Litteraturens - sispunktum

More documents

Recommendations

Info

2. del: Den litterære kommunikations niveauer I den forrige del forsøgte jeg at isolere de implicitte instanser fra deres omgivelser, og jeg vil i denne del sætte dem sammen til en samlet forståelse af det implicitte niveau. Først vil jeg præcisere de forskellige niveauer i den litterære kommunikation, hvor min største opmærksomhed vil falde på det implicitte niveau, men både omverdenens niveau og tekstens niveau inddrages, da mit studium handler om, hvordan det implicitte niveau kiler sig ind mellem teksten og omverdenens niveau og bliver en mediator mellem fiktion og virkelighed. Til at præcisere og eksemplificere, hvordan jeg ser det implicitte niveau og dets interaktion med omverdenens og tekstens niveau, tager jeg forskud på Nabokovs Lolita, der efterfølgende får den fulde opmærksomhed, når de skønlitterære tekster kommer i fokus. Udover Nabokovs Lolita har jeg valgt at medtage "Om forræderen og helten" af Borges, og de vil på hver deres måde pege på, hvordan det implicitte niveau manifesterer sig i teksten samtidig med, at mine analyser viser, hvordan en opmærksomhed på dette niveau i litteraturen kan give en række perspektiver til måder at gå til skønlitterære tekster på. Nabokovs værk har jeg valgt, fordi det kommunikerer på så mange måder, at selv om det får en betydelig plads i dette studium, er det langt fra fyldestgørende, og jeg har valgt et udpluk af nogle perspektiver, der kan trækkes frem for at belyse det implicitte niveau og for at vise, hvordan narrativ og omverden interagere via det implicitte niveau. Desuden har jeg prioriteret, at analysen samtidig kan give nogle væsentlige perspektiver på, hvordan man kan tolke elementer i romanen. Desuden har jeg valgt at inddrage Borges, fordi han gør noget, der er helt særligt. Han trækker på en måde det implicitte niveau frem til overfladen og gør det eksplicit ved at tematisere det i sine fortællinger. Bagved ligger naturligvis det rigtige implicitte niveau, men fortællingerne får herved et ekstra lag, det er optil modtageren at konsumere. Det er fascinerende, men til gengæld er selv de mest tilgængelige af hans fiktioner tilpas besværlige at læse, så han ofte vil tabe den almindelige læser, men han har så mange fremragende pointer i forhold til litteratur, at man som litterat eller litteraturinteresseret ikke kan andet end at elske ham. Borges gør kommunikationen til et tema i sine fiktioner, hvor det hos Nabokov er underliggende som i de fleste narrativer, og på den måde viser de to meget forskellige sider af litteraturens kommunikation. Før de skønlitterære eksempler kommer i fokus skal det dog handle om de tre niveauer i litteraturens kommunikation. 32
4. <strong>Litteraturens</strong> niveauer En ting er, at de implicitte instanser er centrale i litteraturens kommunikation. En anden er, at de er afhængige af hinanden og ikke mindst af de instanser, der er at finde på de omkringliggende niveauer. Jeg vil nu rette mit fokus mod det implicitte niveau som en samlet størrelse med henblik på at se på, hvordan det forholder sig til henholdsvis tekstens niveau og omverdenens niveau. Min gennemgang af de forskellige niveauer tjener til at få præciseret, hvordan jeg opfatter det implicitte niveau, hvordan jeg mener, det relaterer sig til de omgivende niveauer, samt til at få præciseret, hvad jeg mener med både omverdenens niveau og tekstens niveau. Jeg indleder med at bruge eksempler fra Nabokovs Lolita, da romanen er et mesterværk i litterær kommunikation. Den opererer i høj grad med alle de niveauer, man kan ønske sig i litteratur uden at tabe den almindelige læser, ligesom Nabokov ikke decideret tematiserer niveauerne i værket, men netop har kommunikationen som en underliggende faktor som de fleste romaner. 4.1 Omverdenens niveau - virkeligheden En forfatter – eksempelvis Vladimir Nabokov – kommunikerer med mig i den virkelige verden, som både han og jeg befinder os i. Der er flere ting at tage hensyn til på dette niveau, som jeg har valgt at kalde for omverdenens niveau. Tid er en faktor. Nabokov skrev Lolita i 1955, og der vil være forskel på, om romanen læses i dens samtid eller i eftertiden. Ligesom den kultur og det sprog, en roman er skrevet indenfor, har betydning, og om det er det samme fællesskab, læseren tilhører. Alt dette foregår på virkelighedens niveau. Nabokov kommunikerer med mig i virkelighedens verden, men han gør det via fiktionens verden. Jeg kan i min læsning være bevidst om, at han skrev bogen et halvt århundrede før jeg læste den. Jeg er et produkt af min tid, ligesom Nabokov var det af sin tid, og det vil mere eller mindre bevidst påvirke min læsning. Desuden gør tidsforskellen mig i stand til at undersøge værkets receptionshistorie, hvis jeg ønsker det, ligesom jeg med lethed kan finde ud af, hvad romanen handler om, inden jeg læser den og dermed have en forudgående forestilling om indholdet. Med en roman som Lolita har jeg et gigantisk antal muligheder for at lade andres analyser og kritik påvirke min egen reception af værket. Det er en anden situation, jeg er i, når jeg læser en nyudkommet roman, hvor jeg højst vil kunne lade mig påvirke af anmeldere og andre almindelige læsere i min tilgang til værket. Udover forskellen mellem den skrivendes tid og læserens tid, kan den tid, romanen foregår i, have stor betydning for forholdet til omverdenens niveau. En forfatter som Paul 33
Page 1 and 2: Litteraturens kommunikation Af Siss
Page 3 and 4: Litteraturens kommunikation Indhold
Page 5 and 6: Det primære fokus i dette studium
Page 7 and 8: Både Booth og Phelan har stor opm
Page 9 and 10: "As he writes, he creates not simpl
Page 11 and 12: med hans "strømlining" af begrebet
Page 13 and 14: elementer, som jeg vender tilbage t
Page 15 and 16: holdninger til temaer og karakterer
Page 17 and 18: opmærksomhed på dels upålideligh
Page 19 and 20: kommunikationsniveau udenfor tekste
Page 21 and 22: Den litterære tekst besidder et er
Page 23 and 24: Det vil sige, at "gaps" er huller i
Page 25 and 26: Det er svært at komme udenom Peirc
Page 27 and 28: empiriske læsers engagement, uden
Page 29 and 30: 2.3 Iser vs. Eco og en implicit læ
Page 31: udøver mere eller mindre kontrol m
Page 35 and 36: 4.3 Det implicitte niveau - fiktion
Page 37 and 38: kan være mere eller mindre tydelig
Page 39 and 40: Forordet og dets forhold til resten
Page 41 and 42: med til at pege på det implicitte
Page 43 and 44: Selve det at bruge parenteser er st
Page 45 and 46: Ikke nok med, at det betyder, at fo
Page 47 and 48: 6. Borges' fiktion I mit arbejde me
Page 49 and 50: Det kan i princippet være hvor som
Page 51 and 52: klare definitioner på deres roller
Page 53 and 54: i kommunikationen af den. Det samme
Page 55 and 56: I det foregående har jeg ikke brug
Page 57 and 58: udelukkende udenfor teksten. Booth
Page 59 and 60: mellem tekst og omverden, som lovet
Page 61 and 62: Isers definition, af hvad der adski
Page 63 and 64: udnyttes på forskellig vis. Det ka
Page 65 and 66: Noter 1 Booth, 1961, p. 20 2 Booth,
Page 67 and 68: Communication of Literature The foc

Litteraturens - sispunktum

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?