PET-CENTRETS ÅRSRAPPORT 2008 - Aarhus Universitetshospital

ning, bl.a. i USA. Netværket udgør en stor del af hjernen og kan derfor være sædet for den
betydelige del af hjernens arbejde, som finder sted i hviletilstanden, den uprovokerede eller
upåvirkede tilstand, hvor bevidstheden er rettet mod fortidige eller fremtidige forhold og
ikke mod nuet.
I hvilenetværket konkurrerer nuets krav med behovet for kvalitetsvurdering af fortiden
og kvalitetssikring af fremtiden. Det viser sig, at dette netværk også er sæde for genkaldelsen
af de følelser, som ledsager de „indbildte“ begivenheder i fortid og nutid, hvis vurdering
kan være det vigtigste formål med introspektionen, fordi det er den eneste måde, hvorpå
fortidige og fremtidige handlinger kan værdisættes og derfor afvejes i forhold til individetsog
artens velfærd og overlevelse. Vi har rejst spørgsmålet om, hvor disse følelsesladede
erindringer mere eller mindre frivilligt udfoldes i hjernen. Det introspektive hvilenetværk
er buddet, men hvor i netværket skal aktiviteten lokaliseres? Resultaterne tyder på, at den
ventromediale del af præfrontalbarken har en vigtig relation til de følelsesladede erindringer
om fortiden og fremtiden. Spørgsmålet er også, hvor konkurrencen mellem nuet og
erindringerne udfoldes, og hvordan konkurrencen afhænger af erfaringer, personlighed
og aldring. Resultaterne viser, at den såkaldt post-traumatiske stress-lidelse (PTSD) kan
fremkalde en form for maladaptiv plasticitet, hvor erindringerne om fortidige traumer
ufrivilligt udkonkurrerer nuets krav til bevidsthed i en sådan grad, at resultatet er en sygdom.
Vi har vist, at følelsernes indvirkning på bevidstheden varierer blandt mennesker, og
at indvirkningen er omvendt proportional med virkningen af medikamenter, som øger
den monoaminerge tonus i den ventromediale præfrontalbark, hvor hvilenetværket har
den største koncentration af monoaminerge receptorer. Det er også her, at patienter med
Alzheimers sygdom har et meget større fald i aktivitet end raske, når nuet trænger sig på
med en opgave, som forskeren har stillet til patienterne, mens de ligger i tomografen, når
opgaven for de raske ikke er svær nok til virkelig at hæmme introspektionen af fortid og
fremtid i den ventromediale del af præfrontalbarken. Resultaterne tyder også på, at de følelser,
som udløses af bestemte erindringer, er afhængige af fordelingen af monoaminernes
metabotropisk excitatoriske og inhibitoriske receptorer, hvis antal formentligt ændres i takt
med neuroplasticiteten, som igen er afhængig af alle de ydre og indre påvirkninger, som
samlet udgør en form for psykoterapi. Blandt de vigtigste bidragydere til disse resultater er
Jacob Geday, Nicoline Hall, Peter Johannsen og Karen Johanne Pallesen.
PET-centret i Århus | Årsrapport 2008 2