hjemkomst - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

More documents

Recommendations

Info

Af journalist Martin Burcharth, Boston 26 nr. 4/2009 INTERNATIONALT Afghanistan-krigen kan trække ud i 5-10 år Præsident Barack Obamas ny strategi i krigen mod al-Qaeda og Taleban i Afghanistan og Pakistan indeholder hverken en tidsramme eller en exitstrategi, vurderer tre tidligere amerikanske og britiske officerer. Det kan betyde et militært engagement i mange år fremover USA’s og NATO’s militære engagement i Afghanistan U vil fortsætte i mindst fem år endnu og sandsynligvis i 10 år – under forudsætning af at den afghanske hær og politistyrke har kapacitet til at overtage sikkerhedsopgaverne fra de allierede styrker. Det siger tre tidligere amerikanske og britiske officerer til Danske Officerer. - Jeg tror ikke, at vi vil være ude af Afghanistan om 4-5 år, sådan som mange politikere i Washington håber, siger hæroberst Peter Mansoor, der tjente som general David Petraeus’ stabschef i Irak i 2006-07. - Der bliver snarere tale om et årti, og det bliver ikke let. Afghanistan er ikke Irak. Vi har ikke alene behov for en ny strategi, men også for mange flere soldater. Mansoor har siden 2008 været ansat som professor på Ohio State University og er forfatter til en bog om sin ledelse af en hærbrigade i Irak-krigen. Han er desuden medforfatter til Pentagons àjourførte manual for kontraoprørsstrategi (offentliggjort i 2007), der tjente som vejledning for general Petraeus’ succésrige kampagne i Irak i 2007-08. Bekymret for præsident Obamas strategi Tidligere hæroberst Andrew Bacevich håber derimod, at tilbagetrækningen af USA’s og NATO’s styrker kan starte om 4-5 år, såfremt bestræbelserne på at træne flere afghanske styrker og en øget bistand til udvikling af en legitim afghansk økonomi bliver gennemført med succés. - Men præsident Barack Obama og NATO står over for meget store udfordringer. Hvis bare én af de to ting går galt – og i værste fald begge -, kommer vi ud på en glidebane, hvor Pentagon vil anmode om flere og flere styrker, og så sidder vi fast. Problemet med Obamas nye Afghanistan-strategi er bl.a., at han ikke nævner en tidsramme. Der er ikke nogen exit-strategi, siger Bacevich. Siden midten af 1990’erne har Bacevich undervist på Boston University og er forfatter til flere bøger om militærstrategi. Hans søn mistede livet i Irak i 2007. Rory Stewart, tidligere sergent i den britiske hær og viceguvernør i den irakiske provins Maysan 2003-04, er stærkt bekymret over, at præsident Obamas ny strategi for bekæmpelse af al-Qaeda og Taleban i Afghanistan og Pakistan ikke „indeholder en plan B i tilfælde af, at noget går galt undervejs“. - Vi er gået gennem mange strategiskift i Afghanistan. I 2002 talte NATO om kontraterrorisme. I 2003 handlede det om at finde en politisk løsning. I 2004 lå eftertrykket på bekæmpelse af Afghanistans narkoøkonomi. I 2005 skulle et nyt demokrati og en funge- rende markedsøkonomi bygges op ved hjælp af en slags Marshallplan. I de sidste to år er man gået tilbage til en kontraoprørsstrategi, og hovedtrækket i Obamas strategi er at sende flere tropper. Men hvad nu, hvis det ikke virker, spørger Stewart. - Den ny strategi går ud på at vinde større tillid fra den indfødte befolkning – ligesom i Irak – ved at placere flere soldater blandt dem. Men det er blevet prøvet i forskellige grader gennem de sidste syv år uden succés, siger skotten, som tilbragte to år i Afghanistan i 2000-02, hvilket han har skrevet en bestseller om. Indtil 2008 ledede han en NGO-gruppe i Kabul. I dag er han direktør for et menneskerettighedscenter på Harvard University. Fire-strenget strategi Generelt er præsident Obamas ny strategi blevet modtaget godt i USA og i NATO-kredse. På det nylige topmøde i anledning af Atlantpagtens 60 års jubilæum blev der sagt god for den fra stats– og regeringschefer, selv om det kneb gevaldigt med tilsagn om flere europæiske soldater til kampzonerne i det sydlige Afghanistan. Der er fire hovedtræk i strategien: 1) USA vil næsten fordoble sin militærstyrke i Afghanistan fra 38.000 til 68.000 soldater i løbet af denne sommer. De amerikanske styrkers øverstbefalende, general David McKiernan, havde anmodet om 30.000, og det fik han. Heraf er 17.000 kampsoldater og 4.000 trænere fra den 82. luftbårne division; det resterende tal på 9.000 udgøres af støttetropper. General Petraeus, øverstbefalende for USA’s centralkommando i Mellemøsten og Sydasien, vil snart anmode Obama om at sende yderligere 10.000 kampsoldater til Afghanistan i 2010. Det vil bringe det samlede tal op på 78.000. 2) USA’s civile bistand til Pakistan vil blive forøget med 7,5 mia. dollar over fem år til økonomisk udvikling og bygning af nye skoler. Herudover planlægger Obama at yde 500 mio. dollar årligt til en fond, som skal finansiere optræning af pakistanske elitesoldater til at sætte ind mod al-Qaeda og pakistanske Talebanmilitser. 3) USA’s og NATO’s mission i Afghanistan omdefineres fra Bush-tidens mål om at bibringe et velfungerende demokrati og markedsøkonomi til at eliminere al-Qaeda og stabilisere landets sikkerhed i en sådan grad, at de allierede kan trække sig ud, i takt med at afghanerne – inklusive moderate elementer af Taleban – overtager sikkerhedsopgaverne. 4) USA og NATO vil accelerere bestræbelserne på at træne nye afghanske soldater og politifolk. Planen er at fordoble hæren til 138.000 soldater og politistyrkerne til 82.000 mand i 2011 og fordoble dette tal igen i de næste par år.
Rory Stewart, som har boet i Kabul i mange år, udgav bogen „Stederne imellem“ om sin rejse til fods gennem Afghanistan i 2002 – få måneder efter Talebans fald. Her på billedet er han nået til byen Chakhcharan, som ligger 2.500 meter over havet i Ghowr-provinsen, 300 km. vest for Kabul. Folkelige opbakning til Obama - Generelt kan man sige, at Obama lægger mere vægt på at optræne indfødte styrker end Bush, og at han fokuserer mere på det civile aspekt af konflikten. Obama sætter mindre lid til en eksklusiv militær løsning, siger Bacevich. Han fortsætter: - Problemet er naturligvis, at vi kun kender andre nationers forgæves forsøg på at vinde krige i Afghanistan. Der findes ikke en succésrig model. Det er svært at forstå, hvorfor briternes og russernes historisk dårlige erfaringer i Afghanistan ikke skulle gælde for USA og NATO. Lige nu har vi kun en skabelon fra Obama. Konceptet skal føres ud i virkeligheden. Oberst Peter Mansoor er mere optimistisk: - Det afgørende nye i Obamas strategi er hans pres for at sende soldaterne ud blandt afghanerne i kampzonen og skabe en ramme af sikkerhed. Sådan er det altid i krige mod oprørere. Afghanistan er ikke en undtagelse. Tidligere fokuserede vi for meget på at dræbe eller tilfangetage terrorister med alt for høje civile tab til følge. Nu vil vi kombinere jagten på terrorister med at yde civilbefolkningen større beskyttelse. Mansoor mener endvidere, at fordoblingen af de afghanske styrker er lige så vigtig. - Hvis vi skal være ude om 10 år, bør der være en INTERNATIONALT nr. 4/2009 væbnet styrke på 600.000 soldater til at overtage. Det kræver landets areal og indbyggertal. Professor Mansoor er ikke i tvivl om, at den amerikanske befolkning vil gå langt for at støtte Obamas strategi i Afghanistan – også selv om det vil koste flere soldaterliv. - Det afgørende er, at præsidenten fortæller amerikanerne sandheden. Bush gav dem et fortegnet og rosenrødt billede af situationen i Irak. Folk blev trætte af alt det spin om fremskridt. Så længe Obama kan rapportere om reelle fremskridt, vil han få den nødvendige folkelige opbakning. Noget andet er NATO-landenes indsats, som for størstepartens vedkommende ikke er særlig populær i USA lige nu. - Obama kalkulerer med, at den militære eskalering i Afghanistan vil give hurtige resultater i form af øget sikkerhed, og at det vil overtale f.eks. canadierne og hollænderne til at blive og måske få de store europæiske lande til at sende soldater til kampzonen, forudsiger Mansoor, som konstaterer, at det vil efterlade et meget dårligt indtryk af NATO i USA, hvis kun briter og danskere bliver i kampzonen. Martin Burcharth er Dagbladet Informations USA-korrespondent 27
Page 1 and 2: www.hod.dk 4| april/maj | 2009 Hyld
Page 3 and 4: HOD’s webportal: www.hod.dk Sekre
Page 5 and 6: LEDER BENT FABRICIUS nr. 4/2009 God
Page 7 and 8: som deltager, hvor luftoverlegenhed
Page 9 and 10: e asymmetrisk. Han må søge at væ
Page 11 and 12: Af kaptajn L.T. Løth (LAT), FWSKP
Page 13 and 14: Af Kim Leerhøy, chef LSE Holstebro
Page 15 and 16: og egen uddannelse - og i mindre gr
Page 17 and 18: Af redaktør Henning Lahrmann medf
Page 19 and 20: FORSVARSKOMMISIONENS BERETNNG Forsv
Page 21 and 22: Af journalist Naia Bang / Texthuset
Page 23 and 24: Hjemmets Af Leif O. Nørgaard, DJ F
Page 25: De tre formænd, her foran Christia
Page 29 and 30: Gennemgående savner de tre udstati
Page 31 and 32: Value for money Men også kantineom
Page 33 and 34: Uddannelse i tre etaper Eleverne p
Page 35 and 36: Af journalist Leif O. Nørgaard, DJ
Page 37 and 38: Af specialkonsulent Steen Mikkelsen
Page 39 and 40: På vingerne I 1993 blev kvindelige

hjemkomst - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?