Ph.d.-afhandling - Arkitektskolen Aarhus

More documents

Recommendations

Info

2.1.1 ’Arkitektonisk kvalitet’ som tegn Det er som udgangspunkt et empirisk anliggende – ud fra lingvistiske data, der er ukontroversielle som sådanne, og som man i egenskab af almindelig sprogbruger eller endda intern eller medlem i forhold til den relevante diskurs, allerede har viden, erfaring eller begrundede formodninger om – at beskrive og undersøge, hvordan enkeltpersoner eller grupper bruger et givent udtryk, og dermed evt. afgøre hvilke begreber der knyttes til udtrykket. En sådan baggrundsmæssig og erfaringsbaseret viden kan dog ikke alene udgøre et analytisk grundlag, for selvom forhånds ”viden” er en hjælp eller måske ligefrem forudsætning som indledende og motiveret strukturering og afgrænsning af en undersøgelse, er det på den anden side netop disse ens egne ”formodninger”, ”viden” og common sense man må, om ikke komplet frigøre sig af eller distancere sig fra, så sætte parentes om, og midlertidigt og i visse henseender suspendere for at etablere eller konstruere en form for gunstig (og kunstig) forudsætningsløshed. Det primære teoretiske grundlag eller greb er derfor, som allerede nævnt i indledningen, at anskue ’arkitektonisk kvalitet’, ikke som et allerede foreliggende begreb eller en klasse af fænomener, men som et sprogligt, to- sidet tegn (Saussure, 1907-11) hvis udtryksside man analytisk kan rette en selvstændig og privilegeret opmærksomhed mod. Dette greb suspenderer dels en almen, førteoretisk sproglig transparens, hvor der i en daglig praktisk omgang med sproget ikke foretages en bevidst adskillelse af udtryk, indhold og referent, og dels udgrænses ens eventuelle egne, faglige men ikke mindre kontingente inklinationer og idiosynkrasier mht. begrebsudfyldelse og anvendelse af udtrykket. En rent strukturel lingvistisk anskuelse af ’arkitektonisk kvalitet’ som tegn er dog i sig selv blind for de diskursive og sociale kræfter og mekanismer, der påvirker eller determinerer tegnets semantiske funktioner og begrebslige indholdsudfyldelser, og omvendt for hvordan udtrykkets konkrete anvendelser og betydningsmæssige fikseringer og glidninger evt. virker tilbage på sociale praksisser og strukturer. Den lingvistiske, Saussure’ske optik på ’arkitektonisk kvalitet’ som et to-sidet tegn suppleres og komplementeres derfor med en anskuelse af ’arkitektonisk 38
kvalitet’ som diskurselement, dvs. som indlejret i artikulationer af og investeret med forskellige større betydningssammenhænge og forskellige denotative og konnotative intentioner. 2.1.2 ’Arkitektonisk kvalitet’ som diskurselement Struktureringen af udvælgelse og deskriptiv og analytisk behandling af teksterne, såvel som det diskursbegreb, der er anvendt ovenfor og i det følgende, er især inspireret af Norman Faircloughs såkaldte tredimensionelle diskursopfattelse (three-dimensional conception of discourse, se Fairclough, 1992 p62-100), hvor en given tekst kan betragtes som diskurs, hvis man betragter den som omfattet af en diskursiv praksis (dvs. konkrete kommunikative omstændigheder og processer omkring tekstens produktion, distribution og konsumption), og igen betragter denne diskursive praksis som indlejret i og en del af en social (fx politisk, ideologisk, institutionel etc.) praksis. SOCIAL PRACTICE DISCURSIVE PRACTICE TEXT (production; distribution; consumption) Faircloughs ”three-dimensional conception of discourse”. Efter Fairclough, 1992 p73. 39
Page 1 and 2: A R K I T E K T O N I S K K V A L I
Page 3 and 4: I N D H O L D FORDORD 1. INDLEDNING
Page 5 and 6: 2.5 ’Arkitektonisk kvalitet’ i
Page 7: 3.4 Opsummering og hypotese 127 3.5
Page 10 and 11: mulighedsbetingelser overhovedet fo
Page 12 and 13: 1 . I N D L E D N I N G 1.1 Tematis
Page 14 and 15: Balthasar Gracián, ”uden forstan
Page 16 and 17: Hvilke metodologiske udgangspunkter
Page 18 and 19: 1.1.1 Indbygget kvalitet - indbygge
Page 20 and 21: Men hvad er det så, der er på spi
Page 22 and 23: (muligvis hvor definitionsmagt elle
Page 24 and 25: virksomhedsområde, eller kan den r
Page 26 and 27: Og i den sammenhæng er det, som de
Page 28 and 29: Paradoksalt har statsministeren, de
Page 30 and 31: 1.2.2 Metodologiske overvejelser og
Page 32 and 33: i et sociologisk perspektiv - og me
Page 34 and 35: komplementere eller supplere den ek
Page 36 and 37: 2 . A R K I T E K T O N I S K K V A
Page 40 and 41: Konsekvensen af ovenstående er, at
Page 42 and 43: aktørernes positionelle og institu
Page 44 and 45: ”§ 1. Foreningen har til Formaal
Page 46 and 47: latinske former qualia allerede i f
Page 48 and 49: egenskaber, men til oplevelsesmæss
Page 50 and 51: Finkulturen, med sin almene ambitio
Page 52 and 53: ... Hvor står det skrevet, at ford
Page 54 and 55: og hvilken funktion udtrykket ’ar
Page 56 and 57: upopulære dele af 60’ernes og 70
Page 58 and 59: Ikke desto mindre syntes de fire op
Page 60 and 61: I publikationens første kapitel me
Page 62 and 63: ”Den afvejede koordinering af æs
Page 64 and 65: oligbebyggelser - vejledning for by
Page 66 and 67: sproget er renset for egentlig æst
Page 68 and 69: Fogh Rasmussen i sin første nytår
Page 70 and 71: ”Regeringen ønsker, at der sætt
Page 72 and 73: Hertil svarede daværende by- og bo
Page 74 and 75: 2.6.2 ’Arkitektonisk kvalitet’
Page 76 and 77: I lokalplanen præsenteres altså b
Page 78 and 79: udstykkes til parcelhusbyggeri, del
Page 80 and 81: ”Mens det førstnævnte område f
Page 82 and 83: drikke offentlige steder”, og det
Page 84 and 85: Man var formentlig også motiveret
Page 86 and 87: formålet med Byggeloven; som beteg
Page 88 and 89:
IV) Alligevel er ’æstetik’ og
Page 90 and 91:
etydningsmæssige funktioner, udtry
Page 92 and 93:
2.8.2 Lévi-Strauss: flydende beteg
Page 94 and 95:
efolkningsgrupper i bestemte, norma
Page 96 and 97:
eller kan logge sig på dettes alle
Page 98 and 99:
status, ved hvilken det blev gængs
Page 100 and 101:
er snarere tale om tendentiel glidn
Page 102 and 103:
omkring arkitektur og arkitektstand
Page 104 and 105:
kompetence, der ikke lader sig redu
Page 106 and 107:
eller etablere en fortolkning af, h
Page 108 and 109:
ygningskunst, selvom der i de givne
Page 110 and 111:
At de ovenfor påpegede modsætning
Page 112 and 113:
Der findes langt tidligere, men min
Page 114 and 115:
fx adfærdsmæssige 39 , og at neur
Page 116 and 117:
af ellers uattenderede og automatis
Page 118 and 119:
og litteratur, der har dannet grund
Page 120 and 121:
Tilsvarende kunne det hypotetisk t
Page 122 and 123:
og hvordan sproglige prædikater i
Page 124 and 125:
3.2.5 Mulige ekspertisemæssige imp
Page 126 and 127:
Disse, i dobbelt forstand, smagsfun
Page 128 and 129:
elevant at undersøge. For det ande
Page 130 and 131:
vist i 3 sekunder 46 , ved at trykk
Page 132 and 133:
A1 N1 A2 132
Page 134 and 135:
A4 N4 A5 134
Page 136 and 137:
ikke det andet. Vi har derfor valgt
Page 138 and 139:
indhentet fra alle deltagende, og s
Page 140 and 141:
Stimulipræsentation og responsregi
Page 142 and 143:
142
Page 144 and 145:
Lineært parametriske aktiveringer
Page 146 and 147:
Samlet set demonstrerer dette studi
Page 148 and 149:
1.1.4 ovenfor) om at der måske fin
Page 150 and 151:
Hvordan og hvornår (i arkitektudda
Page 152 and 153:
4 . R E S U M E O G D I S K U S S I
Page 154 and 155:
i relation til divergerende arkitek
Page 156 and 157:
Forud for præsentationen af dette
Page 158 and 159:
eller mindre latent som legitimerin
Page 160 and 161:
kvalitetsbegreb og en faglig evalua
Page 162 and 163:
The second perspective mentioned ab
Page 164 and 165:
normative dissociations that are id
Page 166 and 167:
should encompass” (Thau, 1994, p6
Page 168 and 169:
already intended and partially acco
Page 170 and 171:
L I T T E R A T U R Aguirre, Geoffr
Page 172 and 173:
Elliott, Rebecca, Raymond J. Dolan,
Page 174 and 175:
Henson, Richard, 2005: “What can
Page 176 and 177:
Levy, Ifat, Uri Hasson, Galia Avida
Page 178 and 179:
Sestoft, Jørgen, 1979: ”1879-190
Page 180 and 181:
years of playing, react neurally di
Page 182 and 183:
FIG 2. The figure shows areas that
Page 184 and 185:
positive nonlinear response profile
Page 186 and 187:
egions within the ventral striatum
Page 188 and 189:
corrected-to-normal vision, and non
Page 190 and 191:
distribution. The face stimuli were
Page 192 and 193:
corresponding to each term of the p
Page 194 and 195:
control stimuli (i.e. faces) were s
show all

Ph.d.-afhandling - Arkitektskolen Aarhus

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?