CT, MR, PET, SPECT... Røntgen, ultralyd, - Aarhus Universitetshospital

More documents

Recommendations

Info

$(Instruktion I19-105/1: Pr\370vefor)$

$(Microsoft PowerPoint - Sansernes hospital \305rhus 110610)$

Nye forskningsresultater 46 · udforsk Mange patienter med vitamin B12mangel kan slippe for indsprøjtninger klinisk Biokemisk Afdeling, Aarhus universitetshospital Hovedparten af de patienter, der i dag er i behandling med vitamin B12indsprøjtninger, kan nøjes med en daglig vitaminpille. Det er konklusionen på et nyt arbejde, der viser, at en simpel vitamin B12optagelsestest kan afsløre hvilke patienter, der har brug for en livslang behandling med indsprøjtning af vitamin B12. Optagelsestesten undersøger, om vitamin B12 stiger i blodet, når patienten i to dage har indtaget en testdosis af vitaminet. I undersøgelsen deltog 44 patienter, som i mindst ét år havde været i behandling med vitamin B12 indsprøjtninger. Behandlingen blev stoppet, og optagelsestesten blev gennemført, så snart patientens vitamin B12 i blodet var faldet til normale værdier. Kun ni patienter fik et test resultat, der tydede på, at de ikke kunne optage vitamin B12, og de genoptog straks fortsat behandling med indsprøjtninger. De øvrige 35 patienter optog vitamin B12, men blev for en sikkerheds skyld ordineret fortsat behandling med en daglig vitamin pille med 9 mikrogram vitamin B12 . Patienterne blev tilbudt fortsatte undersøgelser, og 25 af dem tog i mod tilbuddet. Op til fem år efter ophør med indsprøjtninger af vitamin B12 var patienternes vitamin B12 status fortsat helt normal. Vitamin B12 optagelsestesten tilbydes i dag fra Klinisk Biokemisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Overlæge Anne-Mette Hvas, tlf. 78 45 52 00 stærke blodkar kan forhindre blodpropper i hjertet hjertemedicinsk Afdeling B, Aarhus universitetshospital I en undersøgelse har forskere vist, at forskel i modtagelighed for åreforkalkning kan skyldes arvelige forskelle lokalt i blodkarrene. Undersøgelsen blev udført på to forskellige musestammer – den ene musestamme med kendt til bøjelighed til udvikling af åreforkalkning og den anden med relativ resistens mod åreforkalkning. Fra disse to musestammer transplanterede forskerne et stykke af halspulsåren over i en gruppe af modtagermus, som var fremavlet som et kryds mellem de to donormusestammer. I modtagermusene fremprovokerede man åreforkalkning i de indopererede blodkar. Det viste sig, at blodkarrene fra den modtagelige donormusestamme udviklede meget åreforkalkning, mens blodkarrene fra den relativt resistente donormusestamme stort set ikke udviklede åreforkalkning. Undersøgelsen tyder derfor på, at medfødte stærke blodkar kan beskytte mod udvikling af åreforkalkning og dermed forhindre blodpropper i hjertet. Forskergruppen er gået videre med andre undersøgelser for at belyse mekanismerne bag fænomenet nærmere. Læge Jeong Shim, jeonshim@rm.dk Blodprøve til fosterdiagnostik påvirkes af type 1 diabetes klinisk Biokemisk Afdeling og Center for Føtalmedicin og ultralyd, Aarhus universitetshospital Årligt er der ca. 180 gravide med type 1 diabetes, som føder i Danmark. Normalt tages der ikke hensyn til, om den gravide har diabetes, når risikoen for Down’s syndrom udregnes. I et nyt studie blev oplysninger på 331 gravide med type 1 diabetes fra Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet undersøgt. Resultaterne af undersøgelsen viste, at type 1 diabetes har omtrent lige så stor indflydelse på blodprøven som IVFbehandling og rygning. Disse to sidste faktorer korrigerer man for ved risikoberegningen for Down’s syndrom. Undersøgelsen viste også en tendens til, at gravide med dårligt reguleret type 1 diabetes også havde den mest påvirkede blodprøve i forhold til risikoberegningen for Down’s syndrom. Hvis informationen om diabetes benyttes, så tyder dette studie på, at der fremover kan blive færre gravide med raske fostre, som får lavet invasiv diagnostik i form af en moderkageprøve, da justering for type 1 diabetes kan gøre undersøgelsen mere præcis. Helen Nordahl Madsen, helen.nordahl.madsen@ ki.au.dk Børn og forældre styrer behandlingen lige så godt som lægen hjerte-lunge-kar-kirurgisk Afdeling T, Aarhus universitetshospital samt kardiologisk Afdeling, Aalborg sygehus, og Aalborg universitet For at nedsætte risikoen for blodpropper hos udsatte patienter, behandles de med blodfortyndende medicin (AKbehandling). Behandlingen indebærer imidlertid en vanskelig balance mellem over og underbehandling. Underbehandling kan give blodpropper, og overbehandling kan føre til blødninger. Nøje kontrol af AKbehandlingen er derfor nødvendig. Patienten får hyppigst taget en blodprøve, som analyseres på et laboratorium. Herved bestemmes en International Normalized Ratio (INR)værdi, som lægen anvender til at bestemme dosis af medicinen i form af vitamin Kantagonister (VKA) (f.eks. warfarin (Marevan) eller phenprocoumon (Marcoumar)). Børn og unge i AKbehandling giver specielle udfordringer, fordi de bl.a. har hyppige ændringer i International Normalized Ratio (INR)værdierne, hyppige lægebesøg, smerter og problemer ved normal blodprøvetagning. Det kan samlet konkluderes, at selvtestning samt selvstyret AKbehandling er mindst lige så god, og muligvis bedre end konventionel AKbehandling hos udvalgte børn og unge. Større randomiserede studier er dog påkrævet for at undersøge, om disse nye metoder er konventionel AKbehandling overlegen. Afdelingslæge Thomas Decker Christensen, tlf. 29 41 85 28, e-mail: tdc@ki.au.dk peT-skanning kan vise blodgennemstrømning i leveren nuklearmedicinsk Afdeling og peT-centret, Aarhus universitetshospital Langt størstedelen af leversygdomme påvirker blodgennemstrømningen i leveren. Derfor vil patienter med bl.a. skrumpelever have stor gavn af at få lavet en afbildning af blodgennemstrømningen i leveren. For det vil betyde, at deres sygdom kan behandles tidligere samt at evt. følgesygdomme kan opdages hurtigt. Blodprøver fra både leverens pulsåre og portåre er en forudsætning for at kunne lave en afbildning af leverens blodgennemstrømning ved en PETskanning. Hidtil har det ikke været muligt at lave en sådan undersøgelse, da det ikke er muligt at udtage blodprøver fra leverens portåre hos mennesker. Men nu har et forskningsprojekt fra Aarhus Universitetshospital udviklet en metode, hvor
man med en PETskanning kan afbilde leverens blodgennemstrømning uden at skulle tage blodprøver fra portåren. Modellen gør det muligt at måle og afbilde leverens blodgennemstrømning med en 3 minutter lang PETundersøgelse og blodprøver udelukkende fra en perifer blodåre. Metoden er udviklet på grise, men forskerne forventer, at den også kan overføres til patienter. Post doc., ph.d. Michael Winterdahl, tlf. 89 49 16 38, mw@pet.auh.dk patienter med blødninger kan undgå unødvendige blodtransfusioner klinisk Biokemisk Afdeling, Aarhus universitetshospital Nyt studie viser, at Aarhus Universitetshospital anvender en fordelagtig metode til at diagnosticere blødende patienter. Svært blødende patienter kommer ofte til at mangle en eller flere bestanddele i blodet, der er vigtige for at blodet kan størkne ordentligt. Gennem de senere år, er der sket stor udvikling indenfor målrettet behandling af svært blødende patienter, men den optimale metode til at afdække patienternes behov er fortsat heftigt debatteret. I det nye studie sammenlignes den fremgangsmåde, der anvendes på Aarhus Universitetshospital, med den metode, der sædvanligvis bruges til at afdække patienternes blodstørkningsproblemer på flere førende centre i Danmark og udlandet. Undersøgelsen viser, at aarhusianske patienter kan se frem til hurtigere og mere præcise svar på, hvilke bestanddele i blodet de mangler. Dermed er der mulighed for at behandle patienterne hurtigt og målrettet, hvorved unødvendige blodtransfusioner kan undgåes. Læge Ole Halfdan Larsen, OLE.HALFDAN.LARSEN@ KI.AU.DK i fremtiden kan urinprøve påvise blære kræft Molekylær Medicinsk Afdeling, Aarhus universitets hospital Ny forskning fra Molekylær Medicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital kan på sigt overflødiggøre indlæggelse i forbindelse med undersøgelse for blærekræft – i stedet kan diagnosen stilles med en simpel analyse af urinprøver. I undersøgelsen indgik 220 prøver fra patienter med blærekræft og 59 prøver fra raske mænd og kvinder. Undersøgelsen har identificeret epigenetiske ændringer, som ikke tidligere er sat i forbindelse med blærekræft, og viser, at lukningen af disse gener er meget stabil i tilfælde af tilba gefald. Undersøgelsen påviser yderligere, at i 84 tilfælde ud af 100 kan blærekræft diagnosticeres ud fra en urinprøve. Molekylærbiolog og ph.d.-studerende Thomas Reinert, thomas.reinert@ki.au.dk kan små kromosomafvigelser forårsage medfødt hjertesygdom? hjerte-lunge-kar-kirurgisk Afdeling T og hæmatologisk Afdeling r, Aarhus universitetshospital Det normale hjertes dannelse i fosteret har været kendt i årtier, men lægerne ved stadig kun meget lidt om de gener, der kontrollerer denne udvikling. For at forbedre forståelsen af de tilgrundliggende molekylære og genetiske mekanismer har børnehjertelæger og genforskere ved Aarhus Universitetshospital undersøgt to danske tvillingepar med medfødt hjertesygdom for små submikroskopiske kromosomafvigelser i arvemassen, såkaldte ”copy number variations”, som forskerne i løbet af de seneste år er blevet i stand til at opdage. Forskerne fandt ikke nogen kendte kromosomfejl hos de to tvillingepar, men de fandt imidlertid en række submikroskopiske ”copy number variationer” i tvillingebørnenes DNA sekvenser. Resultaterne kan måske i fremtiden hjælpe med at identificere nye sygdomsgener, der kan give nye muligheder for forebyggelse og behandling af medfødte hjertesygdomme, men langt de fleste af disse ”copy number variations” er dog endnu ikke blevet kædet sammen med udvikling af bestemte sygdomme. Læge Henrik Jensen, henrik.jensen@ki.au.dk Amygdala føler med den grimme ælling Center for Funktionelt integrativ neurovidenskab (CFin), Aarhus universitetshospital, og Center for semiotik, Aarhus universitet Hjernens reaktion på frygt er ofte studeret i dyr, der udsættes for det vi hos mennesker ville kalde tortur, f.eks. elektriske stød. Denne forskning har vist, at hvis man kobler elektriske stød med sansestimuli, f.eks. en lyd, så vil hjernen begynde at reagere på lyden, som om det var et elektrisk stød. Et system af hjerneområder, centreret om en kerne ved navn amygdala, har vist sig at være ansvarlig for sådanne frygtreaktioner. I et nyt eksperiment lyttede forsøgspersoner til H.C. Andersens eventyr Den grimme ælling, mens hjerneaktiviteten blev målt med en MRskanner. En anden gruppe forsøgspersoner lyttede til samme historie uden for skanneren og angav undervejs, hvornår de oplevede at historien var mest intens. Når de to målinger blev sammenlignet, kunne man se, at under de intense øjeblikke i historien steg forsøgspersonens puls og hjernen øgede sin aktivitet i amygdala samt i samme netværk af hjerneområder, som aktiveres hos rotter, der har lært at frygte elektriske stød. Lektor Mikkel Wallentin, mikkel@cfin.dk lægens erfaring påvirker risikoen for problemer med pacemakeren hjertemedicinsk Afdeling B, Aarhus universitetshospital Ny undersøgelse viser, at 3,6 % af de patienter, der får indopereret en pacemaker, har brug for en ny operation inden for tre måneder pga. problemer med elektroden til hjertet. De fleste af disse problemer skyldes, at elektroden har løsnet sig fra sin position i hjertet. Undersøgelsen bygger på information fra Dansk Pacemaker og ICD Register, og alle patienter, der i årene 19972008 fik foretaget en pacemakerimplantation, i alt 28.860 patienter, blev inkluderet. Risikoen for elektrodeproblemer var større, hvis operatøren var under oplæring, eller implantationen blev foretaget på et ikkeuniversitetshospital. Desuden viste undersøgelsen, at jo flere elektroder, der blev implanteret i samme patient, jo større var risikoen for elektrodeproblemer. Læge, ph.d.-stud. Rikke Kirkfeldt, rikkirkf@rm.dk Calmette-skylninger helbreder hvert andet tilfælde af forstadier til blærekræft urinvejskirurgisk Afdeling k, Aarhus univer sitets hospital Carcinoma insitu (CIS) i blæren er et forstadium til blærekræft. Det er en skæbnesvanger diagnose at få, fordi ikke mindre end halvdelen af patienterne vil udvikle livstruende blærekræft. CIS kan behandles med blæreskylninger, f.eks. med Calmettevaccine (BCG). Urinvejskirurgisk Afdeling K ved Aarhus Universitets hospital har nyligt opgjort alle sine patienter udforsk · 47
Page 1 and 2: dforsk OM fOrskning på AArhus univ
Page 3 and 4: FAsT FAsT indhOld 6 hjulpet af nyes
Page 5 and 6: Mr-skanninger, kontraststoffer og n
Page 7 and 8: Af Henrik Stanek, Stickelbergs Bure
Page 9 and 10: Man kender ikke årsagen til rygsø
Page 11 and 12: Radioaktive isotopeR Georg de Heves
Page 13 and 14: På opdagelse i fostrets hjerte Nå
Page 15 and 16: at finde frem til børnene inden f
Page 17 and 18: Læge og ph.d. Hanna Järnum hvorfo
Page 19 and 20: skarpt på depression og blodproppe
Page 21 and 22: ved at lægge billeder fra forskell
Page 23 and 24: på jagt efter mUtationer Men for B
Page 25 and 26: 2.0 handler om hjertet, nyrerne ell
Page 27 and 28: lige typer lægemidler, og det fung
Page 29 and 30: Kolesteatomer. Benædere. Perletumo
Page 31 and 32: Opfindelse fra astronomien den UfUl
Page 33 and 34: hjernen udenlandske samarbejdspartn
Page 35 and 36: Videnudveksling - en ny disciplin V
Page 37 and 38: mange fordele Overlæge, ph.d. Tine
Page 39 and 40: måde havde man undgået at hente v
Page 41 and 42: Lasse Lang på otte år er én af d
Page 43 and 44: nye forskningsresultater genetiske
Page 45: stor forskel i brug af hjertestimul
Page 49 and 50: nyopdaget molekyle har betydning fo
Page 51 and 52: kun Mr-skannede nyrepatienter har u
Page 53 and 54: hovedhalskræft typer, især tons
Page 55 and 56: hæderspris til visionær studieled

CT, MR, PET, SPECT... Røntgen, ultralyd, - Aarhus Universitetshospital

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?