1637-1937 rundetaarn

dagede Aberration 40 ), idet han allerede 1677 havde hævdet, at der maatte være en saadan,fordi
Lysets Hastighed ikke er uendelig. I et Brev til Huygens af 30. December 1677
foreslog han endog en Metode til at bestemme Størrelsen 41 ), efter i et Brev af 1. November
s. A. at have gjort opmærksom paa, at Jordens Skygge ikke kan bruges dertil, da
Maanens Afstand er for lille 42 ).
Opholdene paa Tusculanum hører til de lykkeligste Timer i hans Liv, hvorfor han
ogsaa, saa tit det var ham muligt, tog derud, og som en anden Tyge Brahe modtog han
her Besøg af fremmede Lærde, som de italienske Munke, der med Grev Velo kom hertil
1708; ja selv Kongen, Frederik IV, fandt derud engang, nemlig den 6. Marts s. A.
Under sit Pariserophold konstruerede Rømer, som nævnt Pag. 58, bl. a. ,Jovilabiet",
der viste Jupitermaanernes Bevægelser omkring Planeten, og hvoraf en Kopi i sin Tid
fandtes paa Rundetaarn. Fra samme Tid stammer hans Planetmaskiner, af hvilke han
lod en udføre af den franske Kunstner Thuret. Den fremviste han Aar 1680 tillige med
en anden, der viste Maanens Bevægelse om J orden, for det franske Akademi. Af den
første blev der forfærdiget forskellige Exemplarer, eet til det danske Kunstkammer og
andre til Kongen af Frankrig, Kejseren af Kina og Kongen af Siam 43 ).
Indrettet efter Tyges System og med en Gengivelse af den nordlige Stjernehimmel
efter Bayers Himmelkort som Baggrund, opsatte Rømer 1697 en Planetmaskine i en af
Rundetaarns øverste Hvælvinger. Den blev dog senere paa Admiral Christian Thomesen
Sehesteds Bekostning indrettet af P. N. H orrebow til at gaa baade efter det T ychoniske
og Kopernikanske System 44 ). Efter Branden 1728 blev den atter istandsat, denne Gang
paa Overceremonimester Vincen.