1637-1937 rundetaarn

som Arbejdsværelse for Observator), faar af Schumacher følgende Skudsmaal (paa
Tysk): "Da jeg Aar 1815 overtog Observatoriet i København, fandt jeg, at det der
opstillede Passageinstrument fra Ahl ikke duede til skarp Tidsbestemmelse. Det kunde,
eftersom Tapperne hverken var runde eller lige, ikke beskrive nogen større Kreds. Jeg
lagde dog Mærke til, at alle samme Aften observerede Stjernepassager fra Horisont
indtil Ækvator lod sig udføre med samme Azimut, hvorimod der fremkom betydelige
Uregelmæssigheder, naar højere staaende Stjerner benyttedes. Fra Dag til Dag stod
Instrumentet sjælden urokket. J eg søgte derfor som Mindstefordring at holde Instrumentet
i samme Azimut ved, før hver Observation, at stille ind efter en omtrent i
Meridianen liggende Skorsten paa et ca. en halv Mil fra København liggende Landsted.
Af fornævnte Grunde kunde jeg ganske vist ikke bestemme Azimut ved Hjælp af
selve Instrumentet, men maatte bruge korresponderende Solhøjder hertil ...... "157).
Hvis man er saa naiv at tro, at det blev stort bedre, da man fik det nye Reichenbacher-Instrument,
saa maa man tro om igen, thi da det gamle Passageinstrument havde
en længere Omdrejningsakse end det nye, maatte man paa hver af Instrumentpillerne
anbringe en ca. 11'4 Tomme tyk Støbejernsplade, der altsaa ikke blot dækkede, men
ogsaa ragede ud over bemeldte Fundamentpiller. Herpaa blev saa det nye Instruments
Taplejer fastskruet. De fremragende Dele af de to Støbejernsplader gav man som
Støtte hver en omtrent tre Fod lang Jernstang hvis nederste Ende blev fæstet i en i
selve Pillerne indmuret Jernbolt. Resultatet af denne Anbringelsesmetode viste sig omgaaende,
thi naar man aabnede Taglugerne over Instrumentet, bevirkede Temperaturforandring
i Jernstængerne, at Omdrejningsaksens Horisontalitet stadig blev forandret. Paa
Instrumentets østlige Tapleje var der anbragt en Halvkreds til Indstilling, men da Alhidaden
ikke havde nogen Klemmeskrue, var man ude af Stand til at fastklemme Kikkerten,
og naar man skulde forskyde Okularet for at kunne komme til at observere Stjernernes
Passage over Sidefilamenterne, kom Instrumentet ud af Stilling, saa at det var
plat umuligt at iagttage en Stjernes Passage mellem de to horisontale Filamenter. Da det
vestlige Tapleje ikke var forsynet med nogen Højdekreds, var man saa rart fri for at
lægge Instrumentet om. Hertil kom saa desuden, at de førnævnte Tagluger i Observationsskuret
ikke var tætte nok til at holde Fugtighed fra Regn og Sne ude, saa at man
ikke vovede at opstille et ligeledes nyanskaffet og af Urban ]'urgensen leveret Normalur
i dette Lokale, men her nøjedes med det gamle Jahnsonur 158 ). Før og efter hver
Observation blev derfor Tiden overført fra "Jahnson" til "Jiirgensen" ved Hjælp af et
Breguet-Boxkronometer. Aar 1823 skriver Schumacher paa Tysk om et saadant Kronometer
(Nr. 3056) : " ...... Jeg kan ikke lade være med at tilføje, at der paa Københav-
108
157) A.N., Bd. 1, col. 195.
158) H.U., 35.
www.rundetaarn.dk