Ph.d.-afhandling - Arkitektskolen Aarhus

IV) Alligevel er ’æstetik’ og æstetiske begreber sjældne i tilknytning
til ’arkitektonisk kvalitet’.
Dette kan ligeledes eksemplificeres med de ovenfor nævnte evalueringer, hvor
de benyttede adjektiver i forbindelse med vurderinger af arkitektonisk kvalitet
mere er rationelt, videnskabeligt og abstrakt klingende rumgeometriske
fremmedord end egentlig æstetiske termer – selvom evalueringsregistret
tydeligvis er formalæstetisk. Også i DAL’s publikation Arkitekturpolitik fra
1994 fremgår det, at ”æstetik og ydre skønhed, er i modstrid med det
egentlige og lang mere sammensatte kvalitetsbegreb”, selvom arkitektonisk
kvalitet opfattes som betinget af, ”at man kan tale om en overbevisende
kunstnerisk ide” og at ”funktionelle og teknologiske hensyn [ikke siger] meget
om det kvalitative.” (se 2.3.2).
V) ’Arkitektonisk kvalitet’ alluderer til brugerens ”blotte
fornemmelse af velbefindende”.
Dette udtrykkes fx i DAL’s ovenfor nævnte publikation, og fremgår også af
arkitekturkanonudvalgets motivering af lægeforeningsboligerne (Brumleby) på
Østerbro, hvor ”[d]ét at byggeriets udformning tager udgangspunkt i
menneskets trivsel, er siden blevet kendetegnende for arkitektonisk kvalitet...”.
(se 2.5.1). Også titlen på BEC’s tema om ”arkitektur og brugerværdi” (se 2.4.2)
indikerer denne opfattelse.
VI) ’Arkitektonisk kvalitet’ vedrører ikke ’smag’ og karakteren af
ikke-arkitekters oplevelser, og kan kun vurderes fagligt, dvs. af
arkitekter.
Ikke desto mindre fremgår det af en af de i BEC’s tema om ”arkitektur og
brugerværdi” involverede sagkyndiges bemærkning i Politiken, at beboeres,
brugeres og lægfolks vurderinger betragtes som irrelevante for og direkte
konfligerende med en retmæssig vurdering (se 2.4.2). Holdningen kan også
88