Ph.d.-afhandling - Arkitektskolen Aarhus

More documents

Recommendations

Info

”Regeringen ønsker, at der sættes fornyet fokus på arkitektur og kvalitet i byggeriet – både hvad angår nybyggeri, vedligeholdelse og fornyelse af det eksisterende byggeri. En by med smuk arkitektur, gode byrum og institutioner er attraktiv at bo i og slå sig ned i for borgere såvel som for erhvervsliv. En bygnings arkitektoniske kvalitet er også en væsentlig faktor for bygningens økonomiske værdi. Bygninger er en langsigtet investering, og bl.a. gode visuelle, funktionelle og materialemæssige kvaliteter er den bedste forudsætning for, at byggeriet får en høj værdi og vil bevare den også på lang sigt.” (p42) For Dansk Arkitektur Centers (DAC) vedkommende, der angives som ”regeringens primære aktør på arkitekturområdet” (p44), er det regeringens ønske, at ”centret sætter særlig fokus på... hvordan eksisterende bygninger med problemer (udlejningsproblemer, hærværk etc.) kan tilføres økonomisk værdi ved hjælp af arkitektoniske tiltag” (p46) I kultur- og oplevelsesøkonomien har ’arkitektonisk kvalitet’ ændret status i en mere eksplicit instrumentel retning i forhold til 1990’ernes ministerielle, arkitekturpolitiske publikationer. ’Arkitektonisk kvalitet’ er således ikke længere et mål i sig selv, men et middel, og ikke et middel til social- og kulturpolitiske mål, men et middel til at tjene penge. Det er derfor forståeligt, at publikationen indledes med at fastslå, at ”det er blevet legitimt også at tale om kommerciel kultur.” 70
2.6 Lovgivning og forvaltning 2.6.1 ’Arkitektonisk kvalitet’ i Byggeloven Som nævnt ovenfor (2.3.2) var der i arkitektstanden et vist ønske eller en forventning om, at 90’ernes arkitekturpolitik skulle have et legislativt resultat. En form for lovgivningsmæssigt aftryk fik den arkitekturpolitiske tematisering af ’arkitektonisk kvalitet’ dog først i 2001 – ikke i form af en ”arkitektlov” eller arkitekturlov, men som en mere beskeden tilføjelse til Byggelovens formålsparagraf. Kort før formuleredes i EU en politisk målsætning om ’arkitektonisk kvalitet’. Det skete i en resolution af 12. februar 2001 om den arkitektoniske kvalitet i by- og landmiljøet, hvor ”rådet for den europæiske union… ser det som en opgave at forbedre kvaliteten af de europæiske borgeres daglige miljø”, og ”at bygningers arkitektoniske udformning, deres kvalitet, deres harmoniske indføjning i det omkringliggende miljø,… er af offentlig interesse”. 21 Umiddelbart efter fulgte i Danmark en ændring af Byggeloven, hvor der i § 1 blev tilføjet, at loven har til formål ”at fremme arkitektonisk kvalitet i byggeriet”. Forslaget blev vedtaget marts 2001, og udtrykket ’arkitektonisk kvalitet’ var dermed indskrevet i dansk lov. Umiddelbart kunne man forvente en almen enighed om, at det er ubetinget positivt at fremme den arkitektoniske kvalitet, og dermed en bred tilslutning til resolutioner, direktiver og love, der har denne hensigt. Overraskende forholdt det sig ikke helt så simpelt. Under høringen i forbindelse med lovforslaget indvendte interesseorganisationen Jydske Grundejerforeninger, at: ”... det af forslagets bemærkninger bør fremgå, at den foreslåede formålsbestemmelse om arkitektonisk kvalitet ikke medfører, at bygningsmyndigheden har egentlige redskaber til at forkaste eller kræve ændringer i et projekt alene ud fra en arkitektonisk vurdering.” 21 EF-Tidende nr. C 073 af 06/03/2001 s. 0006 – 0007, eller http://europa.eu.int/eurlex/lex/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:32001G0306(03):DA:HTML 71
Page 1 and 2:
A R K I T E K T O N I S K K V A L I
Page 3 and 4:
I N D H O L D FORDORD 1. INDLEDNING
Page 5 and 6:
2.5 ’Arkitektonisk kvalitet’ i
Page 7:
3.4 Opsummering og hypotese 127 3.5
Page 10 and 11:
mulighedsbetingelser overhovedet fo
Page 12 and 13:
1 . I N D L E D N I N G 1.1 Tematis
Page 14 and 15:
Balthasar Gracián, ”uden forstan
Page 16 and 17:
Hvilke metodologiske udgangspunkter
Page 18 and 19:
1.1.1 Indbygget kvalitet - indbygge
Page 20 and 21: Men hvad er det så, der er på spi
Page 22 and 23: (muligvis hvor definitionsmagt elle
Page 24 and 25: virksomhedsområde, eller kan den r
Page 26 and 27: Og i den sammenhæng er det, som de
Page 28 and 29: Paradoksalt har statsministeren, de
Page 30 and 31: 1.2.2 Metodologiske overvejelser og
Page 32 and 33: i et sociologisk perspektiv - og me
Page 34 and 35: komplementere eller supplere den ek
Page 36 and 37: 2 . A R K I T E K T O N I S K K V A
Page 38 and 39: 2.1.1 ’Arkitektonisk kvalitet’
Page 40 and 41: Konsekvensen af ovenstående er, at
Page 42 and 43: aktørernes positionelle og institu
Page 44 and 45: ”§ 1. Foreningen har til Formaal
Page 46 and 47: latinske former qualia allerede i f
Page 48 and 49: egenskaber, men til oplevelsesmæss
Page 50 and 51: Finkulturen, med sin almene ambitio
Page 52 and 53: ... Hvor står det skrevet, at ford
Page 54 and 55: og hvilken funktion udtrykket ’ar
Page 56 and 57: upopulære dele af 60’ernes og 70
Page 58 and 59: Ikke desto mindre syntes de fire op
Page 60 and 61: I publikationens første kapitel me
Page 62 and 63: ”Den afvejede koordinering af æs
Page 64 and 65: oligbebyggelser - vejledning for by
Page 66 and 67: sproget er renset for egentlig æst
Page 68 and 69: Fogh Rasmussen i sin første nytår
Page 72 and 73: Hertil svarede daværende by- og bo
Page 74 and 75: 2.6.2 ’Arkitektonisk kvalitet’
Page 76 and 77: I lokalplanen præsenteres altså b
Page 78 and 79: udstykkes til parcelhusbyggeri, del
Page 80 and 81: ”Mens det førstnævnte område f
Page 82 and 83: drikke offentlige steder”, og det
Page 84 and 85: Man var formentlig også motiveret
Page 86 and 87: formålet med Byggeloven; som beteg
Page 88 and 89: IV) Alligevel er ’æstetik’ og
Page 90 and 91: etydningsmæssige funktioner, udtry
Page 92 and 93: 2.8.2 Lévi-Strauss: flydende beteg
Page 94 and 95: efolkningsgrupper i bestemte, norma
Page 96 and 97: eller kan logge sig på dettes alle
Page 98 and 99: status, ved hvilken det blev gængs
Page 100 and 101: er snarere tale om tendentiel glidn
Page 102 and 103: omkring arkitektur og arkitektstand
Page 104 and 105: kompetence, der ikke lader sig redu
Page 106 and 107: eller etablere en fortolkning af, h
Page 108 and 109: ygningskunst, selvom der i de givne
Page 110 and 111: At de ovenfor påpegede modsætning
Page 112 and 113: Der findes langt tidligere, men min
Page 114 and 115: fx adfærdsmæssige 39 , og at neur
Page 116 and 117: af ellers uattenderede og automatis
Page 118 and 119: og litteratur, der har dannet grund
Page 120 and 121:
Tilsvarende kunne det hypotetisk t
Page 122 and 123:
og hvordan sproglige prædikater i
Page 124 and 125:
3.2.5 Mulige ekspertisemæssige imp
Page 126 and 127:
Disse, i dobbelt forstand, smagsfun
Page 128 and 129:
elevant at undersøge. For det ande
Page 130 and 131:
vist i 3 sekunder 46 , ved at trykk
Page 132 and 133:
A1 N1 A2 132
Page 134 and 135:
A4 N4 A5 134
Page 136 and 137:
ikke det andet. Vi har derfor valgt
Page 138 and 139:
indhentet fra alle deltagende, og s
Page 140 and 141:
Stimulipræsentation og responsregi
Page 142 and 143:
142
Page 144 and 145:
Lineært parametriske aktiveringer
Page 146 and 147:
Samlet set demonstrerer dette studi
Page 148 and 149:
1.1.4 ovenfor) om at der måske fin
Page 150 and 151:
Hvordan og hvornår (i arkitektudda
Page 152 and 153:
4 . R E S U M E O G D I S K U S S I
Page 154 and 155:
i relation til divergerende arkitek
Page 156 and 157:
Forud for præsentationen af dette
Page 158 and 159:
eller mindre latent som legitimerin
Page 160 and 161:
kvalitetsbegreb og en faglig evalua
Page 162 and 163:
The second perspective mentioned ab
Page 164 and 165:
normative dissociations that are id
Page 166 and 167:
should encompass” (Thau, 1994, p6
Page 168 and 169:
already intended and partially acco
Page 170 and 171:
L I T T E R A T U R Aguirre, Geoffr
Page 172 and 173:
Elliott, Rebecca, Raymond J. Dolan,
Page 174 and 175:
Henson, Richard, 2005: “What can
Page 176 and 177:
Levy, Ifat, Uri Hasson, Galia Avida
Page 178 and 179:
Sestoft, Jørgen, 1979: ”1879-190
Page 180 and 181:
years of playing, react neurally di
Page 182 and 183:
FIG 2. The figure shows areas that
Page 184 and 185:
positive nonlinear response profile
Page 186 and 187:
egions within the ventral striatum
Page 188 and 189:
corrected-to-normal vision, and non
Page 190 and 191:
distribution. The face stimuli were
Page 192 and 193:
corresponding to each term of the p
Page 194 and 195:
control stimuli (i.e. faces) were s
show all

Ph.d.-afhandling - Arkitektskolen Aarhus

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?