Litteraturens - sispunktum

man vil række en anden saltet, fordi vedkommende kan nå saltet. Tekstlig pragmatisme viser
sig så ved, at en tekst indeholder en række uudtrykte sammenhænge. En sætnings
konstruktions sammenhæng med en anden kræver en aktiv indsats fra modtageren.
Når Eco skriver, at det ikke er manifesteret på overfladen handler det om, at teksten
består af "udtryk", som Eco også kalder for "tekstens lineære manifestation", "koder og
underkoder" samt "omstændigheder for ytring". De tre er afhængige af hinanden ved at
tekstens lineære manifestation ikke er noget i sig selv, men skal tilføjes både situation og
koder, for at der er noget til læseren at aktualisere. 28
Dette ikke-sagte i teksten kan siges at udfolde sig via de tre elementer, og for at indholdet
kan blive aktualiseret af læseren, kræver dette en aktiv og bevidst indsats fra læserens side.
Den måde en tekst er konstrueret på gælder for både nonfiktioner og fiktioner, og det er
afsenderen, der må forudse sin modtager.
2.2.2 Fiktioners kendetegn
Ecos grundlæggende tekstbegreb forholder sig til tekster af enhver art, men ikke uden at han
forholder sig til, hvad en fiktions kendetegn er. Her opregner han en række karakteristika, der
opererer på forskellige niveauer af kommunikationen.
Det første særkende er, at teksten inviterer læseren til at gå ind i fiktionens verden uden
at spekulere på, om det er sandhed, der fremstilles. En opfattelse, der trods opmærksomheden
på læserens indtræden i fiktionen, befinder sig på det niveau, der hører til omverdenens
niveau og altså ikke på tekstens niveau, som ved hans næste kendetegn, hvor det handler om
karaktererne.
Nogle individer bliver introduceret, beskrevet og udstyret med bestemte egenskaber – alt
sammen vedhængt deres navn og dermed en identitet. Det er et tekstuelt niveau. Det gælder
også de næste to karakteristiske træk, der går ud på, at rækkefølgen af hændelser i en
fortælling dels er lokaliseret i tid og rum (mere eller mindre), og dels anses for at være
begrænset og dermed fremstå som en helhed. Det er også på det tekstlige niveau, at
fortællingens forløb befinder sig. Det kan med Ecos ord beskrives i et resume, der vil fremstå
som et skelet af story (fabula). 29 Det sidste kendetegn befinder sig på kanten mellem det
tekstuelle niveau via det implicitte til virkelighedens niveau ved at forholde sig til
fortællingen og dens karakterers udvikling, og tilbyder modtageren "the possibility of
wondering about what could happen to Clarissa in the next step of the narration." 30 Denne
mulighed for læseren til at udvikle forventninger og måske håb for fortællingens karakterer er
et af de tydelige spor af kommunikationen i litteratur, og dermed selvsagt noget jeg vil vende
tilbage til. Det er en væsentlig inddragelse af læseren, og på lige dette punkt antyder Eco den
26