CT, MR, PET, SPECT... Røntgen, ultralyd, - Aarhus Universitetshospital

Af Henrik Stanek, Stickelbergs Bureau foto Helene Bagger
Kroppens lidt kantede bevægelser
afslører, at 34-årige Søren Franck ikke
er i fuldt vigør, da han tager imod i sin
lejlighed på 3. sal i det centrale Aarhus.
Men han har haft det langt værre. Inden
han kom i behandling for rygsøjlegigt,
kunne han slet ikke rette sig op.
– Jeg gik nærmest og samlede mønter
op. Smerterne strømmede fra hoften op
i brystkassen, nakken og skuldrene og
tvang kroppen til at bukke sig sammen,
fortæller han.
Det begyndte for 11 år siden med, at
Søren Franck havde lidt ondt i ryggen,
når han vågnede. Han var i lære som
væksthusgartner og tænkte, at smerterne
skyldtes fysisk arbejde. Men da de tog til,
opsøgte han sin læge, der sendte ham til
kiropraktor og fysioterapeut. Kiropraktoren
var ren tortur, så efter to gange
stoppede han. I stedet eksploderede hans
forbrug af smertestillende piller, og et
højt sygefravær kostede ham en ansættelse,
da han var udlært.
– Til sidst havde jeg så ondt, at jeg
besvimede, når jeg foretog en halvhurtig
bevægelse. Jeg satte mig til at vente på, at
smerterne enten skulle holde op eller slå
mig ihjel. Jeg er ikke typen, der springer
ud ad vinduet for at begå selvmord. Ja,
jeg var slet ikke i stand til at kravle over
gelænderet. Men jeg var sikker på, at
smerterne måtte være en dødsdom.
sov i to døgn
I løbet af et halvt år tabte Søren Franck
næsten halvdelen af sine 110 kilo. Det
voldsomme vægttab fik hans nye læge til
at sende ham til undersøgelse for tarm-
eller mavekræft. Det var der intet af, men
lægerne på Gastoenterologisk Afdeling V
mente ikke, at Søren Francks ryg var helt,
som den skulle være, og overførte ham til
Reumatologisk Afdeling U. Her afslørede
en MR-skanning, at han har rygsøjlegigt.
Det er en betændelsestilstand, der til
sidst gør ryggen så stiv og krum, at man
ikke kan se fremad.
– Lægen spurgte, om jeg ville prøve
intravenøst medicin. Jeg havde ingen
betænkning. Smerterne havde kostet
mig min nattesøvn i et halvt år, og jeg
var parat til at prøve alt for at få dem til
at stoppe. Medicinen virkede med det
samme, og jeg sov i to døgn. Jeg vågnede
først, da en sygeplejerske ruskede halvvoldeligt
i mig, fortæller Søren Franck.
medicinen virker
Inden Søren Franck kom i behandling,
var han tre timer om at komme ud af sengen.
I dag klarer han det på 15-20 minutter,
og en halv time senere bevæger han
sig uden ekstrem stivhed, selv om hans
seks nederste ryghvirvler er groet helt
sammen. Kun når han bukker sig, har
han problemer med at komme op igen.
Han får medicin hver ottende uge.
Han har forsøgt at nøjes med hver tiende
uge, men de to sidste uger viste sig at
være et mareridt, fordi sygdommen igen
blev aktiv.
– Medicinen virker ekstremt godt på
mig. Den værste bivirkning er, at jeg hele
tiden skal på hospitalet og stikkes i, siger
Søren Franck, der igen har sin normale
vægt.
udforsk · 7