Ph.d.-afhandling - Arkitektskolen Aarhus

ancheforeningens publikation er det da også ”afgørende ..., at
arkitektstanden påtager sig at definere, hvilke kvaliteter og værdier den kan
tilbyde det omgivende samfund” (op.cit. p3. Min kursivering), og ”publikationen
er således udtryk for en vilje blandt arkitekterne til at udpege og definere
værdifulde arkitektoniske kvaliteter.” (ibid. Min kursivering). Arkitektstanden
påberåber sig altså til dels eksklusiv ophavsret og definitionsret over, hvad der
er ’arkitektur’ og ’arkitektonisk kvalitet’ – og i andre tilfælde, fx SBi’s debatdag,
inviteres der til åben diskussion. Og ofte gøres begge dele, endda i samme
tekst, fx i en tidligere publikation fra Danske Arkitekters Landsforbund (DAL),
Arkitekturpolitik fra 1996, som der skal vendes tilbage til i afhandlingens
anden del.
Så noget er der på spil, selvom ”reglerne” synes noget uklare og
selvmodsigende. Både mellem arkitektstanden eller institutionen ’arkitektur’ og
dens omverden, og internt i standen og institutionen. Nogle flere aspekter af
dette spil ridses kort op i det følgende.
1.1.3 Formål og forbud
Formålet med SBi’s debatdag i november 2005 var som nævnt ”at skabe en
fælles forståelse ... om, hvad arkitektonisk kvalitet er”. I det hele taget er det –
forståeligt nok – et eksplicit mål i mange tekster der omhandler ’arkitektonisk
kvalitet’, at bestemme, definere eller operationalisere udtrykket. De fleste af
disse tekster erkender det vanskelige, provisoriske eller umulige i indfrielsen af
denne målsætning – og nogle beklager dette, og mener fx, at der må
konstrueres et ”fælles sprog”. Andre udtrykker tilfredshed eller lettelse over, at
der ”heldigvis” 2 ikke findes nogen definition på arkitektonisk kvalitet. I nogle
sammenhænge (muligvis hvor argumenters styrke afhænger af begrebslig
klarhed), savnes og efterstræbes altså en definition. Og i andre sammenhænge
2 Fx: ”... begrebet [arkitektonisk kvalitet] omhandler det hele, og der findes
heldigvis ingen formler eller metoder, som på forhånd sikrer kvalitet.” (Niels Vium, i
Arnfred et al., 1995); ”Der findes – heldigvis – ikke nogen definition på, hvad
[’arkitektonisk kvalitet’] er”. (Post, 2001). Jeg har selv erfaret kollegers skepsis og
modvilje overfor overhovedet at gøre ’arkitektonisk kvalitet’ til forskningsemne, da
dette uanset projektets faktiske og mere nuancerede formål opfattes som et forsøg
på en definitiv rationel begrebsliggørelse, en oplysning af hvad der er og bør være
latent, og dermed nærmest en form for helligbrøde.
21