Litteraturens - sispunktum

Auster har i adskillige værker sat det amerikanske samfund på spidsen, og en roman som
Leviathan og dens forhold til virkeligheden kan være et studie i sig selv. Et værks kontekst
har altid betydning, det er bare et spørgsmål om hvor meget, og det varierer fra værk til værk
og fra tid til tid.
Der vil altid være en forskel på, hvordan den professionelle læser og fritidslæseren går til
romanen, men det er faktorer, der mere eller mindre ubevidst vil have en indflydelse på
kommunikationen mellem forfatter og læser.
Desuden handler det omgivende niveau også om kultur, sprog og så videre. Det er lige så
omfattende som Ecos koder, og hans pragmatiske tilgang kan godt sammenlignes med den
kontekst, der følger med ethvert litterært værk.
Isers opfattelse af at en litterær tekst konstituerer sit eget objekt, medfører, at den
empiriske læser vælger at indgå i det forhold, og derved opstår en form for kontrakt mellem
værk og læser. I min forståelse er det i princippet en ny kontrakt man indgår for hvert værk,
man læser med netop det værks forfatter – og den kontrakt opstår på baggrund af det
kendskab man har til den empiriske forfatter og eventuelle tidligere værker.
I analytisk forstand mener jeg ikke, at det er interessant at se på en litterær teksts
omverden, hvis ikke den opmærksomhed har rod i konkrete elementer i værket, men til
gengæld kan en analyse af de forskellige niveauers forhold til hinanden vise, hvordan en tekst
udtrykker det, den gør. Det kan blandt andet fortælle noget om, hvordan den almindelige
læser oplever den litterære tekst.
4.2 Tekstens niveau - narrativen
Tekstens niveau er indlejret i det implicitte niveau, og en undersøgelse af det implicitte niveau
kan ikke undgå at have tekstens niveau med, og oftest vil det mest hensigtsmæssige resultat
fremkomme, hvis man tager udgangspunkt i narrativen.
Narrativen er – i min brug af ordet - fortællingen med alt, hvad den indeholder af
fortællere og eventuelle eksplicitte modtagere. Jeg bruger i dette studium ordet narrativ på
samme vis som ordet fortælling, og både narrativ og fortælling kan bruges om både fiktion og
nonfiktion. Herunder hvad det indeholder af synsvinkler, diskussioner af point of view, fabula
og sjuzet, fortællersituationer og alle de forhold, som hører under narratologi – forstået som
en teori om fortællinger. Det er et studie i sig selv at gå nærmere ind i, og dermed udenfor
dette studiums rækkevidde.
Narrativen er det vigtigste i litteraturens kommunikation, og som det gerne skulle fremgå
i dette studium, bliver narrativen først rigtigt interessant, fordi der i mellem den og de
empiriske afsendere og modtagere er et implicit niveau.
34