Vattenfall CSR-Rapport 2008

More documents

Recommendations

Info

Vores indsats udbredte metode til reduktion af partikeludledningerne i røggas fra store anlæg et opsamlingsudstyr, der fjerner partiklerne ved hjælp af elektrostatisk udfældning (ESP). Denne teknologi anvendes i alle større kulfyrede forbrændingsanlæg. Nutidens ESP-løsninger kan fjerne over 99,9 % af partiklerne fra røggas. Den aske, der fremkommer, bruges typisk til produktion af cement og beton. Større askemængder bruges til genopretning af landskabet efter udvinding i åbne minebrud. Vattenfall udnytter næsten al den aske, der produceres på koncernens kraftværker. I mindre anlæg kan der i stedet for ESP anvendes en anden teknologi, der går ud på at bruge filtre af fintmasket stof, som røggassen passerer igennem. Sådanne filtre er forbundet med meget lavere opstartsinvesteringer i forhold til ESP, men driftsomkostningerne er højere. Muligheden for at bruge stoffiltre afhænger af anlæggets størrelse, brændslet og mængden af partikler. En af fordelene ved stoffiltre er, at de er endnu mere effektive til at fjerne mikroskopiske partikler. I 1970’erne blev miljøstandarderne og -reglerne for partikler strammet op. Dette medførte, at den eksisterende teknologi blev væsentligt forbedret. Vattenfalls anlæg er udstyret med avancerede systemer til partikelrensning, der langt overstiger de lovmæssige krav. Når partiklerne er elimineret, udleder skorstenene og køletårnene kun en enkelt synlig fraktion, nemlig vanddamp, hvorefter der fokuseres på de usynlige SO 2 -, NO X - og CO 2 -udledninger. Håndtering af problemerne med svovl og syredannelse Svovldioxid (SO 2 ) var tidligere et problem og er det stadig i visse regioner, som er bagud med implementering af 22 De primære teknologier til reduktion af udledninger eSp – elektrostatisk udfældning: Det mest grundliggende udfældningsudstyr består af en række tynde tråde mellem stakke af metalplader. Luften strømmer gennem mellemrummene mellem trådene og langs med pladerne. Der er højspænding mellem trådene og pladerne, hvilket skaber en ladning i røggassens partikler. Det elektriske felt tvinger partikler hen på opsamlingsplader, hvor de danner et lag, som derefter fjernes ved hjælp af vibrationer. Den løsning, der bruges i dag, er kraftigt videreudviklet med avanceret design af afladningselektroderne og opsamlingsmetoderne. Nutidens ESP-løsninger kan fjerne over 99,9% af partiklerne fra røggas. VATTENFALL CSR-RAPPORT 2008 ff – stoffiltre: Stoffiltrene bruges i mindre kraftværker og har høj opsamlingseffektivitet. De tilbageholder typisk mindst 99,9% af partiklerne. Stoffiltrene er især effektive til at håndtere mikropartikler, mens deres tekniske kompleksitet stadig er på et moderat niveau. Selvom grundprincipperne for og designet på de stoffiltre, der i dag bruges, er omkring 40 år gamle, er de stadig under udvikling. Driftsomkostningerne for stoffiltre er højere end for ESP-løsninger, og derfor er udviklingen målrettet mod at gøre stoffiltrene mere omkostningseffektive. teknologiske løsninger. Kul og olie indeholder svovlsammensætninger, og derfor danner deres forbrænding svovldioxid. Når svovldioxid udledes i atmosfæren, reagerer den med vand, hvilket medfører syredannelse i vand og jord. Miljøpåvirkningen fra SO 2 -udledninger fra forbrænding af fossile brændsler har været kendt i lang tig, og de første renseteknologier blev lanceret i 1930’erne. En af de tidligere metoder til reduktion af SO 2 -udledninger bestod i at bruge brændsler med lavere svovlindhold. Der blev udviklet mere avancerede og effektive metoder, som var klar til brug i 1980’erne – herunder FGD (røggasafsvovling). FGD-metoden går ud på at rense røggassen med våde gasvaskere eller tørre absorberingsmidler, der opsuger svovlen ved hjælp af kalksten. Vattenfalls våde gasvaskere har en effektivitet på over 98%. Afsvovlingsprocessen producerer det meget nyttige biprodukt gips. Vattenfall udnytter dette værdifulde aktiv og sælger det til producenter af byggematerialer til blandt andet fremstilling af gipsplader. Udviklingen af teknologierne og brændslet har fået stor effekt – i dag er niveauet af svovlnedfald 10% af niveauerne i 1970’erne og 1980’erne, og det stammer primært fra køretøjernes udledninger. Ligesom ved partikeludledninger har udviklingen af renseteknologier til svovldioxid primært været drevet af lovmæssige krav, selvom mange virksomheder også selv tager initiativ til at forbedre deres miljømæssige præstationer. nitrogenoxider bekæmpes på to måder Al forbrænding udleder nitrogenoxider, fordi kvælstoffet reagerer med ilten under processen – uanset om det handler fGD – afsvovling af røggas: FGD har i lang tid været brugt til at reducere SO 2 - udledninger, og nutidens løsninger har været i brug siden 1980’erne. Røggassen behandles ved at boble den igennem vådt slam med vand og kalksten eller kalk, som opsuger svovldioxiden. Andre teknikker består i at spraye med eller indsprøjte absorberende midler. Gasvaskere kan reducere SO 2 -udledningerne med en effektivitetsgrad mellem 50–99%. De moderne våde gasvaskere, som Vattenfall bruger mest, har en effektivitet på over 98%.
teknisk koncept for elektrostatisk udfældning (epS) SnCR – selektiv ikke-katalytisk reduktion reducer nitrogenoxiderne i et traditionelt kraftværk ved at indsprøjte enten ammoniak eller urea direkte ind i ovnen ved en meget høj temperatur. Kemikalierne reagerer med nitrogenoxiderne i røggassen og danner grundstoffet kvælstof og vand. SNCR kan typisk reducere nitrogenoxider med en effektivitetsgrad på 70–80%. SNCR-løsninger er billigere end systemer med katalysatorer, fordi der ikke skal indkøbes katalysatorer, men de er ofte ikke tilstrækkelig til at opfylde udledningskravene. 5 Rensningen foregår ved at tappe på eller vibrere pladerne, hvilket får partiklerne til at falde ned i opsamlingsbeholdere. 1 Røggassen strømmer ind i mellemrummet mellem positivt ladede plader. SCR – selektiv katalytisk reduktion omdanner NO X -gasser til kvælstof og vand ved hjælp af katalysatorer. Der sprøjtes ammoniak eller urea ind i røggassen ved en relativ lav temperatur, og kemikalierne reagerer med nitrogenoxiderne over en katalysator. SCR er væsentligt mere effektiv end SNCR, og teknikken nå op på en effektivitetsgrad på over 90%, men den er dyrere. SCR-løsninger blev lanceret i stor skala i 1980’erne. SCR-teknologien implementeres ofte i moderne anlæg, fordi kravene til udledningsreduktion bliver strengere og strengere. 2 Negativt ladede tråde ioniserer partiklerne i den gas, der strømmer rundt om elektroderne. 3 De negativt ioniserede partikler bevæger sig hen på de positivt jordede plader. 6 Den rensede røggas strømmer videre til yderligere behandling. Vores indsats 4 De negativt ioniserede partikler ophober sig på opsamlingspladerne og danner et lag. CCS – opsamling og lagring af kuldioxid – er en teknik, der går ud på at opsamle kuldioxid i kraftværker, der fyres med fossile brændsler, hvorefter kuldioxiden komprimeres til flydende form og lagres permanent dybt under jorden. Naturlige klippeformationer tusindvis af meter under overfladen er velegnede lagerpladser i stil med naturlige olie- og naturgaslagre. CCSkonceptet for kraftværker er nyt, men dele af teknologien er gammel og bruges inden for andre anvendelsesområder. Vattenfall er p.t. ved at afprøve teknologien i et nyt pilotanlæg på 30 MW th i Schwarze Pumpe-kraftværket i Tyskland. Det forventes, at CO 2 -udledningerne og alle andre udledninger kan reduceres til næsten nul i dette anlæg. (Yderligere informationer findes på www.vattenfall.com/ccs). VATTENFALL CSR-RAPPORT 2008 23
Page 1 and 2: VAttenfAll CSR-RAppoRt 2008 vores m
Page 3 and 4: eskæftiger sig også med energihan
Page 5 and 6: Forord af koncernchefen styrket str
Page 7 and 8: positive begivenheder i 2008 Udvikl
Page 9 and 10: Strategisk ambition - nøglestrateg
Page 11 and 12: 28 effektiv brug af kernebrændsel
Page 13 and 14: I 2008 accelererede Vattenfall sin
Page 15 and 16: planer for Vattenfalls produktionsp
Page 17 and 18: eUR 115 eUR 60 eUR 100 eUR 75 tekni
Page 19 and 20: polen Polens elproduktion er næste
Page 21 and 22: Foto af det færdigbyggede kraftvæ
Page 23 and 24: Vores indsats I perioden 2007-2012
Page 25: Vores indsats Vattenfall investerer
Page 29 and 30: I 2001 iværksatte Vattenfall et CC
Page 31 and 32: Siekierki 2007 og fremover - Redukt
Page 33 and 34: Vores indsats Brugen af kernebrænd
Page 35 and 36: sådan øGes kernebrændslets eFFek
Page 37 and 38: Vores indsats Vattenfalls internati
Page 39 and 40: “ledelsen skal bakke stærkere op
Page 41 and 42: I tyskland • Diversiteten er i h
Page 43 and 44: VATTENFALL CSR-RAPPORT 2008 39 Vore
Page 45 and 46: emne Beskrivelse Interes senter Udv
Page 47 and 48: GRI-indeks Relateret FN Global Comp
Page 49 and 50: Antal kunder (eU2) Vattenfalls prof
Page 51 and 52: cernen tager højde for påvirkning
Page 53 and 54: Miljøindikatorer Samlet materialef
Page 55 and 56: Produktionsdata rapporteres i både
Page 57 and 58: Vandforbrug til afkøling Afkøling
Page 59 and 60: Miljømæssige indikatorer Co 2 -ud
Page 61 and 62: Affaldshåndtering Håndteringen af
Page 63 and 64: Ud over sine egne tiltag på de ind
Page 65 and 66: menneskerettiGheder ledelsens tilta
Page 67 and 68: Bekæmpelse af bestikkelse og korru
Page 69 and 70: derede udnævnelse af et nyt, uafh
Page 71 and 72: til at definere, tiltrække, udvikl
Page 73 and 74: Stigningen antallet for “Øvrige
Page 75 and 76: Hjælp til alvorligt syge medarbejd
Page 77 and 78:
økonomiske indikatorer ledelsens t
Page 79 and 80:
Distribueret økonomisk værdi 2008
Page 81 and 82:
ledelsesstruktur oG csr-ledelsessys
Page 83 and 84:
Interessenter og identifikation af
Page 85 and 86:
Øvrige bidrag til samfundet - friv
Page 87 and 88:
ordliste 3C Opbremsning af klimafor
Page 89 and 90:
kontaktpersoner Vattenfall generelt
show all

Vattenfall CSR-Rapport 2008

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?