CT, MR, PET, SPECT... Røntgen, ultralyd, - Aarhus Universitetshospital

More documents

Recommendations

Info

$(Instruktion I19-105/1: Pr\370vefor)$

$(Microsoft PowerPoint - Sansernes hospital \305rhus 110610)$

Færre smerter efter knæoperation 34 · udforsk Af Peter Friis Jeppesen Foto Ole Hein Pedersen Hvert år får godt 8.000 danskere isat et nyt kunstigt knæled på grund af slidgigt i knæet. Under operationen får patienten spændt en 10-12 cm bred manchet omkring låret. Den pumpes så hårdt op, at den bremser blodtilførslen til knæet. Metoden, som kaldes ”blodtomhed” skal forbedre fastgørelsen af det nye knæled og give kirurgen bedre udsyn, men manchetten er ikke uden problemer. – Manchetten klemmer meget stramt i de op til 90 minutter, en operation typisk varer. Så udover at stoppe blodtilførslen, er det hårdt for nervebaner, blodkar, muskler og hud omkring knæet, forklarer læge Ashir Ejaz. Ifølge ham er manchetten årsag til, at patienterne som oftest oplever store smerter i tiden efter operationen, sammenlignet med f.eks. en hofteoperation, der giver færre smerter. Faktisk kan manchetten knuse vævet i låret, næsten som ved en trafikulykke og den øger risikoen for blodprop i underbenet. I et ph.d.-studium vil Ashir Ejaz og kollegaerne derfor undersøge, om manchetten virkelig er nødvendig – eller om den skader mere end den gavner. – I dag giver man patienten medicin før operationen, som mindsker blødningen og under operationen skyller man med store mængder saltvand, for netop at sikre en ordentlig fastgørelse af protesen – der må ikke være ”snasket”. Derfor er det tvivlsomt, om manchetten faktisk er nødvendig, mener Ashir Ejaz. mest af gammel vane Indtil videre har 30 patienter ud af de planlagte 60 deltaget i projektet, og cirka halvdelen er blevet opereret uden manchetten. Resultaterne er meget positive: En ny teknik til knæoperationer giver patienterne færre smerter og forbedrer muligheden for hurtigt at vende tilbage til et normalt liv. Sådan lyder den foreløbige, optimistiske melding fra en gruppe forskere ved Ortopædkirurgisk Afdeling Farsø, Aalborg Sygehus – Aarhus Universitetshospital. – Meget tyder på, at vores hypotese holder stik. Patienterne, som er blevet opereret uden blodtomheds-manchetten, har færre smerter og kan allerede efter et par dage udskrives fra sygehuset. Efterfølgende har de brug for væsentligt mindre smertestillende medicin, og de kommer hurtigere i gang med at bruge det nye knæ normalt, fortæller Ashir Ejaz. Når det er så vigtigt at begrænse blødninger og sikre god oversigt, skyldes det, at langt de fleste knæproteser bliver cementeret til knogler i lårbenet og underbenet. Og for at cementen kan holde, skal overfladerne være rene og tørre. - Vi har ikke registreret større blødning, når vi opererer uden manchetten, så vi tror, at det mest er af gammel vane, at man stadig anvender den, fortæller Ashir Ejaz. Han og kollegerne på Ortopædkirurgisk Afdeling, Farsø skal nu følge patienterne, for at sikre, at forankringen af cementen er så god, som den skal være. Det foregår blandt andet ved hjælp af præcisionsrøntgen, hvor bittesmå kugler – 0,2 mm i diameter – er blevet placeret omkring protesen. Ud fra dem kan forskerne måle, om protesen flytter på sig. Viser det sig, at det er mest hensigtsmæssigt at operere uden manchetten, vil den metode blive gjort til standard i Region Nordjylland, og Ashir Ejaz forventer, at hospitalerne i landets øvrige regioner hurtigt vil følge trop: – De foreløbige resultater lover så godt, at det vil være oplagt at diskutere om, der er tilfælde hvor manchetten helt kan undværes. Udover at skåne patienterne for smerter, er der jo store samfundsøkonomiske perspektiver i at gøre patienterne friske så hurtigt som muligt, så de kan genoptage deres vante liv.
Videnudveksling – en ny disciplin Videnudveksling er ét af Aarhus Universitets fire erklærede indsatsområder: forskning, uddannelse, talentudvikling og videnudveksling. Indsatsområderne udmøntes ved en række særlige indsatser, som skal varetages af dekaner og prodekaner. Alle sundhedsforskere har et ønske om at bidrage til omverden med ny viden, der kan ændre livet for patienter, føre til nye produkter for industrien eller på anden måde kan bedre forholdene i samfundet. Der er derfor ikke noget grundlæggende nyt i Aarhus Universitets erklærede indsatsområde, Videnudveksling, der skal bidrage til samfundet ved at sikre, at forskningsbaseret viden kommer til anvendelse for virksomheder, myndigheder etc. Det nye er at sætte særligt fokus på videnudveksling. Det er et stort og abstrakt mål, som angribes med nogle konkrete initiativer, hvor interaktion med erhvervslivet har særlig bevågenhed. Vi skal altså som forskere være mere opmærksomme på muligheden for at kommercialisere videnskabelige opdagelser. Det betyder ikke at forskningen skal styres af kommercielle interesser, tværtimod; kommerciel forskning drives bedst i industrien. Vi skal som offentlige forskere blot være opmærksomme når muligheden for industriel udnyttelse opstår. Gør du som forsker en opdagelse, som du mener, kan have potentiale til ny medicin, nyt udstyr eller nye metoder, har du som offentlig ansat – uanset om det er på universitet eller hospital – pligt til at oplyse arbejdsgiver om din opdagelse/opfindelse. Arbejdsgiver har til gengæld pligt til at undersøge de kommercielle muligheder – og forfølge dem. Så snart den gode ide opstår, skal du hen udtryktaf Michael hasenkam, vende dig til Technology Transfer Office på Aarhus Universitet, som er behjælpelig med de følgende trin i kæden: Skal der patenteres? Skal der tages kontakt til et eller flere firmaer? Skal der etableres et nyt firma? Kan der skaffes penge til produktmodning? Eller kan du selv gå videre med ideen på egen hånd. Det er visionen for Aarhus Universitet og Region Midtjylland, at vejen fra forskningsopdagelse til kommerciel udnyttelse skal være så kort og let som mulig. Den vision skal der lægges handling bagved; men organisatoriske rammer er ikke nok. Kilden til det hele: opdagelser, nysgerrighed og lyst til at se ideer omsat til virkelighed er drivkraften hos hver enkelt forsker, som skal drive hele processen. Det skal være sjovt som forsker at se sine ideer omsat til produkter, og der skal være sammenhæng mellem ønsker og virkelighed. Derfor udfordrer Technology Transfer Office Aarhus Universitets og Region Midtjyllands forskere og idérige sjæle til at prøve kræfter med kommerciel udnyttelse af nye ideer. At være forsker kræver ikke særlig uddannelse eller indehaver af særlige gener. Det kræver opmærksomhed for den særlige lejlighed, lysten til at gribe chancen når den er der, og villighed til at gå videre med ideen. Der er utroligt mange tilbud om hjælp til innovation, patentering, forretningsplan, prodekan for Videnudveksling, Aarhus universitet, health produktmodning, firmakontakt, kontraktforhandling og alle de øvrige fine ord man kan sætte på den kommercielle proces. Det er alt sammen noget der kan læres – især når man opsøger hjælp. Technology Transfer Office er etableret for at hjælpe med overførslen fra idé til firmakontakt. Går du med ideer eller opdagelser du tror, kunne have kommercielt potentiale, så kontakt Technology Transfer Office, som også kan bidrage med oplysning og undervisning om kommercialisering. udtrykt „Det skal være sjovt som forsker at se sine ideer omsat til produkter, og der skal være sammenhæng mellem ønsker og virkelighed.“ Har du lyst til at starte som iværksætter har Aarhus Universitet og Region Midtjylland også andre tilbud i MedTech, Incuba, Østjysk Innovation, Center for Entrepreneurship. Som prodekan har jeg mulighed for at hjælpe på mere generelle spørgsmål. Målet er at få aktiviteter på Aarhus Universitet og i Region Midtjylland bragt til mest mulig nytte for vores samfund. Få mere information om Technology Transfer Office på: www.au.dk Søg TTO udforsk · 35
Page 1 and 2: dforsk OM fOrskning på AArhus univ
Page 3 and 4: FAsT FAsT indhOld 6 hjulpet af nyes
Page 5 and 6: Mr-skanninger, kontraststoffer og n
Page 7 and 8: Af Henrik Stanek, Stickelbergs Bure
Page 9 and 10: Man kender ikke årsagen til rygsø
Page 11 and 12: Radioaktive isotopeR Georg de Heves
Page 13 and 14: På opdagelse i fostrets hjerte Nå
Page 15 and 16: at finde frem til børnene inden f
Page 17 and 18: Læge og ph.d. Hanna Järnum hvorfo
Page 19 and 20: skarpt på depression og blodproppe
Page 21 and 22: ved at lægge billeder fra forskell
Page 23 and 24: på jagt efter mUtationer Men for B
Page 25 and 26: 2.0 handler om hjertet, nyrerne ell
Page 27 and 28: lige typer lægemidler, og det fung
Page 29 and 30: Kolesteatomer. Benædere. Perletumo
Page 31 and 32: Opfindelse fra astronomien den UfUl
Page 33: hjernen udenlandske samarbejdspartn
Page 37 and 38: mange fordele Overlæge, ph.d. Tine
Page 39 and 40: måde havde man undgået at hente v
Page 41 and 42: Lasse Lang på otte år er én af d
Page 43 and 44: nye forskningsresultater genetiske
Page 45 and 46: stor forskel i brug af hjertestimul
Page 47 and 48: man med en PETskanning kan afbild
Page 49 and 50: nyopdaget molekyle har betydning fo
Page 51 and 52: kun Mr-skannede nyrepatienter har u
Page 53 and 54: hovedhalskræft typer, især tons
Page 55 and 56: hæderspris til visionær studieled

CT, MR, PET, SPECT... Røntgen, ultralyd, - Aarhus Universitetshospital

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?