Litteraturens - sispunktum

More documents

Recommendations

Info

eksempel - dog fra filmens verden - er i Breaking the Waves af Lars von Trier, hvor Bess et par gange kigger direkte i kameraet med et skævt smil. Midt i hendes mest tragiske øjeblikke viser hun publikum, at det blot er en film. I litteraturens verden kan det sidestilles med direkte læserhenvendelser. I Lolita er der masser af både realisme- og fiktionsmarkører, men der er en tendens til, at de kan ses som begge dele samtidig, og derved besidder de en dobbelthed, der kan være grunden til, at man i Lolita ikke bliver hevet ud af fiktionen, selv om det kunne være tiltrængt. Det kan være på grund af, at de ellers meget specifikke og adskillige læserhenvendelser kommer direkte fra Humbert, og ofte er de fra ham et udtryk om, at man skal dele hans syn på hans virkelighed. Dermed bliver læserhenvendelserne effekter, der trækker modtageren længere ind i fiktionen frem for at gøre opmærksom på den. Det gør ondt at læse Lolita på trods af, at der i ekstrem grad spilles på forholdet mellem fiktion og virkelighed. Man får ikke lindring af den grund. Et eksempel på en sådan dobbeltmarkør er, at Humbert har valgt at skrive under pseudonym. Det er en måde at gøre fortællingen realistisk på, da det vil være ganske forståeligt, hvis historien var virkelig, autentisk. Til at starte med er det John Ray Jr. der gør opmærksom på, at Humbert Humbert er et selvvalgt pseudonym for forfatteren til dette værk Lolita. Når det samtidig er en fiktionsmarkør, er det netop fordi, der står Vladimir Nabokov på omslaget. Det foregiver virkelighed, men understreger fiktionen og desuden er det en markering fra den Implicitte Nabokov om at distancere Nabokov fra fortælleren i Lolita. Den realistiske ramme, fortællingen sættes ind i ved hjælp af forordet, kan være med til, at denne dobbelthed i markørerne opstår. John Ray Jr. er selv en sådan dobbelt markør. Han foregiver at være en virkelig person og dermed at stå uden for narrativen, uden for fiktionen. Han præsenterer fortællingen om Lolita, som om den er sand. Lige som hans opremsninger af, hvordan det er gået diverse personer efterfølgende, markerer, at personerne i fortællingen er virkelige. "For the benefit of old-fashioned readers who wish to follow the destinies of the 'real' people beyond the 'true' story, a few details may be given as received Mr. 'Windmuller,' of 'Ramsdale,' who desires his identity suppressed so that 'the long shadow of this story and sordid business' should not reach the community to which he is proud to belong." 44 44
Ikke nok med, at det betyder, at forordet på endnu en måde foregiver, at der er en direkte forbindelse med den virkelige verden, men det er oven i købet fortalt af en mand fra Ramsdale, der ønsker at være anonym på grund af historiens karakter. I princippet er John Ray Jr. en realismemarkør, men i den store sammenhæng bliver han og hans forord i stedet for en stærk markør af, at det hele er en fiktion. Anførselstegnene kunne give et hint, men da det allerede på dette tidspunkt er spundet ind i, at de medvirkende personers navne selvfølgelig er lavet om, kan det være grunden til den markering. Ligesom der er mange anførselstegn i forordet, og ikke mindst i den citerede tekst, hvilket kan med til at sløre den opmærksomhed. Udtrykkende "real" people og "true" story er markeret med anførselstegn, hvilket kan få en til at overveje, om forordet er en del af fiktionen frem for konteksten. Især når den sidste side er læst, og man støder på Nabokovs efterskrift, hvor det tydeligt fremgår, at John Ray er opfundet af Nabokov til lejligheden 45 . De betragtninger om dobbeltheden i markørerne af fiktion og realisme hører i princippet til på tekstens niveau, men de er med til at det implicitte niveau manifesterer sig i teksten. En realismemarkør kan opfattes som den implicitte forfatters bedrift, hvis man ser det fra en skabers perspektiv, og det kan opfattes som den implicitte læsers effekt, hvis det er modtagerperspektivet, der tages. Disse markører er et godt eksempel på, at det samme element kan ses som udtryk for både den implicitte forfatter og den implicitte læser. 5.4 Lolita vs. Dolores Et andet spil mellem fiktion og virkelighed, som viser forskellen mellem det implicitte niveau og tekstens niveau, er at det er objektet Lolita, Humbert er besat af. Lolita er det navn, Humbert giver Dolores Haze, og ingen andre kalder hende for Lolita. – Hun har andre kælenavne, bliver fx kaldt både Dolly og Lo af andre, hvilket er med til, at det ikke er lige med det samme, det går op for en, at det kun er Humbert, der kalder hende for Lolita. Men egentlig siger Humbert allerede i første kapitel, at det kun er ham, der kalder hende Lolita. "Lolita, light of my life, fire of my loins. My sin, my soul. Lo-lee-ta: the tip of the tongue taking a trip of three steps down the palate totap, at three, on the teeth. Lo. Lee. Ta. She was Lo, plain Lo, in the morning, standing four feet ten in one sock. She was Lola in slacks. She was Dolly in school. She was Dolores on the dotted line. But in my arms she was always Lolita." 46 45
Page 1 and 2: Litteraturens kommunikation Af Siss
Page 3 and 4: Litteraturens kommunikation Indhold
Page 5 and 6: Det primære fokus i dette studium
Page 7 and 8: Både Booth og Phelan har stor opm
Page 9 and 10: "As he writes, he creates not simpl
Page 11 and 12: med hans "strømlining" af begrebet
Page 13 and 14: elementer, som jeg vender tilbage t
Page 15 and 16: holdninger til temaer og karakterer
Page 17 and 18: opmærksomhed på dels upålideligh
Page 19 and 20: kommunikationsniveau udenfor tekste
Page 21 and 22: Den litterære tekst besidder et er
Page 23 and 24: Det vil sige, at "gaps" er huller i
Page 25 and 26: Det er svært at komme udenom Peirc
Page 27 and 28: empiriske læsers engagement, uden
Page 29 and 30: 2.3 Iser vs. Eco og en implicit læ
Page 31 and 32: udøver mere eller mindre kontrol m
Page 33 and 34: 4. Litteraturens niveauer En ting e
Page 35 and 36: 4.3 Det implicitte niveau - fiktion
Page 37 and 38: kan være mere eller mindre tydelig
Page 39 and 40: Forordet og dets forhold til resten
Page 41 and 42: med til at pege på det implicitte
Page 43: Selve det at bruge parenteser er st
Page 47 and 48: 6. Borges' fiktion I mit arbejde me
Page 49 and 50: Det kan i princippet være hvor som
Page 51 and 52: klare definitioner på deres roller
Page 53 and 54: i kommunikationen af den. Det samme
Page 55 and 56: I det foregående har jeg ikke brug
Page 57 and 58: udelukkende udenfor teksten. Booth
Page 59 and 60: mellem tekst og omverden, som lovet
Page 61 and 62: Isers definition, af hvad der adski
Page 63 and 64: udnyttes på forskellig vis. Det ka
Page 65 and 66: Noter 1 Booth, 1961, p. 20 2 Booth,
Page 67 and 68: Communication of Literature The foc

Litteraturens - sispunktum

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?