1637-1937 rundetaarn

under Straf at benytte den ny Kalender i alle fremtidige Dokumenter. Med Hensyn
til Paaskeberegningen var der i Begyndelsen lidt Slinger i Valsen (se f. Ex. Johan
H eitman: "Eenfoldige Betænkninger over d en Julianske og Gregorianske Kalender ... "
Kbh. 1741), indtil Christian V I under 18. Januar 1743 befalede', at den gregorianske
Kalender for Fremtiden ogsaa skulde følges paa dette Punkt. Forordningen herom
har Horrebow afskrevet paa det sidste Blad af Universitetsbibliotekets Exemplar af hans
Opera math. II.
Alle disse lange og kedsommelige Forhandlinger gav Anledning og til dels Stof til en
højst interessant Brevvexling mellem Rømer og den store tyske Filosof og Matematiker
Leibnitz, som allerede 1672 havde gjort hinandens Bekendtskab i Paris. I disse Breve,
som i et Antal af 17 nu findes paa det kongelige Bibliotek, giver Rømer udførlig Beskrivelse
af sine Instrumenter, Studier og øvrige Beskæftigelser, ligesom man ogsaa
der finder antydet flere af hans Ideer, hvorfor de er en for Rømers Liv betydningsfuld
Kilde. De er ogsaa interessante derved, at de giver os Leibnitz' Dom om Rømer, en
Dom, der er overordentlig smigrende for vor Landsmand, og som ogsaa gav et synligt Resultat,
idet Rømer paa Leibnitz' Foranstaltning Aar 1702 blev Medlem af Berlinerakademiet.
Den 17. Marts 1694 modtog Rømer Ordre til at indtræde i Højesteret med
Rang som Justitsraad og virke der som Dommer, dog kun "forsaavidt hans andre officia
ham derudi ei hindrede" - og det gjorde de tit. Da Københavns Politimester
Klaus Rasch døde, modtog Rømer den 24. Januar 1705 Kaldelsen som Politimester og
1. Borgmester, uden dog at give Slip hverken paa sin Professorstilling eller Virksomheden
paa Observatoriet, som han stadig omfattede med stor Interesse, understøttet af
sine Medhjælpere Jørgen Rasch og Laurids Schiwe. Men i det store og hele var han fra
nu af tabt for Videnskaben, thi først og fremmest skulde jo Politi- og Borgmesterforretningerne
udføres, og det blev de ogsaa, som man kan læse sig til i hans talrige Indberetninger
til Kongen om alt muligt, ofte rene Ubetydeligheder. Det er derfor ikke helt
uden Grund, naar den altid oppositionslystne Historiker N. D. Riegels (1755-1802)
for Rømers Vedkommende hævder, at "det var bedre aarligen at opdrage 30 Mathematikere
end at dømme i 3000 Sager om Feieskarn og Skjældsord". I Rømers Politi- og
Borgmesterindberetninger nævnes Rundetaarn kun een Gang, nemlig i den, der omhandler
Tidsrummet 4. Oktober-15. November 1705, hvor der bemærkes " ... Er taget
af det Runde Taarn Vaterpas paa Frederiksberg Slot og Slotstaarnet i Kjøbenhavn, som
udi følgende Afrids er forfattet og for øjne stillet"37).
For at opnaa de bedst mulige Resultater med de af ham opfundne Instrumenter ind-
66
37) O.N., V, 803.
www.rundetaarn.dk