hjemkomst - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

Af journalist Martin Burcharth, Boston
26 nr. 4/2009 INTERNATIONALT
Afghanistan-krigen
kan trække ud i 5-10 år
Præsident Barack Obamas ny strategi i krigen mod al-Qaeda og Taleban i
Afghanistan og Pakistan indeholder hverken en tidsramme eller en exitstrategi,
vurderer tre tidligere amerikanske og britiske officerer. Det kan
betyde et militært engagement i mange år fremover
USA’s og NATO’s militære engagement i Afghanistan
U
vil fortsætte i mindst fem år endnu og sandsynligvis i
10 år – under forudsætning af at den afghanske hær
og politistyrke har kapacitet til at overtage sikkerhedsopgaverne
fra de allierede styrker.
Det siger tre tidligere amerikanske og britiske officerer til Danske
Officerer.
- Jeg tror ikke, at vi vil være ude af Afghanistan om 4-5 år, sådan
som mange politikere i Washington håber, siger hæroberst Peter
Mansoor, der tjente som general David Petraeus’ stabschef i Irak i
2006-07.
- Der bliver snarere tale om et årti, og det bliver ikke let. Afghanistan
er ikke Irak. Vi har ikke alene behov for en ny strategi, men også
for mange flere soldater.
Mansoor har siden 2008 været ansat som professor på Ohio State
University og er forfatter til en bog om sin ledelse af en hærbrigade
i Irak-krigen. Han er desuden medforfatter til Pentagons àjourførte
manual for kontraoprørsstrategi (offentliggjort i 2007), der
tjente som vejledning for general Petraeus’ succésrige kampagne i
Irak i 2007-08.
Bekymret for præsident Obamas strategi
Tidligere hæroberst Andrew Bacevich håber derimod, at tilbagetrækningen
af USA’s og NATO’s styrker kan starte om 4-5 år, såfremt
bestræbelserne på at træne flere afghanske styrker og en øget
bistand til udvikling af en legitim afghansk økonomi bliver gennemført
med succés.
- Men præsident Barack Obama og NATO står over for meget store
udfordringer. Hvis bare én af de to ting går galt – og i værste fald
begge -, kommer vi ud på en glidebane, hvor Pentagon vil anmode
om flere og flere styrker, og så sidder vi fast. Problemet med Obamas
nye Afghanistan-strategi er bl.a., at han ikke nævner en tidsramme.
Der er ikke nogen exit-strategi, siger Bacevich.
Siden midten af 1990’erne har Bacevich undervist på Boston
University og er forfatter til flere bøger om militærstrategi. Hans
søn mistede livet i Irak i 2007.
Rory Stewart, tidligere sergent i den britiske hær og viceguvernør
i den irakiske provins Maysan 2003-04, er stærkt bekymret over, at
præsident Obamas ny strategi for bekæmpelse af al-Qaeda og Taleban
i Afghanistan og Pakistan ikke „indeholder en plan B i tilfælde
af, at noget går galt undervejs“.
- Vi er gået gennem mange strategiskift i Afghanistan. I 2002 talte
NATO om kontraterrorisme. I 2003 handlede det om at finde en
politisk løsning. I 2004 lå eftertrykket på bekæmpelse af Afghanistans
narkoøkonomi. I 2005 skulle et nyt demokrati og en funge-
rende markedsøkonomi bygges op ved hjælp af en slags Marshallplan.
I de sidste to år er man gået tilbage til en kontraoprørsstrategi,
og hovedtrækket i Obamas strategi er at sende flere tropper. Men
hvad nu, hvis det ikke virker, spørger Stewart.
- Den ny strategi går ud på at vinde større tillid fra den indfødte
befolkning – ligesom i Irak – ved at placere flere soldater blandt
dem. Men det er blevet prøvet i forskellige grader gennem de sidste
syv år uden succés, siger skotten, som tilbragte to år i Afghanistan i
2000-02, hvilket han har skrevet en bestseller om. Indtil 2008 ledede
han en NGO-gruppe i Kabul. I dag er han direktør for et menneskerettighedscenter
på Harvard University.
Fire-strenget strategi
Generelt er præsident Obamas ny strategi blevet modtaget godt i
USA og i NATO-kredse. På det nylige topmøde i anledning af Atlantpagtens
60 års jubilæum blev der sagt god for den fra stats– og
regeringschefer, selv om det kneb gevaldigt med tilsagn om flere
europæiske soldater til kampzonerne i det sydlige Afghanistan.
Der er fire hovedtræk i strategien:
1) USA vil næsten fordoble sin militærstyrke i Afghanistan fra
38.000 til 68.000 soldater i løbet af denne sommer. De amerikanske
styrkers øverstbefalende, general David McKiernan, havde
anmodet om 30.000, og det fik han. Heraf er 17.000 kampsoldater
og 4.000 trænere fra den 82. luftbårne division; det resterende
tal på 9.000 udgøres af støttetropper. General Petraeus,
øverstbefalende for USA’s centralkommando i Mellemøsten og
Sydasien, vil snart anmode Obama om at sende yderligere
10.000 kampsoldater til Afghanistan i 2010. Det vil bringe det
samlede tal op på 78.000.
2) USA’s civile bistand til Pakistan vil blive forøget med 7,5 mia.
dollar over fem år til økonomisk udvikling og bygning af nye
skoler. Herudover planlægger Obama at yde 500 mio. dollar årligt
til en fond, som skal finansiere optræning af pakistanske elitesoldater
til at sætte ind mod al-Qaeda og pakistanske Talebanmilitser.
3) USA’s og NATO’s mission i Afghanistan omdefineres fra Bush-tidens
mål om at bibringe et velfungerende demokrati og markedsøkonomi
til at eliminere al-Qaeda og stabilisere landets sikkerhed
i en sådan grad, at de allierede kan trække sig ud, i takt
med at afghanerne – inklusive moderate elementer af Taleban –
overtager sikkerhedsopgaverne.
4) USA og NATO vil accelerere bestræbelserne på at træne nye afghanske
soldater og politifolk. Planen er at fordoble hæren til
138.000 soldater og politistyrkerne til 82.000 mand i 2011 og fordoble
dette tal igen i de næste par år.