1637-1937 rundetaarn

Ogsaa Afhandlinger som f. Ex. en, der beskæftiger sig med Undersøgelser af Saturns
sfæroidiske Figur 134 ) og en anden, der handler om Variationen af Ekliptikas
Skraahed 135 ), viser, at Bugge var paa Højde med sin Tid. I Observationsprotokollerne er
der ogsaa talrige Iagttagelser af Jupitermaanernes Formørkelser m. m. En af Bugges Afhandlinger
13G ) drejer sig om Længdebestemmelser ved Hjælp af disse Maaners Formørkelser,
en anden 137 ) om det samme Problems Løsning under Benyttelse af vor egen Maanes
totale Formørkelse den 10. September 1783.
At Bugge ogsaa har interesseret sig for de mekaniske Hjælpemidler ses af Afhandlinger
om Forbedringer ved "Mural-Quadranten"138), Beskrivelse over et nyt "Inclinations-Compas"139),
Bestemmelse af Skruens Gnidning 140 ) og Afhandling om Teorien for
Rambukken i "Philosophical Transactions" 1779, Pag. 120-28.
Som Landmaaler havde Thomas Bugge været "een af de tvende første Geographiske
Landmaalere, og tillige den første trigonometriske Observatør"141). Om sidstnævnte
Virksomhed skriver han: "Den første trigonometriske Grundlinie blev taget saaledes, at
den med Centrum af Kjøbenhavns Observatorium dannede en næsten ligesidet Triangel;
og man kan ansee Triangel-Raderne, hvilke derpaa grundes, som tagende sin Begyndelse
fra Observatoriet selv; dette har i adskillige Henseender sin gode Nytte.
Denne første Grundlinie begynder ved en meget stor Høi paa Mørkhøi Byes Mark,
kaldet Tinghøi; og endes ved en anden ganske mærkelig Høi strax ved Brøndbye øster,
hvilken Høi kaldes Brøndbye Høi"142). Grundlinien blev afstukket paa Marken og omhyggelig
udmaalt med fire 12-Fods Stænger til at være ,,14514 Alen 15Y2 Dec.
Tome"143). Grundlinieopmaalingen blev tilendebragt den 8. September 1764. Til "Landmaalings
Karternes Verifikation" benyttede Bugge det Pag. 94 omtalte "Ekstrømske"
Cirkelinstrument, af hvis Konstruktion og Benyttelse han har efterladt en indgaaende
Beskrivelse 144 ). Som Sjælen i Udarbejdelsen af de fire Specialkort over Sjælland blev det
ham af disses Udgivere, det kongelige danske Videnskabernes Selskab, paalagt at imødegaa
en i "Nye kritiske Tilskuer" Nr. 15 optaget Kritik, hvis væsentligste Anke var, at
104
134 ) V.S.S., 1 i93, 223-28.
135 ) Ibid., 1 i93, 102-06.
136 ) Ibid., 1 i80, 52i-35.
1