1637-1937 rundetaarn

Den første astronomiske Kikkert bragte den Aaret 1643 til Professor i Logik beskikkede
Jørgen From 1642 her til Landet. Den var bestemt til Rundetaarns Observatorium
og forstørrede 100 Gange (se Pag. 56 i hans "Dissertatio astronomica de mediis quibusdam
ad astronomiam restituendam necessariis pro introductione in Theatrum astronomicum
... « Kbh. 1642). Terrestriske Kikkerter havde været kendt mindst 30 Aar tidligere
her i Landet. I H. D. Lind: Kong Kristian den Fjerde og hans Mænd, Kbh.
1889, staar der saaledes Pag. 436, at da den danske Flaade 1611 laa i Stockholms Skærgaard
"H. Maj. gik selver op til Flagstangen paa "Viktor" med en Kicher, og der H.
Maj. stod der oppe, saa han sig runden om gennem Kikkeren".
OBSERVATORIET PAA RUNDETAARN. Aar 1635, da Lomborg var 73 Aar gammel, saa
han sit Ønske om Opførelse af et nyt og fuldstændigt Observatorium nærme sig
Virkeligheden, idet Christian IV da besluttede at erstatte den nylig indviede, men alt
for lille, Regenskirke med en ny og stor Universitetskirke og i Forbindelse hermed efter
Lomborgs Raad opføre et rundt astronomisk Taarn. Lomborg havde først foreslaaet den
højt og frit beliggende Valby Bakke som i særlig Grad egnet hertil. Grunden til, at
Kongen holdt fast ved sin Beslutning om at opføre Taarnet i Forbindelse med Trinitatis
Kirke, laa baade i, at Taarnet skulde tjene den efter Arkitektens Tegninger noget fattigt
udstyrede Kirke til Pynt, og i at det skulde bruges til Universitetsobservatorium,
hvortil en længere fra Byen fjernet Beliggenhed vilde have gjort det uskikket. Desuden
har vel ogsaa Mindet om al den Kval, hans højsalige Fader havde med sin stædige Hofastronom
paa Hven, spillet med ind i Overvejelserne. Lomborg, der døde den 8. Oktober
1647, naaede ikke at se det nye Observatorium i fuld Virksomhed.
Med Hensyn til de Instrumenter, der var bestemt for og i Begyndelsen fik deres Plads
i Observatoriet, ved vi, at Christian IV den 30. Oktober 1641 tilskrev Lomborg, Erik
Olu/sen Torm (der Aar 1635 blev kaldet til og i Aarene 1636-45 bestred Lærestolen
i Matematik ved Universitetet) og Magister Jørgen From følgende: "Vi beder Eder
og ville, at I Eder erklærer hvorledes den Armilla Aequatoris af den Størrelse efter
Sextanten bedst forfærdiges og haver Bestand"15), efter at han den 4. Oktober Aaret
i Forvejen havde paalagt Renternesteren Sten Beck, at han skulde have Tilsyn
med den, der skulde stikke en Sextant (formodentlig den i Skrivelsen af 30. Oktober
1641 nævnte) og med Guldsmeden, som arbejdede paa Sølvpladen til samme SextantI6
). Den 29. Juli 1642 meddeler Kongen desuden Kansleren Christian Thomesen i en
Skrivelse fra Rosenborg, at han i Rustkammerværkstedet paa Tøjhuset har tegnet et Ud-
56
15) F.F., 404.
16) F.F., 403.
www.rundetaarn.dk