Litteraturens - sispunktum

completed artistic whole; the chief value to which this implied author is
committed, regardless of what party his creator belongs to in real life, is that
which is expressed by the total form." 4
Booth indleder dette centrale citat med udtrykket "Our sense", der referer til såvel Booth som
alle andre læsere og hermed reelle læsere, empiriske læsere. Det handler nu om, hvad The
Implied Author betyder for modtageren, og det er ikke så lidt.
Modtagerens oplevelse af The Implied Author er praktisk talt altomfavnende i et værk.
Det handler om relationen mellem The Implied Author og fortælleren, det handler om
relationen mellem The Implied Author og karaktererne. Det drejer sig om, hvordan fx
karakterernes handlinger og lidelser og ikke mindst deres følelser og moral behandles af den
bagvedliggende altomfattende instans, The Implied Author. Denne opmærksomhed på
modtageren, kan vendes til at få endnu et begreb om, hvad The Implied Author står for. Når
modtageren får en fornemmelse af The Implied Author i hvert et udtræk af et værk, betyder
det også, at i hver en bid af et værk kan man finde spor af The Implied Author.
På den måde manifesterer The Implied Author sig stærkt i værket såvel som den tætte
knytning til forfatteren – og modtageren. Det er netop denne altomgribende eksistens af en
forfatterinstans, som adskillige teoretikere har kritiseret Booth for siden. Det er en instans, der
skal udledes – ikke bare i enhver krog af værket – men ud fra "the intuitive apprehension of a
completed artistic whole" – og ud fra den totale form. Den helhedstanke er med til at tilføje
endnu en dimension i forbindelse med relationerne i Booths anskuelse, og det skal det handle
om i næste afsnit.
De to udvalgte citater medtager en vigtig del af Booths teori, som dog ikke er mit fokus,
men en kort inddragelse vil være på sin plads. Det handler om de værdier, der kan tillægges
The Implied Author, og de værdier som læsere udleder af helheden – dels i indholdet og dels i
den totale form. Ligeså vel som at Booth mener, at forfatteren har en intension og aldrig kan
forsvinde helt fra værket, ligeså mener han, at The Implied Author aldrig kan være neutral
overfor alle værdier. Det er den ene side af den sag. Den anden er, at hvert værk har sin egen
Implied Author – selv om forfatteren er den samme – og at The Implied Author kan have
værdier, som dens skaber – den rigtige forfatter – ikke har. Det kan være politisk, det kan
være religiøst, moralsk og så videre. Diskrepansen mellem forfatteren og The Implied Author
kan medføre en upålidelig fortæller, der så at sige undergraves af The Implied Author. Denne
upålidelighed og opmærksomhed på etikken viderefører Phelan, hvorimod han er blandt
kritikerne af Booths definition på The Implied Author. En kritik der inddrages i forbindelse
10