1637-1937 rundetaarn

lighed paa. Han observerede den første Gang i Passageinstrumentet den 17. November
s. A. 1 7 7 ).
Solformørkelsen den 28. Juli 1851, der var total i Smaaland, men ikke i København,
hvor det forøvrigt den Dag næsten var overskyet1 7R ), observerede Olu/sen i Kalmar med
en engelsk Kikkert fra Gilbert 179 ). Kikkerten, hvis Objektivdiameter var 3Y2 franske
Tommer, forstørrede 44Y2 Gang. Den var, tilligemed et astronomisk Ur, bleven anskaffet
til Observatoriet Aar 1843 for 150 Rdlr. lRO ). Aaret i Forvejen havde Olufsen
faaet Tilladelse til paa Auktion efter Etatsraad Esmarch at købe en større Fraunhofersk
Refraktor. Den blev dog ikke købt, fordi den ved nøjere Eftersyn viste sig mindre
tjenlig, end man først havde antaget, hvorfor der blev andraget om, at man for
et Beløb af 1500 Rdlr. maatte anskaffe et helt nyt Instrument1 sl ). Det blev dog ikke
til noget med den nye store Kikkert (Olufsen maatte foreløbig nøjes med den omtalte
lille engelske), fordi der i Mellemtiden var fremsat Forslag om at "anskaffe et bedre
Observatorium for Universitetet end det hidtilværende, som er saa mangelfuldt, at flere
af de vigtigste Observationer slet ikke der kunne udføres"182). Den paa Foranledning
·af Professor Olufsen 1844 nedsatte Kommission til Udarbejdelse af Planer til det nye
Observatorium fik imidlertid ingen lang Levetid; Aaret efter stilledes Projektet nemlig
foreløbig i Bero.
Olu/sen, der Aar 1840 disputerede for den filosofiske Doktorgrad med en Afhandling
"Disquisitio de parallaxi lunae", bestemte ved Hjælp af en Observationsrække, der
strakte sig over Tiden 13. Juni 1829-3. Juni 1841, Rundetaarns Længde fra Greenwich
og fik som Resultat SOm 19s,2 øst1 S3 ).
Da Sievers 1851 paa Grund af Sygdom tog sin Afsked som Observator, fik i hans
Sted cand. polyt. H. C. F. C. Schjellerup Embedet af Consistorium. Denne Ansættelse
skete i Henhold til en kg!. Resolution af 3. August 1846, hvorved Observatoriets Observator
efter Indstilling af "Professoren i Himmellære" for Fremtiden ikke skulde fast
ansættes men foreløbig kun konstitueres i Embedet af Universitetet1 s4 ). Som Observator
boede Schjellerup nogle Aar paa Rundetaarn. Fra Aar 1854 bestred han tillige Embedet
som Lærer i Matematik ved Søkadetakademiet (nu Søværnets Kadetskole ). Da
Taarnet efterhaanden var blevet mere og mere uskikket til astronomiske Observatio-
177) A.N., Bd. 25, co!. 317-20.
178) Ibid., Bd. 33, cal. 165-66.
179) Ibid., cal. 219-22.
180) H.P.S., 1845, 15-16.
1: 81 ) Ibid., 1842, 68-69.
182) Ibid., 1843, 49.
183) C.O., 65-66.
184) H.P.S., 1846, 37.
Rundetaarn 113
www.rundetaarn.dk