CT, MR, PET, SPECT... Røntgen, ultralyd, - Aarhus Universitetshospital

More documents

Recommendations

Info

$(Instruktion I19-105/1: Pr\370vefor)$

$(Microsoft PowerPoint - Sansernes hospital \305rhus 110610)$

At se ind i kroppen „Hvor ondt har du? Har du meget ondt? Men hvor meget er meget?“ 28 · udforsk Torben Fründ (tv) og Jens Brøndum Frøkjær gør klar til endnu en test. Denne gang skal smertemanchetten sidde på underbenet får et værktøj, hvor vi kan finde ud af, hvad det er for personer, der har gavn af en bestemt behandling, har man en forudsætning for at vælge den rigtige medicin med det samme. kan kvantificere smerter Torben Fründ fortæller, at forsøget også handler om at blive i stand til at sætte tal på patienternes smerter: – Hidtil har smerteforskning handlet om, at man har spurgt patienten ”hvor ondt har du? Har du meget ondt?”. Men hvor meget er meget? – Det der med smerter er jo meget subjektivt, og der er mange faktorer, som spiller ind. Hvordan man har det, følelser, angst med videre. Så med MR-teknologien kan man udlede et mere kvantitativt mål for smerten. Vi kan simpelthen se, hvad der sker inde i hjernens centre – med gennemblødningsintensiteten og ændringer i iltomsætningen i hjernevævet, forklarer Torben Fründ. På de fem skærme uden for skannerrummet følger teamet intenst, hvordan forsøgspersonen reagerer på de forskellige tests. På skærmen der viser billederne fra MR-skanneren, kan man se, at der er aktivitet bestemte steder i hjernen, mens man på en anden kan følge med i, hvor højt på skalaen, forsøgsdeltageren scorer smertepåvirkningen. Alle målinger (sekvenser) optages og gemmes til senere databehandling. Torben Fründ peger på en kurve, som kører op og ned: – Her kan vi se, at aktiviteten skifter i takt med varmepåvirkningen, og på skanningen kan vi følge med i, hvilke af hjernens aktivitetscentre, som lyser op, forklarer han og understreger, at teamet efterfølgende skal behandle dataene yderligere for at kunne give et mere præcist udsagn. så godt som hjemmelavet – Pokkers, udbryder Jens Frøkjær, da teknikken pludselig begynder at drille. En af computerne er umiddelbart gået i stå under lagringen af en sekvens, men efter nogle hektiske minutter, kører det hele igen. Torben Fründ forklarer, at én af forskerholdets store udfordringer har været, at de selv har måtte udvikle hele test-opstillingen: – Vi bruger produkter fra forskellige leverandører. De har alle forskellige grænseflader, som vi har arbejdet på at få til at spille sammen, og det hele skal være MR kompatibelt for at kunne arbejde inden for det kraftige magnetfelt. Nogle gange opstår der nogle ting, som man bare ikke kan forudse. Jens Frøkjær haster nu ind i et teknikrum, som befinder sig ved siden af skanneren. Han kigger på den seddel, han har i hånden, og i virvaret af kabler og teknik og støjen fra et stort køleanlæg udser han sig et par ledninger, som han bytter om på. – Nu skifter vi over til manchetten på benet, forklarer han, og teamet gør klar til næste test. Testen går ud på at puste en manchet, der sidder på forsøgsdeltagerens ben, op og lade ham score på VAS-skalaen i takt med at trykket øges, og smerten tiltager. Når han når til 7 på skalaen, stopper den med at pumpe. – Systemet er hjemmelavet, fortæller Torben Fründ. Vi har allieret os med ingeniør Peter Kunwald, som har udviklet software, der styrer kommunikationen mellem trykknapperne og den hardware, som puster manchetten op, og samtidig præsenterer dataene på skærmen. Det fungerer virkelig godt. isvand sprænger skalaen Formiddagens sidste test er en kold fornøjelse. Forsøgsdeltageren skal have sin hånd i en pose med isvand, så længe han kan – dog højst to minutter, alt imens MR-skanneren registrerer, hvordan hjernen reagerer på kulde. Torben Fründ forklarer, at de fleste godt kan klare de fulde to minutter, men allerede efter godt 30 sekunder, giver vores forsøgsdeltager op. Han mener, at smerteskalaen i dette tilfælde burde gå til 500. Herefter er der pause. Forsøgsdeltageren får mulighed for at tage sig et velfortjent hvil, mens han drikker blandingen af enten morfin med appelsinjuice eller ren appelsinjuice. Imens gør teamet sig klar til at afvikle serien af tests én gang til.
Kolesteatomer. Benædere. Perletumor i mellemøret. Besværligt barn har mange navne. På Øre NæseHalskirurgisk Afdeling på Aalborg Sygehus vil forskerne bruge MRteknologi til at få bugt med sygdommen. Af Peter Friis Jeppesen Foto Ole Hein Pedersen På Aalborg Sygehus laver lægerne omkring 300 ørekirurgiske indgreb om året. Mange af dem er relateret til mellemørebetændelse. Hos patienter med kronisk mellemørebetændelse er det imidlertid ikke unormalt, at der opstår en perlemors-lignende svulst i mellemøret. Dannelsen, som på lægelatin hedder kolesteatom, kaldes også for benæder. Det gør den, da den kan nedbryde knoglen, så der kan opstå hul op til hjernen eller ind til indre øre (cochlea) med risiko for fx meningitis eller døvhed. – Et meget stort problem med denne gruppe patienter og især med børn er MR afslører benædere i øret risikoen for tilbagefald efter en operation. Betændelsen har tendens til at gendanne sig i rummet bag mellemøret, forklarer læge Michael Gaihede. Han er forskningsansvarlig overlæge på Øre- Næse-Halskirurgisk Afdeling på Aalborg Sygehus. Sammen med læge Suzan Al Kole arbejder han på at introducere ny MR-teknologi, som kan bruges til at opdage kolesteatomet, før det når at skabe problemer. – Når vi opererer patienterne, bruger vi som regel en teknik kaldet obliteration, hvor vi lukker hullet bag mellemøret af. Med den teknik er det kun 8-9 procent af vores patienter, som får tilbagefald. Tilbagefaldet kan blandt andet ske, hvis der stadig er ganske få celler af kolesteatomet inde i et oblitereret område. Så kan det faktisk ligge og vokse ganske langsomt over en årrække og pludselig gøre alvorlig skade, forklarer Michael Gaihede. Undgå Unødige reoperationer Kolesteatomet kan altså ikke ses ved almindelig undersøgelse med øremikro- skop. Derfor arbejder Michael Gaihede og Suzan Al Kole på at indføre en metode, hvor man billedmæssigt kan påvise, om der er kolesteatom inde bag trommehinden og i mellemørets hulrum. – I dag er det sådan, at alle alarmklokker pr. automatik begynder at ringe, hvis en person, som tidligere er opereret for kolesteatom, henvender sig med smerter i eller flåd fra øret. Så er der ikke andet at gøre end at åbne op til mellemøret og se efter, om kolesteatomet er vendt tilbage, fortæller Michael Gaihede. – Det er lidt ærgerligt, hvis der så ikke er noget, for hver gang du åbner, er der jo en risiko – fx kan patienten blive døv. At forskerne har valgt at anvende MR-teknlogi til at kigge ind i øregangen, er ikke nogen tilfældighed: – Vi har kunnet CT-skanne i mange år, men CT-skanninger kan ikke vise, om det man ser blot er fortykkede slimhinder eller kolesteatom. Det har den samme signalværdi på en CT-skanning. Men i det øjeblik vi bruger den nyeste diffusionsvægtede Magnetisk Resonans (MR)-teknik, kan vi ved at aflæse den molekylære struktur med stor sikkerhed > udforsk · 29
Page 1 and 2: dforsk OM fOrskning på AArhus univ
Page 3 and 4: FAsT FAsT indhOld 6 hjulpet af nyes
Page 5 and 6: Mr-skanninger, kontraststoffer og n
Page 7 and 8: Af Henrik Stanek, Stickelbergs Bure
Page 9 and 10: Man kender ikke årsagen til rygsø
Page 11 and 12: Radioaktive isotopeR Georg de Heves
Page 13 and 14: På opdagelse i fostrets hjerte Nå
Page 15 and 16: at finde frem til børnene inden f
Page 17 and 18: Læge og ph.d. Hanna Järnum hvorfo
Page 19 and 20: skarpt på depression og blodproppe
Page 21 and 22: ved at lægge billeder fra forskell
Page 23 and 24: på jagt efter mUtationer Men for B
Page 25 and 26: 2.0 handler om hjertet, nyrerne ell
Page 27: lige typer lægemidler, og det fung
Page 31 and 32: Opfindelse fra astronomien den UfUl
Page 33 and 34: hjernen udenlandske samarbejdspartn
Page 35 and 36: Videnudveksling - en ny disciplin V
Page 37 and 38: mange fordele Overlæge, ph.d. Tine
Page 39 and 40: måde havde man undgået at hente v
Page 41 and 42: Lasse Lang på otte år er én af d
Page 43 and 44: nye forskningsresultater genetiske
Page 45 and 46: stor forskel i brug af hjertestimul
Page 47 and 48: man med en PETskanning kan afbild
Page 49 and 50: nyopdaget molekyle har betydning fo
Page 51 and 52: kun Mr-skannede nyrepatienter har u
Page 53 and 54: hovedhalskræft typer, især tons
Page 55 and 56: hæderspris til visionær studieled

CT, MR, PET, SPECT... Røntgen, ultralyd, - Aarhus Universitetshospital

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?