1637-1937 rundetaarn

22. W. J. Blaeus H immelglobe. 1603.
OPFØRELSEN AF R UNDETAARN og dets Observatorium - hvis astronomiske
Indretning Kong Christian den fj erde overlod Tycho Brahes fremragende
Elev og M edarbejder Christen Sørensen Longomontanus at forstaa - betegner
en Genoptagelse af det paa Ur aniborg og Stjerneborg, ved T ycho
Brahes Bortrejse 1597, afbrudte astronomiske Arbejde.
M ed Observatoriet Stjerneborg som Forbillede blev Rundetaarns Observatoriums
første Instrumenter opstillede i Forsænkninger eller Krypter i Taarnets Platform.
Og denne Lighed gaar endnu videre : Diameteren af Platformen - 16 M eter -
er lig Længden af Siderne i den Indhegning der omgav Stjerneborg.
Ved Genoprettelsen af Rundetaarns Observatorium faldt det derfor naturligt i T aarnet
at samle Minder om Rundetaarns og dansk Astronomis Historie gennem Tiderne,
og med H enblik herpaa indkøbtes af M agistraten en M odel i 1 / 40 Størrelse af Observatoriet
Stjerneborg, udført af Arkitekt Anthon Bendix, efter Arkitekt Charles Christensens
R ekonstructionstegninger.
Af de Samlinger m ed optiske og fysiske Instrumenter der i ældre Tid fandtes i K øbenhavn
(R. Nyerup: Kjøbenhavns Beskrivelse. 1800 p. 333), er kun bevaret den af
Fysikeren, O verkammerherre Adam Wilhelm H auch ( 1755-1838 ) dannede store
fysiske Samling, der nu findes paa Sorø Akademi. P aa Polyteknisk Læreanstalt, Geodætisk
Institut, Landbohøjskolen, Nationalmuseet, Rosenborg og i "den gamle By"
i Aarhus findes dog flere værdifulde Instrumenter og Tidsmaalere.
www.rundetaarn.dk
119