Erfaringer fra Herlev, Den kulturelle rygsæk - Børne- og ...
Erfaringer fra Herlev, Den kulturelle rygsæk - Børne- og ...
Erfaringer fra Herlev, Den kulturelle rygsæk - Børne- og ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Der er tale om en konstruktivistisk 4 tilgang til læring, hvor børnene selv bygger<br />
deres viden op.<br />
Ronald (filmmand) gennemgår tekniske udtryk <strong>og</strong> virkemidler for 8. klasse.<br />
N<strong>og</strong>le børn har svært ved at holde opmærksomheden omkring hele<br />
gennemgangen. Efter tre kvarters oplæg skifter billedet <strong>fra</strong> underviserens<br />
engagement til at blive børnenes. Der skal castes til forskellige roller. Dagen før<br />
er der skrevet ansøgninger, <strong>og</strong> direktionen holder nu et møde. Imens går<br />
teknikere i gang med opsætning af studie, afprøvning til optagelse,<br />
sminkeopgaverne gøres klar… Det summer af aktivitet <strong>og</strong> motivation. Der er en<br />
tydelig opdeling i drenge- <strong>og</strong> pigeroller i denne iscenesætning – men børnene<br />
har selv valgt dette. 5<br />
Ovenstående illustrerer arbejdet med et snævert læringsbegreb <strong>og</strong> et n<strong>og</strong>et<br />
bredere læringsbegreb. <strong>Den</strong> instruktive gennemgang i filmgruppen har været<br />
bevidst valgt i planlægningen af projektet som et supplement til, at børnene<br />
<strong>og</strong>så selv skulle have værktøjerne i hænderne. Det er et rigtigt godt billede på,<br />
hvor børnenes engagement kommer til udtryk. Læring sker i forhold til en<br />
praksis <strong>og</strong> i et samspil med omverdenen. Men læring medfører <strong>og</strong>så handlinger<br />
på baggrund af egne vurderinger, som inddrager både teori <strong>og</strong><br />
praksiserfaringer. Der er tale om at arbejde med oplevet viden i stedet for<br />
forstået viden.<br />
Et interview i en 5. klasse, der har deltaget i historieforløbet viser tydeligt, at<br />
eleverne <strong>fra</strong> historieforløbet – skolen i gamle dage, kan genkalde sig viden<br />
omkring 1920ernes skolegang. Især dagen på skolemuseet står klart, <strong>og</strong> det er<br />
her<strong>fra</strong>, de kan give beskrivelser omkring undervisningsformer, forskelligheden<br />
til vore dages skole, den anderledes lærerrolle, skrivning <strong>og</strong> børnenes vilkår. De<br />
husker <strong>og</strong>så fortællingen om Guldhornene.<br />
Det er tydeligt, at det er det at ”føle det hele på egen krop”, der understøtter<br />
deres viden. <strong>Den</strong> del af historieforløbet, der foregår i egen klasse husker de<br />
ikke nær så godt, <strong>og</strong> de skal hjælpes på vej til at huske, at der <strong>og</strong>så er n<strong>og</strong>et<br />
mere, de har lært.<br />
Som med eksemplet <strong>fra</strong> dans illustrerer det, hvor vigtigt det er, at læring opstår<br />
i en praksis.<br />
Læring sker, når handling, opmærksomhed, følelser <strong>og</strong> tænkning spiller<br />
sammen. Læring sker når <strong>og</strong> mens man handler. Men læring kræver, at<br />
børnene er engagerede <strong>og</strong> motiverede, hvilket der tydeligt arbejdes med.<br />
Læringen begynder med stemningen i situationen, <strong>og</strong> fx Mark arbejder med<br />
børnenes nysgerrighed (giver eksempler på f.eks breakdance). I mødet med<br />
4 konstruktivisme er,en læringsteori, der hævder, at viden ikke overføres uforandret <strong>fra</strong> lærer til<br />
elev, men at lærdom er en aktiv proces, i hvilken viden genskabes i en ny sammenhæng.<br />
Konstruktivister lægger vægt på selve læreprocessen frem for på den viden, der optages.<br />
5 Iagttagelse marts 2007<br />
14