PET-CENTRETS ÅRSRAPPORT 2008 - Aarhus Universitetshospital

8
hjerneforskning eller på forskning i det hele taget. Hospitalet skabte generøst mulighed for
løsning af dette problem ved at reservere 75-90% af centrets grundbevilling til forskning.
En del af disse ressourcer blev anvendt til at knytte overlæge Susanne Keiding som hepatologi-onkologi-forsker
og -diagnostiker til centret med ansvar for de ikke neurologiske
aktiviteter med basis i to halve ansættelser i hepatologisk afdeling V og PET-centret. Det
var en tidlig udgave af de 50-50-stillinger, som siden er blevet officiel politik med henblik
på at fastholde overlæger i forskningen.
2. Strategier og resultater
2.1. PET-centret vokser sig (for?) stort (1994-1998)
Den første fem-årsperiode fra 1993 til 1998 var en produktiv og kreativ tid med spændende
arbejde med fremstilling af funktionelle billeder af lever og hjerne i PET-centret
og frugtbart samarbejde med hjerteforskerne om hjertebilleder fremstillet af de besøgende
kardiologer. Hjerneforskningen i de første fem år var i høj grad baseret på ideer og planer,
som var udformet i Montreal og endnu tidligere i København og Baltimore. Hertil hørte
billeder af DOPAs omdannelse til dopamin hos raske frivillige forsøgspersoner og forsøgspatienter
med Parkinsons sygdom, som blev udforsket i samarbejde med Paul Cumming
og Hiroto Kuwabara i Montreal. Der blev også forsket i dopamins binding til basalganglierne
hos de raske frivillige og hos patienter med psykose, også ved et samarbejde med
Dean F. Wong på Johns Hopkins University i Baltimore, som var påbegyndt allerede i
København. I PET-centret igangsatte de unge læger Peter Johannsen og Leif Østergaard
deres egen lovende udforskning, dels af hjernens arbejde hos ældre, både raske og patienter
med Alzheimers sygdom, og dels af hjernens gennemblødning ved hjælp af magnetresonans
af kontraststof indgivet til patienter med følger efter apopleksi.
Ved femårs-jubilæet i 1998 var det dog åbenlyst for enhver, at der var store problemer,
både med ansættelsen af ikke-lægelige forskere og med ansættelsen af læger, som ønskede
at forske videre efter færdiggørelse af et phd-forløb, i stillinger med udsigt til varig ansættelse,
og med tildeling af lokaler og kontorer til forskere og forskerstuderende. Problemerne
krævede kreative løsninger i form af fondsansøgninger om nye stillinger og driftsansøgninger
om indretning eller opførelse af nye lokaler. Det første store løsningsforslag var planen
om at søge bevilling fra Danmarks Grundforskningsfond til et center-of-excellence, som
fik navnet Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab (CFIN). Gennemførelsen
af denne plan optog PET-centret i den anden femårs-periode. Det andet store løsningsforslag
var en plan om opførelse af en ny forskningsbygning i forbindelse med Højhuset,
hvor de hjerne-relaterede hospitalsafdelinger befandt sig. Denne bygning fik senere navnet
Dansk Neuroforskningscenter (DNC), og virkeliggørelsen af denne plan optog mange
mennesker i og uden for PET-centret i den tredie femårs-periode, selvom husets realisering
noget præmaturt blev annonceret allerede ved jubilæumsfestlighederne i 1998.
2.2. CFIN opstår (1999-2003)
Den vigtigste begivenhed i den anden femårs-periode var fuldendelsen af en ansøgning
til Danmarks Grundforskningsfond om bevilling af støtte til et center-of-excellence, og
den efterfølgende ingangsættelse af centret, da bevillingen blev en realitet. Indholdet i
ansøgningen blev et ambitiøst forskningsprogram bestående af fire „søjler“ og en hemmelig
PET-centret i Århus | Årsrapport 2008