hjemkomst - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

More documents

Recommendations

Info

Af Lars H. Jensen, kaptajn i hæren (forkortet af redaktionen) 8 nr. 4/2009 DEBAT Nye kampfly? Det er ikke for sent at lade fornuften råde Alt imens kampflyets mange egenskaber lovprises, A stiger prisen ligeledes mod nye højder. Et JSF koster nu små 800 mio. kr., og prisen er ikke låst fast endnu. Debatten om anskaffelsen kører på militært-operative argumenter, men jeg mener, at politikerne bør stille politisk-strategiske spørgsmål: Hvilken politisk effekt opnås ved henholdsvis nye kampfly kontra et alternativ? Hvis kampfly skulle være så saliggørende, burde de ofte have været udsendt til Irak og Afghanistan? Var de ikke internationalt efterspurgte? Var de for dyre at udsende? Var der andre kapaciteter, der var mere relevante i den sikkerhedspolitiske situation? Uden på nogen måde at have skelet til opgaverne har man uden videre skrottet den normale måde at sammensætte militær kapacitet på. Ideligt gentages „Nye Kampfly“, uden at man har anet, hvad opgaven egentlig er. Fortalerne for nye kampfly har konsekvent undladt at tage stilling til, hvad samfundet og det øvrige forsvar må undvære, hvis vi køber de nye kampfly. Nok bør Forsvaret som helhed fastholde en fuldspektrums-tilgang, hvilket kan tale for at bevare en vis kampflykapacitet. Problemet er blot, at trusselsudviklingen éntydigt taler for, at kapacitetsbalancen bør indrettes til „Operations Other Than War (OOTW)“, herunder oprørsbekæmpelse (COIN). Vi skal ikke kunne „enten eller“, men „både og“, men med fokus på „soldaten på jorden“. Han er jo, både i Kosovo, Irak og Afghanistan – og ikke mindst ved de kommende opgaver i Afrika, udtryk for Clausewitz’ tese: at „krig er politikkens forlængelse“. Det danske samfunds indsats „derude“ er jo i virkeligheden blot den indirekte vej til at opnå betydelige strategiske og storpolitiske fordele i andre sammenhænge. Dette gavner os i en sådan grad, at vi faktisk på 10-15 år har opnået geopolitiske fordele, som er helt ude af proportion med den indflydelse, vores størrelse og samfundsmæssige kapaciteter egentlig berettiger til. Ved en skævvridende investering i kampfly spænder vi faktisk ben for vor egen aktivistiske udenrigspolitiks videre udvikling og udfoldelse; forhindrer vort eget ønskede „End State“. Derfor må vores eget flyvevåben evne at støtte vore soldater på jorden. Det er i 11. time at forsøge at råbe de endelige beslutningstagere, politikerne, op. Der er andre, bedre, billigere – og mere nødvendige – muligheder end den foreslåede investering på et trecifret milliardbeløb. Herudover mener jeg også, at satsningen på kampfly kan medføre forøget risiko for danske soldaters liv, fordi de ikke bliver støttet fra luften døgnet rundt. Det kan de nye kampfly nemlig ikke gøre godt nok. Jævnfør den teoretiske model Krigsføringens kredsløb opstiller man al militær kapacitet ud fra Opgaven. For at løse Opgaven har man tre variable, som man kan justere på. Disse er Teknologien, Doktrinen (d.v.s. den metode, som man løser opgaven med) og Organisationen. Visuelt kan kredsløbet fremstilles som en trekant med de tre variable i spidserne og Opgaven inde i midten. Enhver kapacitet sammensættes ved at justere i en eller flere variable, idet disse indbyrdes påvirker hinanden. Danmark har jf. Forsvarskommissionens rapport en unik sikkerhedspolitisk situation, hvor der ikke eksisterer en konventionel trussel mod Danmark i overskuelig tid. Det ville være i overensstemmelse med teorien at lade kommissionens forudsigelse være fremtidens opgave og opstille en kapacitet med udgangspunkt i denne. Den nuværende proces virker mere som om, at man forlods har låst variablen teknologi (= kampfly), og at man derefter „tilpasser“ virkeligheden, altså kampflyets evner, til en række udvalgte scenarier. Dog fremføres alle disse argumenter uden sammenhæng til alternative løsninger, økonomi og politisk-strategisk effekt. Fortalerne har det ene øjeblik slået på kampflyets egnethed til oprørsbekæmpelse og „nation-building“; det næste drømmer man en trussel fra Surface-to-Air Missiles op, idet JSF-kampflyet angiveligt skulle være historiens første usårlige våbensystem. Så trues vi med, at nationen står på spil, fordi Rusland rider urealistiske supermagtsdrømme ved at sende 50 år gamle fly mod vest. Så er det behovet for at tilkæmpe sig luftoverlegenhed i Afrika, som er argumentet – det turde da være en overskuelig opgave. Løsningen på alle disse problemer er „schweizerkniven“, som kan alt. Hvis det øvrige forsvar skulle designes med samme generøsitet, skulle søværnet have ubådene igen, og hæren skulle have flere divisioner med alskens kampvogne og artilleri – man ved jo aldrig, hvad der kan ske i fremtiden…. Sådan er det heldigvis ikke, og derfor skal flyvevåbnet også tilpasses den virkelige verden, herunder den økonomiske virkelighed. Den løsning, som kampflyfortalerne plæderer for, vil fastlåse teknologien i krigsførelsens kredsløb – og dermed vores forsvarspolitiske handlefrihed – i mindst 50 år. Vi har simpelthen ikke råd til at skifte teknologien, hvis kampflyene viser sig unødvendige. Nu har vi så fået Forsvarskommissionens bud på fremtidens opgaver. Jeg skal ikke gennemgå disse her. Se f.eks. resuméet side 43. Det er meget svært at se det store behov for kampfly i opgaverne de næste 20 år. Men det står klart, at der vil være masser af danske soldater på landjorden, som vil blive skudt på, og en del vil falde. I stedet for at drømme om store „Battle of Britain“-luftslag, og „First In“-scenarier, som ikke har sammenhæng med Danmarks hovedindsats, burde det være rimeligt at se, hvordan flyvevåbnets flytyper kan tilpasses en samordnet og målrettet indsats. Jeg har i den militære debat, bl.a. gennem to artikler her i bladet, gjort opmærksom på andre flytyper, som er billigere og bedre til fremtidens opgaver. Jeg synes imidlertid, at befolkningen og det politiske system også bør kende til disse muligheder. Det drejer sig om førerløse fly, Hercules Gunships og tunge transporthelikoptere. Fremtidens flyvevåben bør have kampfly, mener Forsvarskommissionen. Javel, men den eneste opgave, som ubetinget kræver kampfly, er suverænitetshævdelse, men denne kan løses tilfredsstillende med 10-15 fly af samme kvalitetsniveau som F16. Denne model vil også bevare en kampfly-ekspertise, hvis der uventet skulle opstå behov for flere kampfly i fremtiden. Dernæst mener jeg, at vi bør have fly, som kan støtte de udsendte soldater og reducere tabene. Ser vi på de konflikter, som Danmark vil deltage i de næste 20-30 år, så bliver det overvejende irregulære krige i Mellemøsten og Afrika. Ingen militærmagt i denne region matcher Vestens. Derfor er den irregulære konflikts karakter, at den svage part kun kan angri-
e asymmetrisk. Han må søge at vælge tid og sted for sine ildoverfald, vejsidebomber, raketangreb, baghold eller selvmordsangreb. Han må søge at unddrage sig vor våbenvirkning ved at søge ind i bebyggede områder og skjule sig blandt civilbefolkningen. Primært kæmper han på strategisk niveau med det formål at påvirke vores cost-benefit kalkule og forsøge at få os til at trække os på grund af vedvarende tab i en lang og politiske kostbar konflikt. Disse taktikker vil være eneste mulighed for enhver udfordrer af vestlige styrker de næste mange år. Der er ikke mange argumenter i denne kendsgerning for at investere måske 100 mia. kr. i nye kampfly. Oprørsbekæmpelse kræver soldater på jorden, den kan ikke vindes fra luften, når fjenden skruppelløst gemmer sig blandt civile. I denne form for krig er luftstøtte alligevel meget vigtig, men det kræver afgørende sikkerhed mod utilsigtede følgeskader. Det kræver kontinuerlig luftstøtte døgnet rundt med kameraer, små bomber eller direkte skydende våben. Det kan leveres billigere og meget bedre med de flytyper, som jeg foreslår, end med de umådeligt dyre kampfly, som overvejes købt. Vi har set i de seneste krige, at vore modstandere har fundet et særdeles effektivt våben i vejsidebomber og miner. Det er disse våben, som koster langt de fleste af vore soldater livet. Det er karakteristisk, at det er begivenheder og enkeltpersoner, som er oprørskrigens afgørende elementer. Ikke store militærenheder – eller kampfly -, men enkeltpersoner med navn, identitet og politik. Derfor skal vores fly være egnede til at fungere under disse forudsætninger. Vi bør derfor støtte vore soldater med det førerløse fly, MQ-9 Reaper. Dette fly koster ca. 54 mio. US dollars (pristal 2005) for 4 fly med sensorer og en kontrolstation. Med 4-6 sæt vil vi være i stand til at have kameradækning døgnet rundt over vore soldater. Det er jo i skjul af mørket, at fjenden placerer vejsidebomberne. Med Reaper, som kan bære de samme nat- og dagslyskameraer som de 10 gange så dyre JSF-fly (som kun kan være over vores soldater i 3-5 timer i døgnet – vel at mærke, hvis andre nationer vil lufttanke vore fly!), kan vi overvåge og bekæmpe terroristerne langt mere effektivt. Også under kamp kan Reaper give vore soldater overlegenhed ved at levere video af fjenden fra luften uafbrudt. Reaper bærer en række missiler og mindre bomber, som kan støtte vore soldater, hvis de løber i baghold, hvilket ofte er sket. For 1-2 mia. kr., d.v.s. samme pris som tre JSF, kan vi mangedoble vore soldaters effektivitet og sikkerhed. Forsvarskommissionen har peget på territorieovervågning, bl.a. også på Grønland, som en vigtig opgave. Reaper vil være en meget billig og effektiv platform til denne opgave. Reaper kan bruges til mange andre lignende opgaver. Grænseovervågning i Sønderjylland, narko- og terrorbekæmpelse i Danmark, katastrofehjælp, miljøovervågning; mulighederne er mange. Og bedst af alt: flyet er billigt, ca. 80 mio. kr. stykket inklusive kameraer. Også under udsendelse; det kræver kun ca. 20 mand mod de nødvendige 150 mand, hvis fire F16 skal udsendes. En måde, hvorpå vi kan øge vore soldaters effektivitet og sikkerhed, er at kæmpe i mørke. Det gør vi ikke for tiden, for vore soldater kan ikke støttes fra luften om natten. I Helmand ser vi, at Taleban bevæger sig frit rundt i mørket og placerer de vejsidebomber og baghold, som så slår vore soldater ihjel om dagen. Vi burde i stedet nægte Taleban bevægelsesfriheden om natten ved at udnytte vores DEBAT nr. 4/2009 umådelige teknologiske overlegenhed i mørkekampsmateriel. Derfor bør vi købe det bedste ildstøttefly til mørkekamp, nemlig AC 130U Spooky. Dette fly kan cirkle i mørke og usigtbart vejr over vore soldater, mens det afsøger terrænet med sine ekstremt kraftige kamera- og radarsystemer. Flyet hænger i ca. 3 km højde, men kan uden problemer se enkelte personer nede på jorden, også vore egne soldater. Derudover er AC 130 udrustet med en 105 mm kanon, 30 mm maskinkanoner og 25 mm hurtigtskydende maskingevær; ganske små våben i forhold til flybomber. På YouTube kan man se, hvordan AC 130 kan støtte soldaterne i de opgaver, de løser hver dag: http://www.youtube.com/watch?v=_OkoWEMCnLQ Det skal nævnes, at AC130 kan bygges over samme platform som vores nuværende Hercules-fly, så vi kan bruge den samme logistikstruktur. Hvis flyene uventet skulle blive uaktuelle, så kan man bare afmontere kameraer, våben og ildledelsescentral, og så har man et almindeligt transportfly. Det har været nævnt, at vi burde købe kamphelikoptere – flyvende kampvogne -, men vi ved, at hovedparten af fremtidens konflikter vil foregå i bebyggede områder; også dér er AC130 blandt andet ved sin „On Station time“ og lodrette observation og skydning den bedste støtte, vore soldater kan få. Endelig bør vi købe nye og større helikoptere, nemlig den såkaldte CH47. Det er en kendsgerning, at nutidens soldater er tæt knyttet til køretøjer og den mobilitet og ildkraft, som disse giver. Det ved vore fjender, og derfor er køretøjerne i høj grad målet for vejsidebomber og baghold. Traditionelt forsøger man at pansre sig til sikkerhed, men i praksis er det umuligt. I stedet for at sende vore soldater frem ad minestrøede veje bør vi udnytte den tredje dimension og løfte soldaterne over minerne ad luftvejen. På slagmarken er overraskelsesmomentet afgørende. Hvis vi i stedet for at lade vore soldater blive ramt på vejene kan flytte dem ind på fjendens svage punkter medbringende køretøjer og tunge våben, kan vi forfølge vore fjender dag og nat og bringe dem i defensiven. Som det er nu, presser Taleban os mere og mere i defensiven, fordi vi mister vores bevægelsesfrihed på grund af vejsidebomberne. Med muligheden for at flytte kampafgørende køretøjer med soldaterne ind på kampens afgørende punkter kan vi tilrive os initiativet igen. Med CH47 kan vi indsætte køretøjer med sensorer, herunder opklarings- og spejderenheder direkte og overraskende mod modstanderens svage punkter og sårbare områder. Vi kan med en helikopterbåren Quick Reaction Force, som venter i luften, skabe overraskelse, blokere til- og adgangsveje for fjenden, etablere uventede checkpoints overalt, hvilket er uvurderligt i COIN-operationer. Det skal heller ikke glemmes, at CH47-helikopterne har en væsentlig humanitær kapacitet; også værdifuld i COIN. Vi kan også flytte tunge, direkte skydende våben eller ildstøtteenheder helt ind i fjendens midte og skabe en effekt på overraskende tid og sted i modstanderens nøglepunkter, som vi bl.a. finder med Reaper og AC130. Derved kan vi omringe fjenden i alle tre dimensioner. Det er et faktum, at Danmarks hovedindsats de næste 20 år vil blive stabiliserings- og genopbygningsindsatser på landjorden. 9 f fortsættes
Page 1 and 2: www.hod.dk 4| april/maj | 2009 Hyld
Page 3 and 4: HOD’s webportal: www.hod.dk Sekre
Page 5 and 6: LEDER BENT FABRICIUS nr. 4/2009 God
Page 7: som deltager, hvor luftoverlegenhed
Page 11 and 12: Af kaptajn L.T. Løth (LAT), FWSKP
Page 13 and 14: Af Kim Leerhøy, chef LSE Holstebro
Page 15 and 16: og egen uddannelse - og i mindre gr
Page 17 and 18: Af redaktør Henning Lahrmann medf
Page 19 and 20: FORSVARSKOMMISIONENS BERETNNG Forsv
Page 21 and 22: Af journalist Naia Bang / Texthuset
Page 23 and 24: Hjemmets Af Leif O. Nørgaard, DJ F
Page 25 and 26: De tre formænd, her foran Christia
Page 27 and 28: Rory Stewart, som har boet i Kabul
Page 29 and 30: Gennemgående savner de tre udstati
Page 31 and 32: Value for money Men også kantineom
Page 33 and 34: Uddannelse i tre etaper Eleverne p
Page 35 and 36: Af journalist Leif O. Nørgaard, DJ
Page 37 and 38: Af specialkonsulent Steen Mikkelsen
Page 39 and 40: På vingerne I 1993 blev kvindelige

hjemkomst - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?