Hvem skal overtage herlighederne? - LandboSyd

More documents

Recommendations

Info

Konkurrencen fra USA skærpes Færre - men meget store - svinefarme kommer til at tegne US-produktionen. Danmark kan vente hårdere kamp på verdensmarkedet, vurderer markedsekspert. n Danmarks dominerende rolle som stor-eksportør af svinekød er under pres. Ikke mindst svineproducenterne i USA buldrer i disse år frem på eksportmarkederne. Og det er en situation, vi skal vende os til herhjemme. Det vurderer dr. Joaquin Spörke, der med base på universitetet i den chilenske hovedstad Santiago følger det globale svinekødsmarked tæt. Og ikke mindst USA er det værd at holde et vågent øje med, hvis man er dansker, pointerer han. Danmark har et fantastisk brand i verden på svinekødssiden. Og Danmark står stærkt. 16 LandboSyd · juni 2008 - Vækstraterne i USA’s svinekødseksport skal skrives med to cifre i de kommende år, vurderer Joaquin Spörke.. AUTORISERET VALTRA FORHANDLER - din sikkerhed for god service Men konkurrencen skærpes, og I kommer til at konkurrere mod produktionsenheder, som råder over både 5.000, 6.000 og 10.000 søer. Det store spørgsmål er selvfølgelig, om I kan vedblive med at være konkurrencedygtige? lyder det fra markedseksperten. Stigende effektivitet Et af nøglepunkterne bliver ifølge Joaquin Spörke, om danske svineproducenter kan hive et dækningsbidrag hjem i fremtiden, eller om omkostningerne løber løbsk. - Danmark har uden tvivl markedets mest effektive producenter. I USA ligger produktionstallene ofte nede på 16-17 grise pr. årsso. Nogen klarer 20-22. Det interessant er dog, at nogle få af de store amerikanere er oppe på 25 grise pr. årsso. Effektiviteten er altså stigende – særligt i gruppen af store producenter, som kommer til at tegne fremtiden. Lavere omkostninger Dertil kommer, at amerikanernes omkostningsniveau er helt anderledes lavt målt i forhold til det danske. Kombinationen af billig arbejdskraft, billigere råvarer og en øget, amerikansk effektivitet vil sætte Danmark under pres på verdensmarkedet, vurderer markedseksperten. Samtidig vil velkendte elementer som adgang til Asiens vækstmarkeder med fersk kød og en p.t. favorabel dollarkurs give USproducenterne vind i sejlene. - Vækstraterne i USA’s svinekødseksport skal skrives med to cifre i de kommende år. Samtidig kommer vi til at opleve, at den amerikanske produktion reduceres med 10-12 procent. Det er de ineffektive, der stopper. Og det er de stadig mere effektive, store og omkostningsbevidste producenter, der fortsætter. integreret produktion Disse store producenter har, som det er tilfældet i Danmark, samtidig erkendt, at jo tættere, man er på forbrugernes penge-pung, desto større del af forbrugernes penge, kan man hale hjem. - Derfor kommer vi i fremtiden til at se en mere integreret svineproduktion i USA. Båndene mellem primærproducenterne og de virksomheder, der forarbejder og distribuerer svinekødet, knyttes stadig tættere. På den baggrund tror jeg, et land som Danmark i stigende omfang skal koncentrere sine kræfter om de markeder, hvor man står stærkest i konkurrencen. Det kan f.eks. være på de nære markeder i Europa, hvor priserne er relativt gode, slutter Joaquin Spörke. Svineproducenterne i USA har cirka 6 millioner søer i staldene. De 10 største svineproducenter i USA har tilsammen 37 procent af alle søer i USA.
Landbruget skal have risikostyring ind på rygraden Renteudviklingen får ofte for stor opmærksomhed. I stedet bør kræfterne i højere grad samles om råvaremarkederne, hvor de store beløb er på spil, råder man hos AgroMarkets. n Renteudviklingen er vigtig for økonomien i det gældstyngede landbrugserhverv. Men renterne får for meget opmærksomhed i forhold til deres reelle økonomiske betydning hos den enkelte landmand. De fleste landmænd vil have meget større gevinst ud af at afdække sine risici på råvaremarkedet. Denne – for nogen – kontroversielle melding kommer fra AgroMarkets to økonomer, Jens Schjerning, LandboSyd, og John Jensen, LandboNord. LandboSyd Nyt har mødt de to markedsspecialister for at høre, hvad det er for et marked, danske landmænd skal finde ud af at manøvrere i, i en tid hvor EU’s støtte- og oplagringspolitik erstattes af mere frie markedskræfter. Lær eller luk Og de to rådgivere lægger ikke fingre imellem. Enten lærer man at agere på et råvaremarked, hvor verdensmarkedsprisen er toneangivende, eller også kan man vinke farvel til landmandslivet. - Dem, som har tabt mest de seneste to år, hvor korn- og råvarepriserne er steget dramatisk, er dem, som ikke har foretaget en gennemtænkt risikostyring ved hjælp af futures. Og hvis ikke vi får en markant adfærdsændring i dansk landbrug, kommer vi til at opleve, at mange må lukke og slukke. Det er simpelthen ikke nok at kunne præstere 31 grise pr. årsso eller at have en høj mælkeydelse hos sine malkekøer, hvis ikke risikoafdækningen på råvaresiden er på plads, lyder den kontante melding. LandboSyd Nyt: Hvis man kan afdække sin risiko med futures, hvorfor er der så ikke flere landmænd, der gør det? - Det er sandsynligvis psykologi, der spiller ind. Tab kan ikke undgås i alle situationer. Og mange vil tilsyneladende helst tabe penge i en situation, hvor de forholder sig passiv til markedsudviklingen. Mange glemmer bare, at de allerede er en del af markedet, når de producerer land- brugsvarer. Og man er nødt til selv at tage taktstokken og være den, der dirigerer sit eget landbrug. Også selvom man kan komme til at lide et økonomisk tab som følge af sine dispositioner, fastslår John Jensen og Jens Schjerning. LandboSyd Nyt: Betyder det, at der er en markant forskel på den bundlinie, landmændene præsterer alt efter, om de kører med risikostyring eller ej? - Der er afgørende forskel. Nogen er faktisk godt tilfreds med den aktuelle svinenotering. Nogen tjener faktisk gode penge lige nu. Og det skyldes, at deres omkostninger – det vil hovedsageligt sige indkøb af råvarer til foder - er holdt på et niveau, der gør, at de aktuelt kan tjene penge. Sådan en alm. soholder med 350 søer med en stor egenproduktion af korn, der har fulgt AgroMarkets’ anbefalinger omkring risikoafdækning, han tjener penge den dag i dag. Og han har gjort det længe. Andre landmænd – som ikke rigtigt tror på, at risikoafdækning gør en forskel – har øget deres omkostningsniveau meget bety- Jens Schjerning. delige i takt med de stigende råvarepriser. Simpelthen fordi de ikke har lagt en strategi, som gør, at de vinder, når markedet er med dem, og de undgår tab, når markedet er imod dem. Og det er faktisk muligt. Heldigvis begynder nogle af skeptikerne i landbruget at kontakte os. For de kan godt se på deres bundlinie, at situationen er uholdbar. LandboSyd Nyt: Men de stigende råvarepriser, som betyder øgede foderomkostninger for landmændene, skyldes da, at efterspørgslen – f.eks. efter korn - stiger. Og det kan den danske landmand da ikke gøre noget ved? - Det er ikke rigtigt. Landmanden kan godt gøre noget. Han kan afdække sin risiko i markedet. Samtidig er det et faktum, at hvedeprisen i USA er faldet med 34 procent fra begyndelsen af marts til begyndelsen af maj på børsen LandboSyd · juni 2008 17
Page 1 and 2: Gamle miljøansøgninger Skærpet s
Page 3 and 4: Vi tilpasser os rammerne n Med rett
Page 5 and 6: Som erhvervskunde i Sydbank kan du
Page 7 and 8: Tak for et godt dyrskue n Vi mødte
Page 9 and 10: Fandt kvalificeret arbejdskraft i T
Page 11 and 12: - Men landmanden skal holde sig til
Page 13 and 14: Specialisering Også Lars Nielsen e
Page 15: - Den ubetingede opbakning, Peter o
Page 19 and 20: Hold dig fra spekulation Husdyrprod
Page 21 and 22: Tilfredse dyrskuedeltagere Flere af
Page 23 and 24: Danskere med i hver 10. landbrugsha

Hvem skal overtage herlighederne? - LandboSyd

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?