26.07.2013 Views

Litteraturens - sispunktum

Litteraturens - sispunktum

Litteraturens - sispunktum

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Det er romanen første kapitel, de første ord, og dem har man for længst glemt, når man er<br />

spundet ind i Humberts univers. Hele narrativen er Humberts oplevelse af begivenhederne, og<br />

det er derfor også fortællingens perspektiv på Dolores. Det er Humberts oplevelse af hende.<br />

Lolita er udtryk for det objekt, Humbert begærer, og med det menes, at Humbert ikke er<br />

interesseret i Dolores som person – kun som begærindfrielse. Lolita er en illusion i fiktionen,<br />

og Dolores som subjekt træder først frem i fortællingen og dermed for læseren, da Humbert<br />

besøger Dolores og hendes mand, samt i den efterfølgende anger Humbert gennemgår.<br />

Romanens titel Lolita refererer netop til denne illusion, til dette begær. Det betyder også,<br />

at man tror bogen handler om Lolita, og fejlagtigt tror man, som læser, det er Dolores Haze.<br />

Det er ikke Dolores, det handler om. Det er Humberts illusion om en rigtig kærlighed mellem<br />

ham og den lille Lolita. Det er hans illusion om, at Lolita forfører ham.<br />

Det er en meget stærk markering af det implicitte niveau i Lolita, at der på den måde<br />

opstår en merbetydning ved at opfatte Lolita som Humberts objekt og illusion.<br />

Denne skelnen mellem Dolores og Lolita drukner i den umiddelbare læsning af romanen.<br />

Udover de ovenstående grunde som fx at narrativen er Humberts oplevelse af begivenhederne,<br />

kan det også være fordi Humbert i flere sammenhænge kalder folk noget forskelligt – gerne<br />

afstemt efter, om han kan lide dem eller ej. Man er ikke i tvivl om, at han ikke bryder sig om<br />

Valerias elsker, Maximovich, ligesom indledningens kælen for ordet Lolita taler for sig selv.<br />

Denne leg med identiteter er gennemgående i Lolita. Det er for omfattende at undersøge i<br />

dybden i dette studium, selv om det er yderst relevant for mit emne, så jeg vil nøjes med at<br />

trække de vigtigste frem med et par bemærkninger om, hvad det kan betyde.<br />

Vladimir Nabokovs bogstaver optræder som anagram i navnet på Vivian Darkbloom, som er<br />

medforfatter på et af de stykker, som Clare Quilty har skrevet. 47<br />

Denne Vivian Darkblooms tilstedeværelse er en måde at påpege fiktionen, og på sin egen<br />

konkrete måde, får Nabokov her gjort opmærksom på, at fiktionen er virkeligheden sat<br />

sammen på en ny måde – men at det netop ikke er virkelighed. En anden væsentlig<br />

navngivning er Quilty, der rimer på guilty, og på den måde fungerer det som et spor, der skal<br />

fortælle den optimale opmærksomme læser, hvem skurken er. Det er gjort så delikat, at den<br />

læser, ikke findes i første gennemlæsning. Der skal flere til, og for hver gang man opdager en<br />

sådan leg med identiteter og navne, løsnes smerten over Dolores' skæbne sig lidt, da det netop<br />

meget kraftigt minder en om, at Lolita er en fiktion.<br />

46

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!