Erfaringer fra Herlev, Den kulturelle rygsæk - Børne- og ...

2. Akt: Om betydningen af kulturel læring
Dette afsnit har til hensigt at underbygge det argument, der handler om at
kulturel læring er en vigtig og effektiv måde at lære på.
Kulturel dannelse er indsigt, viden, oplevelser og erfaringer med kunstens og
kulturens væsen.
Kulturel læring er resultatet af mødet med kulturelle oplevelser,
bearbejdningen til erfaringer og erkendelser hos børnene.
Kulturelle læringsprocesser er kendetegnet ved at være aktive, medrivende og
nydelsesfulde.
Om rygsækkens kulturbegreb
I den kulturelle rygsæk har vi betragtet kunst og kultur som tilgængeligt for
alle. Der er ikke krævet særlige forkundskaber for at indgå i processerne, og
udgangspunktet har været, at alle kan gå berigede fra mødet.
Forløbene i den kulturelle rygsæk har været meget procesorienterede og
kendetegnet har været, at alles bidrag har været væsentlige for helheden.
Ligeværdighed er dermed en del af rygsækkens kulturbegreb.
Forskel på kunst og kulturfag.
Formålet med den kulturelle rygsæk har været at eleverne skal møde kunstens
og kulturens væsen og få en dybere forståelse for de forskellige kunstarter.
Men rygsækken har ikke kun indeholdt kunst og kultur, vi har valgt at eleverne
også har skullet møde to videnskaber: historie og naturvidenskab, fordi netop
disse to fag har haft bevågenhed på folkeskoleområdet. Historie er blevet
opprioriteret gennem flere timer på mellemtrinnet og krav om afgangsprøve.
Science-fagene tiltrækker generelt for få elever til de videregående
uddannelser, og især er det problematisk, at pigerne ikke føler sig tiltrukket af
de naturvidenskabelige fag i folkeskolen. Det har været et ønske at bidrage
positivt til de to fags udvikling i folkeskolen.
Det bliver derfor vigtigt at skelne mellem kunst og videnskab, fordi kunsten er
abstrakt og videnskaben eksakt. I de kunstneriske forløb, skaber man, i de
naturvidenskabelige forløb, genskaber man. Dette har væsentlig betydning for
måden at angribe og begribe de forskellige forløb.
I de klassiske kunstneriske fag dvs. billedkunst, musik, dans, litteratur, og film,
bærer ”faget” altså kunstartens essens viden i sig selv. Der skabes. Kunsten har
et eget sprog som kunstneren kan, og som denne formidler videre til eleverne
bl.a. via sin egen væren i kunsten. Her møder eleven kunsten på kunstens
præmisser, der foregår ikke en pædagogisk justering.
I historie og natur arbejdes der med kendt viden, der genskabes. Men selve
processen er tilrettelagt ud fra ønsket om en høj grad af kreativitet, og for
science-forløbet er der også i høj grad tale om skabende processer.
8