hjemkomst - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

Af journalist Alice Binns (DJ)
Foto: Scanpix
16 nr. 4/2009 FORSVARSKOMMISIONENS BERETNNG
Bredeste enighed
i 150 år
Harmonien på tværs af partiskel var til at få øje
på, da politikere, fagfolk og eksperter var samlet
til konference om Forsvarskommissionens beretning.
Heri går anbefalingerne blandt andet på,
at personel og materiel har højeste prioritet, vi
skal have nye kampfly, og de tre værn skal også
være en realitet i det kommende forsvarsforlig
Et veloplagt panel bestående af repræsentanter fra
E
den 29 mand og kvinder store Forsvarskommission
var i stilling i Fællessalen på Christiansborg for at debattere
de anbefalinger, der er nedfældet i den 400 sider
store beretning, som Forsvarskommissionen få
dage forinden havde offentliggjort ved et pressemøde. Her udtalte
formanden, Hans Hækkerup, blandt andet, at „enigheden har ikke
i de foregående 150 år været så bred…“
En tom stol i Fællessalen vidnede om, at Enhedslistens Frank
Aaen også skulle have siddet med til højbords, så da Enhedslisten
som det eneste parti ikke har villet underskrive anbefalingerne, var
der lagt op til en seance uden de store verbale slagsmål.
Hans Hækkerup bød velkommen og gav ordet til kontorchef i
Udenrigsministeriet Lone Dencker Wisborg, der konkluderede, at
Kommissionens forventninger frem til år 2025 mindst er samme
behov for danske bidrag til internationale operationer.
Med afsæt i en risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste
er Kommissionen nået frem til, at Danmark ikke forventes at stå
over for en konventionel militær trussel inden for en overskuelig
fremtid, nærmere betegnet i de næste 15 år.
Det, som Forsvaret i høj grad skal være indrettet på i fremtiden,
er oprørsbekæmpelse i andre lande. Forsvaret skal kunne skabe sikkerhed
for lokalbefolkningen, det skal kunne stabilisere, og det skal
kunne indgå i et samspil med aktørerne på genopbygnings- og udviklingssiden.
Som noget nyt peger rapporten på kapacitetsopbygning af sikkerhedsstyrker,
hvor den lokale hær trænes til selv at overtage sikkerheden.
Det økonomiske paradoks
I mangel af spørgelyst fra salen udfordrede ordstyrer Jesper Larsen
fra DR2’s „Debatten“ politikerne med paradokset i, at forsvarsudgifterne
skal stige, når der ikke har været en konventionel trussel
over Danmark i de seneste 20 år.
Hertil svarede forsvarsminister Søren Gade (V), at det ikke er et
spørgsmål om budgetter, men derimod om typen af opgaver, der
skal løses af danske soldater langt uden for Danmarks grænser. Disse
mænd og kvinder skal have den bedste udrustning og uddannelse,
og det koster kassen.
Holger K. Nielsen erklærede sig overordnet enig i, at vi skal kunne
operere ude i verden, men understregede, at det arktiske område
også spiller en meget stor rolle for SF. Derfor er en prioritering af
opgaverne nødvendig, for hans parti ønsker ikke at udvide forsvarsbudgettet.
De Konservative derimod vil gerne være med til at give Forsvaret
flere penge, for som Tom Behnke malende udtrykte det:
- Dér, hvor konflikterne er lige nu, er klimaet noget helt andet
end fed, våd dansk muldjord. Dér er der tale om knastørt, bræn-
dende varmt ørkensand. Det slider på vores materiel i et omfang, vi
aldrig før har oplevet“.
I det stykke var Socialdemokraternes repræsentant, John Dyrby
Paulsen, helt enig, bortset fra at det skal ske inden for de nuværende
økonomiske rammer. Han gav også sit bud på, hvad han anser
som Forsvarets største udfordring lige nu:
- På langt sigt skal vi også løse andre typer af opgaver. Han tilføjede,
at signaler fra USA’s nye administration udover den militære
indsats også lægger vægt på diplomati og genopbygning, og det er
noget, det danske forsvar har forstand på. Sagt med andre ord skal
der samtænkes.
Samtænkning blev stikordet til Gitte Lillelund Bech (V):
- Det, der er vigtigt, er lige præcis den øgede indsats for samtænkning,
sagde hun og forklarede begrebet med eksemplet, at hvis
Danmark kan sørge for, at børnene går i skole, er der mindre sandsynlighed
for, at lokalbefolkningen vil slå danske soldater ihjel.
Værnepligtens fremtid
Forsvarskommissionen er blevet kritiseret for at være for vag i sine
anbefalinger. Også i spørgsmålet om værnepligtens fremtid, hvor
der i rapporten kun lægges op til, at der på længere sigt gennemføres
en omfattende undersøgelse.
Under konferencen blev holdningerne lidt mere synlige. Modstanden
mod værnepligtens bevarelse blev alene formuleret af
Holger K. Nielsen, der kaldte den en gammel institution uden relevans
og en meget dyr form for rekruttering.
Værnepligtens fortalere luftede argumenter som forankringen i
samfundet – at værnepligten spiller en vigtig rolle for den folkelige
opbakning, og hvis den afskaffes, bliver der behov for en langt større
stående styrke for at kunne udsende samme antal soldater som nu.
Asymmetrisk krigsførelse
Efter en kort pause redegjorde forsvarschefen, admiral Tim Sloth
Jørgensen, for Forsvarets situation ved udgangen af 2009.
Han skitserede, hvad der er sket i indeværende forsvarsforlig:
Mobiliseringsforsvaret er blevet nedlagt, værnepligtuddannelsen
er blevet omlagt, og stadig flere krævende internationale opgaver
er blevet pålagt store dele af dansk forsvar.
Omlægningerne er gennemført inden for en uændret økonomisk
ramme ved gennemgribende rationaliseringer og effektiviseringer.
De modstandere, som styrkerne i Afghanistan og Irak har stået
overfor, har i voksende omfang anvendt asymmetrisk krigsførelse
ved blandt andet selvmords- og improviserede vejsidebomber. Det
har medført tilpasninger af danske militære enheders taktikker,
teknikker og procedurer.
Forsvaret vurderer, at der ved udgangen af 2009 vil mangle 1/8 af
dets militære personel, svarende til mere end 2.200 ubesatte stillinger.
Underbemandingen har medført en højere belastning i hverdagen
for dem, der fortsat er i Forsvaret.
For at forbedre fastholdelsen er der iværksat en række konkrete tiltag,
for eksempel „Operation Bedre Hverdag“. Derudover vil Forsvaret
fokusere på at forbedre bemandingsstrategien, og et af fokusområderne
er selvfølgelig rekruttering og fastholdelse af yngre officerer.
Forsvarets behov for nyt materiel og ressourcer til driften af materiel
er vokset. Indsættelserne i langt mere krævende miljøer har