Hvem skal overtage herlighederne? - LandboSyd

More documents

Recommendations

Info

Ansættelsesag ude af proportioner Manglende viden om komplicerede løn- og ansættelsesforhold for udlændinge sendte svineproducent gennem fagforening og mediers vridemaskiner. – Søg rådgivning, råder han i dag. n Det er kompliceret at have udenlandsk arbejdskraft ansat i sin virksomhed. Det kan svineproducent Gustav Jessen, Lønt ved Haderslev, skrive under på. I vinterhalvåret har han været igennem en sag, han gerne havde været foruden. Og nu, hvor hele sagsforløbet er afsluttet efter en tur gennem fagforeningen og pressens mølle, har han et godt råd til sine kolleger: - Der er så mange komplicerede forhold, der spiller ind, når man har ansatte fra udlandet, at jeg kun kan anbefale, at man inddrager sin rådgiver fra landboforeningen fra begyndelsen. Havde jeg gjort det, havde jeg undgået en sag, hvor jeg til tider har følt mig uretfærdigt behandlet, forklarer Gustav Jessen. biltyveri startede sagen Sagen tog sin begyndelse, da en ansat ukrainer i vinter – uden tilladelse - tog en af Gustav Jessens biler til Aalborg. Her blev bilen smadret, og den ansatte gik til fagforeningen 3F, da han blev mødt med et krav om at betale skaderne på bilen af sin arbejdsgiver. - Sagen tog dog hurtigt en drejning. Og fra at handle om en smadret bil, begyndte den at handle om løn og overarbejde, forklarer Gustav Jessen. Først mødte to mand op hos 3F. Siden udeblev 6 ansatte fra gården i Lønt. Gustav Jessen fandt ved en tilfældighed ud af, at de udeblev, og at ingen passede grisene som aftalt. Efter skriftlige advarsler blev tre mand bortvist, mens tre mand blev tilbudt at blive. Alt dette skete i samarbejde med 3F og HRkonsulent Dennis Calender fra LandboSyd, som sammen med Gustav Jessen gennemgik alle løn- og arbejdsforhold. Havner i pressen Ved gennemgangen fandt man i fællesskab ud af, at der var uoverensstemmelser, som betød, at Gustav Jessen skulle udbetale ekstra penge til sine ansatte. Historien tog dog en ny drejning, da gårdejeren pludselig fandt sit navn på 3F’s hjemmeside, i dagspressen og på tekst-tv. - Her kunne jeg hverken genkende historien eller beløbet, der blev nævnt. Og 10 LandboSyd · juni 2008 da jeg samtidig blev truet med blokade fra 3F - både skriftligt og telefonisk - begyndte tingene at eskalere, og proportionerne begyndte at mangle, synes jeg. - Det fremgik f.eks., at jeg skyldte mine folk 177.000 kroner. Men cirka 150.000 kroner heraf var simpelthen den løn, som under alle omstændigheder var undervejs til folkene, der aflønnes bagud. Så forskellen var maksimalt de 17.000 kroner, jeg skyldte, fordi jeg ikke var godt nok inde i sagerne. Det erkender jeg. Alligevel blev jeg hængt ud som en, der skyldte langt mere, og ingen interesserede sig rigtigt for min version af sagen, forklarer Gustav Jessen. Opgørelse af arbejdstid Et af de punkter i kontrakterne, som gav anledning til misforståelser, er måden, parterne talte arbejdstimer på. Hos Gustav Jessen har ukrainerne talt deres timer pr. uge, mens landbrugets lønsystem opererer med 4,33 uger pr. måned. Landbrugets lønsystem kan i visse uger give arbejdsgiveren en fordel, mens det i andre uger giver den ansatte en fordel. Det udjævnes dog henover året. - Sådanne nuancer var jeg simpelthen ikke klar over. Det må jeg erkende. Det er min fejl, og sådanne fejl kan vokse sig store. Blandt andet derfor er det vigtigt, at man tager sin rådgiver med på råd lige fra be- Gustav Jessen og Dennis Calender. gyndelsen, når man ansætter udlændinge på sin bedrift, understreger Gustav Jessen. ikke bevist snyd Han slår fast, at han ikke bevist har forsøgt at snyde sine ansatte. Og at de fejl, der er sket, er sket, fordi han fra begyndelsen ikke brugte en rådgiver, som kunne tjekke alle detaljer. - Det mest afgørende for mig er, at jeg har nogle gode, kvalificerede medarbejdere ansat. Alle i landbruget ved, hvor vigtige de er. Jeg har ikke noget motiv til at ville snyde folk for nogle få kroner i timen. Der er simpelthen alt for meget på spil, pointerer Gustav Jessen. - Jeg er samtidig ked af, at jeg er blevet udstillet i dagspressen og på tekst-tv som en, der snyder sine folk. Havde jeg som landmand læst den version af sagen, som blev beskrevet i pressen, havde jeg sikkert tænkt, at ham der Gustav han ødelægger det for alle os andre landmænd. Men sagen blev ganske enkelt ikke korrekt fremstillet, siger Gustav Jessen. Hold dig til formalia Mange udenlandske medarbejdere vil gerne arbejde over. Nogen helst så meget som muligt. Hyren i Danmark er nemlig så god, at nogle måneders ophold i Danmark kan modsvare flere års løn i lande som Ukraine og Rumænien.
- Men landmanden skal holde sig til formalia og ikke give folk mere overarbejde, end der er aftalt i kontrakterne. For så risikerer man, at det giver bagslag, forklarer HR-konsulent Dennis Calender, der har været sat på sagen hos Gustav Jessen, Lønt. Han tilføjer, at der altid skal foreligge klare, skriftlige aftaler vedr. overarbejde og eventuelle frynsegoder. ikke enestående Sagen er kompliceret – men lagt fra enestående - vurderer han og påpeger, at noget af kernen i sagen er, at Gustav Jessens aftale med de ansatte ukrainere er en af landbrugets standardaftaler. Standardaftaler skal imidlertid tilpasses de virkelige forhold på bedriften i henhold til loven om oplysningspligt. - I den aktuelle sag så 3F på tingene ud fra et overenskomstmæssigt synspunkt. Men Gustav Jessen var på daværende tidspunkt ikke forpligtet til at betale 3F’s overenskomst. Han havde ret til at følge en aftale mellem Dansk Landbrug og Udlændingestyrelsen. I aftalen indgår en vejledende lønskala, der er udgangspunkt for godkendelse af de praktikanter, som Gustav havde ansat, forklarer Dennis Calender. Gustav Jessens sag er kompliceret - men ikke enestående, vurderer Dennis Calender. Lav en god aftale HR-konsulenten tilføjer, at den vejledende lønskala på nogle arbejdsområder lå lidt under de forventninger, 3F stillede udenlandske ansatte i udsigt. På andre områder er den bedre, fordi 3F udelukkende fokuserer på løn, mens Dansk Landbrugs aftale har andre fokusområder. - Vores råd er derfor, at man sætter sig ned og får lavet en personalepolitik, der betyder, at man stiller sine folk bedre på flere områder, så man undgår komplicerede sager, hvor man risikerer at blive hængt ud i pressen, forklarer Dennis Calender. LandboSyd · juni 2008 11
Page 1 and 2: Gamle miljøansøgninger Skærpet s
Page 3 and 4: Vi tilpasser os rammerne n Med rett
Page 5 and 6: Som erhvervskunde i Sydbank kan du
Page 7 and 8: Tak for et godt dyrskue n Vi mødte
Page 9: Fandt kvalificeret arbejdskraft i T
Page 13 and 14: Specialisering Også Lars Nielsen e
Page 15 and 16: - Den ubetingede opbakning, Peter o
Page 17 and 18: Landbruget skal have risikostyring
Page 19 and 20: Hold dig fra spekulation Husdyrprod
Page 21 and 22: Tilfredse dyrskuedeltagere Flere af
Page 23 and 24: Danskere med i hver 10. landbrugsha

Hvem skal overtage herlighederne? - LandboSyd

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?