denne ændring. Så er der blevet ændret ved
naturens orden. Hvor mange af sådanne ændringer kan naturen
holde til? Det er også set, at et virus, som en plante var blevet
modstandsdygtigt imod, senere foretog en mutation, som
gjorde virusset farligere, også for andre planter. Der er også en
fare for, at de genmanipulerede planter vil udkonkurrere de
oprindelige planter, fordi de har bedre egenskaber. Er det i
orden?
På samme måde som med planter kan man indsætte ekstra
gener i dyrs DNA. Disse dyr kaldes transgene dyr. Der er
sådan set tale om en ny dyreart, da det transgene dyr har nogle
andre egenskaber end den art, det oprindeligt tilhørte. Disse
dyr kan så bruges i forsøg eller til produktion af medicin.
Måske vil det også være muligt i fremtiden at bruge genmanipulerede
enzymer og bakterier – med særlige egenskaber
– i industrien, således at der ikke skal bruges så mange miljøskadelige
stoffer.
OPGAVE L
Kloning
Kloning handler om at danne individer, som har identiske
arveegenskaber. Det vil sige individer, som er fuldstændig ens.
Enæggede tvillinger er egentlig kloner, som er skabt på naturlig
vis og har den samme arvemasse. Forskellen ved kloning i
laboratorium er, at her er der ikke tale om et møde mellem æg

og sædcelle. Der er derimod tale om en ukønnet formering.
Man kan altså snyde den almindelige formeringsproces.
Kloning af dyr er i dag en mulighed, mens menneskekloning
indtil videre er fremtid. Men fordi det teoretisk er
muligt, så er det vigtigt, at vi allerede nu tager stilling til, hvor
langt vi vil gå.
Kloning af dyr
Der er forskellige måder at klone dyr på. Den klassiske måde
kaldes embryon-deling og går ud på, at man kunstigt deler en
befrugtet celle og derved får flere identiske individer. En anden
metode er kernetransplantation, hvor man indsætter en celle
fra et levende dyr i et æg, hvor man har fjernet kernen. Herefter
stimuleres den nye celle til at dele sig. Endelig er det muligt at
lave klonede dyr, hvor der er ændret på arvematerialet.
Et af de store problemer ved klonede dyr er, at de ofte mislykkes
i kloningsprocessen, ofte er syge eller for store ved fødslen,
eller ikke lever så længe. Forskerne ved ikke helt nøjagtigt,
hvad dette skyldes.
I juli 1996 blev fåret Dolly født. Hun var det første klonede
dyr, hvor man havde taget en celle fra et voksent dyr og
lavet en genetisk identisk kopi. Dolly var altså en fuldstædig
tro kopi af sin mor – og hun havde ikke nogen egentlig far.
En af de væsentligste fordele ved at klone dyr, som har fået
tilført menneskelige gener, er, at disse dyr kan fungere som
medicinfabrikker eller organdonorer for syge mennesker.
Man satser især på organer fra grise, som er genetisk ændret,
så menneskets krop nemmere kan acceptere det nye organ.
Der er generelt stor mangel på menneskeorganer, og griseorganer
vil kunne afhjælpe dette problem. Men hvad med risikoen?
Hvad hvis menneskeracen pludselig rammes af en
ukendt sygdom, som er overført fra grise? Både Den spanske
syge, som slog mange mennesker ihjel i begyndelsen af 1900tallet,
og hiv menes at være overført til mennesker fra dyr.
Klonede dyr tilført defekter fra mennesker kan også bruges
som forsøgsdyr og derved hjælpe til at finde en kur mod
den pågældende sygdom. På den måde kan man måske finde
en metode til at helbrede kræft.
Øverst: En celle føres ind i et æg.
Det er glaspipetten, der holder
ægget fast.
Nederst: Det verdensberømte får
Dolly, der kom til verden i 1996
som det første klonede dyr.
179

MENNESKE, NATUR OG TEKNOLOGI
OPGAVE M
En del af forskningen inden for
genteknologi handler om at
gøre livet bedre for syge mennesker.
Men teknikkerne kan
også bruges til at “forbedre”
helt almindelige, sunde og raske
mennesker. Fx menneskers højde,
koncentration og intelligens.
Hvilken type udvikling ønsker I?
Skal teknologien udelukkende
bruges på at rette menneskers
sygdomme eller på at gøre normale
mennesker endnu bedre?
Diskuter og argumenter.
Modsatte side:
Er det i orden at klone mennesker?
Denne ”klonede” pige
hedder Kylie, og er lavet af fiberglas,
harpiks, parykker og sko!
180
Kloning af mennesker
Der er på verdensplan intet samlet forbud mod at klone mennesker
– modsat er det heller ikke tilladt i noget land i verden.
Sagt med andre ord mangler en del lande at tage lovmæssig
stilling. I Danmark er kloning af mennesker dog forbudt ved
lov. Det gælder den form for kloning, som kaldes reproduktiv
kloning. Det er her man tager en cellekerne fra et nulevende
menneske med henblik på at lave en identisk kopi af dette
menneske. Derimod arbejdes der i forskellige lande på den
form for kloning, der kaldes for terapeutisk kloning. Her tager
man en celle fra et menneske med henblik på at lave reservedele
til mennesket. Man håber på længere sigt at kunne lave
nye hjerter på denne måde – til stor glæde for mennesker med
dårligt hjerte.
Det store spørgsmål er, om en menneskecelle, som en videnskabsmand
får til at formere sig, kan defineres som liv. For i
processen omprogrammeres cellen, så den principielt kunne
sættes op i en livmoder og udvikle sig til et lille barn. Men det
bliver den ikke – den skal udvikle sig til et organ.
En tredje mulighed i forhold til kloning er menneskekloning
kombineret med gensplejsning. Her laves klonede mennesker,
hvor man har ændret i det genetiske arvemateriale, så
man opnår nogle forbedringer. På den måde vil man kunne
påvirke menneskehedens udvikling (evolution) direkte.
OPGAVE M
Etiske problemstillinger
Der er altså mange forskellige problemstillinger forbundet
med kloning.
Angående dyr, så melder der sig spørgsmål som: Skal man
tillade kloning af dyr af økonomiske grunde, hvis det fx giver
billigere fødevarer? Ofte er kloning af dyr forbundet med en
forringet livskvalitet for både moderdyr og det klonede
afkom. Er det i orden? Kloning vil kunne nedbringe det antal
forsøgsdyr, der bruges i dag, fordi man vil kunne lave dyr, som
er klonede med præcise egenskaber i forhold til det konkrete

MENNESKE, NATUR OG TEKNOLOGI
OPGAVE N
Grundlæggeren af Raël-sekten
har udtalt følgende: “Det er nu
tid til at stoppe med at tro og
begynde at forstå.“
Diskuter, om udsagnet har en
særlig appel i den moderne verden.
OPGAVE O
Læs artiklen “Klonerne kommer:
Af DNA er du kommet…”
(arbejdsark 3)
Besvar følgende spørgsmål:
• Hvorfor er kloning vigtig for
tilhængerne af Raël.
• Hvorfor bruger Raël de etablerede
religioner (kristendom,
islam osv.) som afsæt for deres
tro.
• Find eksempler på at
Berlingske Tidendes journalist,
Bente Bundgaard, har brugt
sproglige vendinger fra kristendommen.
182
forsøg. Er det ikke godt? Og det vil måske være muligt at
redde truede dyrearter ved at klone de få dyr, der er tilbage.
Man kan måske endda klone en mammut, som ellers er en
uddød dyreart. Men er det nu også i orden?
Med hensyn til kloning af mennesker, så er der andre overvejelser,
fx: hvis man kloner et allerede eksisterende menneske,
er det så ikke svært for det klonede menneske at se sig selv
som andet end en kopi? Vil vedkommende ikke altid blive
sammenlignet med sin original – med forventning om at skulle
være på en bestemt måde? Eller er det sådan, at opvæksten
alligevel vil gøre de to individer vidt forskellige? Er kloning en
god mulighed for at hjælpe barnløse par ved at klone den ene
part? Men er der ikke en fare for, at forældrene vil forsøge at
“designe” deres barn med særligt gode egenskaber?
Raël og Clonaid
Et særligt møde mellem den religiøse og den teknologiske verden
ses ved sekten Raël og kloningsfirmaet Clonaid. Hvor de
etablerede religioner i større eller mindre grad tager afstand fra
kloning, fordi mennesket herved blander sig i guddommens skaberværk,
så ser Raël kloning som del af menneskehedens fremtid.
Ved hjælp af kloning kan mennesker få evigt liv. Clonaid, som er
tilknyttet Raël-bevægelsen, hævder at have klonet det første
menneske, men har ikke fremlagt bevis for det endnu.
Hovedbudskabet i Raël-sektens forkyndelse er, at menneskelige
væsener fra en anden planet har skabt alt liv på Jorden
ved hjælp af DNA. Både Moses, Jesus, Buddha og Muhammed
har gennem tiden løftet en del af sløret for dette, men det er
først nu, at menneskeheden er klar til at modtage den fulde
sandhed. Den 13. dec. 1973 mødte den franske journalist
Claude Vorilhon (senere Raël) et ca. 120 cm højt væsen, som
sagde følgende: “Det var os, der designede alt liv på jorden. I
misforstod os for guder. Vi var i begyndelsen af alle jeres religioner.
Nu hvor I er udviklet nok til at forstå dette, vil vi gerne
skabe officiel kontakt gennem en ambassade.” Det er således
først nu, vi er kommet til den forudsagte Åbenbaringens Tid.
OPGAVE N · O

.
En afsluttende tanke
Mennesket har gennem videnskaben udviklet mange ting og
derved påvirket naturen. Tænk på atom-bomben og hullet i
ozonlaget. Vi har altså på flere måder påvirket miljøet negativt.
Men selvom konsekvenserne af en atomulykke er store, så
vil såret dog med tiden heles. Spørgsmålet er, om en uheldig
udvikling på det genteknologiske område kan heles. Eller om
genetisk ændrede planter og dyr vil medføre en udvikling,
som aldrig kan gøres om igen. Faren for en evig fejltagelse er
til stede.
På den anden side har menneskeheden måske også via genteknologien
alle tiders mulighed for at komme stort set alle
livets problemstillinger til livs. Hvis vi altså kommer helt til
bunds i livets allermindste byggesten – generne.
OPGAVE P
Claude Vorilhon er leder af
Raël-sekten. Forbindelsen til det
overnaturlige ses tydeligt.
OPGAVE P
Læs afsnittene om genmanipulation
og kloning igennem
fra ende til anden. Skriv derefter
et essay om emnet. Søg gerne
viden andre steder.
183

MENNESKE, NATUR OG TEKNOLOGI
184
TEMA 3
ER DET I ORDEN
AT LEGE HERSKER?
Som det blev nævnt i kapitlets indledende afsnit, så står mennesket
af den ene eller anden grund som det mest udviklede
levende væsen på Jorden. Men hvordan skal vi håndtere denne
position? Kan vi administrere naturen og dyrene, som vi har
lyst til? På bundlinjen står der, at menneskeheden bliver nødt
til at overveje, om naturen kan holde til, at vi bruger så mange
af dens ressourcer, som vi gør. I jagten på øget velstand og
forskning til gavn for mennesker, så leverer naturen råstofferne
og må samtidig tage skraldet. Naturen giver mennesker
mange muligheder, men hvor går grænsen? Hvornår begynder
naturen at sige stop? Har den allerede givet de første advarsler?
Og vil menneskeheden kunne leve med at skulle opgive de
fordele, vi har opnået? Hvad ville der fx ske, hvis vi blev nødt
til at opgive vores private bil?
I det følgende skal det handle om forskellige religioners
syn på henholdsvis miljøproblemer og dyrs velfærd.
Miljøproblemer
Der er masser af miljøproblemer på jordkloden. I flæng kan
nævnes en overflod af affald, huller i ozonlaget, drivhuseffekt,
sprøjtegifte i landbruget, olieudslip i havene, atomaffald og
meget mere. Det rejser det etiske spørgsmål, om vi egentlig
kan tillade os at lege herskere over naturen. Eller om vi overhovedet
kan håndtere de evner, vi besidder.
I sidste halvdel af 1900-tallet gik det langsomt op for
mange mennesker, at en for voldsom udnyttelse af Jordens
ressourcer kan føre til alvorlige miljøproblemer – og måske i
sidste ende true menneskeheden. Derfor begyndte man i FN
(De Forenede Nationer) at arbejde på en mulig løsning af
disse miljøproblemer. I 1987 kom den såkaldte Brundtlandrapport,
hvor begrebet “bæredygtig udvikling” for første gang
så dagens lys. Ved en bæredygtig udvikling forstås en brug af

MENNESKE, NATUR OG TEKNOLOGI
OPGAVE Q
Find eksempler på, at mennesker
bruger Jordens ressourcer på en
ikke-bæredygtig måde.
OPGAVE R
USA har som nævnt tidligere
ikke underskrevet Kyoto-aftalen.
Hvordan ser I denne beslutning i
forhold til begreberne konsekvensetik
(nytteetik) og pligtetik
(se indledende afsnit)?
Calvinisme
En kristen, protestantisk bevægelse
i 1500-tallet, som hovedsageligt
kendes i lande som
Schweiz, Frankrig og Skotland.
186
Jordens ressourcer, der skaber balance mellem udnyttelse og
beskyttelse, så menneskers livsgrundlag ikke ødelægges. Man
må altså ikke bruge naturen mere end den kan nå at gendanne
sig selv til de kommende generationer.
I 1997 samledes verdens lande til en stor konference i
Kyoto i Japan. Her enedes man om at nedbringe den voldsomme
udledning af drivhusgasser fra fx kulfyrede kraftværker.
Det skyldes en frygt for drivhuseffekt og global opvarmning.
Problemet er blot, at verdens største udleder af drivhusgasser,
USA, ikke har underskrevet aftalen og derfor ikke er
forpligtet på den. Amerikanerne frygter formentlig, at det vil
gå ud over den økonomiske vækst i landet. I 1999 blev
Brundtland-rapporten fulgt op af Agenda 21 (i Rio de Janeiro,
Brasilien). Her blev det blandt andet aftalt, at der skal undervises
i bæredygtighed.
OPGAVE Q · R
Verdensreligionerne
I jødedommen, kristendommen og islam er der enighed om,
at Jorden er skabt af Gud (Jahve/Allah). Det er så at sige Guds
ejendom, og derfor har vi den kun til låns og skal opføre os
ansvarligt. Vi er forvaltere af Guds ejendom. Derfor vil det
også blive tolket som en synd at ødelægge naturen.
I jødedommen kan menneskeskabte miljøproblemer ses
som en naturlig forlængelse af Adam og Evas syndige bid af
den forbudte frugt i Paradisets have. Problemer i miljøet er
altså på samme tid menneskers synd og Guds straf. Adam og
Eva var også kun forvaltere af Paradiset.
Kristendommen er den af de tre religioner, som afviger
mest. Selv om kristne mennesker mener, at Gud har skabt
naturen og mennesker skal opføre sig ansvarligt, så kan visse
grene af kristendommen godt beskyldes for at være skyld i
store dele af miljøkrisen. Fx har grundlæggeren af calvinismen,
Jean Calvin, udtalt følgende: “Eftersom Gud ejer jorden,
og eftersom vi er udvalgt af Gud, så tilhører jorden os.”
Dermed var startskuddet til en voldsom udnyttelse af Jorden
givet, og den efterfølgende økonomiske velstand i den vestlige

del af verden vidner om en behandling af naturen, som har
medført mange miljøproblemer.
I islam er tanken om Allahs enhed (muslimer tror på, at
Allah er én udelelig guddom – modsat de kristnes forestilling
om den treenige Gud) og skabelsens helhed vigtig, og derfor
skal mennesket holde sig på sin tildelte plads, som dog giver
mulighed for at indtage en ledende position. Ifølge moderne,
miljøbevidste muslimer er miljøproblemer altså et resultat af
et brud med Allah. Mennesker skal forvalte Allahs skaberværk
på en fornuftig måde, fordi alt må betragtes som værende
hans ejendom.
I hinduismen er der også en klar forestilling om, at det
guddommelige styrer naturen, og at mennesker skal søge at
leve i balance med naturen. Derfor er misbrug af naturen ikke
i orden. Men samtidig ser hinduismen også livet her på Jorden
som det, et menneske skal undgå at blive genfødt i. Man skal
bryde med samsara – den evige genfødsel. Tanken er dog, at
frelse fra verden bedst opnås i en harmonisk verden, hvor
naturen er i balance.
Hinduisme er således kendetegnet ved panteisme. Det
betyder, at det guddommelige – eller måske snarere sandheden
– findes i alt i naturen, og således også i mennesket. I hinduismen
ses dette i begreberne atman og brahman, som er det
evige i mennesket og det evige i universet. Atman og brahman
hænger uløseligt sammen.
Naturreligioner
Respekt for naturen er central i de fleste naturreligioner. Her
ses mennesket ikke på samme måde som i verdensreligionerne
(særligt jødedom, kristendom og islam) som det vigtigste
væsen. Her er der derimod en idé om, at mennesket indgår på
lige fod med andre dele af naturen. Disse religioner har altså
et holistisk natursyn, det vil sige, at man ser alt i naturen –
inklusiv mennesket – som en helhed.
Eksempler på naturreligioner ses hos inuitter (eskimoer),
aboriginere (australske indfødte) og prærieindianere i Amerika.
Disse folk kæmper en kamp for at bevare deres naturområder,
som de altid har været. Men samtidig har en del mennesker i
Brahma er hinduismens skabergud.
For at kunne holde styr på
alt hvad der foregår i universet,
har Brahma fire hoveder.
Desværre ser man her kun tre
af dem.
187

MENNESKE, NATUR OG TEKNOLOGI
Australsk aboriginer på et helligt
sted. For aboriginere udgør
naturen og det åndelige en
helhed, dvs. naturen har en sjæl,
og den skal man sørge for ikke
at skade.
OPGAVE S
Læs Høvding Seattles tale til den
amerikanske præsident (arbejdsark
4).
Giv en beskrivelse af, hvordan
henholdsvis den røde og den
hvide mand ser på naturen
– ifølge Høvding Seattle.
Diskuter, hvad der er Høvding
Seattles grundlæggende pointe.
188
Vesten ladet sig inspirere af naturreligionernes tanker:
Naturen er besjælet og derfor skal der passes på den.
Miljøaktivister i Vesten har en forestilling om, at den industrialiserede
verden er kommet ud af trit med naturen. Den
har fjernet sig fra helheden og det ender galt, hvis ikke den
finder tilbage. Hele den industrialiserede verdens tankegang
skal altså ændres.
Moderne miljøforkæmperes holdninger er ofte dannet ved
en sammenblanding af østlige religioner (hinduisme og
buddhisme) og naturreligioner. Begge steder finder miljøforkæmpere
nemlig et holistisk verdensbillede, hvor menneske
og natur er smeltet sammen til en helhed.
I naturreligionerne ses naturen ofte som besjælet og derved
værdifuld i sig selv. På den måde tager de afstand fra forestillingen
om mennesket som hersker over naturen – som især
ses i kristendommens skabelsesberetning, hvor mennesket af
Gud bliver givet retten til at herske.
Et tydeligt eksempel på et holistisk verdensbillede, som
blev brugt af mange miljøforkæmpere især i 1970-80’erne, er
Høvding Seattles tale til den amerikanske præsident. Denne
tale kunne bruges i kampen mod det grådige, kapitalistiske,
moderne samfund – anført af den hvide mand, som jo satte
profit over miljø.
OPGAVE S
Dyrs velfærd
Dyr er vel bare dyr. De er til for vores skyld. Det er nok holdningen
hos en del mennesker. Men der findes også mennesker,
som bruger meget tid på at hjælpe forsømte dyr. Man
kan endda opleve mennesker, der begynder at græde, når de
ser dyr lide.
Mennesker har på forskellig måde gjort sig til herre over
dyrene. Det sker ved at lade dem arbejde for os, ved at spise
dem eller ved at lade os underholde af dem. Men hvor langt
kan vi tillade os at gå i forhold til dyr? En virkelig ligeværdig
respekt for dyr ville vel medføre, at alle mennesker i fremtiden
skulle være vegetarer.

Religionerne og dyr
I Det gamle Testamente sætter Gud det første menneske,
Adam, til at give dyrene navne. Det er altså tydeligt, at mennesket
på en eller anden måde bestemmer over dyrene. Men samtidig
er fortællingen om Noas Ark også et symbol på, at alle
levende væsener skal respekteres, selvom de ikke umiddelbart er
til gavn for mennesker. Derfor kom også farlige dyr med.
Jøder mener, at dyr skal behandles ordentligt. Det er tanken,
at mennesket – og særligt jøden – er udvalgt til at forvalte
sin omverden. Gennem sin respekt for dyr kan mennesket
Alle dyrene i Paradisets Have.
Karma
Begrebet karma handler om,
at et menneskes gerninger er
bestemmende for den næste
genfødsel.
189

MENNESKE, NATUR OG TEKNOLOGI
OPGAVE T
Diskuter følgende spørgsmål:
• Er det i orden at træne dyr til
cirkus og sport, så mennesker
kan forlyste sig?
• Er det i orden at lade vilde dyr
leve i fangenskab i ZOO, så
mennesker kan komme og se
på dem?
• Er det i orden, at mennesker
investerer i kæledyr, som de
hygger sig med – indtil de ikke
har tid til at passe dem mere?
• Hvor går grænsen mellem
respekt for og udnyttelse af
dyr?
Begrund svarene.
OPGAVE U
Læs artiklen “Vi lever længere –
takket være dyreforsøg”(arbejdsark
5). Slå svære ord op i en ordbog
og besvar følgende spørgsmål:
• Hvordan er forfatterens holdning
til dyreforsøg?
• Er det i orden at påføre forsøgsdyr
sygdomme for at
udvikle medicin til mennesker?
• Er det i orden at udsætte dyr
for nye behandlingsformer –
inden de prøves på mennesker?
• Er der nogen dyr, det er mere i
orden at bruge end andre?
190
vise sin respekt for Gud. I jødedommen er der i øvrigt særlige
spiseregler. Der er noget mad, der er tilladt at spise. Og der er
noget mad, der er forbudt at spise. Det er fx tilladt at spise
køer, får, høns, ænder, duer, laks, ørred og foreller. Denne
mad kaldes kosher, som betyder ‘egnet’. Derimod er det forbudt
at spise grise, kaniner, heste, skaldyr, ål og rovfugle. Disse
regler stammer fra Jahve og står i 3. Mosebog, kap. 11.
I islam er dyr ofte karakteriseret som gode hjælpere for
mennesker. Derfor skal de også behandles godt. Muslimer har
også et særligt regelsæt for rene (halal) og urene (haram) dyr.
Grise anses af muslimer som værende særdeles urene og må
ikke spises. Hunden er også et beskidt dyr for muslimen,
sandsynligvis fordi hundegalskab er udbredt i Mellemøsten.
Både i jødedommen og islam er der særlige slagteregler.
Blandt andet skærer jødiske og muslimske slagtere halsen
over på dyret med et rent snit, hvorefter dyret forbløder. I forbindelse
med slagtningen velsignes dyret. På den måde vises
det, at man ærer dyret som Guds skabning. At slå dyr ihjel for
sjov er ikke ærefuldt i disse religioner.
Kristne mennesker er ikke underlagt særlige regler for
deres omgang med dyr. Der er i kristendommen ikke nogen
urene dyr, som mennesker ikke må have kontakt med.
Derimod er det især i kristne lande, at mennesker har lavet
særdeles effektive landbrug, hvor man masseproducerer dyr
til slagtning.
Måske som følge af forholdene for burhøns, tremmekalve,
mink på minkfarme og forsøgsdyr er der i de seneste årtier
vokset organisationer frem, som ønsker at give dyr nogle
ordentlige forhold. I mange vestlige (og dermed kristne) lande
er man altså på den ene side fremmedgjort over for dyr, samtidig
med at man ønsker at give dem nogle rettigheder. Det
sidste er nok et resultat af det første.
I buddhismen er der en meget stor respekt for dyr. Det
skyldes, at det giver dårlig karma at behandle andre levende
væsener dårligt. Mange buddhister bliver af samme grund
vegetarer, særligt munke, som ønsker at leve på den rigtige
måde.
OPGAVE T · U

STIKORD
Abort 81, 162, 175, 176
Assimilation 56
Ateisme 76, 121
Atman 32, 187
Befrielsesteologi 150
Begær 42, 96, 102, 103, 113,
114, 124, 137
Billedforbud 17-23
Blasfemi 12-16
Clash of Civilizations 45
David og Batseba 114
Djævelen (se også ‘Satan’)
103-106, 117, 118, 144, 159
Djævelens Advokat 162,
168-171
Dødshjælp 162, 168-171
Dødskys 110, 111
Dødsstraf 162, 171-74
Dødssynd 96, 122-125
Elias 26-28
Etik 165, 166
Fadervor 24, 89, 105
Folkekirke 9, 14, 47-50, 64,
77-89, 92, 95, 114, 123
Forelskelse 98-102, 108, 114,
132
Forræderi 110, 111
Fri vilje 119, 120
Frihed 37, 92, 117, 118, 152,
173
Fristelse 96, 97, 102, 106, 117,
120, 121, 124, 128, 131
Fundamentalisme 14, 45, 83
Genmanipulation 117, 183
Genopstandelse 139
Grundlov 76, 77, 85
Hedonisme 121
Hellig 4, 53, 54
Homoseksualitet 82, 83, 171
Hovmod 120, 123
Hybris 130, 131
Integration 41, 42, 58-63
Intet 34
Job 141-144
Kashmir 66-68, 71
Kloning 162, 177-183
Krise 14-16, 57, 78, 132, 134,
161, 186
Krænkelse 12, 15, 36
Kulturmøde 38-40
Kys 20, 100, 110, 111, 124
Kærlighed 98, 100, 108-114,
134, 136, 147, 148
Leibniz, Gottfried Wilhelm 135
Leicester 64, 65
Luther, Martin 24, 117, 123,
124, 171
Mad 11, 96, 118, 123, 127-131,
162, 178, 190
McWorld vs. Jihad 43, 44
Miljøproblemer 184-187
Muhammedkrise 14-16
Naturret 166, 167
Nordirland 51, 68-71
Næstekærlighed 114, 125, 166
Ondskab 105, 135, 139, 141,
144, 149
Oplysningstiden 14, 74
Paulus 6, 7, 99, 112, 120, 171
Raël 182, 183
Reformation 22-24, 68, 77, 84,
125
Reinkarnation 136
Religionskritik 14, 72, 74, 75
Religionsmøde 47, 48, 64
Romeo og Julie 97-105, 109
Samvittighed 111, 125, 175
Satan (se også ‘Djævelen’) 141,
144
Skilsmisse 109, 114, 125
Sygdom 42, 96, 132, 133, 148,
150, 154-161, 168, 175, 179
Synd 6, 7, 25, 106, 117, 118,
123, 150, 186
Syndebuk 36
Syndefald 11, 118
Tabu 9-11, 159
Teodice 136, 147
Teologiske retninger 80, 81, 150
Totem 33
Trossamfund 9, 77, 85-88, 95
Tsunami 146-149
Undere 28, 74
Ytringsfrihed 14-16
Ærefrygt 4

BILLEDLISTE
Forside St. Veronica, 1470-75. Af Hans Memling.
Olie på træ. Kress Collection,
USA/Bridgeman Art Library
Side 4 Fra Emblematica Sacra af Daniel Cramer.
Georg Olms Verlag, 1993
Side 5 The Weather Project, 2003. © Olafur
Eliasson/billedkunst.dk. Turbine Hall,
Tate Modern, London (The Unilever Series)/
Polfoto/PA/Johnny Green
Side 8 The Weather Project, 2003. © Olafur
Eliasson/billedkunst.dk. Turbine Hall,
Tate Modern, London (The Unilever Series)/
Foto © Matt Williams: www.revs.org
Side 10 Adam og Eva, 1993. © Fernando Botero.
Courtesy of Marlborough Gallery, New York.
Olie på lærred. Privateje/Bridgeman Art
Library
Side 12 Scanpix/Allan Lundgren
Side 13 Scanpix/Keld Navntoft
Side 15 Polfoto/AP/Bagash
Side 17 Scanpix/AGE/J. D. Dallet
Side 18 øv. Dansen om guldkalven, ca. 1635.
Af Nicolas Poussin.
National Gallery/Scanpix/AKG
Side 18 n. Persisk miniature fra 1500-tallet.
Scanpix/AKG/Werner Forman
Side 19: Scanpix/Corbis
Side 21 Den hellige treenighed, ca. 1420. Af Andrei
Rublev. Tempera på træ. Tretyakov
Galleriet, Moskva/ Bridgeman Art Library
Side 23 St. Veronica, 1470-75. Af Hans Memling.
Olie på træ. Kress Collection,
USA/Bridgeman Art Library
Side 24 Polfoto/Bo Svane
Side 25 tv. Isenheimer-alteret (midtersektion), 1512-15.
Af Mathias Grunewald. Musee
d’Unterlinden, Colmar
Side 25 th. Kristus som sejrherre over synd og død,
1513-1574. Af Maerten van Heemskerck.
Olie på træ. 172 x 131, Statens Museum
for Kunst/ foto © SMK
Side 27 Elia, 2001. Af Ingvar Cronhammar.
Skulpturen er gengivet med kunstnerens
tilladelse. Foto © Poul Ib Henriksen
Side 29 Djævleuddrivelsen i Gerasa, ca. 1150.
Romersk loftsmaleri i St. Martin Zillis
Kirken, Schweiz/Dagli Orti/The Art-Archive
Side 31 Forside fra: På ekspedition i Bibelen.
© Det Danske Bibelselskab og M A G I C
2000
Side 32 Mosaik fra 1176/Gyldendal
Side 33 R. M. Tillisch
Side 34 La Danse, 1910. Af Henri Matisse. Olie på
lærred © Succession H. Matisse/
billedkunst. dk. Hermitage-museet,
St. Petersborg/ Foto © 1990, Scala, Firenze
Side 37 Kopi af Davids tronstol i “The Tall Cedars
of Lebanon Room”, George Washington
Masonic Memorial, Alexandria, Virginia/
Alamy/S. Kuta
Side 38 Scanpix/Helene Bagger
Side 39 Polfoto/Jiri Rezac
Side 41 Polfoto/ Sylvain Grandadam
Side 44 tv. Polfoto/Michael Mottlau
Side 44 th. Polfoto/AP/Disney/Ashman
Side 45: Colonial Bastard, 1996. Af Martin Bigum.
Olie på lærred, 215 x 280. Troels & Karin
Jordansens Samling, England
Side 46 Polfoto/AP/Antonelli
Side 48 Polfoto/Magnus Møller
Side 49 Scanpix/ Linda Henriksen
Side 50 Polfoto/Martin Lehmann
Side 51 Scanpix/Corbis/Dave Bartruff
Side 52 Gyldendal
Side 55 tv. Scanpix/Corbis/Reuters
Side 55 th. Polfoto/AP
Side 57 Polfoto/AP/Paolo CITO
Side 59 © Ahmed-Nurani Krausen
Side 61 Polfoto/Claus Lunde
Side 64 Scanpix/Claus Bjørn Larsen
Side 65 Ben Ravilious/www.benravilious.com
Side 66 Polfoto
Side 69 Polfoto/Paul Faith
Side 70 Polfoto/Peter Morrison
Side 73 øv. © Mathilde Foto
Side 73 n. CDanmark/Gyldendal
Side 76 Den grundlovgivende Rigsforsamling 1848,
1860-64. Af Constantin Hansen.
Det nationalhistoriske Museum på
Frederiksborg Slot
Side 78 Polfoto/Miriam Dalsgaard
Side 79 The Screaming Pope, 1953. Af Francis
Bacon. Olie på lærred. © The Francis Bacon
Estate/billedkunst.dk. William Burden
Collection, New York/Scanpix/AKG
Side 81 Polfoto/AP/Jasper Juinen
Side 83 Polfoto/Frare Davis
Side 84 Polfoto/Thomas Borberg
Side 89 Polfoto/Lars Skaaning
Side 90 Polfoto/Carsten Lauridsen
Side 91 ds.
Side 92 Scanpix/BAM/Marianne Grøndahl
Side 93 © Thorkild Jensen
Side 94 Polfoto/Jan Grarup
Side 96 © Frisko Is, Unilever A/S, Danmark
Side 97 Scanpix/BAM/Lisbeth Holten
Side 98 Romeo og Julie af Baz Luhrmann.1996.
20th Century Fox/ Polfoto/Cinetext
Bildarchiv
Side101 Polfoto/Topfoto/Ford Madox Brown
Side 103 The Devil’s Advocate af Taylor Hackford.
1997. Warner Bros./Monarchy/Kobal
Coll/Brian Hamill
Side 104 ds./Scanpix/Corbis/Sygma
Side 107 Tre scener fra Jesu fristelse. Tysk bog-ill.
fra 14. årh./ © Glasgow University Library,
Scotland/Bridgeman Art Library
Side 110 De elskende, 1928. © René Magritte/
billedkunst.dk. Olie på lærred. 54 x 73,4 cm.
Richard S. Zeisler Coll., Museum of Modern
Art, New York/Foto © Scala, Firenze
Side 111 Judaskysset, ca. 1305. Af Giotto di Bondone.
Fresco. Scrovegnikapellet, Padua
Side 112 Shadows out of Hell, 1980. Af Rowena
Morrill
Side 113 Who’s Afraid of Virginia Woolf?
Af Mike Nichols. 1966/Scanpix/Corbis/
Sunset Boulevard
Side 114 Polfoto/Botanica
Side 115 Bathsheba, 1889. Af Jean-Léon
Gérôme/Sotheby’s
Side 120 Uddrivelsen af Paradis, 1610. Tyrkisk
miniature/Art-Archive/Topkapi Museum,
Istanbul
Side 122 De syv dødssynder, 1933. © Otto
Dix/billedkunst.dk. Olie på lærred.
Staatsgalerie,
Stuttgart/Scanpix/Corbis/Alinari
Side 124 Kopi af kalkmaleri i Tirsted Kirke, akvarel
af J. Kornerup/Nationalmuseet
Side 125 John Rydahl
Side 126 Venus fra Milo. Græsk skulptur fra år
130-90 f. Kr. Louvre, Paris/Gyldendal
Side 127 Grøntsagsgartneren – eller: Sjov med
grøntsager, 1590. Af Guiseppe Arcimboldo.
Olie på træ. Museo Civico,
Cremona/Scanpix/AKG/Pietro Baguzzi
Side 129 Den sidste nadver, 1495-97. Af Leonardo
da Vinci. Fresco i Santa Maria delle Grazie,
Milano
Side 133 Slavisk skrig © Leif Sylvester
Petersen/billedkunst.dk
Side 134 Polfoto/Workbook Stock
Side 137 Scanpix/Corbis/Wier
Side 138 Gyldendal
Side 139 Flagellanter, 1493. Farvelagt træsnit.
Polfoto/Topfoto/Ann Ronan Picture
Library
Side 140 Kristus’ fald på vej til Golgatha. 1772.
Af Giovanni Domenico. Olie på lærred/
Pradomuseet, Madrid/Bridgeman Art
Library
Side 141 Jobs bog, udateret. Blyant og tusch på
papir. © Ejnar
Nielsen/billedkunst.dk/Vejen Museum
Side 145 Jesu fristelse i ørkenen, ca. 1500. Af Juan
de Flandes. Privateje/© Christie’s Images
/Bridgeman Art Library
Side 146 Bag den store bølge ved Kanagawa, 1790.
Af Katsushika Hokusai. Farvet træsnit/
© Christie’s Images/Scanpix/Corbis
Side 149 Polfoto/AP/David Longstreath
Side 151 Scanpix/Corbis/Bill Gentile
Side 152 Polfoto/AP/Garcia
Side 153 Scanpix/AFP/Rolando Gonzales
Side 154 The Illness of John, Duke of Normandy.
Træsnit fra
1400tallet/Polfoto/Topfoto/British Library
Side 157 Pest scene, 1481. Af Giovanni Baleison.
Træsnit fra 1400tallet i Chapelle Saint-
Clair/Polfoto/Topfoto/British Library
Side 158 Polfoto/Jesper Nørgaard Sørensen
Side 160 Uden titel. Af Ovartaci. © Ovartaci-fonden/
Museet på Psykiatrisk Hospital i Risskov
Side 163 Skabelsen, bogill. 1483. Tryk fra Nürnberg.
Af Anton Koberger
Side 164 FOCI/SPL/David Gifford
Side 165 øv. Hubble/© NASA
Side 165 n. Gyldendal
Side 166 øv. Polfoto/Vikram Kumar
Side 166 n. Scanpix/Corbis/Davis Robbins
Side 168 Polfoto/AP/Virginia Dept. of Corrections
Side 169 Kain og Abel. Fra bogen: Speculum
Humane Salvationis. 1400-tallet/Polfoto/
Topfoto/British Library
Side 170 Dødsleje, 1929-30. Af Olivia Holm-Møller
Side 172 Halshugning fra bogen: Croniques de
France ou de St. Denis.
1400tallet/Polfoto/Topfoto/British Library
Side 174 Henrettelsen af Kejser Maximilian af
Mexico, 1867-8. Af Edouard Manet Olie på
lærred/Scanpix/Corbis/Alinari
Side 176 Scanpix/Corbis/James Leynse
Side 178 Scanpix/Masterfile/Frymire
Side 179 n. Scanpix/Corbis/Najlah Feanny
Side 181 Kylie in “A Number”. Af Jake & Dinos
Chapman. Fiberglas, harpiks, farve,
paryk, sko/Gagosian Gallery, New York/
Bent Ryberg
Side 183 Polfoto/AFP/Clonaid
Side187 Scanpix/Corbis/L. Hebberd
Side 188 Scanpix/Corbis/John van Hasselt
Side189 Edens Have, 1675. Af Jacob Bouttats.
Olie på lærred. Privateje/© Gavin Graham
Gallery, London/Bridgeman Art Library