1637-1937 rundetaarn
1637-1937 rundetaarn
1637-1937 rundetaarn
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
DE ÆLDSTE ALMANAKKER. Den 15. Marts 1597 foretog Tyge Brahe - ifølge "Opera<br />
Omnia" Tom. XIII, Pag. 94 - sin sidste Observation paa Hven (en Positionsbestemmelse<br />
af Planeten Jupiter), og hermed var den første og glansfulde Periode<br />
af Astronomiens Historie i Danmark til Ende. Før Tyges Tid var Dyrkelsen af Astronomien<br />
her i Landet hovedsagelig indskrænket til Fabrikation af Almanakker, hvis Hovedindhold<br />
som Regel bestod af de i alle Samfundslag lige yndede Forudsigelser eller<br />
Prognostica, og ifølge Universitetsfundatsen af 10. Juni 1539 tilkom det Universitetets<br />
tvende Doctores medicinæ (der forøvrigt ogsaa skulde holde fysiske og matematiske<br />
Forelæsninger) skiftevis "hvert Aar at gjøre en Almanak"l). Om de medicinske Professorers<br />
Almanakker ved man nu intet andet end, at Professor medicinæ Peder Capeteyn<br />
- som det synes, i Strid med ovennævnte Fundats - tilegnede Christian III en af ham<br />
for Aar 1549 forfattet astrologisk Almanak, der ikke mere kendes, og hvorfor Kongen<br />
under 8. Januar 1549 befalede sin Rigshofmester Eske Bilde at udlevere bemeldte<br />
Ca peteyn forskellige Viktualier til Løn herfor2 ). Medicinernes Almanakprivilegium kan<br />
imidlertid ikke have bestaaet ret længe; det maa snart være gaaet over til den naturlige<br />
Indehaver, Professoren i Matematik. Hvornaar dette fandt Sted vides imidlertid ikke,<br />
men i alt Fald fik den - ved et kongeligt Magtbud - Aar 1578 til Professor i Matematik<br />
udnævnte Jørgen Dybvad, der, tiltrods for Protest fra Universitetets Side, derved fortrængte<br />
den hidtil værende Matematikprofessor Anders Pedersen K øge, Eneret til at udgive<br />
danske Almanakker og Skrivkalendere. Det var en Belønning for et af ham Kongen<br />
tilegnet Skrift vedrørende en Komet, der havde vist sig i November Maaned 15773 ).<br />
Samme Aar fik den københavnske Bogtrykker Laurens Benedicht, der senere bl. a. trykte<br />
Tyge Brahes berømte Bog om den nye Stjerne i Cassiopeja, og som selv Aar 1594 udgav<br />
et astrologisk-geomantiBk Skrift paa 391 Sider, kongeligt Privilegium paa Udgivelsen<br />
af en Almanak for Aar 1578, som fornævnte Jørgen Dybvads Broder, Erik Dybvad, der<br />
studerede Matematik og Astronomi, og som døde i en ung Alder, havde forfattet4 ). Om<br />
1) R.N., IIP, 7-8.<br />
2) H.R., I, 616.<br />
8) H.R., II, 182-83.<br />
4) H.R., III, 500.<br />
www.<strong>rundetaarn</strong>.dk<br />
51