hjemkomst - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

More documents

Recommendations

Info

Af Leif O. Nørgaard, DJ Fotos: Poul Anker, PF 32 nr. 4/2009 NY RESERVEOFFICERSUDDANNELSE Forstærkning til HBU-enhederne Reserveofficeren er godt på vej tilbage til hæren som en helt uundværlig medarbejder efter at have været dømt ude Der er skyttetjeneste på programmet. Med fuld krigs- D maling, udrustning og gevær; gruppens kamp fra stillingen, forstås. Men dagens store samtaleemne var denne dag, hvor Danske Officerer besøger Hærens Sergentskole i Sønderborg, at kontrakten med Forsvaret omsider er på plads, omkring halvanden måned efter at hærens nye reserveofficersaspiranter mødte på sergentskolen for at uddanne sig (Red.: I skrivende stund er der endnu ikke indgået en aftale mellem HOD og FPT om reserveofficerernes løn- og ansættelsesforhold). - Har du været inde at skrive under, lyder det fra mand til mand. Og der er kun mænd i den til lejligheden etablerede 11. deling, efter at et par unge kvinder har måttet melde pas og er rejst hjem på grund af sygdom og for ringe kondition. Tilbage er 15 elever mellem 19 og 44 år i en ny uddannelse til reserveofficer, som ellers blev dømt ude ved forsvarsforliget 2004. Sådan er det ikke længere. ”Man” er blevet meget klogere siden. - Der er ingen tvivl om, at Forsvaret vil gøre, hvad vi kan for at holde fast i dem efter de to år!, siger chefen for den Grundlæggende Sergentuddannelse, major Viggo Juel Jensen, og bemærkningen er møntet på den lille flok ude i terrænet, som bruger Hærens Sergentskole som springbræt i uddannelsen som reserveofficerer. De fleste kommer lige fra gaden og skolen, et par fra konstabelgruppen har stor erfaring at supplere med, en enkelt har været gennem Hærens Basisuddannelse (HBU). Alle med en gymnasial baggrund. Reserve som mangelvare På sergentskolen har man været i gemmerne og fundet reserveofficerernes våbenskjold frem sammen med deres gamle kvartermærke, som er rullet ud og klar til brug, når eleverne har vist, at de er rigtige soldater. Det er remedier, som ellers var undervejs til den historiske samling på kasernen! Den gamle reserveofficer var uddannet til at indgå i en operativ funktion i mobiliseringsstyrken. Han blev afskaffet sammen med mobiliseringsstyrken ved forsvarsforliget, men der gik kun et par år, inden man måtte konstatere, at reserveofficererne faktisk fyldte mange huller ud og løste mange opgaver i systemet. Blandt andet på grund af mangelen på linjeofficerer. - Ja, man fandt ud af, at reserveofficeren var en mangelvare. Specielt når man prioriterede linjeofficeren til de stående reaktionsstyrker og internationale operationer, så han kommer til at mangle som delingsfører i værnepligtsenhederne i HBU og flyvevåbents FBU. Når man genopliver reserveofficererne, er det for at lukke det hul, siger Viggo Juel Jensen. - Det vil også sige, at den nye reserveofficersuddannelse er målrettet til noget helt andet end den gamle, hvor reserveofficeren indgik i mobiliseringsstyrken. Hvis Warszawa-pagten overskred linjen ned gennem Europa, så blev der råbt alarmering, og så kom reserveofficeren fra sit civile job og overtog sin deling og gik i krig. På Sergentskolen har man fundet reserveofficerernes gamle og meget benyttede kvartermærke frem. - Det udleveres til holdet som belønning efter gennemført rekrut-tur efter 10 uger på skolen og viser, at de nu er rigtige soldater, forklarer major Viggo Juel Jensen. - Efter at alderskravet er fjernet, må man nok forvente, at en del ældre herrer siger, at de godt kunne tænke sig at blive officerer. Kan du klare de fysiske krav, så gør det. Det er smadderskægt, siger 44-årige Henrik Nielsen. Men du skal være klar til udsendelse. Det er jeg. Ikke som delingsfører, men f.eks. i en CIMIC-stilling, hvor jeg kan bruge min erhvervserfaring. Det gamle reserveofficers-våbenskjold er genfundet og støvet af og er igen kommet til ære og værdighed på Sergentskolen. Generelt gør skolen meget for os. Vi har dygtige lærere og instruktører – jeg elsker det liv, siger Martin Dahl Fuglsang. Nu uddanner vi til, at man kan undervise soldater i Hærens Basisuddannelse. Ellers er der ikke den store forskel på reserveofficersuddannelsen før og nu, siger premierløjtnant Lars Henrik Bjørn Pedersen, som selv er reservist. Det nye er, at tingene er vendt om. Reserveofficeren er ikke længere så meget taktisk og operativ fører. Nu er det en ”uddanner”, vi er i gang med at uddanne her. Zapperne - Ude i felten har premierløjtnant af reserven Lars Henrik Bjørn Pedersen afsluttet formiddagens lektion. Det er første gang, han står med det daglige ansvar for, at uddannelsen gennemføres med hjælp af lærerkræfter fra skolen.
Uddannelse i tre etaper Eleverne på reserveofficersuddannelsen møder med en gymnasial baggrund for at gennemføre en teoretisk og praktisk funderet lederuddannelse. 1. etape foregår på Hærens Sergentskole, hvor eleven gennemfører en grundlæggende militær uddannelse samt sergentuddannelse. 2. etape foregår ved Hærens Kampskole i Oksbøl, hvor eleven får de kompetencer, der skal til for at virke som delingsfører ved enheder, der gennemfører Hærens Basisuddannelse. 3. etape af uddannelsen er 13 måneders tjeneste som delingsfører for to indkaldelseshold à fire måneder. Forløbet slutter med supplerende føreruddannelse. I alt 24 måneders uddannelse, hvorefter følger udnævnelsen til løjtnant af reserven. Ældst – og yngst To fra konstabelgruppen viser spændet blandt 15 nye reserveofficerer Overkonstabel af 1. grad og IT-supporter Henrik Nielsen er med sine 44 år ældste mand på holdet af kommende reserveofficerer – og mere end dobbelt så gammel som den yngste, konstabelelev Martin Dahl Fuglsang på bare 19 år. - Jeg stoppede i Forsvaret i 1993, fordi man var begyndt at fyre og nedlægge så meget, og jeg havde kun kontrakt til jeg fyldte 35. Forsvaret havde ikke så meget at byde på. Det har ændret sig i årenes løb. Havde jeg dengang kunnet få en 60-års-kontrakt, var jeg ikke gået ud. I stedet tog jeg min civiluddannelse som IT-supporter og havde været ansat som civil medarbejder ved Forsvarets - Jeg var selv på næstsidste hold i 2003, inden uddannelsen blev lukket ned. Det skulle den i øvrigt aldrig have været, men det er positivt, at man har indset behovet for reserveofficerer, som jeg tror, der er massivt brug for ude ved HBU-enhederne, siger han, og fortæller om et homogent hold, hvor de erfarne er gode til at hjælpe de nye, som skal have lært de militære færdigheder. På Hærens Sergentskole regner man med i fremtiden at starte to hold reserveofficer op – i hhv. februar og august og med 35 på hvert hold. Det gik så stærkt med at få Hold 1 i gang, at man ikke nåede NY RESERVEOFFICERSUDDANNELSE nr. 4/2009 Koncernfælles Informationstjeneste, FKIT, i et år, da man fjernede alderskravet ved officersuddannelsen og genoptog reserveofficersuddannelsen. - Og jeg ville jo gerne tilbage i militæret og få uniform på, forklarer Henrik Nielsen sin tilstedeværelse i 11. deling på Hærens Sergentskole, hvor han ikke alene er ældst, men også den med størst erfaring – fra Den Kongelige Livgarde, tjeneste på Cypern og kursus hos Jægerkorpset. HF tog han over to år på aftenskole. - Det er fantastisk dejligt at komme tilbage i Forsvaret. Der er kommet en masse nye ting og udstyr til, siden jeg stoppede. Jeg kan godt mærke, at jeg er 44, men jeg er nu ikke den langsomste i delingen, griner Henrik Nielsen, som i løbet af en uge eller to igen var dus med de militære discipliner fra tiden som konstabel. - I starten hjalp jeg mange af mine kolleger. Sådan og sådan skal det gøres. Nu hjælper de mig med det idrætsmæssige. - Jeg er besluttet på at blive i Forsvaret, til jeg skal pensioneres, og kan godt se mig selv i en chefstilling om 10 år med den erhvervserfaring, jeg har, suppleret med den lederuddannelse, jeg nu bygger på. Yngste mand i 11. deling, Martin Dahl Fuglsang, tog Hærens Basisuddannelse som værnepligtig i Skive, hvorefter han gik i venteposition i vagten på Haderslev Kaserne, mens reserveofficersuddannelsen blev retableret. - Jeg elsker det her og vil gerne snuse til militærlivet, men jeg er ikke parat til Hærens Officersskole endnu. Derfor synes jeg også, reserveofficersuddannelsen er et rigtigt godt alternativ og en knippelgod uddannelse, og det er passende med et toårigt forløb. Jeg regner med at blive i Forsvaret. Det trækker mest lige nu, siger Martin. det ønskede antal kursister. - Starter vi med 35, ender vi måske med 25, når uddannelsen er færdig. Ikke fordi vi smider nogen ud, men fordi de selv vælger noget andet. Vi ved positivt, at unge mennesker ”zapper” fra den ene uddannelse til den anden; begynder på noget og hopper fra for at prøve noget andet, siger Viggo Juel Jensen. 33
Page 1 and 2: www.hod.dk 4| april/maj | 2009 Hyld
Page 3 and 4: HOD’s webportal: www.hod.dk Sekre
Page 5 and 6: LEDER BENT FABRICIUS nr. 4/2009 God
Page 7 and 8: som deltager, hvor luftoverlegenhed
Page 9 and 10: e asymmetrisk. Han må søge at væ
Page 11 and 12: Af kaptajn L.T. Løth (LAT), FWSKP
Page 13 and 14: Af Kim Leerhøy, chef LSE Holstebro
Page 15 and 16: og egen uddannelse - og i mindre gr
Page 17 and 18: Af redaktør Henning Lahrmann medf
Page 19 and 20: FORSVARSKOMMISIONENS BERETNNG Forsv
Page 21 and 22: Af journalist Naia Bang / Texthuset
Page 23 and 24: Hjemmets Af Leif O. Nørgaard, DJ F
Page 25 and 26: De tre formænd, her foran Christia
Page 27 and 28: Rory Stewart, som har boet i Kabul
Page 29 and 30: Gennemgående savner de tre udstati
Page 31: Value for money Men også kantineom
Page 35 and 36: Af journalist Leif O. Nørgaard, DJ
Page 37 and 38: Af specialkonsulent Steen Mikkelsen
Page 39 and 40: På vingerne I 1993 blev kvindelige

hjemkomst - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?