Hvem skal overtage herlighederne? - LandboSyd

Specialisering
Også Lars Nielsen er tilfreds med sin specialiserede rolle som mælkeproducent.
- Nu har jeg to hovedopgaver omkring dyrene. Det er småkalvene
og malkekøerne. Kvierne behøver jeg ikke bekymre mig om.
De er i gode hænder, understreger han.
En anden afgørende fordel ved at sende kvierne på hotel er,
at Lars Nielsen har kunnet udvide mælkeproduktionen til 300
SDM’ere inden for den gældende miljøtilladelse på gården i
Toftlund. Kvierne, som jo er på hotel, tæller nemlig ikke med i miljøregnestykket,
før de vender tilbage to måneder før kælvning.
- Vi har aktuelt en mælkekvote på 2,8 millioner kg årligt. Vi har
dog en miljøansøgning liggende hos kommunen på en udvidelse,
så vi kan komme op på 400 malkekøer. Får vi den, skal 300 kvier
på hotel, forklarer Lars Nielsen.
Plads til 320 kvier
Den udvikling ser Anni og Gerrit Vloet frem til. De har nemlig
plads til 320 kvier på hotellet i Øbening.
- Vi vil selvfølgelig gerne op på noget nær maksimal belægningsgrad.
Men vi har forståelse for, at Lars Nielsen har ønsket, at det
udelukkende er dyr fra hans besætning, der er opstaldet hos os.
Så selvfølgelig ser vi frem til at udvide samarbejdet, som vi synes
fungerer rigtigt godt, siger Anni og Gerrit Vloet, der kom til
Danmark i 1993 fra det sydøstlige Holland.
Veterinærzoner kan give problemer
Sygdomsudbrud og oprettelse af veterinære sikkerhedszoner kan
vise sig at volde samarbejder omkring kviehoteller problemer.
Det erkender mælkeproducent Lars Nielsen.
- Da vi indgik aftalen, kendte vi ikke til kvægsygdommen Blue
Tounge. Og derfor har vi ikke tænkt på, at denne eller lignende
sygdomme kunne blive et problem for vores samarbejde.
Det forholder sig imidlertid sådan, at jeg bor på grænsen af en
anden veterinærzone, end mit kviehotel. Der er således kun fire
kilometer til en anden zone. Og havde jeg ligget i en anden zone,
kunne jeg ikke have fået mine kvier retur. Så de veterinære zoner
er bestemt problemstillinger, vi skal have diskuteret igennem, vurderer
Lars Nielsen.
Også Anni og Gerrit Vloet slår fast, at de veterinære problemstillinger
skal på plads i den nærmeste fremtid.
På grund af det tætte samarbejde mellem gårdene er der i
Fødevarestyrelsens regi tale om en sammenhængende bedrift,
hvilket i praksis giver mindre administrativt arbejde, end hvis bedrifterne
havde været usammenhængende.
12-14 kroner i døgnet
Det er med kviehoteller som med hoteller til mennesker: Jo større
krav der stilles, desto større bliver regningen. Som tommelfingerregel
skal man dog regne med en pris på 5-5,50 kroner pr. døgn
pr. kvie.
Dertil kommer variable omkostninger til foder og lign. Alt efter
fodervalg ligger et døgns ophold typisk i størrelsesordenen 12-14
kroner alt inklusiv. Til gengæld får man som mælkeproducent frigjort
nogle dyrebare dyreenheder på sin egen bedrift, ligesom man
kan optimere sin mælkeproduktion.
- For mig har det også været afgørende, at Gerrit og Anni Vloet
passer kalvene på fuld tid. Det er simpelthen nødvendigt for at få et
optimalt resultat, understreger mælkeproducent Lars Nielsen.
- Kvierne behøver jeg ikke bekymre mig om.
De er i gode hænder, siger Lars Nielsen.
Svær omstilling
Trods arbejdet på kviehotellet er en arbejdsdag fra 4.30-19.30, som
familien Vloet var vant til som mælkeproducenter, ikke aktuel længere.
- Vi har måske 40-45 timer ugentligt. Så vi ved faktisk slet ikke,
hvad vi skal bruge al den fritid til, griner Anni Vloet og indrømmer
samtidig, at det er en stor omvæltning at stoppe som mælkeproducent.
- Tilvænningen tager tid. Det hører vi også fra andre. Men vi savner
ikke malkearbejdet og glæder os over, at vi fortsat kan arbejde
med dyrene på den her måde, slutter Gerrit Vloet.
Som man vælger bank, så
høster man
Kontakt os og hør mere om, hvad vi kan gøre for dig.
Storegade 31
Aabenraa Afdeling
73 33 11 49
nordea.dk
Gør det muligt
A
LandboSyd · juni 2008 13