2008 Grønt Miljø

Fra den 126 meter høje Lerbjerg kan man se mod sydøst ud over Stensgård Skovs overdrev og hele det istidslandskab
der blev skabt af gletscherne. Foto: Thomas Bjørneboe G. Berg / Bikubenfonden.
ordnede skovdyrknings historie
med plantninger af bøg, eg
og andre løvtræer og de importerede
granarter, så resultatet
bliver et fantastiske varieret
natur- og kulturlandskab.
Lige nu er udfordringen at få
præsenteret de sprudlende
bjerge for offentligheden med
afmærkede ruteforløb og informationstavler,
så der arbejdes
på højtryk med tekst og
design og selve ruterne.
Områdets handlingsplan er
udarbejdet for Bikubenfonden
af Thing og Wainø Landskabsarkitekter
ApS. Den understreger
at målsætningen for området
er „at fremme de landskabelige
værdier, det biologiske
og kulturhistoriske indhold
samt formidle forskellige natur-
og landskabshistoriske fortællinger.“
Selv om Svanninge
Bjerge administreres som natur
for naturens skyld, må man
altså ikke tabe de besøgende
af syne. Grundlaget er i alle tilfælde
naturnær skovdrift, bl.a.
naturlig foryngelse, hjemmehørende
og lokalitetstilpassede
træarter, flere træarter og
træaldre på samme areal, bevaring
af flere gamle træer og
vådområder og helst ingen pesticider.
Miljøpris til Bikubenfonden
På vegne af Bikubenfonden fik
økonomidirektør Henning
med det passende efternavn
Skovlund, der selv har været
dybt involveret i arbejdet med
projektet omkring Svanninge
30
Bjerge, overrakt Den Fynske
Naturpris 2007. Han er ikke i
tvivl om at Svanninge Bjerge
allerede i dag er et nationalt
natur- og landskabshistorisk
monument.
„Dertil er vi allerede nået,
selv om der er en række tiltag
der først får virkning ud i fremtiden.
Natur er dynamisk, ikke
stationær. Naturen er der med
alle de naturtyper Danmark
har gennemlevet siden istiden.
Landskabet fremstår med de
rydninger til overdrev der er
foretaget som noget unikt i
Danmark. Kulturhistorien er
der med højryggede agre,
stensætninger, tørvegrave, lergrave,
overdrev, græsningsskov,
skovtyper m.v.,“ skriver
Henning Skovlund og henviser
til hjemmesiden www.svanninge-bjerge.dk
hvor man også
kan finde det forskningsmateriale
som Bikubenfonden har
fået udarbejdet pleje- og helhedsplanerne
på baggrund af.
Henning Skovlund vil dog ikke
løfte sløret for hvad der bliver
Bikubenfondens næste projekt
med genopretning og naturudvikling.
Under uroksernes fødder
Den eneste historiske naturtype
som ikke er at finde i Svanninge
Bjerge er tundralandskabet
fra slutningen af istiden,
den såkaldte dryastid fra
17.000 til 11.500 år før nu
hvor urokser og rensdyrflokke
græssede på den spirende jord
der langsomt blev mere isfri.
TUNDRAENS PLANTER
Pionerplanter karakteristiske for
tundralandskabet.
Dryas, rypelyng. Lav, lyskrævende.
Næringsrig, kalkrig, tør
bund. Placeres på de højest
liggende områder.
Havtorn. ½-6 m høj, meget
lyskrævende. Kalkholdig jord.
Placeres på sydskrænter.
Krybende pil. Lav, alsidig, lyskrævende
plante. Placeres på
de højeste områder.
Spydpil. ½-1½ m høj. Lysåben,
fugtig kalkrig bund. Placeres
i en lavning.
Tofarvet pil. Op til 3 meter.
Fugtig bund langs mosekanter,
søer. Placeres i lavningen mellem
bakken og vejen.
Netpil/polarpil. 15cm/5cm.
Kalkrig, fugtig bund, klippehylder.
Hedelyng. Sur og næringsfattig
bund. Placeres på nord- og
østvendt skråning.
Bjerg-melbærris. Op til 25
cm høj, hårdfør plante. Placeres
på toppen af bakken.
Tyttebær. Op til 25 cm. Hårdfør.
Vokser på sur, næringsfattig
sandet bund. Placeres på
nord- og østvendte skråninger.
Revling. Op til ½ m. Vokser
på sur og meget næringsfattig
bund. Placeres på nord- og
østvendte skråninger.
Bølget bunke. Udsås i
lavninger.
Kornblomst. Udsås lavninger.
Fjeldsyre. Udsås på tørre skråninger.
Engelskgræs. Udsås på tørre
skråninger.
Markbynke. Udsås på tørre
skråninger.
Smalbladet kæruld. Bevares i
de våde områder.
Ifølge Kristian Gernow er
der dog planer om at lave et
lille plot til feinschmeckerne
med netop de pionerplanter
der var karakteristiske for tundralandskab.
Hertil hører arter
som rypelyng, havtorn, spydpil,
krybende pil, tofarvet pil, netpil,
polarpil, hedelyng, bjergmelbærris,
tyttebær, revling
bølget bunke, kornblomst,
fjeldsyre, engelskgræs, markbynke
og smalbladet kæruld.
Tundraområdet kommer til at
fylde mindre end én hektar og
etableres i smørhullet mellem
Lerbjergs, Knagelbjergs og
Kamelbakkernes toppe.
Det eksisterende dyreliv er
ganske vist mindre i størrelse
end istidens kæmper, men ikke
mindre bemærkelsesværdige
af den grund. Eksempelvis
yngler der ravne i Svanninge
Bjerges træer, ræve og grævlinge
har deres huler i mulden,
den udrydningstruede rødryggede
tornskade forventes at
forelske sig i de nye overdrev,
og i ny og næ jager en havørn
højt over bakketoppene.
I 1820 skrev Grundtvig digtet
‘Langt højere bjerge’ fordi
Danmark var blevet skilt fra
Norge og de norske fjelde. Fra
digtet kender de fleste strofen
‘Vi er ikke skabt til højhed og
blæst, ved jorden at blive, det
tjener os bedst,’ som han skrev
i et forsøg på at skabe en ny
national selvbevidsthed. Og
selv om Lerbjerg og de andre
toppe i Svanninge Bjerge ikke
rager så højt op som de norske
tinder Grundtvig higer efter,
udgør de stadig noget enestående
i det ellers så flade danske
landskab. ❏
KILDER
Jørgen Bo Larsen, Jørgen Primdahl og
Per Stahlschmidt (2007): Svanninge
Bjerge - et nationalt natur- og landskabshistorisk
monument. Skov &
Landskab, Københavns Universitet.
Thing & Wainø landskabsarkitekter
(2007): Svanninge Bjerge. Handlingsplan.
Thing & Wainø landskabsarkitekter
(2007): Svanninge Bjerge. Plejeplan.
Naturama (2007): Naturhistorien i
Svanninge Bjerge. Resultater og plejeplan.
Interview med godsforvalter på
Steensgaard Gods, Kristian Gernow.
Interview med naturvejleder i Svanninge
Bjerge Leif H. Sørensen.
Skriftligt interview med Bikubenfondens
økonomidirektør Henning Skovlund.
Katrine Binzer (2008): Svanninge Bjerge
- en landskabsarkitekt kommer i
skoven. Skoven 6-7/2008.
Stads- og Havneingeniøren 5/2006.
www.svanninge-bjerge.dk.
GRØNT MILJØ 7/2008