1637-1937 rundetaarn

Belgien, hvor han fornyede gamle Bekendtskaber og indsamlede en rig Høst af Erfaringer
til 'Brug for de Institutioner, som han i den følgende Tid skulde grundlægge, navnlig
hvad Politivæsenet angaar, begyndte han 1690 at anstille Observationer paa Taarnet.
Samme Aar indrettede han i sit Hjem i Kannikestræde et Husobservatorium, hvor
han opstillede sin "M achina Domestica«, der er det første komplette Passage-Instrument,
der nogensinde er konstrueret. Instrumentet er en Forstudie til, men ikke
det samme som Rømers endnu mere berømte Meridiankreds. Aar 1712 blev Passage­
Instrumentet (se Pag. 78) flyttet til Observatoriet paa Rundetaarn, og her anstillede
Peder Nielsen H orrebow med dette flere tusinde Observationer, der var nedskrevne
i 14 Volumer, som den 21. Oktober 1728 sammen med Instrumentet blev tilintetgjort
ved den store Brand 32 ). Foruden at indrette nævnte Privatobservatorium ledede
Rømer Ombygning af Observatoriet paa Rundetaarn, paa hvis Platform der opførtes en
Bygning, 8 Fod høj og med en Diameter paa 21 Fod. Desuden sørgede han for en,
som vi jo alt har set, haardt tiltrængt Fornyelse af Instrumentbestanden. Han opstillede
saaledes i forbedret Form det af Jesuitpateren Christoph Scheiner først konstruerede
og til Solobservationer benyttede Ækvatorealinstrument 33 ), som i sin oprindelige primitive
Form er afbildet i dennes saa berømte Bog "Rosa Ursina«, Pag. 349. For at bestemme
den Indvirkning, en Meridiankikkerts Opstillingsfejl (Azimutfejl, Hældning og
Kollimationsfejl) har paa Observationerne af Himmellegemers Meridianpassager, udarbejdede
Rømer Metoder til Bestemmelsen heraf. Et af Hjælpemidlerne, han benyttede
til dette Formaal, var et Apparat, som han gav Navnet "Perpendiculum Correspondentium«
- de korresponderende Højders Pendul - og som Peder Nielsen Horrebow har
givet en indgaaende Beskrivelse af i det niende Kapitel i "Basis Astronomiæ".
Baade den for Meridianobservationernes Teori fundamentale Formel til Bestemmelse
af de Korrektioner, der skal anbringes paa Meridianobservationer i Rektascension paa
Grund af fornævnte Opstillings fej l, og den under N avnet H orrebow-T alcott-M etoden
kendte Fremgangsmaade til Polhøjdens Bestemmelse stammer fra Rømer 34 ). Som Professor
i Astronomi faldt det i hans Lod at sørge for den aarlige Tidsregning. I sit Tiltrædelsesaar
(1681) blev han derfor "deputered til a t forfærdige Calendaria". Med
Rundetaarns Tilsynekomst paa Almanakkernes Titelblad mærker man Rømers stærke
Haand. Alle astrologiske Tegn bandlyses, og da det i Henhold til den kongelige Anordning
af 18. August 1685 var forbudt andre at udgive prognostiske Tillæg, var disses
Dage talte. Alle fantastiske kronologiske "Data", undtagen "Verdens Skabelse", forsvinder.
Ugedagenes Navne indføres i Almanakkerne, saa at Aarets Søndagsbogstav frem-
64
32) P.H., 55; N.A.T., XIV, 52.
33) A.B., 61.
34) N.A.T., XVII, 17-26.
www.rundetaarn.dk