1637-1937 rundetaarn
1637-1937 rundetaarn
1637-1937 rundetaarn
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Almanakkerne for 1611-12, 1620 og 1625 har 3970, og de for Aarene 1639-46 gældende<br />
fastslaar, at 3966 Aar før bemeldte Tidspunkt er den rette Angivelse af Tiden for<br />
denne betydningsfulde Begivenhed. Fra Aar 1648 bliver det af Lomborg (Longomontanus)<br />
angivne Tal 3967 eneherskende i vore Almanakker og holder sig lige indtil Aargangen<br />
1911, hvor det findes for sidste Gang. Hans anden Efterfølger paa den astronomiske<br />
Lærestol Villum Lange (1650-1682) har dog i sit Skrift "De Annis Christi<br />
libri duo ... " Tallet 4042 og kender ovenikøbet baade Dag og Dato, nemlig Mandag<br />
den 30. April! ! Da han ydermere fandt ud af, at Korsfæstelsen havde fundet Sted paa<br />
en Torsdag, kom han i Klammeri med Consistorium.<br />
Kort efter Heldvads Død befalede Christian IV under 14. April 1636 Universitetet<br />
aarlig at udgive en Almanak ved en matematikkyndig Mand, men "uden Spaadom om<br />
enten gemeine eller particular Stænders, Personers, Krigs, Freds eller deslige Tilfælde"<br />
(Rørdam i Danske Magazin (5) Bd. 1, Pag. 351). Grunden til den i Skrivelsen<br />
ikke nærmere motiverede Modvilje mod Almanakspaadomme har sin Forhistorie:<br />
Heldvad, der var en af sin Tids mest fremragende Repræsentanter for Astrologien herhjemme,<br />
fortæller selv (i sin Autobiografi, som Langebek har udgivet i Videnskabernes<br />
Selskabs historiske Almanak for 1775 og 1776), at han den 25. December 1631<br />
overrakte Christian IV Almanakken for 1632, og at Kongen da spurgte ham,<br />
hvad Bogstaverne g.b.f.r.i.a. udfor den 5. November skulde betyde. Svaret lød: "Gud<br />
bevare Frants Rantzau i Aar". Da nu denne, Kongens vordende Svigersøn, vistnok i<br />
en fuldgod Rus, druknede i Slotsgraven netop om Aftenen den 5. November 1632, forbød<br />
Christian IV efter denne Katastrofe sin Kalendariograf at give slige Forudsigelser i<br />
sine Almanakker, og gentog det altsaa overfor Universitetet i fornævnte Skrivelse.<br />
TONGOMONTANUS. Først Aar 1621 fik Astronomien en Plads i Solen ved Københavns<br />
L Universitet, idet Tyge Brahes kæreste Elev Christen Sørensen Lomborg (Longomontanus)<br />
blev Universitetets første Professor i Astronomi. Han. var allerede fra Aar<br />
1605 extraordinær Professor i Matematik, valgt efter Forslag af Universitetets Rector<br />
til Consistorium af 27. April s. A.6). Ordinær Professor i Matematik blev han to Aar<br />
senere. Som saadan er han vistnok Beregner af Almanakken for Aar 1610, der er anonym,<br />
men mærket C. S. L. Som Astronomiprofessor udgav Lomborg Aar 1622 i Amsterdam<br />
sit Hovedværk "Astronomia Danica«, der paany udkom 1640 og 1663. Da dette<br />
Værk gav den første fuldstændige astronomiske Lærebygning, som var grundet paa gode<br />
Observationer, blev det modtaget med almindeligt Bifald. Det var i Virkeligheden i lang<br />
Tid et klassisk astronomisk Værk, og det saa meget mere, som Tabellerne over Pla-<br />
6) H.R., III, 146.<br />
www.<strong>rundetaarn</strong>.dk<br />
53