CT, MR, PET, SPECT... Røntgen, ultralyd, - Aarhus Universitetshospital

More documents

Recommendations

Info

$(Instruktion I19-105/1: Pr\370vefor)$

$(Microsoft PowerPoint - Sansernes hospital \305rhus 110610)$

42 · udforsk Ny forskningsstrategi til psykiatrien Af Gudrun Haller Foto Michael Harder At skabe ny viden om psykisk sygdom og at omsætte denne viden til effektive behandlingsformer til gavn for psykisk syge, det er målet med en ny forskningsstrategi på psykiatriområdet. Forskningsstrategi 2011-2015 har som vision at fastholde den psykiatriske grundforsknings høje niveau, at styrke den kliniske forskning og den translationelle forskning, der omsætter ny basal viden til praksis, samt styrke samspillet mellem forskning og klinik. Psykiatrien i Region Midtjylland har en lang tradition for at bidrage væsentligt til den psykiatriske forskning både nationalt og internationalt. Det er den tradition psykiatrien nu ønsker at overføre til klinikken. fra fire til syv professorer Forskningsstrategien indebærer, at der skal være en professor ansat i alle behandlingsafdelinger i Aarhus Universitetshospital, Risskov og i Regionspsykiatrien Vest. Der skal således tilknyttes en professor til følgende afdelinger ved Aarhus Universitetshospital, Risskov: Afd. M – Afdeling for organiske psykiske lidelser og akutmodtagelse, Afd. P – Afdeling for psykoser, Afd. Q – Afdeling for depression og angst, Afd. R – Afdeling for retspsykiatri og BUC, Børne- og Ungdomspsy- kiatrisk Center Risskov. Her til kommer en professor tilknyttet Regionspsykiatri Vest. En syvende professor vil herudover være knyttet til Center for Psykiatrisk Forskning og alene varetage opgaver i forhold til grundforskning. Det er professoren, som i samarbejde med afdelingsledelsen, er ansvarlig for, at der etableres et forskningsmiljø i den enkelte afdeling. Ud over stillingerne som kliniske professorer lægger forskningsstrategien op til et antal ansatte i kombistillinger, hvor de pågældende dels skal arbejde i klinikken og dels forske. Forskningsafsnittet på BUC er et eksempel på de forskningsafsnit, der efterhånden skal opbygges i forbindelse med de kliniske afdelinger i Risskov og i regionspsykiatrien i Vest. BUC´s forskningsafsnit varetager forskning inden for epidemiologi, genetik og klinisk forskning. Fokusområdet for forskningsafsnittene på de øvrige kliniske afdelinger vil afspejle den pågældende kliniske afdelings fokus i forhold til sygdomsgrupper. Psykiatrien har i dag fire professorer, hvoraf tre er ansat i Center for Psykiatrisk Forskning og én i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. skal inddrage ny viden i klinikken Der skal skabes kliniske forskningsmiljøer i de enheder, hvor der foregår specialiseret behandling. Det vil sige i afdelingerne på Aarhus Universitetshospital, Risskov og i Regionspsykiatri Vest. Herudover skal de øvrige regionspsykiatrier inddrages i forskningen i større omfang end hidtil. I første omgang handler det om, at patienterne i alle regionspsykiatrier skal indgå i forskningsprojekter gennem et styrket samarbejde med forskningsmiljøerne i de specialiserede funktioner. Men på sigt er det hensigten, at der også tilknyttes forskere til regionspsykiatrierne, så de bliver egentlige ”teaching hospitals”. Fremover skærpes kravet Fremover skærpes kravet til samspil mellem grundforskning og klinisk forskning til samspil mellem grundforskning og klinisk forskning med det sigte, at den forskningsbaserede viden også bliver anvendt i den kliniske praksis. Forskningsstrategien lægger blandt andet op til, at afdelingerne fremover hvert andet år skal gøre rede for, hvilke konkrete initiativer, de har taget i forhold til undersøgelse, diagnostik, behandling og pleje som følge af ny forskning – både egen og andres. Forskningsstrategien omfatter forskning i hele psykiatrien – Aarhus Universitetshospital, Risskov og regionspsykiatrierne.
nye forskningsresultater genetiske og epigenetiske forskelle mellem børne- og voksen akut myeloid leukæmi hæmatologisk Afdeling r og Børneafdeling A, Aarhus universitetshospital samt Børneafdelingen, rigshospitalet Akut myeloid leukæmi er den akutte leukæmitype, der er sjældnest hos børn, men hyppigst ved voksne. Samtidig er det den akutte leukæmitype, der med børn er vanskelligst at behandle. I et netop afsluttet forskningsprojekt har forskere fra børneafdelingerne på Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet samarbejdet med forskere fra Hæmatologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital om at sammenligne forandringer i akut myeloide leukæmicellers arvemateriale. Forskerne kunne påvise, at de leukæmifremkaldende genforandringer var forskellige for børn og voksne og ligeledes, at der var forskelle i de såkaldte epigenetiske forandringer mellem de akutte myeloide leukæmier, som hhv. børn og voksne får. Viden om hvilke forandringer i cellerne, der forvandler dem til leukæmiceller, kan bruges til at skræddersy leukæmibehandlingen til den enkelte patient. Håbet med det nye forskningsprojekt er således at bedre forståelsen af akut myeloid leukæmi ved børn og dermed deres behandling og prognose. Caroline Juhl-Christensen, carjuhlc@rm.dk og Hans Beier Ommen, hansomme@rm.dk MdCT-skanning er et værdifuldt supplement for lungekræftpatienter radiologisk Afdeling og lungemedicinsk Afdeling luB, Aarhus universitetshospital Den aktuelle standardundersøgelse for patienter med mistænkt lungekræft er en kontrastforstærket CT (MDCT) skanning af bryst og bughulen. Ved at undersøge sensitiviteten og specificiteten af en supplerende højopløseligheds CT (HRCT) skanning af brysthulen på 213 patienter med mistænkt lungekræft, kunne man konkludere, at en supplerende HRCT skanning er et både værdifuldt og bredt tilgængeligt supplement til rutine MDCT skanningen. Således var sensitiviteten 98% og specificiteten 23%, hvilket samlet set var tilfredsstillende. Undersøgelsen blev udført i et bredt samarbejde mellem fortrinsvis Radiologisk Af de ling og Lunge medicinsk Afdeling LUB, Aarhus Universitetshospital. Stefan W. Harders, læge, ph.d.-studerende, stefhard@rm.dk MdCT-skanning og speCT-skanning lige gode for lungekræftpatienter radiologisk Afdeling, nuklearmedicinsk Afdeling og lungemedicinsk Afdeling luB, Aarhus universitetshospital Denne sammenlignende undersøgelse af værdien af en kontrastforstærket CT (MDCT) skanning og en SinglePhoton Emission CT (SPECT) skanning af bryst og bughulen hos patienter med mistænkt lungekræft viste, at de to metoder er ligeværdige. Således var sensitiviteten og specificiteten for henholdsvis MDCT og SPECT 97% og 30% versus 94% og 58%. Studiet omfattede 140 patienter med mistænkt lungekræft og blev udført i et bredt samarbejde mellem fortrinsvis Radiologisk Afdeling, Nuklearmedicinsk Afdeling og Lungemedicinsk Afdeling LUB, Aarhus Universitetshospital. Stefan W. Harders, læge, ph.d.-studerende, stefhard@rm.dk MdCT-skanning og peT/CT-skanning lige gode for lungekræftpatienter radiologisk Afdeling, nuklearmedicinsk Afdeling og lungemedicinsk Afdeling luB, Aarhus universitetshospital En ny undersøgelse har sammenlignet værdien af en kontrastforstærket CT (MDCT) skanning og en F18FDG Positron Emission Tomography/CT (F18FDG PET/CT) skanning ved mistænkt lungekræft – og ved stadieinddeling ved konstateret lungekræft. Resultaterne viste, at de to metoder er ligeværdige. Dette med baggrund i, at sensitiviteten og specificiteten for henholdsvis MDCT og F18 FDG PET/CT var 96% og 34% versus 97% og 47% ved mistænkt lungekræft. Ved stadieinddeling ved konstateret lungekræft var sensitiviteten og specificiteten hhv. 62% og 67% versus 48% og 79%. Studiet omfattede 168 patienter med mistænkt lungekræft og 92 patienter med konstateret lungekræft og blev udført i et bredt samarbejde mellem fortrinsvis Radiologisk Afdeling, Nuklearmedicinsk Afdeling og Lungemedicinsk Afdeling LUB, Aarhus Universitetshospital. Stefan W. Harders, læge, ph.d.-studerende, stefhard@rm.dk Nye forskningsresultater CTp-skanning har ringe værdi for lungekræftpatienter radiologisk Afdeling og lungemedicinsk Afdeling luB, Aarhus universitetshospital Vi undersøgte den diagnostiske værdi af at supplere en kontrastforstærket CTskanning af brystog bughulen med en CT perfusions (CTP) skanning af brysthulen. 59 patienter med mistænkt lungekræft deltog i undersøgelsen over en 3årig periode. Resultaterne af undersøgelsen var, at CTPværdier skal analyseres på logaritmisk skala, at CTPværdier ikke kan skelne mellem ond og godartede lungenoduli, samt, at CTPværdier ikke er reproducerbare. Konklusionen var, at den diagnostiske værdi af CTP er lav ved mistænkt lungekræft. Undersøgelsen blev udført i et bredt samarbejde mellem fortrinsvis Radiologisk Afdeling og Lungemedicinsk Afdeling LUB, Aarhus Universitetshospital. Stefan W. Harders, læge, ph.d.-studerende, stefhard@rm.dk proteinet haptocorrin er vigtig markør for leverkræft klinisk Biokemisk Afdeling, Aarhus universitetshospital, samt københavns universitet og Odense universitetshospital Proteinet haptocorrin binder vitamin B12 i blodet. Flere studier har vist, at en øget koncentration af proteinet kan ses hos patienter med bl.a. leverkræft, men proteinets funktion og betydning for kroppens celler kendes ikke. Vi har fulgt niveauet af haptocorrin hos en en 15årig dreng med fibrolaminær levercancer fra diagnosetidspunktet, gennem operationer, tilbagefald og endelig levertransplantation. Vi fandt, at niveauet af haptocorrin følger sygdommens forløb. Fundet er vigtigt, fordi der ved netop denne kræftform ikke er andre anvendelige tumormarkører. Vi konkluderer, at haptocorrin kan bruges som markør for sygdomsudviklingen hos patienter med fibrolaminært hepatocellulært carcinom. Desuden er der et behov for flere undersøgelser, som kan belyse, om haptocorrin også kan anvendes ved andre typer af leverkræft. Forsøget er udført som et forskningssamarbejde mellem forskere på Klinisk Biokemisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital samt Københavns Universitet og Odense Universitetshospital. Post.doc Dorte L. Lildballe, dolild@rm.dk, tlf. 89 49 97 43 udforsk · 43
Page 1 and 2: dforsk OM fOrskning på AArhus univ
Page 3 and 4: FAsT FAsT indhOld 6 hjulpet af nyes
Page 5 and 6: Mr-skanninger, kontraststoffer og n
Page 7 and 8: Af Henrik Stanek, Stickelbergs Bure
Page 9 and 10: Man kender ikke årsagen til rygsø
Page 11 and 12: Radioaktive isotopeR Georg de Heves
Page 13 and 14: På opdagelse i fostrets hjerte Nå
Page 15 and 16: at finde frem til børnene inden f
Page 17 and 18: Læge og ph.d. Hanna Järnum hvorfo
Page 19 and 20: skarpt på depression og blodproppe
Page 21 and 22: ved at lægge billeder fra forskell
Page 23 and 24: på jagt efter mUtationer Men for B
Page 25 and 26: 2.0 handler om hjertet, nyrerne ell
Page 27 and 28: lige typer lægemidler, og det fung
Page 29 and 30: Kolesteatomer. Benædere. Perletumo
Page 31 and 32: Opfindelse fra astronomien den UfUl
Page 33 and 34: hjernen udenlandske samarbejdspartn
Page 35 and 36: Videnudveksling - en ny disciplin V
Page 37 and 38: mange fordele Overlæge, ph.d. Tine
Page 39 and 40: måde havde man undgået at hente v
Page 41: Lasse Lang på otte år er én af d
Page 45 and 46: stor forskel i brug af hjertestimul
Page 47 and 48: man med en PETskanning kan afbild
Page 49 and 50: nyopdaget molekyle har betydning fo
Page 51 and 52: kun Mr-skannede nyrepatienter har u
Page 53 and 54: hovedhalskræft typer, især tons
Page 55 and 56: hæderspris til visionær studieled

CT, MR, PET, SPECT... Røntgen, ultralyd, - Aarhus Universitetshospital

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?