Vattenfall CSR-Rapport 2008

Vores indsats
udbredte metode til reduktion af partikeludledningerne
i røggas fra store anlæg et opsamlingsudstyr, der fjerner
partiklerne ved hjælp af elektrostatisk udfældning (ESP).
Denne teknologi anvendes i alle større kulfyrede forbrændingsanlæg.
Nutidens ESP-løsninger kan fjerne over 99,9
% af partiklerne fra røggas. Den aske, der fremkommer,
bruges typisk til produktion af cement og beton. Større
askemængder bruges til genopretning af landskabet efter
udvinding i åbne minebrud. Vattenfall udnytter næsten al
den aske, der produceres på koncernens kraftværker.
I mindre anlæg kan der i stedet for ESP anvendes en anden
teknologi, der går ud på at bruge filtre af fintmasket stof,
som røggassen passerer igennem. Sådanne filtre er forbundet
med meget lavere opstartsinvesteringer i forhold til ESP, men
driftsomkostningerne er højere. Muligheden for at bruge
stoffiltre afhænger af anlæggets størrelse, brændslet og mængden
af partikler. En af fordelene ved stoffiltre er, at de er endnu
mere effektive til at fjerne mikroskopiske partikler.
I 1970’erne blev miljøstandarderne og -reglerne for partikler
strammet op. Dette medførte, at den eksisterende
teknologi blev væsentligt forbedret. Vattenfalls anlæg er
udstyret med avancerede systemer til partikelrensning, der
langt overstiger de lovmæssige krav. Når partiklerne er elimineret,
udleder skorstenene og køletårnene kun en enkelt
synlig fraktion, nemlig vanddamp, hvorefter der fokuseres
på de usynlige SO 2 -, NO X - og CO 2 -udledninger.
Håndtering af problemerne med svovl og syredannelse
Svovldioxid (SO 2 ) var tidligere et problem og er det stadig
i visse regioner, som er bagud med implementering af
22
De primære teknologier til reduktion af udledninger
eSp – elektrostatisk udfældning: Det mest
grundliggende udfældningsudstyr består
af en række tynde tråde mellem stakke af
metalplader. Luften strømmer gennem
mellemrummene mellem trådene og langs
med pladerne. Der er højspænding mellem
trådene og pladerne, hvilket skaber
en ladning i røggassens partikler. Det
elektriske felt tvinger partikler hen på opsamlingsplader,
hvor de danner et lag, som
derefter fjernes ved hjælp af vibrationer.
Den løsning, der bruges i dag, er kraftigt
videreudviklet med avanceret design af afladningselektroderne
og opsamlingsmetoderne.
Nutidens ESP-løsninger kan fjerne
over 99,9% af partiklerne fra røggas.
VATTENFALL CSR-RAPPORT 2008
ff – stoffiltre: Stoffiltrene bruges i mindre
kraftværker og har høj opsamlingseffektivitet.
De tilbageholder typisk mindst
99,9% af partiklerne. Stoffiltrene er især
effektive til at håndtere mikropartikler,
mens deres tekniske kompleksitet stadig er
på et moderat niveau. Selvom grundprincipperne
for og designet på de stoffiltre,
der i dag bruges, er omkring 40 år gamle,
er de stadig under udvikling. Driftsomkostningerne
for stoffiltre er højere end for
ESP-løsninger, og derfor er udviklingen
målrettet mod at gøre stoffiltrene mere
omkostningseffektive.
teknologiske løsninger. Kul og olie indeholder svovlsammensætninger,
og derfor danner deres forbrænding svovldioxid.
Når svovldioxid udledes i atmosfæren, reagerer den
med vand, hvilket medfører syredannelse i vand og jord.
Miljøpåvirkningen fra SO 2 -udledninger fra forbrænding
af fossile brændsler har været kendt i lang tig, og de første
renseteknologier blev lanceret i 1930’erne. En af de tidligere
metoder til reduktion af SO 2 -udledninger bestod i at bruge
brændsler med lavere svovlindhold.
Der blev udviklet mere avancerede og effektive metoder,
som var klar til brug i 1980’erne – herunder FGD (røggasafsvovling).
FGD-metoden går ud på at rense røggassen med
våde gasvaskere eller tørre absorberingsmidler, der opsuger
svovlen ved hjælp af kalksten. Vattenfalls våde gasvaskere
har en effektivitet på over 98%. Afsvovlingsprocessen producerer
det meget nyttige biprodukt gips. Vattenfall udnytter
dette værdifulde aktiv og sælger det til producenter af
byggematerialer til blandt andet fremstilling af gipsplader.
Udviklingen af teknologierne og brændslet har fået stor
effekt – i dag er niveauet af svovlnedfald 10% af niveauerne
i 1970’erne og 1980’erne, og det stammer primært fra køretøjernes
udledninger.
Ligesom ved partikeludledninger har udviklingen af
renseteknologier til svovldioxid primært været drevet af lovmæssige
krav, selvom mange virksomheder også selv tager
initiativ til at forbedre deres miljømæssige præstationer.
nitrogenoxider bekæmpes på to måder
Al forbrænding udleder nitrogenoxider, fordi kvælstoffet
reagerer med ilten under processen – uanset om det handler
fGD – afsvovling af røggas: FGD har i
lang tid været brugt til at reducere SO 2 -
udledninger, og nutidens løsninger har
været i brug siden 1980’erne. Røggassen
behandles ved at boble den igennem vådt
slam med vand og kalksten eller kalk, som
opsuger svovldioxiden. Andre teknikker består
i at spraye med eller indsprøjte absorberende
midler. Gasvaskere kan reducere
SO 2 -udledningerne med en effektivitetsgrad
mellem 50–99%. De moderne våde
gasvaskere, som Vattenfall bruger mest,
har en effektivitet på over 98%.